Argentina indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Argentina? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Argentina på 45.774.540 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Argentina, beliggende i det sydlige Sydamerika, er et land kendt for sin rige kultur, varierede landskaber og dynamiske befolkning. Med en historie præget af både indvandring og naturlig befolkningsvækst har Argentina udviklet sig til en af de mest befolkede nationer i regionen.

Landets demografiske profil er en fascinerende blanding af forskellige etniske grupper, hvilket afspejler en kompleks historie af migration og kulturel integration. Denne artikel dykker ned i de seneste statistikker om landets indbyggertal, udforsker de demografiske tendenser og ser nærmere på de største byer, der fungerer som økonomiske og kulturelle knudepunkter. Samtidig kaster vi et blik på fremtidige prognoser og reflekterer over den historiske udvikling, der har formet det moderne Argentina.

Kort over Argentina

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Argentina

• Seneste indbyggertal for Argentina (2025)
• Argentinas demografi
• De største byer i Argentina (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Argentina
• Argentinas historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Argentina

Seneste indbyggertal for Argentina (2025)

Den 1. januar 2025 blev Argentinas befolkning anslået til at være 45.774.540 personer ifølge FN’s officielle estimat. Dette markerer en fortsat stigning i landets indbyggertal, som har været en del af en længerevarende trend gennem de seneste årtier. Siden 1990, hvor befolkningen var på 32.514.716, har Argentina oplevet en betydelig vækst. I løbet af de følgende 35 år er befolkningen vokset med over 40%, hvilket vidner om en stabil og vedvarende demografisk udvikling.

I perioden fra 1950 til 2025 har Argentina gennemgået en bemærkelsesværdig befolkningsvækst. I 1950 boede der 16.849.682 mennesker i landet, og i de følgende årtier steg tallet jævnt. Især mellem 1960 og 1980 var der en markant stigning, hvor befolkningen næsten fordobledes fra lidt over 20 millioner til næsten 28 millioner. Denne vækst kan tilskrives en kombination af høj fødselsrate og forbedrede levevilkår, som reducerede dødeligheden.

Fra 1990’erne og frem til 2025 har væksten været mere moderat, men stadig betydelig. I 2000 nåede befolkningen over 37 millioner, og i 2010 passerede den 41 millioner. Denne periode var præget af økonomiske udfordringer, som dog ikke forhindrede en fortsat stigning i indbyggertallet. Mellem 2010 og 2025 er væksten fortsat med en gennemsnitlig årlig stigning på omkring 1%, hvilket afspejler en stabil demografisk udvikling.

Den seneste stigning fra 2020 til 2025, hvor befolkningen voksede fra 45.116.150 til 45.774.540, viser en fortsat, omend lidt langsommere, vækst. Dette kan delvist forklares med en faldende fødselsrate, som er en tendens, der ses i mange lande med lignende økonomisk udvikling. Samlet set har Argentina formået at opretholde en positiv befolkningsvækst, hvilket indikerer en robust demografisk struktur og en evne til at tilpasse sig skiftende økonomiske og sociale forhold.

Udvikling i befolkningstal i Argentina (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Argentinas demografi

Etnisk sammensætning

Argentinas etniske sammensætning er en fascinerende mosaik, der afspejler landets rige historie med immigration og kulturel udveksling. Størstedelen af befolkningen, cirka 97%, er af europæisk afstamning, primært efterkommere af spanske og italienske immigranter, der ankom i store bølger i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Denne europæiske indflydelse har sat sit præg på mange aspekter af det argentinske samfund, fra arkitektur og kunst til gastronomi og sprog.

Derudover udgør den oprindelige befolkning omkring 2,4% af den samlede befolkning. Blandt de største grupper er Mapuche, Quechua og Guaraní, som hver især har bevaret deres unikke kulturelle traditioner og sprog. Disse oprindelige folk har en betydelig indflydelse på Argentinas kulturelle landskab, især i provinser som Salta, Jujuy og Chaco.

