USA indbyggertal (2024)

af | 19. september 2024

Hvor mange mennesker bor der i USA? Ifølge de seneste estimater fra U.S. Census Bureau, er indbyggertallet på 337.252.985 indbyggere per 12. oktober 2024.

USA’s demografiske historie er formet af europæisk kolonisering, massiv immigration, slaveri, vestlig ekspansion, industrialisering og store sociale og politiske forandringer.

Indhold

Kort over USA

Seneste befolkningstal for USA (2024)

Ifølge officielle estimater fra USA’s folketællingsbureau, U.S. Census Bureau, har USA en befolkning på 337.252.985 mennesker per 12. oktober 2024 (kilde: census.gov).

Bemærk at dette indbyggertal er et estimat, da USA kun udfører officielle folketællinger hvert 10. år. I den seneste folketælling fra 2020, blev USA’s indbyggertal opgjort til 331.4 millioner mennesker. Dette indbyggertal repræsenterer en stigning på 7,4 % siden den forrige folketælling i 2010, hvor USA havde 308,7 millioner indbyggere.

Udvikling i befolkningstal i USA (1790-2020)

År Indbyggertal i USA 1790-2020
2020 331.449.281
2010 308.745.538
2000 281.421.906
1990 248.709.873
1980 226.545.805
1970 203.302.031
1960 179.323.175
1950 150.697.361
1940 132.164.569
1930 122.775.046
1920 106.021.537
1910 92.228.496
1900 76.212.168
1890 62.947.714
1880 50.189.209
1870 39.818.449
1860 31.443.321
1850 23.191.876
1840 17.069.453
1830 12.866.020
1820 9.638.453
1810 7.239.881
1800 5.308.483
1790 3.929.326

Kilde: www.census.gov (USA laver officielle folketællinger hvert 10. år.).

USA’s demografiske sammensætning

USA’s befolkning er kendt for sin diversitet, hvilket afspejles i den demografiske sammensætning, der fortsætter med at ændre sig som følge af både naturlig vækst og indvandring. En vigtig del af forståelsen af landets demografi omfatter race, etnicitet, alder, samt forskellene mellem by- og landområder.

Etnicitet og race i USA

USA er et af de mest etnisk og racemæssigt mangfoldige lande i verden, og denne diversitet har været et centralt træk ved landets demografiske udvikling. Ifølge 2020-folketællingen fortsætter sammensætningen af forskellige etniske og racemæssige grupper med at ændre sig, især som følge af immigration, fødselsrater og ændringer i, hvordan folk identificerer sig selv.

Hvide
Den hvide befolkning er fortsat den største etniske gruppe i USA, men dens andel af den samlede befolkning er faldende. I 2020 udgjorde hvide personer 60,1 % af befolkningen. Dette er en markant nedgang fra tidligere årtier. I 1980 var andelen over 80 %. Den etniske diversitet er vokset, især på grund af højere fødselsrater og immigration blandt andre grupper.

Latinamerikanere
Den latinamerikanske befolkning er en af de hurtigst voksende grupper i USA. I 2020 udgjorde latinamerikanere 18,5 % af den samlede befolkning. Væksten i denne gruppe er drevet af både naturlig vækst (højere fødselsrater) og immigration, især fra Latinamerika. Denne gruppe er blevet en vigtig del af USA’s demografiske, kulturelle og økonomiske landskab, med store befolkningskoncentrationer i stater som Californien, Texas, Florida og New York.

Afroamerikanere
Afroamerikanere udgør den næststørste minoritetsgruppe i USA. De repræsenterede 13,4 % af befolkningen i 2020. Deres andel har været stabil gennem de seneste årtier. Den afroamerikanske befolkning er historisk set en af de mest markante grupper i USA, og deres kulturelle og politiske indflydelse har været afgørende for landets historie. Størstedelen af afroamerikanerne bor i storbyområder og især i sydstaterne, hvor den historiske forbindelse til slaveriet stadig er synlig.

Asiater
Den asiatiske befolkning er den hurtigst voksende racemæssige gruppe i USA, både som følge af immigration og naturlig vækst. I 2020 udgjorde asiater 5,9 % af befolkningen. Immigration fra lande som Kina, Indien, Filippinerne og Vietnam har bidraget betydeligt til denne vækst. Asiater er overrepræsenteret i storbyområder som Los Angeles, San Francisco, New York og Houston, hvor mange asiatiske immigranter har slået sig ned.

Andre grupper
Andre mindre grupper inkluderer indfødte amerikanere og alaska-indfødte, som udgør omkring 1,1 % af befolkningen. Selvom deres andel er relativt lille, spiller disse grupper en vigtig rolle i amerikansk historie og kultur. Derudover er der en stigende andel af mennesker, der identificerer sig som blandede racer. Folketællingen i 2020 viste, at antallet af personer, der angiver at tilhøre mere end én race, er næsten fordoblet i løbet af det sidste årti, hvilket afspejler øget interkulturel interaktion i USA.

Fremtidige tendenser
Folketællingsdataerne viser, at USA bevæger sig mod en endnu mere mangfoldig befolkning. Ifølge fremskrivninger forventes hvide amerikanere at udgøre mindre end 50 % af befolkningen inden 2045. De latinamerikanske og asiatiske befolkninger forventes fortsat at vokse markant, hvilket vil ændre landets sociale og politiske landskab i de kommende årtier.

