Copenhagen Showband

21. marts 2021

Copenhagen Showband er et 35-mand stort orkester med blæsere, slagtøj og dansere, som er kendt for sine livlige optrædener, lækre musik og smukke performances.

Ovenfor ses bandet til en optræden ved Rådhuspladsen i København.

Bandets oprindelse

Copenhagen Showband blev startet i 2005 med ønsket om at etablere et mobilt band med dertilhørende dansere, der kunne optræde hvor som helst og til enhver anledning. Bandet er derfor 100% mobilt og kan derfor spille til enhver anledning – om det så drejer sig om et arrangement, som er udenfor eller indenfor. Bandet er ganske unikt og det eneste af slagsen i Nordeuropa, og det startede som en inspiration af lignende amerikanske bands, men man må sige, at de har opbygget sin egen unikke sound og performance gennem årene, og de er nu velkendt i både Danmark, men også rundt om i Europa.

Bandets absolutte hovedformål er at underholde folk – og det må man sige, de kan finde ud af.

Underholdning til fest: Musik, dans og performance

Bandet spiller uden nogen form for forstærkning og har udover et hold dansere tilknyttet, der danser til størstedelen af bandets numre, koreografi og bandet kan altså sætte gang i enhver fest og er derfor det perfekte valg som underholdning til fest – ligegyldigt hvilken fest det drejer sig om.

Repertoiret

Copenhagen Showbands repertoire favner bredt, da de spiller alt fra latin, jazz og pop til rock, evergreens og bigbandklassikere. Alle numrene er omarrangeret til at passe bandets unikke besætning, . Langt størstedelen af bandets numre kender de fleste, og blandt komponisterne kan nævnes:

Michael Jackson
Queen
Phil Collins
Glen Miller
Outkast

Besætningen

Bandets besætning består af hele otte trompeter, syv saxofoner, fem basuner, 2 tubaer, to euphonier, fire slagtøjsspillere og seks dansere – bandet kan altså sætte gang i ethvert dansegulv, og der er noget for både øjne og ører. Bandets besætning kan tænkes som et omvandrende bigband, der dog spiller numre indenfor adskillige genrer.

Copenhagen Showband nøjes ikke med blot at underholde deres publikum med musik – de optræder også med den. Bandets optræden består af et lækkert show med dansere og danserinder, indstuderede koreografier, spontane indslag og kreative gimmicks – der lægges ingen begrænsninger for bandets kreativitet, showgøren og performance. Bandets musikere går dertil også ofte ud blandt publikum, så deres optræden og inkludering af publikum gør musikken lettere tilgængelig for dem og skaber en fantastisk helhedsoplevelse.

Den årlige Europatour

Bandet spiller rundt omkring i Danmark til bryllupper, firmafester, fødselsdage, byfester, konfirmationer og konferencer året rundt, men årets højdepunkt for bandet er sommerens europatour, hvor bandet rejser rundt i 2-3 europæiske lande og spiller på gader, stræder, pladser og diverse scener og underholder borgere, turister og besøgende overalt i Europa.

Europatouren tager omkring ti dage, og bandet har blandt andet besøgt Frankrig, Tyskland, Slovakiet, Tjekkiet, Litauen, Letland, Italien, Polen og England. Touren sluttes typisk af med et festfyrværkeri af en koncert i Nyhavn, hvor bandet er i absolut topform efter at have spillet og optrådt uafbrudt i ti dage i streg.

Tidligere optrædener

Siden bandets start i 2005 har de været vidt omkring – både i ind- og udland. I Danmark har de blandt andet både spillet til Roskilde- og Skarø Festival, Aalborg Karneval, genåbning af Kongens Nytorv, Ringriderfest i Sønderborg, Vig Festival, Esbjerg Festuge, Karneval i Assens og Fredagsrock i Tivoli.

Derudover har bandet spillet til et hav af konferencer, jubilæer, julefrokoster og har desuden optrådt på DR1, TV2 og P3 flere gange. Derudover bliver bandet ofte inviteret til større arrangementer og byfester, og dertil har de blandt andet spillet til Konservatives valgfest. Bandet har et særdeles godt ry i hele Danmark og bliver ofte inviteret igen og igen, når de først har optrådt et sted, og derfor har bandet efterhånden opbygget en trofast fanskare rundt om i landet.