Bangladesh indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Bangladesh? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Bangladesh på 174.617.260 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Bangladesh, beliggende i Sydasien, er et af verdens mest tætbefolkede lande. Med en rig kulturel arv og en dynamisk økonomi har landet oplevet betydelige ændringer i sin befolkningsstruktur gennem årene. For at forstå landets nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder er det afgørende at se nærmere på dets indbyggertal og demografiske tendenser.

Fra de travle gader i Dhaka til de frodige landskaber i landdistrikterne, spiller befolkningens størrelse og sammensætning en central rolle i Bangladeshs udvikling. Denne artikel dykker ned i de nyeste data og analyserer, hvordan befolkningen har udviklet sig, og hvad fremtiden kan bringe for dette fascinerende land.

Kort over Bangladesh

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Bangladesh

• Seneste indbyggertal for Bangladesh (2025)
• Bangladeshs demografi
• De største byer i Bangladesh (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Bangladesh
• Bangladeshs historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Bangladesh

Seneste indbyggertal for Bangladesh (2025)

Den 1. januar 2025 blev Bangladeshs indbyggertal estimeret til 174.617.260 personer ifølge FN’s officielle data. Dette tal repræsenterer kulminationen på en bemærkelsesværdig befolkningsvækst, der har fundet sted over de seneste årtier. Siden 1990, hvor landet havde omkring 110,5 millioner indbyggere, har Bangladesh oplevet en betydelig stigning i befolkningstallet. Denne vækst kan tilskrives flere faktorer, herunder forbedret sundhedspleje, faldende dødelighed og en vedvarende høj fertilitetsrate.

I perioden fra 1990 til 2025 er befolkningen vokset med over 64 millioner mennesker, hvilket svarer til en stigning på næsten 58%. Specielt i 1990’erne var væksten markant, hvor befolkningen steg fra cirka 110,5 millioner til over 121 millioner i 1995. Denne tendens fortsatte ind i det nye årtusinde, hvor befolkningstallet i 2000 nåede op på omkring 133 millioner. I de efterfølgende årtier har væksten været mere stabil, men stadig betydelig, med en gennemsnitlig årlig stigning på omkring 1,5%.

Det er værd at bemærke, at befolkningstilvæksten i Bangladesh ikke har været jævnt fordelt over tid. I de tidlige årtier, fra 1950 til 1980, var vækstraten højere, hvilket resulterede i en fordobling af befolkningen på blot 30 år. Fra 1980’erne og frem til i dag er væksten dog blevet mere moderat, hvilket kan tilskrives en gradvis nedgang i fertilitetsraten og en øget urbanisering, der ofte medfører lavere fødselsrater.

Den seneste stigning fra 2020 til 2025, hvor befolkningen voksede fra cirka 165,6 millioner til over 174 millioner, understreger fortsat landets demografiske dynamik. Denne udvikling kan have vidtrækkende konsekvenser for landets økonomi, infrastruktur og sociale tjenester, hvilket gør det afgørende at forstå og planlægge for fremtidige behov.

Udvikling i befolkningstal i Bangladesh (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Bangladeshs demografi

Befolkningssammensætning og etnicitet

Bangladesh er et land med en bemærkelsesværdig homogen befolkningssammensætning, hvor over 98% af befolkningen tilhører den bengalske etniske gruppe. Denne dominans af bengalere har skabt en stærk kulturel og sproglig enhed, hvor bengali er det officielle sprog og tales af størstedelen af befolkningen. Den bengalske kultur er rig og varieret, præget af en dyb historisk tradition inden for litteratur, musik og kunst.

Selvom Bangladesh primært er etnisk homogent, findes der også en række mindre etniske grupper, som bidrager til landets kulturelle mangfoldighed. Blandt disse er chakma, marma, og santali, som primært er bosat i de bjergrige områder i Chittagong Hill Tracts og i de nordlige regioner. Disse grupper har deres egne sprog, traditioner og kulturelle praksisser, som adskiller sig fra den dominerende bengalske kultur.