Aldersstrukturen i USA

Alderssammensætningen i USA’s befolkning er under betydelig forandring, hvilket har store økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Denne udvikling er i høj grad drevet af faldende fødselsrater og en aldrende befolkning, særligt som følge af, at den store babyboom-generation (født mellem 1946 og 1964) nu når pensionsalderen. 2020-folketællingen giver et klart billede af denne demografiske forandring.

Børn og unge (under 18 år)
Ifølge 2020-folketællingen udgjorde personer under 18 år ca. 22 % af USA’s befolkning, en andel der har været faldende i de seneste årtier. Dette skyldes primært lavere fødselsrater, som har været faldende siden 2007, kombineret med en stigende tendens til at få børn senere i livet. Denne udvikling betyder, at der er færre unge til at erstatte den aldrende arbejdsstyrke, hvilket kan skabe udfordringer i forhold til økonomisk vækst og forsørgelsesbyrden.

De regionale forskelle i alderssammensætningen af børn er også bemærkelsesværdige. Stater i syd og vest, såsom Texas, Utah og Idaho, har en højere andel af unge, primært på grund af højere fødselsrater og en større latinamerikansk befolkning, som traditionelt har flere børn.

Voksne (18-64 år)
Voksne i aldersgruppen 18-64 år, som ofte betegnes som den primære arbejdsdygtige befolkning, udgjorde omkring 62 % af befolkningen i 2020. Denne aldersgruppe har tidligere været den drivende kraft bag USA’s økonomiske vækst, men stagnerende eller faldende fødselsrater betyder, at væksten i denne gruppe nu er langsommere. Indvandring spiller en vigtig rolle i at opretholde denne aldersgruppe, da mange unge voksne migranter bidrager til både arbejdsstyrken og befolkningsvæksten.

Den aldrende arbejdsstyrke giver anledning til bekymring om fremtidige økonomiske udfordringer. Efterhånden som babyboomerne forlader arbejdsmarkedet, vil der være et stigende behov for at erstatte dem med yngre arbejdere, både fra den hjemlige befolkning og via indvandring.

Ældre (65 år og derover)
Den mest bemærkelsesværdige ændring i USA’s demografiske struktur er stigningen i antallet af ældre. I 2020 var omkring 16 % af befolkningen 65 år eller ældre, og denne andel vokser hurtigt, især fordi babyboom-generationen når pensionsalderen. Dette segment forventes at udgøre over 20 % af befolkningen inden 2030.

Den aldrende befolkning bringer store udfordringer for velfærdssystemer, sundhedsvæsen og pensioner. Ældre amerikanere har brug for mere sundhedspleje og understøttelse, og der vil være stigende pres på pensionssystemet Social Security samt Medicare. Økonomiske og politiske reformer vil være nødvendige for at sikre, at disse systemer kan bære den voksende byrde.

Samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser
USA står over for en række konsekvenser som følge af ændringer i aldersstrukturen. Med en aldrende befolkning bliver der færre i arbejdsdygtig alder til at støtte den ældre generation. Dette vil sandsynligvis føre til:

  • Øget forsørgelsesbyrde på de unge voksne, der skal finansiere både velfærdsordninger og sundhedspleje til de ældre.
  • Større efterspørgsel på sundhedsydelser og langtidspleje, hvilket kan lægge pres på sundhedssystemet.
  • Ændrede forbrugsmønstre, hvor ældre borgere bruger mindre på forbrug og mere på sundhedspleje, hvilket kan påvirke økonomien negativt.

Læs mere om USA’s demografi på en.wikipedia.org/Demographics_of_the_United_States (engelsk)

Fremtiden for USA’s alderssammensætning
Fremskrivninger viser, at USA’s befolkning vil blive endnu ældre i de kommende årtier. Antallet af personer over 85 år forventes næsten at tredobles inden 2050. Denne aldring vil kræve store ændringer i arbejdsmarkedet, sundhedssystemet og pensionsordninger, og den amerikanske regering vil være nødt til at implementere nye strategier for at sikre, at de ældre kan understøttes økonomisk og socialt.

Byområder vs. landdistrikter i USA

Urbanisering har i de seneste årtier været en markant tendens i USA, hvor en stadig større del af befolkningen bor i byer og forstæder. Ifølge 2020-folketællingen bor 83 % af amerikanerne nu i urbane områder, hvilket viser en fortsat bevægelse væk fra landdistrikterne. Denne forskydning i befolkningsmønstret har økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser for både byområder og landdistrikter.

Urbanisering: Vækst i byområder
Byområderne i USA har oplevet konstant vækst, drevet af en kombination af økonomiske muligheder, bedre infrastrukturer og tilgængeligheden af tjenester som sundhed og uddannelse. Storbyområderne, eller metropolregionerne, er særligt attraktive for unge voksne og immigranter, hvilket gør dem til de primære vækstcentre i landet. Nogle af de største og hurtigst voksende metropolområder inkluderer:

  • New York: Det største metropolområde i USA med over 20 millioner indbyggere.
  • Los Angeles: Med omkring 13 millioner indbyggere i hele metropolregionen er Los Angeles fortsat en af de byer med de største kulturelle forskelle.
  • Dallas-Fort Worth, Houston og Atlanta: Disse byer, placeret i det såkaldte “Sun Belt”, har oplevet markant vækst de seneste år, især på grund af lave leveomkostninger og økonomiske muligheder.