En mindre, men bemærkelsesværdig del af befolkningen består af efterkommere af afrikanske slaver, der blev bragt til landet i kolonitiden. Selvom denne gruppe i dag kun udgør en lille procentdel af befolkningen, har den bidraget væsentligt til landets kulturelle arv, især inden for musik og dans.

I de seneste årtier har Argentina også oplevet en stigning i immigration fra nabolande som Paraguay, Bolivia og Peru, hvilket har tilføjet nye dimensioner til den etniske mangfoldighed. Denne immigration har ført til en større tilstedeværelse af andinske kulturer i byområderne, hvilket beriger den sociale og kulturelle dynamik.

Den etniske sammensætning i Argentina er således et resultat af mange års migration og kulturel integration, hvilket skaber en kompleks og varieret befolkningssammensætning. Dette mangfoldige etniske landskab bidrager til landets unikke identitet og spiller en central rolle i dets fortsatte udvikling som en multikulturel nation.

Aldersfordeling

Argentinas aldersfordeling er en væsentlig faktor i forståelsen af landets demografiske profil. Som mange andre lande i Latinamerika oplever Argentina en gradvis aldring af befolkningen, selvom den stadig har en relativt ung demografisk struktur sammenlignet med mange vestlige lande. Ifølge de seneste data udgør børn og unge (0-14 år) omkring 25% af befolkningen. Denne gruppe er en vigtig del af landets fremtidige arbejdsstyrke og økonomiske vækstpotentiale.

Den arbejdsdygtige befolkning, defineret som personer i alderen 15-64 år, udgør cirka 63% af den samlede befolkning. Denne aldersgruppe er central for landets økonomi, da de bidrager til produktion, innovation og skatteindtægter. Det er også denne gruppe, der i høj grad påvirker forbrugsmønstre og efterspørgsel efter varer og tjenester.

Ældre borgere, dem over 65 år, udgør omkring 12% af befolkningen. Selvom denne andel er lavere end i mange europæiske lande, er den stigende, hvilket stiller krav til landets pensionssystem og sundhedssektor. En aldrende befolkning kan føre til øgede offentlige udgifter og behov for reformer, der kan sikre bæredygtighed i sociale ydelser.

Den nuværende aldersfordeling afspejler både historiske fødselstal og forbedringer i sundhedsvæsenet, der har øget levealderen. For Argentina betyder det, at der er behov for en balanceret politik, der både støtter de unge i deres uddannelse og karriereudvikling, samtidig med at der sikres tilstrækkelige ressourcer til at tage sig af den aldrende befolkning.

Urbanisering

Argentina har gennemgået en betydelig urbanisering i løbet af det sidste århundrede, hvilket har haft en dybtgående indflydelse på landets demografiske landskab. I dag bor omkring 92% af befolkningen i byområder, hvilket gør Argentina til et af de mest urbaniserede lande i Latinamerika. Denne urbanisering har været drevet af en række faktorer, herunder økonomiske muligheder, bedre adgang til uddannelse og sundhedsydelser samt forbedrede levevilkår i byerne.

Hovedstaden Buenos Aires er det primære centrum for denne urbanisering og huser en betydelig del af landets befolkning. Byen fungerer som et økonomisk og kulturelt knudepunkt, hvilket tiltrækker mennesker fra både indre regioner og nabolande. Denne koncentration af befolkningen i byområder har medført en række udfordringer, såsom overbelastning af infrastruktur, boligknaphed og miljømæssige problemer.

Urbaniseringen har også påvirket den sociale struktur i Argentina. Der er sket en stigning i antallet af kernefamilier og en reduktion i de traditionelle storfamilier, som tidligere var mere almindelige i landdistrikterne. Desuden har urbaniseringen bidraget til en diversificering af arbejdsstyrken, hvor flere mennesker nu er beskæftiget i servicesektoren frem for landbrug.

På trods af de udfordringer, som urbaniseringen medfører, har den også skabt muligheder for innovation og økonomisk vækst. Byerne i Argentina er blevet centre for kulturel udveksling og teknologisk udvikling, hvilket har styrket landets position på den globale scene. Urbaniseringen fortsætter med at forme Argentinas demografi, og det forventes, at denne tendens vil fortsætte i de kommende årtier, hvilket yderligere vil ændre befolkningssammensætningen og påvirke landets sociale og økonomiske dynamik.