Den etniske sammensætning har betydelige implikationer for landets sociale og politiske dynamik. Den bengalske majoritet har ofte haft en dominerende rolle i landets politiske landskab, men der er også en voksende bevidsthed om behovet for at inkludere og respektere de mindre etniske gruppers rettigheder og kulturelle identiteter. Regeringen har i de senere år taget skridt til at forbedre forholdene for disse grupper, herunder gennem uddannelsesprogrammer og økonomisk støtte.

Religiøst set er Bangladesh overvejende muslimsk, med omkring 90% af befolkningen, der bekender sig til islam. Hinduisme er den næststørste religion, fulgt af små samfund af buddhister og kristne. Denne religiøse mangfoldighed er generelt blevet håndteret med en høj grad af tolerance, selvom der fra tid til anden opstår spændinger, som kræver opmærksomhed fra både regeringen og civilsamfundet.

Samlet set er Bangladeshs befolkningssammensætning et fascinerende eksempel på, hvordan et land kan være både homogent og mangfoldigt. Den dominerende bengalske kultur er en stærk samlende kraft, men de mindre etniske og religiøse grupper tilføjer en værdifuld dimension til landets sociale stof.

Aldersfordeling

Bangladeshs aldersfordeling er en vigtig faktor, der påvirker landets demografiske profil og økonomiske fremtid. Med en befolkning, der i 2025 forventes at være tæt på 170 millioner, er Bangladesh et af verdens mest befolkede lande. En betydelig del af denne befolkning er ung, hvilket er karakteristisk for mange udviklingslande.

Ifølge de seneste statistikker udgør børn og unge under 15 år omkring 28% af befolkningen. Denne store andel af unge mennesker skaber både muligheder og udfordringer. På den ene side kan det føre til en dynamisk arbejdsstyrke, der kan drive økonomisk vækst, hvis de rette uddannelses- og jobmuligheder er til stede. På den anden side lægger det pres på landets uddannelsessystem og sundhedstjenester, som skal imødekomme behovene hos en stor og voksende ung befolkning.

Den arbejdsdygtige befolkning, defineret som personer mellem 15 og 64 år, udgør omkring 66% af den samlede befolkning. Denne gruppe er afgørende for landets økonomiske produktion og vækst. En stabil og voksende arbejdsstyrke kan styrke økonomien, men det kræver, at der er tilstrækkelige jobmuligheder og en passende infrastruktur til at støtte denne demografiske gruppe.

Ældre befolkning, defineret som personer over 65 år, udgør en mindre del af befolkningen, omkring 6%. Selvom denne andel er relativt lav sammenlignet med mange vestlige lande, er den stigende, hvilket kan føre til fremtidige udfordringer i forhold til pensioner og sundhedspleje. Den aldrende befolkning vil kræve øget opmærksomhed på sociale tjenester og sundhedspleje, hvilket kan lægge yderligere pres på landets ressourcer.

Samlet set viser aldersfordelingen i Bangladesh en ung og potentielt dynamisk befolkning, men også en, der kræver betydelige investeringer i uddannelse, sundhed og infrastruktur for at sikre en bæredygtig fremtidig udvikling.

Kønssammensætning

Bangladeshs kønssammensætning er en væsentlig faktor i forståelsen af landets demografiske profil. Ifølge de seneste statistikker er forholdet mellem mænd og kvinder i Bangladesh relativt afbalanceret, med en let overvægt af mænd. For hver 100 kvinder er der cirka 103 mænd. Denne balance er dog ikke statisk og kan variere afhængigt af aldersgrupper og geografiske områder.

I de yngre aldersgrupper, især blandt børn og unge, er der ofte en højere andel af drenge. Dette kan tilskrives biologiske faktorer, men også sociale og kulturelle præferencer, der i nogle tilfælde favoriserer drengebørn. Med alderen udlignes denne forskel gradvist, og i de ældre aldersgrupper er der ofte en større andel kvinder, hvilket er et resultat af kvinders generelt længere levetid.