Disse byer, især i syd- og veststaterne, tiltrækker mange nye beboere, både fra andre dele af USA og fra udlandet. Den økonomiske vækst i disse områder er blevet en drivkraft for nationens samlede økonomi.

Affolkning i landdistrikterne
Mens byområderne vokser, oplever mange landdistrikter i USA befolkningstilbagegang. Dette er særligt tydeligt i dele af Midtvesten, Appalacherne og de sydlige landdistrikter. Områder, der historisk set var præget af landbrug og industri, har i mange år set en affolkning som følge af:

  • Mangel på jobmuligheder: Mange unge mennesker flytter til byerne for at finde job, da de industrielle og landbrugsbaserede økonomier i landdistrikterne er skrumpet.
  • Aldring af befolkningen: Landdistrikter har ofte en overvægt af ældre borgere, da unge mennesker forlader disse områder, mens ældre bliver boende. Dette skaber en ubalance, hvor dødsraten overstiger fødselsraten i mange landdistrikter.
  • Mangel på tjenester: Sundhedspleje, uddannelse og andre offentlige tjenester er ofte mindre tilgængelige i landdistrikterne, hvilket gør det mindre attraktivt for folk at blive boende.

Et eksempel er områder i det såkaldte Rustbælte (Midtvesten og Nordøst), hvor gamle industribyer og landdistrikter har oplevet en massiv affolkning efter nedgangen i fremstillingsindustrien.

Sociale og økonomiske konsekvenser
Den voksende forskel mellem urbane og rurale områder skaber økonomiske og sociale udfordringer. Byområderne tiltrækker størstedelen af investeringer, teknologi og innovation, mens landdistrikterne kæmper med stagnation og affolkning. Dette resulterer i:

  • Økonomisk ulighed: Urbaniseringen har skabt betydelige økonomiske kløfter mellem storbyregioner og landdistrikter. Storbyerne har højere indkomster, flere jobmuligheder og bedre infrastruktur sammenlignet med landdistrikterne.
  • Politisk polarisering: Befolkningsfordelingen mellem byer og landdistrikter afspejler også en politisk splittelse, hvor byområderne ofte er mere liberale, mens landdistrikter er mere konservative. Denne polarisering har haft en markant indflydelse på valg og politiske beslutninger i de seneste år.
  • Manglende adgang til sundhedspleje og uddannelse: Mange landdistrikter kæmper med at opretholde vigtige tjenester som sundhedspleje, uddannelse og offentlig transport. Dette forværrer situationen for beboerne, især de ældre, som er afhængige af disse tjenester.

Fremtidige tendenser
Urbaniseringen i USA forventes at fortsætte, hvilket vil øge presset på storbyernes infrastruktur, boligmarked og miljø. Mange byer arbejder allerede på at udvikle smartere og mere bæredygtige løsninger for at kunne håndtere den fortsatte befolkningstilstrømning. Samtidig vil landdistrikter sandsynligvis fortsætte med at tabe beboere, medmindre der implementeres nye strategier for at genoplive disse områder.

Innovationer som fjernarbejde kan dog spille en rolle i at bremse affolkningen i visse landdistrikter, da flere mennesker får mulighed for at bo i mindre befolkede områder, men stadig arbejde for virksomheder placeret i storbyer.

Fremtidig befolkningstilvækst

USA’s befolkningsudvikling står over for betydelige forandringer i de kommende årtier, formet af demografiske, økonomiske og politiske faktorer. Fremtidige tendenser som aldring, faldende fødselsrater, immigration og intern migration vil alle spille en central rolle i, hvordan landets befolkningssammensætning udvikler sig frem mod midten af det 21. århundrede.

USA forventes at fortsætte med at vokse, om end langsommere end tidligere årtier. Ifølge fremskrivninger fra U.S. Census Bureau vil USA’s befolkning stige fra 337 millioner i 2024 til omkring 375-400 millioner i 2050, afhængigt af udviklingen i fødselsrater, dødelighed og immigration.

  • Fødselsrater og dødelighed: USA har oplevet et fald i fødselsrater siden 2007, hvilket gør naturlig befolkningsvækst (forskellen mellem fødsler og dødsfald) til en mindre betydningsfuld faktor. Den gennemsnitlige fertilitetsrate i USA er faldet til omkring 1,6 børn per kvinde, hvilket er under det niveau, der kræves for at opretholde en stabil befolkning uden immigration. Samtidig er dødeligheden langsomt stigende som følge af en aldrende befolkning.
  • Immigration: Immigration vil fortsat være en afgørende faktor for USA’s befolkningsvækst. Hvis immigrationsniveauerne holdes høje, vil det kompensere for de lavere fødselsrater. Ifølge prognoser vil mellem 50-60 % af USA’s befolkningsvækst frem mod 2050 komme fra immigration. Der er dog usikkerhed omkring fremtidige immigrationspolitikker, som kan påvirke denne prognose.