Sprog og religion

I Argentina spiller både sprog og religion en væsentlig rolle i landets demografiske landskab. Det officielle sprog er spansk, som tales af stort set hele befolkningen. Dette skyldes landets koloniale fortid, hvor Spanien havde en betydelig indflydelse. Udover spansk findes der også en række andre sprog, der tales af forskellige etniske grupper. Italiensk, tysk og engelsk er blandt de mest udbredte fremmedsprog, hvilket afspejler de store bølger af europæisk immigration i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Desuden tales der oprindelige sprog som quechua og guaraní, især i de nordlige og nordøstlige regioner, hvor oprindelige folk har bevaret deres kulturelle traditioner.

Religion i Argentina er primært præget af katolicismen, som er den dominerende trosretning. Omkring 62% af befolkningen identificerer sig som katolikker, hvilket gør det til en central del af den argentinske kultur og samfundsliv. Denne religiøse tilknytning afspejles i mange af landets traditioner og festligheder. Der er dog også en voksende andel af befolkningen, der identificerer sig som ateister eller agnostikere, hvilket viser en tendens mod sekularisering, især blandt de yngre generationer.

Protestantismen, herunder evangeliske kirker, er også i vækst og udgør omkring 15% af befolkningen. Denne stigning kan tilskrives en global tendens, hvor evangeliske bevægelser vinder frem i mange latinamerikanske lande. Desuden er der mindre samfund af jøder og muslimer, som bidrager til den religiøse mangfoldighed i landet. Argentina huser en af de største jødiske befolkninger i Latinamerika, hvilket har historiske rødder tilbage til immigrationen fra Europa.

Den sproglige og religiøse mangfoldighed i Argentina bidrager til en rig kulturel mosaik, hvor forskellige traditioner og skikke lever side om side. Dette skaber en dynamisk befolkningssammensætning, der både bevarer gamle traditioner og omfavner nye kulturelle strømninger.

Uddannelsesniveau

Uddannelsesniveauet i Argentina spiller en central rolle i landets demografiske profil og økonomiske udvikling. Med et uddannelsessystem, der er struktureret i tre hovedniveauer – grundskole, gymnasium og videregående uddannelse – har Argentina opnået en relativt høj grad af uddannelsesdækning. Grundskoleuddannelse er obligatorisk og gratis, hvilket har resulteret i en høj indskrivningsrate blandt børn i skolealderen. Ifølge de seneste statistikker fra UNESCO er læsefærdighedsgraden blandt voksne i Argentina over 98%, hvilket er blandt de højeste i Latinamerika.

På gymnasieniveau er der dog udfordringer med frafald, især i de mere økonomisk udsatte områder. Dette påvirker landets arbejdsstyrke, da mange unge ikke fortsætter til videregående uddannelser. Alligevel har Argentina en betydelig andel af befolkningen med adgang til universitetsuddannelse, og landet er kendt for sine prestigefyldte institutioner som Universidad de Buenos Aires, der tiltrækker studerende fra hele regionen.

Uddannelsesniveauet har en direkte indvirkning på befolkningssammensætningen, idet det påvirker beskæftigelsesmuligheder og indkomstniveauer. En veluddannet befolkning bidrager til en mere kvalificeret arbejdsstyrke, hvilket er afgørende for landets økonomiske vækst og innovationsevne. Samtidig kan forskelle i uddannelsesadgang mellem by- og landområder forstærke sociale uligheder, hvilket er en udfordring, som regeringen fortsat arbejder på at adressere gennem forskellige uddannelsesinitiativer og reformer.

Samlet set er uddannelsesniveauet i Argentina en vigtig faktor i landets demografiske udvikling, der både tilbyder muligheder og udfordringer i bestræbelserne på at opnå en mere lige og velstående fremtid.