Kønssammensætningen har betydelige konsekvenser for landets sociale og økonomiske dynamik. En overvægt af mænd i visse aldersgrupper kan føre til udfordringer på ægteskabsmarkedet og påvirke familiemønstre. Desuden kan det have indflydelse på arbejdsmarkedet, da kønsfordelingen også spiller en rolle i uddannelses- og beskæftigelsesmønstre. Kvinder i Bangladesh har traditionelt haft lavere deltagelse i arbejdsstyrken, men denne tendens er ved at ændre sig, hvilket kan føre til en mere balanceret økonomisk udvikling.

Derudover er kønssammensætningen også en vigtig faktor i planlægningen af sundheds- og uddannelsesprogrammer. En forståelse af de demografiske forskelle mellem kønnene kan hjælpe med at målrette indsatser, der fremmer ligestilling og sikrer, at både mænd og kvinder har lige adgang til ressourcer og muligheder.

Urbanisering og landdistrikter

Bangladesh oplever en markant urbanisering, der har betydelige konsekvenser for landets demografiske sammensætning. I de seneste årtier er der sket en betydelig migration fra landdistrikterne til byerne, drevet af søgen efter bedre økonomiske muligheder og forbedret livskvalitet. Denne bevægelse har resulteret i, at en stigende andel af befolkningen nu bor i byområder. Ifølge de seneste estimater bor omkring 38% af Bangladeshs befolkning i byområder, en stigning fra omkring 20% i 1990’erne.

Urbaniseringen har medført en række udfordringer og muligheder for Bangladesh. På den ene side har byerne, især hovedstaden Dhaka, oplevet en hurtig vækst i indbyggertal, hvilket har ført til pres på infrastruktur og offentlige tjenester. Trafikpropper, luftforurening og mangel på boliger er blevet almindelige problemer i de større byer. På den anden side har urbaniseringen også skabt økonomiske vækstmuligheder, da byerne fungerer som centre for industri, handel og innovation.

Landdistrikterne, hvor flertallet af befolkningen stadig bor, står over for deres egne udfordringer. Mange landdistrikter lider under fattigdom, begrænset adgang til uddannelse og sundhedsydelser samt manglende infrastruktur. Disse faktorer har bidraget til den fortsatte migration mod byerne. Dog spiller landdistrikterne stadig en central rolle i landets økonomi, især gennem landbrug, som beskæftiger en betydelig del af arbejdsstyrken.

Regeringen i Bangladesh har erkendt nødvendigheden af at håndtere de udfordringer, der følger med urbaniseringen, og arbejder på at udvikle bæredygtige bymiljøer samt forbedre forholdene i landdistrikterne. Initiativer som forbedring af transportinfrastruktur, investering i uddannelse og sundhed samt fremme af landbrugsudvikling er nogle af de strategier, der anvendes for at skabe en mere balanceret befolkningssammensætning og sikre en bæredygtig fremtid for både by- og landdistrikter.

Religion og kulturel diversitet

Bangladesh er et land præget af en rig kulturel diversitet, hvor religion spiller en central rolle i befolkningens dagligdag og identitet. Islam er den dominerende religion, og omkring 90% af befolkningen identificerer sig som muslimer, primært sunnimuslimer. Denne religiøse dominans har en betydelig indflydelse på landets kultur, politik og samfundsstruktur.

Hinduismen er den næststørste religion i Bangladesh, og omkring 8-9% af befolkningen følger denne tro. Hinduerne er primært koncentreret i visse regioner, hvilket skaber kulturelle lommer med unikke traditioner og skikke, der adskiller sig fra de muslimske områder. Derudover findes der mindre grupper af buddhister, kristne og andre religiøse minoriteter, som tilsammen udgør omkring 1-2% af befolkningen. Disse grupper bidrager yderligere til den kulturelle mangfoldighed, der kendetegner landet.