Læs mere om fremtidsprognoser for USA’s indbyggertal på www.cbo.gov/publication (engelsk).


New York i USA – en af verdens største byer med mere end 20 milioner indbyggere.

USA’s indbyggertal i en international kontekst

USA’s demografiske udvikling kan sammenlignes med andre store nationer, både med hensyn til befolkningstilvækst, aldring og diversitet. Selvom USA oplever sin egen unikke udvikling, deler det også flere tendenser med andre lande som Kina, Indien og EU-lande. En sammenligning af disse områder giver et bredere perspektiv på, hvor USA står, og hvilke udfordringer det kan forvente at møde fremover.

Befolkningstilvækst

USA
I modsætning til mange vestlige lande oplever USA fortsat en relativt stabil befolkningstilvækst, selvom væksten er aftaget. Dette skyldes især immigration, der kompenserer for faldende fødselsrater. USA’s befolkning forventes at vokse fra 337 millioner i 2024 til mellem 375 og 400 millioner i 2050.

EU
EU står over for en langt langsommere befolkningstilvækst og i nogle lande endda befolkningsnedgang. Mange europæiske lande, som Tyskland og Italien, har meget lave fødselsrater, og uden en betydelig indvandring ville deres befolkning falde. Ifølge EU’s prognoser forventes Europas befolkning kun at vokse marginalt i de kommende årtier, hovedsageligt på grund af immigration.

Kina
Kina har oplevet en markant opbremsning i befolkningstilvæksten og står over for en aldrende befolkning som følge af sin et-barns-politik, der dog blev afskaffet i 2016. Landets fødselsrate er faldet dramatisk, og landets indbyggertal menes allerede at have toppet. Fra nu af forventes det at Kinas indbyggertal vil falde. Dette skaber betydelige økonomiske og samfundsmæssige udfordringer for landet.

Indien
I modsætning til Kina oplever Indien fortsat stærk befolkningstilvækst. Indien har overhalet Kina som verdens mest folkerige nation, med en befolkning på over 1,4 milliarder mennesker. Dog forventes Indiens befolkningsvækst at bremse i løbet af de næste årtier, da fødselsraterne falder.

Alder

USA
USA’s befolkning bliver ældre, men ikke i samme omfang som i mange europæiske lande eller Kina. I 2020 var ca. 16 % af amerikanerne 65 år eller ældre, og dette tal forventes at stige til omkring 20 % i 2030. Dette medfører udfordringer for arbejdsmarkedet, pensionssystemer og sundhedspleje.

EU
Aldringen af befolkningen er mere udtalt i Europa, hvor flere lande allerede har en større andel ældre borgere end USA. I 2020 udgjorde personer over 65 år ca. 20 % af EU’s befolkning, og denne andel forventes at stige yderligere, hvilket skaber økonomiske og demografiske udfordringer.

Kina
Kina står over for en endnu mere dramatisk aldring af befolkningen. Over 12 % af kineserne var 65 år eller ældre i 2020, og denne andel vil stige hurtigt i de kommende årtier, hvilket forventes at belaste både landets arbejdsstyrke og sociale systemer.

Indien
Indien har en langt yngre befolkning sammenlignet med både USA, Europa og Kina. Kun omkring 6 % af befolkningen var 65 år eller ældre i 2020. Denne “demografiske fordel” betyder, at Indien har en stor og voksende arbejdsstyrke, som kan bidrage til økonomisk vækst, men det stiller samtidig krav til at skabe nok jobmuligheder.

Etnisk og race

USA
USA er et af de mest etnisk og racemæssigt diverse lande i verden, med en betydelig andel af befolkningen bestående af immigranter og deres efterkommere. USA’s mangfoldighed er en af landets store styrker, men det skaber også udfordringer i forhold til social integration og politisk polarisering.

EU
Europa er også blevet mere mangfoldigt, især som følge af immigration fra Afrika, Asien og Mellemøsten. Selvom Europa generelt er mindre racemæssigt divers end USA, har migration i de senere årtier ændret den demografiske sammensætning i mange lande, hvilket har ført til politiske spændinger omkring integration og multikulturalisme.

Kina og Indien
Både Kina og Indien har historisk set haft mindre etnisk diversitet sammenlignet med USA og Europa, selvom begge lande er hjemsted for en række etniske minoriteter. I Kina udgør Han-kinesere mere end 90 % af befolkningen, mens Indien er mere etnisk og sprogligt sammensat. Immigration spiller en relativt lille rolle i disse landes befolkningssammensætning, og de står over for færre udfordringer i forhold til indvandring og integration.

Migration og immigration

USA
Immigration er en central drivkraft bag USA’s befolkningsvækst og økonomi. Mange af de mest kvalificerede arbejdere og innovative iværksættere i USA er immigranter eller efterkommere. Immigrationspolitik er dog et omdiskuteret emne, og der er løbende debatter om, hvordan landet skal håndtere både lovlig og ulovlig indvandring.

EU
Immigration spiller også en vigtig rolle i Europa, især på grund af de lave fødselsrater og mangel på arbejdskraft i mange lande. Dog har stigningen i migration, især fra Mellemøsten og Afrika, skabt spændinger i flere europæiske lande, og spørgsmålet om, hvordan man bedst integrerer nye migranter, er stadig en stor politisk udfordring.