Læs mere:
Demographics of Argentina
Argentina Demographics Profile

Befolkningspyramiden for Argentina er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Argentina (per indbyggertal)

1. Buenos Aires: 15.752.275 indbyggere

Buenos Aires, Argentinas største by, er hjemsted for 15.752.275 indbyggere pr. 1. januar 2025. Byen er en pulserende metropol, der fungerer som landets økonomiske og kulturelle hjerte. Dens unikke karakter stammer fra en rig blanding af europæisk arkitektur og latinamerikansk livsstil, hvilket skaber en fascinerende kontrast mellem det gamle og det nye. Økonomisk set er Buenos Aires en central aktør i Argentina, idet den huser mange af landets største virksomheder og finansielle institutioner. Byens økonomi tiltrækker både nationale og internationale migranter, der søger muligheder i denne dynamiske urbane smeltedigel.

Infrastrukturen i Buenos Aires er veludviklet og omfatter et omfattende netværk af offentlig transport, der gør det nemt for indbyggerne at navigere i den travle by. Kulturmæssigt er Buenos Aires kendt for sin passion for tango, teater og kunst, hvilket gør den til et kulturelt centrum i Sydamerika. Byens mange museer, gallerier og teatre tiltrækker besøgende fra hele verden, der ønsker at opleve dens kreative energi.

I modsætning til andre store byer i Argentina, som ofte er mere fokuserede på industri eller landbrug, er Buenos Aires præget af en kosmopolitisk atmosfære, der afspejler en global by med en mangfoldig befolkning. Denne forskellighed gør, at Buenos Aires skiller sig ud som en by, hvor tradition og modernitet lever side om side, og hvor indbyggerne nyder en livsstil, der er både hektisk og berigende.

Læs mere om Argentinas hovedstad og indbyggertallet i Buenos Aires.

2. Córdoba: 1.640.599 indbyggere

Córdoba, der pr. 1. januar 2025 havde et indbyggertal på 1.640.599, er en by med en unik karakter, der skiller sig ud i det argentinske landskab. Som landets næststørste by er Córdoba kendt for sin rige historie og kulturelle arv, der afspejler sig i dens arkitektur og livlige kunstscene. Byen er hjemsted for nogle af Argentinas ældste universiteter, hvilket har gjort den til et centrum for uddannelse og innovation. Denne akademiske tilstedeværelse tiltrækker studerende fra hele landet og bidrager til en dynamisk og ungdommelig atmosfære.

Økonomisk set har Córdoba en diversificeret base, hvor bilindustrien spiller en central rolle. Byen er en vigtig knudepunkt for produktion og teknologi, hvilket har tiltrukket både nationale og internationale investeringer. Denne økonomiske vitalitet har ført til en betydelig migration fra både ind- og udland, hvilket har skabt en mangfoldig befolkningssammensætning.

Infrastrukturen i Córdoba er veludviklet, med et effektivt transportsystem, der forbinder byens forskellige kvarterer og integrerer den med resten af landet. Samtidig har byen bevaret sin naturlige skønhed med grønne områder og parker, der tilbyder et pusterum fra den urbane travlhed.

Kulturelt er Córdoba kendt for sine festivaler og musik, især cuarteto, en musikgenre, der har sine rødder i regionen. Byens kulturelle liv er en smeltedigel af tradition og modernitet, hvilket giver den en særlig charme, der adskiller den fra andre store byer som Buenos Aires. Córdobas rolle som en kulturel og økonomisk motor i Argentina gør den til en uundgåelig destination for dem, der ønsker at forstå landets mangfoldighed og dynamik.

3. Rosario: 1.631.093 indbyggere

Rosario, med et indbyggertal på 1.631.093 pr. 1. januar 2025, er kendt for sin dynamiske økonomi og kulturelle rigdom. Byen ligger ved bredden af Paraná-floden og fungerer som en vigtig havneby, hvilket gør den til en central aktør i Argentinas handel og transport. Denne strategiske placering har tiltrukket både nationale og internationale investeringer, hvilket har bidraget til en robust økonomisk vækst.

