Cypern indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Cypern? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Cypern på 1.364.727 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Cypern, en østat beliggende i det østlige Middelhav, er kendt for sin rige historie, kulturelle mangfoldighed og strategiske placering. Øens befolkningstal har gennem tiden været præget af både naturlige og politiske faktorer, hvilket har formet dens nuværende demografiske profil. Med en unik blanding af græske og tyrkiske kulturelle indflydelser tilbyder Cypern et fascinerende indblik i, hvordan historiske begivenheder og moderne udviklinger påvirker befolkningens sammensætning.

I denne artikel vil vi udforske de seneste tal for befolkningen, undersøge de demografiske tendenser, se nærmere på de største byer og kaste et blik på fremtidige prognoser samt øens historiske befolkningsudvikling.

Kort over Cypern

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Cypern

• Seneste indbyggertal for Cypern (2025)
• Cyperns demografi
• Fremtidige prognoser for Cypern
• Cyperns historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Cypern

Seneste indbyggertal for Cypern (2025)

Den 1. januar 2025 blev Cyperns indbyggertal officielt estimeret til 1.364.727 personer ifølge FN. Denne markante vækst i befolkningen er resultatet af en vedvarende stigning gennem de seneste årtier. I 1990 var indbyggertallet 782.950, hvilket betyder, at befolkningen er vokset med over 74% frem til 2025. Denne udvikling afspejler en kombination af naturlig befolkningstilvækst og migration.

Fra 1950 til 1975 oplevede Cypern en relativt stabil vækst, hvor befolkningen steg fra 490.395 til 659.304. Denne periode var præget af en moderat stigning, der i gennemsnit lå på omkring 1,2% årligt. I de følgende årtier, især fra 1980 til 2000, blev væksten mere markant. Her steg indbyggertallet fra 680.245 til 939.507, hvilket svarer til en stigning på næsten 38% over 20 år. Denne periode var kendetegnet ved økonomisk udvikling og øget levestandard, som tiltrak flere indvandrere.

Efter årtusindskiftet fortsatte væksten med en bemærkelsesværdig hastighed. Fra 2000 til 2020 voksede befolkningen med over 37%, hvilket kan tilskrives både en højere fødselsrate og en fortsat tilstrømning af udenlandske arbejdere. I de senere år, fra 2020 til 2025, har væksten været mere stabil, men stadig positiv, med en årlig stigning på omkring 1%. Denne vedvarende vækst understreger Cyperns evne til at tilpasse sig og integrere nye indbyggere i et dynamisk samfund.

Udvikling i befolkningstal i Cypern (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Cyperns demografi

Aldersfordeling og befolkningsstruktur

Cyperns befolkningsstruktur er præget af en relativt jævn aldersfordeling, men med en tendens mod en aldrende befolkning, som det ses i mange europæiske lande. Ifølge de seneste data er omkring 17% af befolkningen under 15 år, mens cirka 65% befinder sig i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 64 år. Den resterende del, omkring 18%, er 65 år eller ældre. Denne aldersfordeling indikerer en stabil, men aldrende befolkning, hvilket kan have betydelige implikationer for landets økonomi og sociale systemer.

Den aldrende befolkning på Cypern kan føre til øgede krav til sundheds- og pensionssystemerne, da en større andel af befolkningen vil være afhængig af disse tjenester i fremtiden. Dette kan også påvirke arbejdsmarkedet, hvor en mindre arbejdsstyrke skal understøtte en større gruppe af ældre borgere. Samtidig kan det skabe muligheder for vækst i sektorer som sundhedspleje og ældreomsorg.

Den nuværende befolkningsstruktur er også påvirket af migration, både ind- og udvandring, hvilket har tilføjet en vis dynamik til aldersfordelingen. Cypern har oplevet en tilstrømning af arbejdskraft fra andre lande, hvilket har bidraget til at opretholde en relativt ung arbejdsstyrke. Samlet set er Cyperns demografiske profil karakteriseret ved en balance mellem unge og ældre, men med en tydelig tendens mod en aldrende befolkning, der kræver strategisk planlægning for fremtiden.

Etniske grupper og kulturel diversitet

Cypern er kendt for sin rige kulturelle diversitet, der primært skyldes øens komplekse historie og geografiske placering i Middelhavet. Befolkningen er overvejende opdelt i to hovedetniske grupper: græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter. Græsk-cyprioter udgør omkring 77% af befolkningen, mens tyrkisk-cyprioter udgør cirka 18%. Denne opdeling har historiske rødder, der går tilbage til det osmanniske og britiske herredømme, og den blev yderligere forstærket efter konflikten i 1974, som resulterede i en de facto deling af øen.

Udover de to dominerende grupper findes der også mindre etniske og religiøse minoriteter, herunder armeniere, maronitter og latinske kristne. Disse grupper har bidraget til en mangfoldig kulturel arv, der afspejles i alt fra arkitektur til kulinariske traditioner.

Kulturel diversitet på Cypern påvirker også sproglandskabet. Græsk og tyrkisk er de officielle sprog, men engelsk anvendes bredt, især i erhvervslivet og turismen, hvilket afspejler landets tidligere britiske kolonistatus. Denne sproglige mangfoldighed fremmer en international atmosfære, der tiltrækker både turister og udenlandske arbejdere.

Den etniske sammensætning og kulturelle diversitet har betydelige sociale og politiske implikationer. De to hovedgrupper har hver deres politiske institutioner og kulturelle praksisser, hvilket kan føre til spændinger, men også til en rig kulturel udveksling. Cyperns evne til at navigere disse forskelle er afgørende for landets sociale sammenhængskraft og fremtidige udvikling.