Kina og Indien
Immigration spiller en langt mindre rolle i både Kina og Indien, da begge lande har relativt strenge immigrationspolitikker og ikke tiltrækker mange udenlandske migranter. I stedet er der betydelige interne migrationsmønstre, især fra landdistrikter til byområder, der driver den økonomiske vækst.


Nat i Los Angeles – et af de største urbane områder i USA.

Den historiske udvikling af USA’s indbyggertal

De indfødte amerikanere

Længe før europæernes ankomst til Nordamerika var det område, vi i dag kalder USA, beboet af millioner af oprindelige folk, ofte kaldet indfødte amerikanere. Disse befolkninger havde levet på kontinentet i tusinder af år og havde udviklet komplekse samfund med forskellige kulturer, sprog og livsformer, afhængigt af det geografiske område og de naturlige ressourcer, de havde adgang til.

Tidlig bosættelse og migration
De første indfødte amerikanere menes at have migreret til Nordamerika for omkring 15.000 til 30.000 år siden via Bering-landbroen, der forbandt Asien med Alaska under istiden. Over tid spredte de sig over hele kontinentet og udviklede mange forskellige kulturer og samfundsstrukturer, afhængigt af deres miljø.

Mangfoldige kulturer og samfund
Indfødte amerikanere levede i et stort antal forskellige stammer og nationer med vidt forskellige sprog, religioner og sociale strukturer. Nogle af de mest kendte grupper inkluderer:

  • Irokeserføderationen i den nordøstlige del af Nordamerika, som var kendt for deres komplekse politiske systemer og diplomatiske forbindelser.
  • Cherokee og andre grupper i det sydøstlige USA, der dyrkede majs og havde avancerede landbrugssystemer.
  • Navajo og Apache i sydvesten, som var nomadiske eller semi-nomadiske og levede af jagt og handel.
  • Pueblo-folkene, som byggede permanente byer og imponerende bygningsstrukturer i klipperne i nutidens New Mexico og Arizona.

Mange af disse samfund var baseret på en tæt forbindelse til naturen og havde avancerede landbrugssystemer og jagtteknikker. De levede i harmoni med deres omgivelser og udviklede en bred vifte af teknologier, herunder komplekse kunstformer, arkitektur og sociale organisationer.

Store civilisationer
I den præcolumbianske periode (før europæernes ankomst) blomstrede flere større civilisationer i det, der i dag er USA:

  • Mississippians, som byggede store byer og ceremonielle jordhøje, med Cahokia som den største by, der engang havde en befolkning på op til 20.000 mennesker.
  • Ancestral Puebloans i det sydvestlige USA, som byggede komplekse boliger i klipperne og havde avancerede landbrugssystemer tilpasset det tørre klima.

Disse store samfund spillede en vigtig rolle i udviklingen af regionens kultur og havde et bredt netværk af handel, som forbandt forskellige grupper i hele Nordamerika.

Europæernes ankomst og demografisk kollaps
Det præcise antal indfødte amerikanere, der boede i det nuværende USA før europæernes ankomst, er svært at fastslå præcist, da der ikke eksisterer skriftlige kilder fra denne tid. Dog anslår moderne forskere, at befolkningstallet i området kunne have været mellem 5 og 15 millioner mennesker. Nogle estimater er lavere, mens andre placerer tallet endnu højere, afhængigt af hvilke metoder og arkæologiske beviser der tages i brug.

Da europæerne begyndte at kolonisere Nordamerika i slutningen af 1400-tallet og 1500-tallet, bragte de sygdomme som kopper, mæslinger og influenza med sig, som de oprindelige folk ikke havde nogen immunitet imod. Disse sygdomme spredte sig hurtigt og forårsagede en katastrofal nedgang i befolkningen. Det anslås, at op mod 90 % af de indfødte amerikanere døde som følge af sygdomme og konflikter i de første århundreder efter europæernes ankomst.

Udover sygdomme medførte europæernes ankomst også konflikt og tvangsflytninger, hvor mange stammer blev presset ud af deres hjemområder. Alligevel overlevede mange indfødte kulturer og fortsætter med at spille en vigtig rolle i USA’s historie og nutid.

Indfødte amerikanere i dag
I dag er der over 570 føderalt anerkendte stammer i USA, og de indfødte amerikanere udgør stadig en vigtig del af landets befolkningsmæssige og kulturelle landskab. De arbejder fortsat for at bevare deres kultur, sprog og rettigheder, selvom de i århundreder har stået over for udfordringer med marginalisering og undertrykkelse.

Kolonitiden og uafhængighed (1600-1776)

Kolonitiden i Nordamerika begyndte i starten af 1600-tallet og markerede en tid med europæisk kolonisering, hvor britiske, franske, hollandske og spanske bosættere etablerede sig i det, der senere blev USA. Denne periode så en kraftig befolkningsvækst, drevet af immigration, høj fødselsrate og tvungen migration gennem den transatlantiske slavehandel. Ved slutningen af denne periode, i 1776, havde kolonierne en befolkning på omkring 2,5 millioner mennesker, hvilket lagde grundlaget for uafhængighedsbevægelsen og dannelsen af en ny nation.