Den religiøse sammensætning påvirker mange aspekter af livet i Bangladesh, fra lovgivning og uddannelsessystemet til festivaler og madkultur. For eksempel fejres både muslimske og hinduistiske højtider med stor entusiasme, hvilket afspejler den gensidige respekt og tolerance, der ofte findes mellem de forskellige religiøse grupper. Dog har der også været perioder med spændinger og konflikter, hvilket understreger behovet for fortsat dialog og forståelse mellem de forskellige samfundsgrupper.

Kulturelt set er Bangladesh kendt for sin rige tradition inden for kunst, musik og litteratur, der ofte er inspireret af landets religiøse og etniske mangfoldighed. Denne kulturelle arv er en kilde til national stolthed og spiller en vigtig rolle i at forme den bangladeshiske identitet. Samlet set er religion og kulturel diversitet centrale elementer i Bangladeshs demografi, der både beriger og udfordrer nationen i dens udvikling.

Læs mere:
Demographics of Bangladesh

Befolkningspyramiden for Bangladesh er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Bangladesh (per indbyggertal)

1. Dhaka: 24.652.864 indbyggere

Dhaka, som er Bangladeshs største by med et indbyggertal på 24.652.864 pr. 1. januar 2025, er en pulserende metropol, der fungerer som landets økonomiske og kulturelle hjerte. Byens unikke karakter ligger i dens evne til at kombinere tradition og modernitet, hvilket gør den til et dynamisk centrum for innovation og vækst. Økonomisk set er Dhaka en magnet for både nationale og internationale investeringer, hvilket har ført til en betydelig udvikling inden for industri og serviceerhverv. Denne økonomiske tiltrækningskraft har resulteret i en konstant strøm af migration fra landdistrikterne, hvilket yderligere har forstærket byens vækst og diversitet.

Infrastrukturen i Dhaka er i en konstant udviklingsproces for at imødekomme den hastigt voksende befolkning. Byen er hjemsted for en række store infrastrukturprojekter, herunder metro- og vejnetudvidelser, der søger at forbedre mobiliteten og reducere trængslen. På trods af disse udfordringer er Dhaka kendt for sin rige kultur, der afspejles i dens mange museer, teatre og kunstgallerier, som tiltrækker besøgende fra både ind- og udland.

Dhaka adskiller sig fra andre store byer i Bangladesh ved sin rolle som landets politiske centrum, hvor regeringsbygninger og internationale ambassader er placeret. Denne status som hovedstad gør Dhaka til et knudepunkt for beslutningstagning og politisk aktivitet, hvilket yderligere understreger dens betydning i nationale anliggender. Samlet set er Dhaka en by i konstant transformation, hvor tradition møder fremtidens muligheder.

2. Chittagong: 5.653.493 indbyggere

Chittagong, med et indbyggertal på 5.653.493 pr. 1. januar 2025, er en by, der skiller sig ud som en økonomisk dynamo i Bangladesh. Som landets næststørste by er Chittagong kendt for sin strategiske beliggenhed ved Bengalbugten, hvilket gør den til en central havneby og en vigtig knudepunkt for international handel. Denne maritime forbindelse har historisk set tiltrukket både investeringer og migration, hvilket har bidraget til byens hurtige vækst og diversitet.

Økonomisk set er Chittagong en motor for industriel udvikling, med en stærk tilstedeværelse af skibsværfter, tekstilfabrikker og et blomstrende eksportmarked. Byens infrastruktur er i konstant udvikling for at imødekomme de krav, der følger med dens status som en økonomisk hub. Dette inkluderer forbedringer i transportnetværket, som forbinder Chittagong med resten af landet og understøtter dens rolle som en gateway til Sydøstasien.

Kulturelt er Chittagong en smeltedigel, hvor forskellige etniske grupper og traditioner mødes. Denne kulturelle mangfoldighed afspejles i byens livlige festivaler, kulinariske scene og kunstneriske udtryk, der adskiller den fra andre store byer i Bangladesh. Chittagong formår at balancere sin moderne udvikling med en rig historisk arv, hvilket gør den til en unik destination i det bangladeshiske landskab.

