Weekendguide: smuttur til Barcelona

18. marts 2024

En lille getaway er alletiders måde at få hverdagen lidt på afstand og blot nyde at være til og sammen.

I Europa er vi heldige. Her behøver vi nemlig ikke rejse langt for at træde inden for i en helt ny og spændende verden. For eksempel kan du lade turen gå til fantastiske Barcelona, som kun ligger 3 timer fra Danmark med fly. I denne spanske by bugner det med interessante og alsidige oplevelser, som nemt kan fylde programmet.

Oplev arkitektur i verdensklasse

Det er umuligt at tale Barcelona uden at nævne Antoni Gaudí. Den catalanske arkitekt var en af sin tids vigtigste kunstnere og er hjernen bag et spektakulært værk som La Sagrada Famila. Den imponerende basilika modtager på et normalt år mere end fire millioner besøgende. Dog er det projektet uden ende. År efter år bygges der videre på det betagende værk, som trods sit ufærdige udtryk stadig formår at feje benene væk under langt de fleste.

Desuden kan du i Barcelona opleve værker som Casa Batlló og Park Guell, som ligeledes er konstrueret af Gaudí. Første illustrerer højdepunktet for Gaudís karriere, mens sidste er en hyggelig og smuk park perfekt til en spadseretur. Der er virkelig noget at se frem til i Barcelona, hvis du har interesse for arkitektur og flotte, anderledes bygninger.

Oplev fodbold i verdensklasse

For mange, der besøger Barcelona, er en tur til Camp Nou et absolut must. Dette stadion er hovedsæde for FC Barcelona og tiltrækker hvert år millioner af besøgende.

Disse lægger vejen forbi for at overvære en kamp med stjernerne eller få en rundvisning på stedet. Begge dele er en mulighed under dit besøg i Barcelona. Dog er det en god idé at købe billetter lang tid i forvejen, hvis du vil overvære en kamp på Camp Nou med stjerneklubben FC Barcelona. Du vil langt fra være den eneste, som ønsker at få fingrene i sådan et par billetter.

Oplev gastronomi i verdensklasse

Spanien er berygtet for sine kulinariske specialiteter, og en stor del af de specialiteter kan du sætte tænderne i under dit besøg i Barcelona. Intet besøg i byen er fuldendt uden at prøve en gang paella lavet med ris, fisk og skaldyr. Den traditionelle udgave består egentlig af bønner, men med Barcelonas placering tæt ved havet er der nu noget over lidt friskt fra havet. Foruden paella kan du se frem til en stribe andre lækre retter.

For eksempel kan du kaste dig over en gang tapas, eller pintxos som de små pindemadder også kaldes. Tomatsuppen gazpacho er en anden lækker sag, mens du heller ikke må gå glip af søde sager som catalan creme og turron. Førstnævnte minder om fransk creme brulée, mens sidstnævnte er en lille bid sødt knas.

Måske du er klar til at pakke kufferten, efter at læse med her. Realiteten er i hvert fald den, at Barcelona byder på utallige flotte, spændende, ikoniske og velsmagende oplevelser, som alle vil medvirke til at forsøde din tilværelse for en stund. Tilbage er der kun at ønske rigtig god rejse og getaway til den spanske by, som kun ligger en smuttur med fly fra Danmark.