Tidlige kolonier og befolkningsvækst
De første permanente europæiske bosættelser i Nordamerika blev etableret af briterne i Jamestown, Virginia i 1607 og af franskmændene i Quebec i 1608. I de følgende årtier blev flere kolonier grundlagt langs den østlige kyst, herunder Plymouth-kolonien (1620) og Massachusetts Bay-kolonien (1630). I begyndelsen kæmpede disse tidlige kolonier med høj dødelighed på grund af sult, sygdomme og konflikter med de indfødte amerikanere, men med tiden begyndte befolkningen at vokse.

Ved slutningen af 1600-tallet var den britiske bosættelse vokset markant, og kolonierne blev mere økonomisk stabile og selvforsynende. Kolonisterne begyndte at flytte længere ind i landet, hvilket førte til befolkningstilvækst og udvidelse af landbrugsarealerne.

Befolkningsudvikling og sammensætning
Befolkningen i de britiske kolonier voksede hurtigt gennem naturlig vækst, immigration og tvungen migration. Ved begyndelsen af 1700-tallet var der cirka 250.000 indbyggere i de britiske kolonier, og dette tal steg hurtigt i de følgende årtier.

  • Europæiske immigranter: Mange europæere, primært fra Storbritannien, Irland, Tyskland og Holland, migrerede til kolonierne i håb om et bedre liv, religiøs frihed eller økonomiske muligheder. De fleste bosatte sig i det nordøstlige USA og de midtatlantiske kolonier.
  • Afrikanske slaver: Slaveriet spillede en central rolle i den sydlige økonomi. Fra starten af 1600-tallet blev afrikanske slaver tvunget til at arbejde på plantager i kolonier som Virginia, South Carolina og Georgia. Dette førte til en markant stigning i den afroamerikanske befolkning i de sydlige kolonier.
  • Indfødte amerikanere: Mens den europæiske befolkning steg, blev den oprindelige befolkning kraftigt reduceret på grund af konflikter, tab af land og sygdomme, som europæerne bragte med sig.

Ved uafhængighedens begyndelse i 1776 var der omkring 2,5 millioner mennesker i de 13 britiske kolonier, en enorm vækst sammenlignet med de få tusinde, der boede der i starten af kolonitiden. Det var en befolkning, der var blevet formet af både frivillig og tvungen migration, samt af de økonomiske og politiske forandringer, der fulgte med koloniseringen.

Økonomisk vækst og migration vestpå
Koloniernes økonomi var drevet af landbrug, handel og i stigende grad fremstilling. De sydlige kolonier specialiserede sig i eksport af afgrøder som tobak, ris og indigo, der blev dyrket på store plantager med slavearbejde. De nordlige kolonier var mere varierede med mindre landbrug, fiskeri og handel.

I takt med den økonomiske vækst og stigende befolkning begyndte kolonisterne at migrere vestpå, hvilket skabte spændinger med de indfødte folk, som allerede boede i disse områder.

Vejen mod uafhængighed
I løbet af 1700-tallet voksede koloniernes selvstændighed og deres modstand mod britisk kontrol. Konflikter som den franske og indianske krig (1754-1763) og stigende skatter pålagt af den britiske regering forværrede forholdet mellem kolonierne og moderlandet. Denne politiske og økonomiske spænding kulminerede i uafhængighedserklæringen i 1776, hvor de 13 kolonier erklærede sig selvstændige fra Storbritannien og dannede De Forenede Stater.

Den tidlige republik og væksten i 1800-tallet (1776-1900)

Efter USA’s uafhængighed i 1776 begyndte landet sin udvikling fra en samling af britiske kolonier til en ekspanderende nation. Den tidlige republik var præget af en hurtig befolkningsvækst, territorial ekspansion og en stigende immigration, der bidrog til USA’s transformation til en af verdens mest befolkede og økonomisk dynamiske nationer ved århundredeskiftet. Denne periode var også præget af industrialisering, borgerkrig og konflikter om slaveri, som alle havde en stor indflydelse på befolkningens sammensætning og fordeling.

Den første folketælling (1790)
USA gennemførte sin første officielle folketælling i 1790, hvor befolkningen blev opgjort til cirka 3,9 millioner mennesker. På dette tidspunkt boede størstedelen af amerikanerne langs østkysten, og kun en mindre del af befolkningen havde bevæget sig vest for Appalacherne. Landet var stadig overvejende landbrugssamfund, men begyndelsen på vestlig ekspansion og økonomisk vækst skabte grundlaget for store demografiske ændringer i det følgende århundrede.

Vestlig ekspansion
En af de mest markante udviklinger i 1800-tallet var den hurtige vestlige ekspansion, som blev muliggjort af politiske og økonomiske beslutninger som Louisiana-købet i 1803, hvor USA fordoblede sit territorium. Den amerikanske regering opmuntrede til bosættelse af nye områder gennem love som Homestead-loven fra 1862, som gav gratis jord til dem, der var villige til at dyrke den. Dette førte til en massiv migration mod vest, hvor millioner af mennesker slog sig ned på prærien og i andre nyligt tilgængelige områder.