Rosario adskiller sig fra andre store byer i Argentina ved sin stærke industrielle base, især inden for landbrug og produktion. Byen er også kendt for sin progressive tilgang til urban udvikling, med moderne infrastrukturprojekter, der forbedrer både transport og livskvalitet for indbyggerne. Desuden er Rosario et kulturelt knudepunkt, hvor kunst og musik blomstrer. Byen er hjemsted for mange festivaler og kulturelle begivenheder, der tiltrækker besøgende fra hele landet.

Migration har spillet en væsentlig rolle i Rosarios udvikling, med en mangfoldig befolkning, der beriger byens sociale og kulturelle landskab. Denne mangfoldighed afspejles i byens kulinariske scene, hvor man kan nyde alt fra traditionelle argentinske retter som asado til internationale køkkener. Sammenlignet med Buenos Aires og Córdoba, tilbyder Rosario en mere afslappet atmosfære, samtidig med at den bevarer en kosmopolitisk charme, der gør den til en unik destination i Argentina.

4. Mendoza: 1.257.182 indbyggere

Mendoza, beliggende ved foden af Andesbjergene, er kendt som Argentinas vinmekka og er landets fjerde største by med et indbyggertal på 1.257.182 pr. 1. januar 2025. Byens unikke karakter er præget af dens strategiske placering nær den chilenske grænse, hvilket gør den til en vigtig handels- og transporthub. Mendoza adskiller sig fra andre argentinske byer ved sin stærke vinindustri, der ikke blot er en økonomisk drivkraft, men også en kulturel identitet. Regionen er berømt for sine Malbec-vine, og vinproduktionen tiltrækker både turister og investorer fra hele verden.

Økonomisk set har Mendoza formået at diversificere sig ud over vinsektoren med en voksende turismeindustri, der drager fordel af områdets naturskønhed og udendørsaktiviteter som skiløb og trekking. Byens infrastruktur er veludviklet, med moderne veje og et effektivt transportsystem, der forbinder den med resten af landet og nabolandet Chile. Dette har også bidraget til en betydelig intern migration, hvor folk fra andre dele af Argentina søger mod Mendoza for at drage fordel af de økonomiske muligheder.

Kulturelt set er Mendoza en smeltedigel af traditioner, hvor europæisk indflydelse blandes med lokale skikke. Byens festivaler, såsom den årlige høstfest, Vendimia, fejrer både vinproduktionen og den lokale kultur med farverige parader og festligheder. Denne kulturelle rigdom, kombineret med en stærk økonomisk base, gør Mendoza til en by, der skiller sig ud i det argentinske landskab.

5. San Miguel de Tucumán: 1.051.043 indbyggere

San Miguel de Tucumán, der pr. 1. januar 2025 havde et indbyggertal på 1.051.043, er en by med en unik karakter, der adskiller sig fra Argentinas andre store byer. Som hovedstad i Tucumán-provinsen spiller den en central rolle i landets nordvestlige region. Byen er kendt for sin rige historie, da den var stedet, hvor Argentinas uafhængighed blev erklæret i 1816. Denne historiske betydning har bidraget til en stærk kulturel identitet, som afspejles i byens mange museer og kulturelle institutioner.

Økonomisk set er San Miguel de Tucumán et vigtigt center for landbrugsproduktion, især sukker og citrusfrugter, hvilket har gjort den til en nøglespiller i regionens økonomi. Byen oplever også en stigende tilstrømning af migranter fra omkringliggende landområder, hvilket har ført til en dynamisk demografisk udvikling og en diversificering af dens befolkning. Denne migration har medført en øget efterspørgsel efter infrastruktur og boliger, hvilket har drevet byens udvikling fremad.

San Miguel de Tucumán adskiller sig fra andre argentinske storbyer som Buenos Aires og Córdoba ved at bevare en mere afslappet atmosfære, samtidig med at den tilbyder moderne bekvemmeligheder. Byens infrastruktur er i konstant udvikling, med forbedringer i transportnetværket og offentlige tjenester, der sigter mod at imødekomme den voksende befolkning. Kulturmæssigt er byen kendt for sine livlige festivaler og traditionelle retter som locro og humita, der tiltrækker både lokale og turister. Denne kombination af historie, økonomisk betydning og kulturel rigdom gør San Miguel de Tucumán til en unik og vital del af Argentina.