3. Sylhet: 1.032.982 indbyggere

Sylhet, beliggende i det nordøstlige Bangladesh, er kendt for sin unikke karakter og kulturelle rigdom. Med et indbyggertal på 1.032.982 pr. 1. januar 2025, er det landets tredjestørste by. Sylhet skiller sig ud fra andre store byer i Bangladesh gennem sin frodige natur og det omkringliggende teplantageområde, som tiltrækker både turister og investorer. Byen fungerer som et økonomisk knudepunkt, især inden for teindustrien, og har en betydelig diaspora, især i Storbritannien, hvilket har ført til en strøm af pengeoverførsler, der styrker den lokale økonomi.

Infrastrukturen i Sylhet er i hastig udvikling, med nye vejprojekter og forbedret offentlig transport, der letter mobiliteten for både indbyggere og besøgende. Kulturen i Sylhet er præget af en blanding af traditionel bengalsk kultur og påvirkninger fra den store sylhetiske diaspora. Byen er også kendt for sine religiøse steder, som tiltrækker pilgrimme fra hele landet. Denne kombination af økonomisk vækst, kulturel rigdom og en strategisk beliggenhed gør Sylhet til en unik by, der adskiller sig markant fra andre store byer i Bangladesh.

4. Rajshahi: 1.007.015 indbyggere

Rajshahi, som er den fjerde største by i Bangladesh med et indbyggertal på 1.007.015 pr. 1. januar 2025, er kendt for sin unikke karakter og kulturelle rigdom. Byen, ofte omtalt som “Silkebyen”, har en lang tradition for silkeproduktion, hvilket fortsat spiller en væsentlig rolle i dens økonomi. Denne industri tiltrækker både lokale og internationale investorer, hvilket bidrager til en stabil økonomisk vækst.

Rajshahi adskiller sig fra andre store byer i Bangladesh ved sin relativt rolige atmosfære og veludviklede infrastruktur. Byen har en effektiv offentlig transport og en række uddannelsesinstitutioner, herunder det prestigefyldte University of Rajshahi, som tiltrækker studerende fra hele landet. Dette har ført til en dynamisk befolkningsvækst, hvor mange unge migrerer til byen for uddannelsesmuligheder.

Kulturelt er Rajshahi rig på historiske steder og har en stærk tradition for kunst og musik, hvilket gør den til et kulturelt centrum i regionen. Byens placering ved bredden af Padma-floden giver den også en naturskønhed, der er sjælden i de mere industrialiserede områder af landet. Sammenlignet med metropoler som Dhaka, tilbyder Rajshahi en mere afslappet livsstil, hvilket gør den til et attraktivt sted for dem, der søger en balance mellem byliv og natur.

5. Bogra: 981.223 indbyggere

Bogra, beliggende i den nordlige del af Bangladesh, er en by med en unik karakter, der adskiller sig markant fra landets øvrige storbyer. Med et indbyggertal på 981.223 pr. 1. januar 2025, er Bogra kendt som et vigtigt knudepunkt for handel og landbrug. Byens økonomi er primært drevet af landbrugssektoren, hvor produktionen af ris, kartofler og grøntsager spiller en central rolle. Denne landbrugsdominans giver Bogra en særlig status som en af landets vigtigste fødevareleverandører.

Migration har også haft en betydelig indflydelse på byens udvikling. Mange mennesker fra omkringliggende landområder flytter til Bogra i søgen efter bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Denne tilstrømning har ført til en dynamisk befolkningsvækst og en diversificering af byens kulturelle landskab. Infrastrukturmæssigt har Bogra gennemgået en betydelig modernisering med forbedringer i vejnettet og offentlige transportmuligheder, hvilket har gjort det lettere for indbyggere og varer at bevæge sig ind og ud af byen.