  • Territoriel vækst: USA udvidede sin grænse vestpå, erobrede områder fra Mexico under den mexicansk-amerikanske krig (1846-1848) og nåede i 1848 Stillehavskysten med oprettelsen af stater som Californien.
  • California Gold Rush (1849): Guldfeberen tiltrak titusinder af mennesker fra både USA og resten af verden, hvilket førte til en hurtig befolkningsvækst i de vestlige territorier.

Den vestlige ekspansion var også præget af konflikter med de oprindelige folk, som blev tvunget til at flytte fra deres traditionelle territorier og bosættelsesområder gennem tvang og traktater, hvilket drastisk reducerede deres befolkning og leveområder.

Immigration og industrialisering
Fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til århundredeskiftet oplevede USA en massiv tilstrømning af immigranter fra Europa. Disse immigranter kom primært fra lande som Irland, Tyskland, Italien og Østeuropa, og de bidrog i høj grad til befolkningsvæksten.

  • Immigration: Fra 1820 til 1900 ankom millioner af europæere til USA. Mange slog sig ned i de hurtigt voksende industribyer i nordøst som New York, Boston, Chicago og Philadelphia, mens andre migrerede til landdistrikterne i midtvesten for at oprette landbrug.
  • Industrialiseringsperiode: 1800-tallet var også præget af den industrielle revolution i USA. Byer voksede, fabrikker blev oprettet, og nye teknologier som dampmaskinen og jernbanen revolutionerede transport og produktion. Den stigende urbanisering medførte også ændringer i arbejdsstyrken og den demografiske struktur, hvor mange tidligere landbrugsarbejdere flyttede til byerne for at arbejde i industrien.

Slaveriets rolle og borgerkrigen (1861-1865)
En afgørende faktor for USA’s befolkningsudvikling i 1800-tallet var slaveriet, især i de sydlige stater. Den afroamerikanske befolkning voksede hurtigt, idet millioner af afrikanere blev tvunget til USA som slaver til at arbejde på plantagerne, især med produktion af bomuld og tobak.

  • Befolkningens sammensætning: I 1860 udgjorde afroamerikanere omkring 4 millioner mennesker ud af en befolkning på ca. 31 millioner. Slaveriet var dybt indgroet i den økonomiske struktur i de sydlige stater.
  • Borgerkrigen: Konflikter om slaveriets fremtid førte til den amerikanske borgerkrig fra 1861 til 1865, hvor nordstaterne kæmpede mod sydstaterne. Borgerkrigen medførte en enorm menneskelig og økonomisk omkostning, men førte til afskaffelsen af slaveriet og genopbygningen af sydstaterne.

Efter borgerkrigen blev mange tidligere slaver befriet, men de økonomiske og sociale forhold i syd forblev vanskelige for den afroamerikanske befolkning, der fortsatte med at kæmpe for lige rettigheder i de følgende årtier.

Befolkningsvækst ved århundredeskiftet
Ved udgangen af 1800-tallet havde USA oplevet en dramatisk befolkningsvækst. I 1900 var befolkningstallet nået op på ca. 76 millioner, hvilket var næsten en tidobling af befolkningen siden 1790. Denne vækst skyldtes primært:

  • Naturlig befolkningstilvækst: Høje fødselsrater og forbedret sundhedspleje, som førte til faldende dødelighed.
  • Immigration: Millioner af europæiske immigranter ankom i løbet af 1800-tallet.
  • Vestlig ekspansion og urbanisering: Bosættelse af nye territorier og den hurtige udvikling af industribyer.

Det 20. århundrede – urbanisering, immigration og babyboom (1900-2000)

Det 20. århundrede var en periode med stor transformation for USA’s befolkning. Landet gik fra at være en landbrugsnation til at blive en global supermagt med en hurtigt voksende og stadigt mere urbaniseret befolkning. I denne periode blev USA et af verdens mest populære destinationer for immigranter, samtidig med at nationen gennemgik store demografiske ændringer, især efter Anden Verdenskrig med det såkaldte “babyboom”. Denne vækst og omdannelse havde vidtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser.

Urbanisering og industrialisering (1900-1930)
Ved begyndelsen af det 20. århundrede var USA midt i en stor industrialisering og urbanisering. Store byer som New York, Chicago og Philadelphia voksede hurtigt og tiltrak millioner af mennesker fra både landdistrikterne i USA og udlandet. Arbejdspladser i fabrikker og nyoprettede industrier trak folk væk fra landbruget og ind i byerne.

  • Urbanisering: I 1920-optællingen viste det sig for første gang, at mere end 50 % af den amerikanske befolkning boede i byområder, en tendens der fortsatte gennem resten af århundredet.
  • Industrialisering: Industrialiseringen skabte nye økonomiske muligheder, især i nordøst og midtvesten, hvor stål-, kul- og bilindustrierne blomstrede. Samtidig voksede en stærk arbejderklasse frem, og fagforeninger spillede en større rolle i kampen for bedre arbejdsforhold.


Chicagos skyline – en by som voksede hurtigt da industrialiseringen og urbaniseringen satte ind.

Immigration og befolkningssammensætning
Immigration spillede en enorm rolle i USA’s befolkningsvækst i begyndelsen af det 20. århundrede. Immigranter fra hele verden, især Europa, strømmede til USA for at søge arbejde og et bedre liv.