Fremtidige prognoser for Argentina

Ifølge fremskrivninger fra FN vil Argentinas befolkning fortsætte med at vokse i de kommende årtier. I 2030 forventes indbyggertallet at nå cirka 47,5 millioner, hvilket repræsenterer en stigning på omkring 3,8 % fra 2025. Denne vækst er relativt moderat sammenlignet med tidligere årtier, men den afspejler en fortsat positiv demografisk udvikling.

Når vi ser frem mod 2050, forudser FN, at Argentinas befolkning vil stige yderligere til omkring 50,2 millioner. Dette svarer til en vækst på cirka 5,7 % fra 2030. Denne periode vil sandsynligvis være præget af en aldrende befolkning, hvor andelen af ældre borgere stiger, hvilket kan påvirke landets økonomiske og sociale strukturer. Samtidig vil urbaniseringen fortsætte med at spille en central rolle, da flere mennesker søger mod byområder i jagten på bedre jobmuligheder og levestandard.

I anden halvdel af det 21. århundrede forventes væksten at aftage yderligere. Prognoser indikerer, at befolkningstallet vil stabilisere sig omkring 53 millioner i 2100. Dette repræsenterer en samlet stigning på omkring 15,8 % fra 2025 til slutningen af århundredet. Den langsommere vækst skyldes primært et fald i fødselsraten og en stigende levealder, hvilket er en tendens, der ses i mange udviklede lande. Denne demografiske udvikling vil kræve tilpasninger i politikker vedrørende sundhedspleje, pensioner og arbejdsmarkedet for at imødekomme en aldrende befolkning.

Sammenfattende peger prognoserne på en stabil, men aftagende befolkningsvækst i Argentina frem mod 2100. Denne udvikling vil stille krav til landets evne til at tilpasse sig demografiske ændringer og sikre en bæredygtig fremtid for sine borgere.

Argentinas historiske befolkningsudvikling

Kolonitiden og den tidlige befolkning

Kolonitiden i Argentina begyndte i det 16. århundrede, da spanske opdagelsesrejsende ankom til området. Før spaniernes ankomst var regionen beboet af forskellige oprindelige folk, herunder Mapuche, Guarani og Quechua. Disse samfund havde deres egne komplekse sociale strukturer og kulturer, men der findes kun sparsomme data om deres præcise indbyggertal. Det anslås dog, at den oprindelige befolkning i det nuværende Argentina lå på omkring 300.000 til 500.000 mennesker.

Med spaniernes ankomst i 1536, da Pedro de Mendoza grundlagde den første bosættelse ved Rio de la Plata, begyndte en betydelig transformation af den demografiske struktur. Kolonitiden medførte en række udfordringer for de oprindelige folk, herunder sygdomme som kopper og mæslinger, som de ikke havde nogen naturlig immunitet imod. Disse sygdomme reducerede dramatisk den oprindelige befolkning, hvilket skabte et demografisk skift i regionen.

Spanierne etablerede permanente bosættelser og bragte afrikanske slaver til området, hvilket yderligere ændrede den demografiske sammensætning. I slutningen af det 17. århundrede var indbyggertallet i de spanske kolonier vokset betydeligt, men det var stadig relativt lavt sammenlignet med i dag. Buenos Aires, som blev en vigtig havneby, havde omkring 25.000 indbyggere i begyndelsen af det 18. århundrede.

Kolonitiden lagde grundlaget for den moderne argentinske befolkning ved at introducere en blanding af europæiske, oprindelige og afrikanske elementer. Denne periode var afgørende for at forme landets kulturelle og demografiske identitet, hvilket fortsat er synligt i dag. Den tidlige befolkningsudvikling i kolonitiden satte scenen for de efterfølgende århundreders befolkningsvækst og migration, som har gjort Argentina til det mangfoldige land, det er i dag.