Kulturelt set er Bogra rig på historie og traditioner, med flere historiske steder og monumenter, der tiltrækker både lokale og internationale turister. Byens kulturelle scene er yderligere beriget af en række festivaler og markeder, der afspejler den lokale befolknings mangfoldighed. Sammenlignet med andre store byer i Bangladesh, som Dhaka og Chittagong, bevarer Bogra en mere afslappet atmosfære, hvilket gør den til et attraktivt sted for dem, der søger en balance mellem bylivets bekvemmeligheder og landlivets ro.

Fremtidige prognoser for Bangladesh

Bangladesh står over for en betydelig befolkningsvækst i de kommende årtier. Ifølge prognoser fra FN forventes landets indbyggertal at nå omkring 186 millioner i 2030. Dette repræsenterer en stigning på cirka 6,5 % fra 2025. Denne vækst er drevet af en fortsat høj fødselsrate, selvom der er en gradvis nedgang i fertiliteten, samt en forbedring i sundhedssektoren, der reducerer dødeligheden.

Når vi ser længere frem mod 2050, er det forventet, at befolkningen vil stige yderligere til omkring 202 millioner. Dette indikerer en vækst på cirka 8,6 % fra 2030. Denne periode vil sandsynligvis være præget af en demografisk overgang, hvor en større andel af befolkningen vil være i den arbejdsdygtige alder, hvilket kan give økonomiske fordele, hvis det håndteres korrekt.

I anden halvdel af århundredet forventes vækstraten at aftage betydeligt. Prognoser peger på, at befolkningen vil toppe omkring 204 millioner i 2070, hvorefter den vil begynde at falde. Ved århundredets slutning, i 2100, forventes indbyggertallet at være faldet til cirka 178 millioner. Dette fald skyldes primært en fortsat nedgang i fertilitetsraten, der forventes at nærme sig det niveau, der kræves for at opretholde en stabil befolkning, samt en aldrende befolkning.

Denne udvikling vil have vidtrækkende konsekvenser for Bangladesh, herunder behovet for tilpasning af sociale services, sundhedssystemer og arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at landet forbereder sig på disse ændringer for at sikre en bæredygtig fremtid.

Bangladeshs historiske befolkningsudvikling

Tidlig befolkningshistorie og kolonitiden

Bangladeshs befolkningshistorie strækker sig langt tilbage i tiden, hvor regionen har været hjemsted for forskellige civilisationer og kulturer. I den tidlige periode, før kolonitiden, var området kendt for sine frodige deltaer og rige landbrugsjord, hvilket tiltrak bosættere og fremmede handel. Omkring det 8. århundrede var regionen en del af det buddhistiske Pala-imperium, som bidrog til en stabil befolkningsvækst gennem landbrug og handel.

Med ankomsten af muslimske herskere i det 13. århundrede, især under Sultanatet i Delhi, begyndte en ny æra, hvor islam blev en dominerende religion. Denne periode så en stigning i befolkningen, da mange konverterede til islam, og der opstod nye bycentre. Det anslås, at befolkningen i Bengal-regionen, som Bangladesh var en del af, lå på omkring 10 millioner i det 16. århundrede.

Kolonitiden begyndte i det 18. århundrede, da Det Britiske Ostindiske Kompagni etablerede kontrol over Bengal i 1757 efter slaget ved Plassey. Denne periode markerede en betydelig ændring i befolkningsstrukturen. Briternes fokus på kommercielt landbrug, især dyrkning af jute og te, førte til økonomiske omvæltninger. Mange landarbejdere blev tvunget til at arbejde under barske forhold, hvilket påvirkede den demografiske udvikling.

I løbet af det 19. århundrede voksede befolkningen støt, men den blev også ramt af flere hungersnød, som reducerede væksten. Den store hungersnød i 1943, kendt som Bengal-hungersnøden, resulterede i millioner af dødsfald og havde en dybtgående indvirkning på befolkningsstrukturen. Ved slutningen af kolonitiden i 1947, da Indien blev delt, og Pakistan blev dannet (inklusive det nuværende Bangladesh som Østpakistan), var befolkningen i området omkring 42 millioner.

Disse historiske begivenheder har formet Bangladeshs demografi betydeligt, hvor kolonitidens økonomiske politikker og sociale strukturer stadig har eftervirkninger i landets moderne befolkningsudvikling.