  • Immigrationsbølger fra Europa (1900-1920): Mellem 1900 og 1920 ankom millioner af europæiske immigranter fra lande som Italien, Irland, Rusland og Polen. Disse grupper bosatte sig ofte i store byer og skabte nye etniske samfund.
  • Immigrationslofter og restriktioner: Efter Første Verdenskrig indførte USA mere restriktive immigrationspolitikker, såsom Immigration Act of 1924, der satte kvoter på indvandring og kraftigt reducerede antallet af indvandrere fra visse lande, især i Østeuropa og Asien.

Immigranterne havde en varig indflydelse på USA’s kultur og økonomi, men mødet med USA’s samfund var ikke altid let, da mange grupper blev mødt med diskrimination og fattigdom.

Den store depression og Anden Verdenskrig (1930-1945)
Den store depression i 1930’erne ramte USA hårdt, og befolkningsvæksten aftog betydeligt. Arbejdsløsheden steg til over 25 %, og millioner af mennesker blev tvunget til at forlade deres hjem, især landmænd i midtvesten, der blev ramt af den såkaldte Dust Bowl, en periode med kraftig tørke og jorderosion.
Under Anden Verdenskrig (1939-1945) steg den økonomiske aktivitet markant, da USA’s fabrikker blev omstillet til krigsproduktion. Arbejdsløsheden faldt, og mange kvinder kom ind på arbejdsmarkedet, da mændene blev sendt til fronten.

Babyboom og suburbanisering (1945-1965)
Efter Anden Verdenskrig oplevede USA en af de mest markante vækstperioder i landets historie, kendt som babyboom-perioden. Fødselsraterne steg dramatisk, og millioner af babyer blev født i årene mellem 1946 og 1964.

  • Babyboom: Denne periode var karakteriseret ved en eksplosiv vækst i befolkningen. Den amerikanske fødselsrate steg fra et gennemsnit på omkring 2,5 børn pr. kvinde til over 3,7 børn pr. kvinde i 1950’erne.
  • Suburbanisering: Den økonomiske vækst og stigende fødselsrate førte til, at mange familier flyttede fra byerne ud i forstæderne. Bygning af motorveje og en stigning i bilejerskab gjorde det muligt for mange at bo uden for byerne og pendle til arbejde i de større byer. Byer som Los Angeles og Houston voksede hurtigt og blev symbolske for den nye, bilbaserede forstadskultur.

Civil Rights Movement og intern migration (1960-1980)
1960’erne og 1970’erne var en tid med stor social forandring i USA, hvor afroamerikanere og andre minoritetsgrupper kæmpede for borgerrettigheder og ligebehandling.

  • Den afroamerikanske migration: Den såkaldte Great Migration fortsatte, hvor millioner af afroamerikanere flyttede fra landbrugsområderne i syd til byerne i nord og vest for at undslippe diskrimination og forfølgelse samt søge bedre økonomiske muligheder. Denne migration ændrede den demografiske sammensætning i mange storbyer, såsom Chicago, Detroit og New York.
  • Borgerrettighedsbevægelsen: I 1960’erne førte afroamerikanske ledere som Martin Luther King Jr. kampen for at afslutte segregation og diskrimination. De nye borgerrettighedslove i midten af 1960’erne sikrede større politiske og økonomiske rettigheder for afroamerikanere, men racemæssige spændinger og uligheder forblev et stort problem.

Globalisering og indvandring (1980-2000)
Efter 1965 gennemgik USA’s immigrationssystem omfattende reformer, hvilket førte til en ny bølge af indvandrere fra Latinamerika, Asien og Afrika. Disse nye immigranter kom fra en bred vifte af kulturelle baggrunde og ændrede den demografiske sammensætning af USA betydeligt.

  • Immigration efter 1965: Immigrations- og nationalitetsloven fra 1965 afskaffede de strenge kvoter, der tidligere havde begrænset indvandring, og tillod større indvandring fra hele verden. Det resulterede i en markant stigning i antallet af latinamerikanske og asiatiske indvandrere.
  • Globalisering: I løbet af 1980’erne og 1990’erne blev USA en vigtig aktør i den globaliserede verdensøkonomi. Øget frihandel og internationalisering af arbejdskraften påvirkede også befolkningens sammensætning, da flere udenlandske arbejdere og virksomheder etablerede sig i landet.

Befolkningsvækst ved århundredeskiftet
Ved afslutningen af det 20. århundrede var USA’s befolkning vokset fra ca. 76 millioner i 1900 til omkring 281 millioner i år 2000. Denne stigning var drevet af en kombination af naturlig vækst, immigration og økonomisk ekspansion. USA var nu et af verdens største og mest mangfoldige lande, både hvad angår befolkning og kultur.

Læs mere om den historiske udvikling af USA’s befolkningstal på usafacts.org/our-changing-population/ (engelsk).

USA’s officielle turistside: www.visittheusa.com
USA’s officielle indrejseside: www.usa.gov/visit-united-states
Udenrigsministeriet om rejser til USA: usa.um.dk
Rejsevejledning til USA: www.rejsevejledningen.dk/rejsevejledning-usa
Sikker rejse: Er det sikkert at rejse til USA?