Immigrationens bølge i det 19. og 20. århundrede

I løbet af det 19. og 20. århundrede oplevede Argentina en betydelig tilstrømning af immigranter, hvilket markant ændrede landets demografiske landskab. Denne periode, ofte omtalt som en af de største immigrationsbølger i verdenshistorien, blev drevet af en kombination af politiske, økonomiske og sociale faktorer.

I midten af det 19. århundrede begyndte Argentina aktivt at tiltrække immigranter for at fremme økonomisk vækst og befolkningsudvikling. Landet tilbød jord og muligheder for et nyt liv, hvilket især tiltrak europæere, der søgte at undslippe fattigdom og politisk ustabilitet i deres hjemlande. Italienere, spaniere, tyskere og østeuropæere udgjorde en stor del af de nyankomne. Fra 1869 til 1914 steg Argentinas indbyggertal fra omkring 1,8 millioner til over 7,8 millioner, en næsten firedobling på mindre end et halvt århundrede.

Denne massive tilstrømning af mennesker medførte betydelige ændringer i det argentinske samfund. De nye indbyggere bragte deres egne kulturer, sprog og traditioner, hvilket skabte en rig kulturel mosaik, der stadig præger landet i dag. Samtidig bidrog de til udviklingen af landets infrastruktur, landbrug og industri, hvilket lagde grundlaget for Argentinas økonomiske boom i begyndelsen af det 20. århundrede.

I det 20. århundrede fortsatte immigrationen, omend i et langsommere tempo, påvirket af verdenskrige og ændrede immigrationspolitikker. I 1947 nåede Argentinas indbyggertal cirka 17 millioner, hvilket afspejlede både naturlig vækst og fortsat immigration. Denne periode cementerede Argentina som en smeltedigel af kulturer og et land med en unik demografisk sammensætning.

Immigrationens bølge i det 19. og 20. århundrede har således haft en varig indflydelse på Argentinas befolkningsudvikling, både i form af kvantitativ vækst og kulturel diversitet. Det er en periode, der fortsat definerer nationens identitet og sociale struktur.

Urbanisering og industrialisering i midten af det 20. århundrede

I midten af det 20. århundrede gennemgik Argentina en betydelig transformation, der i høj grad påvirkede landets befolkningsudvikling. Denne periode var kendetegnet ved en omfattende urbanisering og industrialisering, som trak store dele af befolkningen fra landdistrikterne ind i byerne. I 1940’erne og 1950’erne oplevede Argentina en industriel vækst, der blev understøttet af en økonomisk politik, der fokuserede på importsubstitution. Dette betød, at landet forsøgte at reducere afhængigheden af importerede varer ved at fremme lokal produktion.

Som følge af denne industrialisering steg indbyggertallet i byerne markant. Buenos Aires, landets hovedstad, blev centrum for denne udvikling og tiltrak arbejdere fra hele landet. I 1947 havde Argentina en samlet befolkning på omkring 17 millioner mennesker, hvoraf en betydelig del nu boede i byområder. Byerne blev symboler på økonomiske muligheder, og denne tilstrømning af mennesker skabte et dynamisk urbant miljø, der fortsatte med at vokse i de følgende årtier.

Urbaniseringen medførte også sociale og kulturelle ændringer. Den øgede befolkningstæthed i byerne skabte nye udfordringer, såsom behovet for boliger, infrastruktur og offentlige tjenester. Samtidig blev der skabt et rigt kulturelt liv, hvor nye ideer og bevægelser blomstrede. Denne periode lagde grundstenen for det moderne Argentina, hvor en stor del af befolkningen i dag bor i byer.

I løbet af 1960’erne fortsatte urbaniseringen med at accelerere, og indbyggertallet i byområderne steg yderligere. I 1960 nåede Argentinas befolkning op på omkring 20 millioner, og urbaniseringen var blevet en permanent del af landets demografiske landskab. Denne udvikling har haft en varig indvirkning på Argentinas sociale og økonomiske struktur og har formet nationens identitet frem til i dag.