Befolkningsvækst efter uafhængigheden i 1971

Efter at have opnået uafhængighed fra Pakistan i 1971, stod Bangladesh over for en række udfordringer, der påvirkede landets befolkningsudvikling. Krigen for uafhængighed havde efterladt landet i ruiner med en betydelig del af infrastrukturen ødelagt og en økonomi i knæ. På trods af disse udfordringer begyndte Bangladesh en bemærkelsesværdig rejse mod genopbygning og vækst.

I de første år efter uafhængigheden var indbyggertallet omkring 70 millioner. Befolkningen voksede hurtigt i de følgende årtier, hvilket i høj grad skyldtes forbedringer inden for sundhedsvæsen og en reduktion i dødeligheden. Den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst var omkring 2,5% i 1970’erne og 1980’erne, hvilket var en af de højeste vækstrater i verden på det tidspunkt.

Regeringen i Bangladesh iværksatte adskillige initiativer for at håndtere den hurtige befolkningsvækst, herunder familieplanlægningsprogrammer og oplysningskampagner. Disse tiltag begyndte at vise resultater i 1990’erne, hvor vækstraten begyndte at falde. I 1991 havde landet et indbyggertal på cirka 111 millioner, og ved årtusindskiftet var det steget til omkring 130 millioner.

Den økonomiske udvikling og forbedringer i uddannelsesniveauet har også spillet en rolle i at stabilisere befolkningsvæksten. Kvinders adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet har medført en ændring i fertilitetsraterne, hvilket yderligere har bidraget til at bremse væksten. I dag fortsætter Bangladesh med at vokse, men i et mere moderat tempo sammenlignet med de første årtier efter uafhængigheden.

Urbanisering og migration i slutningen af det 20. århundrede

I slutningen af det 20. århundrede gennemgik Bangladesh en betydelig transformation, præget af en markant urbanisering og migration. Denne periode var kendetegnet ved en massiv tilstrømning af mennesker fra landdistrikterne til byområderne, drevet af søgen efter bedre økonomiske muligheder og forbedrede levevilkår. Landets befolkning voksede hurtigt, og i 1980’erne steg indbyggertallet fra omkring 90 millioner til over 110 millioner ved årtiets afslutning.

Urbaniseringen blev især accelereret af industrialiseringen, hvor tekstilindustrien spillede en central rolle. Byer som Dhaka og Chittagong oplevede en eksplosiv vækst, da de blev knudepunkter for økonomisk aktivitet og tiltrak arbejdskraft fra hele landet. Dhaka, der allerede i 1970’erne havde en betydelig befolkning, så sit indbyggertal stige dramatisk, hvilket førte til udfordringer med infrastruktur og boliger.

Migrationen var ikke kun intern, men også international. Mange bangladeshere søgte arbejde i Mellemøsten og andre dele af verden, hvilket resulterede i betydelige pengeoverførsler tilbage til hjemlandet. Disse overførsler blev en vigtig økonomisk faktor, der bidrog til landets udvikling og påvirkede befolkningsdynamikken ved at forbedre levevilkårene for mange familier.

Denne periode med urbanisering og migration havde en varig indflydelse på Bangladeshs demografi. Den hurtige byvækst førte til en ændring i befolkningssammensætningen, hvor en større andel af befolkningen nu bor i byområder. Samtidig har de økonomiske forbedringer, der fulgte med migrationen, bidraget til en langsommere vækst i befolkningstallet i de efterfølgende årtier, da flere familier har fået adgang til uddannelse og sundhedsydelser, hvilket har påvirket fødselsraterne.

Demografiske ændringer i det 21. århundrede

I begyndelsen af det 21. århundrede oplevede Bangladesh en betydelig demografisk transformation. I år 2000 var landets indbyggertal omkring 129 millioner. Denne periode var præget af en række faktorer, der påvirkede befolkningsudviklingen, herunder økonomisk vækst, forbedret sundhedspleje og øget urbanisering.

Økonomisk vækst spillede en central rolle i at ændre den demografiske profil. Med en stigende økonomi blev der skabt flere jobmuligheder, især i tekstilindustrien, hvilket tiltrak mange fra landdistrikterne til byerne. Denne urbanisering førte til en ændring i befolkningsfordelingen, hvor flere mennesker bosatte sig i byområderne, hvilket igen påvirkede landets samlede indbyggertal.

Forbedringer inden for sundhedssektoren har også haft en betydelig indflydelse. Øget adgang til sundhedsydelser og vaccinationer har reduceret børnedødeligheden markant. I 2000’erne blev der iværksat omfattende sundhedskampagner, der fokuserede på moder- og børnesundhed, hvilket resulterede i en stigning i den gennemsnitlige levealder. Dette har bidraget til en stabil vækst i befolkningen, som i 2010 nåede cirka 148 millioner.

Uddannelse, især blandt kvinder, har også været en vigtig faktor i den demografiske udvikling. Med bedre uddannelsesmuligheder er der sket en ændring i fødselsmønstrene, hvor kvinder vælger at få færre børn og i en senere alder. Dette har medvirket til en langsommere vækst i befolkningen sammenlignet med tidligere årtier.

I løbet af det 21. århundrede har Bangladesh også oplevet udfordringer som klimaforandringer, der har påvirket landbrugsproduktionen og tvunget mange til at migrere internt. Disse interne migrationer har yderligere ændret den demografiske sammensætning, idet flere mennesker søger mod byerne for at finde nye levebrød.

Samlet set har det 21. århundrede været en periode med dynamiske demografiske ændringer for Bangladesh, hvor økonomisk vækst, sundhedsforbedringer og uddannelse har spillet afgørende roller i at forme landets befolkningsudvikling.

Nutidige udfordringer og fremtidige tendenser

I de seneste årtier har Bangladesh oplevet en betydelig befolkningsvækst, der har skabt både udfordringer og muligheder for landet. I 1971, da Bangladesh blev en selvstændig nation, var indbyggertallet omkring 70 millioner. Siden da er befolkningen vokset markant, og i 2020 nåede det op på cirka 165 millioner. Denne hurtige vækst har været drevet af en kombination af høj fertilitetsrate og faldende dødelighed, som følge af forbedringer inden for sundhed og ernæring.

En af de største udfordringer ved denne befolkningsvækst er presset på landets ressourcer og infrastruktur. Bangladesh er allerede et af verdens tættest befolkede lande, og den stigende befolkning har ført til øget efterspørgsel efter boliger, uddannelse og sundhedsydelser. Urbaniseringen er accelereret, hvilket har medført, at byerne, især Dhaka, oplever overbelastning og miljømæssige problemer som forurening og trafikpropper.

På trods af disse udfordringer har Bangladesh også set positive tendenser. Uddannelsesniveauet er steget, og der er sket en markant forbedring i kvinders adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet. Dette har bidraget til en faldende fertilitetsrate, som nu ligger tættere på det globale gennemsnit. Samtidig har økonomiske reformer og en voksende tekstilindustri styrket landets økonomi, hvilket har potentiale til at forbedre levestandarden for mange indbyggere.

Fremtidige tendenser peger på en fortsat befolkningsvækst, men i et langsommere tempo. FN’s prognoser antyder, at befolkningen kan nå op på omkring 190 millioner i 2050. For at håndtere denne vækst er det afgørende, at Bangladesh fortsætter med at investere i uddannelse, sundhed og bæredygtig byudvikling. Derudover vil klimaforandringer udgøre en betydelig udfordring, da landet er særligt sårbart over for stigende havniveauer og ekstreme vejrfænomener, som kan påvirke både landbrug og beboelsesområder.

Samlet set står Bangladesh over for en kompleks fremtid, hvor balancen mellem befolkningsvækst og bæredygtig udvikling vil være afgørende for landets fortsatte fremgang.

Nyttige links til Bangladesh