Demografiske ændringer i slutningen af det 20. århundrede

I slutningen af det 20. århundrede gennemgik Argentina betydelige demografiske ændringer, der i høj grad blev formet af både interne og eksterne faktorer. I 1970’erne og 1980’erne oplevede landet en række politiske og økonomiske omvæltninger, der havde en direkte indvirkning på befolkningsudviklingen. I 1970 var indbyggertallet omkring 23 millioner, men på grund af økonomiske kriser og politisk ustabilitet, herunder den berygtede militærjunta, blev mange argentinere tvunget til at emigrere i søgen efter bedre levevilkår. Dette førte til en midlertidig afmatning i befolkningsvæksten.

I 1980’erne begyndte demokratiseringen at tage fart, hvilket gav anledning til en gradvis stabilisering af landet. Indbyggertallet steg til cirka 28 millioner i 1980, og denne periode markerede begyndelsen på en ny fase af urbanisering, hvor flere mennesker flyttede til byerne i jagten på arbejde og bedre livskvalitet. Buenos Aires, som allerede var en af de største byer i landet, oplevede en betydelig tilstrømning af nye indbyggere.

Den økonomiske liberalisering i 1990’erne under præsident Carlos Menem førte til en kortvarig økonomisk vækst, der tiltrak både udenlandske investeringer og immigranter fra nabolandene. I 1995 var indbyggertallet vokset til omkring 34 millioner. Denne periode var kendetegnet ved en diversificering af befolkningen, da mange mennesker fra Bolivia, Paraguay og Peru bosatte sig i Argentina, hvilket berigede landets kulturelle og etniske sammensætning.

Disse demografiske ændringer i slutningen af det 20. århundrede har haft langvarige konsekvenser for Argentina. De har ikke kun påvirket befolkningssammensætningen, men også landets økonomiske og sociale strukturer, hvilket har lagt grundlaget for den moderne argentinske nation, som vi kender den i dag.

Befolkningsvækst og moderne tendenser i det 21. århundrede

### Befolkningsvækst og moderne tendenser i det 21. århundrede

I det 21. århundrede har Argentina oplevet en stabil befolkningsvækst, der afspejler både interne og eksterne faktorer. I begyndelsen af århundredet, omkring år 2000, havde landet et indbyggertal på cirka 37 millioner. Denne periode var præget af økonomiske udfordringer, herunder den alvorlige økonomiske krise i 2001-2002, som påvirkede befolkningsdynamikken. Krisen medførte en midlertidig stigning i udvandringen, da mange argentinere søgte bedre muligheder i udlandet, især i Europa og Nordamerika.

Trods disse udfordringer formåede Argentina at stabilisere sin økonomi i de efterfølgende år, hvilket bidrog til en genopretning af befolkningsvæksten. I 2010 var indbyggertallet steget til omkring 40 millioner. Denne vækst blev understøttet af en relativt høj fødselsrate og en forbedret levestandard, hvilket tiltrak immigranter fra nabolande som Bolivia, Paraguay og Peru, der søgte bedre jobmuligheder og levestandard.

I løbet af 2010’erne fortsatte befolkningen med at vokse, og i 2020 nåede indbyggertallet cirka 45 millioner. Denne periode så også en stigning i urbaniseringen, hvor flere mennesker flyttede til byområder i jagten på arbejde og uddannelse. Buenos Aires, som landets hovedstad, oplevede en betydelig tilstrømning af nye indbyggere, hvilket yderligere cementerede dens status som landets økonomiske og kulturelle centrum.

Moderne tendenser i det 21. århundrede omfatter også en aldrende befolkning, hvilket er en tendens, der ses globalt. Forbedringer inden for sundhedssektoren har ført til en højere forventet levealder, hvilket sammen med et fald i fødselsraten har ændret befolkningssammensætningen. Dette skift stiller nye krav til sociale tjenester og pensionssystemer, som skal tilpasses for at imødekomme en ældre befolkning.

Sammenfattende har det 21. århundrede for Argentina været præget af både udfordringer og muligheder, der har formet landets demografiske landskab. Økonomiske udsving, migration og urbanisering har alle spillet en rolle i at forme den nuværende befolkningsstruktur, mens fremtidige tendenser vil fortsætte med at påvirke landets demografiske udvikling.

Nyttige links til Argentina