Sprog og religiøs tilhørsforhold

Cypern er kendetegnet ved en rig kulturel mangfoldighed, der afspejles i dets sproglige og religiøse landskab. De officielle sprog på øen er græsk og tyrkisk, hvilket afspejler den historiske opdeling mellem den græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske befolkningsgruppe. Græsk tales primært i den sydlige del af øen, mens tyrkisk dominerer i den nordlige del. Engelsk er også udbredt, især i erhvervslivet og turismen, hvilket gør det til et vigtigt kommunikationsmiddel mellem de to befolkningsgrupper samt med internationale besøgende.

Religiøs tilhørsforhold på Cypern er ligeledes præget af denne opdeling. Den græsk-cypriotiske befolkning er overvejende ortodokse kristne, tilhørende den Autocephalous Orthodox Church of Cyprus. Denne kirke spiller en central rolle i det kulturelle og sociale liv i den græsk-cypriotiske del. På den anden side er den tyrkisk-cypriotiske befolkning hovedsageligt muslimer, hvilket afspejler deres kulturelle og historiske bånd til Tyrkiet.

Denne sproglige og religiøse diversitet har en betydelig indflydelse på Cyperns befolkningssammensætning. Det skaber en unik kulturel dynamik, hvor to distinkte samfund eksisterer side om side, hver med deres egne traditioner og sociale strukturer. Samtidig har denne opdeling også været en kilde til politisk spænding, hvilket har påvirket den nationale identitet og samhørighed. Ikke desto mindre er Cypern et eksempel på, hvordan forskellige kulturelle og religiøse grupper kan sameksistere på en relativt lille geografisk skala, hvilket beriger øens kulturelle arv.

Urbanisering og bosættelsesmønstre

Cypern oplever en stigende urbanisering, som er en væsentlig faktor i landets demografiske udvikling. I de seneste årtier har der været en markant bevægelse af befolkningen fra landdistrikter til byområder. Denne tendens er drevet af søgen efter bedre jobmuligheder, uddannelsesfaciliteter og moderne bekvemmeligheder, som byerne tilbyder. Som et resultat heraf bor nu over 70% af befolkningen i urbane områder, hvilket er en stigning sammenlignet med tidligere årtier.

De største byer, såsom Nicosia, Limassol og Larnaca, er blevet centrale knudepunkter for økonomisk aktivitet og kulturel udvikling. Nicosia, som er hovedstaden, fungerer som det politiske og administrative centrum, mens Limassol er kendt for sin havn og maritime industri, der tiltrækker både lokale og internationale virksomheder. Larnaca, med sin strategiske placering og internationale lufthavn, spiller en væsentlig rolle i turisme og handel.

Urbaniseringen har også påvirket bosættelsesmønstrene ved at skabe en mere diversificeret befolkningssammensætning i byerne. Der er en stigende tilstedeværelse af internationale samfund, hvilket beriger den kulturelle mangfoldighed og skaber et dynamisk socialt miljø. Samtidig har denne udvikling ført til udfordringer som boligpres og øget efterspørgsel på infrastruktur og offentlige tjenester.

På trods af urbaniseringens fordele er der også en vedvarende indsats for at bevare landdistrikternes livsstil og traditioner. Regeringen har iværksat initiativer for at støtte landdistrikterne, herunder investeringer i landbrug og bæredygtig udvikling, for at sikre, at disse områder ikke bliver overset i landets samlede vækststrategi. Urbaniseringens indflydelse på Cyperns demografi er således en kompleks balance mellem modernisering og bevarelse af kulturel arv.

Uddannelsesniveau og beskæftigelse

Cypern har gennem de seneste årtier oplevet en markant forbedring i uddannelsesniveauet blandt sine indbyggere. En stor del af befolkningen har adgang til højere uddannelse, hvilket afspejles i den høje andel af universitetsuddannede. Ifølge de seneste statistikker har omkring 40% af de unge voksne i alderen 25-34 år en videregående uddannelse. Dette er en betydelig stigning sammenlignet med tidligere generationer og placerer Cypern blandt de mere uddannelsesfokuserede lande i Europa.

Denne udvikling i uddannelsesniveauet har haft en direkte indvirkning på beskæftigelsesmønstrene i landet. Der er en stigende efterspørgsel efter højt kvalificeret arbejdskraft, især inden for sektorer som finans, teknologi og turisme. Cyperns økonomi har traditionelt været afhængig af turisme og skibsfart, men der ses nu en diversificering, hvor videnstunge industrier vinder frem. Dette skift har skabt nye jobmuligheder, men også en udfordring i form af at matche de nyuddannede med de rette jobmuligheder.

Arbejdsløsheden blandt unge er fortsat en udfordring, selvom den er faldet i de senere år. Uddannelsessystemet arbejder på at tilpasse sig arbejdsmarkedets behov ved at tilbyde mere specialiserede og teknisk orienterede uddannelser. Samtidig er der et fokus på at styrke forbindelsen mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet for at sikre, at de studerende erhverver de færdigheder, der er nødvendige i en globaliseret økonomi.

Den høje grad af uddannelse og den tilhørende beskæftigelsesstruktur påvirker også befolkningssammensætningen. Der er en tendens til urbanisering, hvor flere unge søger mod de større byer for at udnytte de uddannelses- og jobmuligheder, der er tilgængelige der. Dette skaber en dynamisk demografisk udvikling, hvor byområderne oplever vækst, mens landdistrikterne står over for udfordringer med affolkning. Samlet set er uddannelsesniveauet og beskæftigelsen centrale faktorer i forståelsen af Cyperns demografi og dets fremtidige udvikling.

Læs mere: Demographics of Cyprus

Befolkningspyramiden for Cypern er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

Fremtidige prognoser for Cypern

Frem mod 2030 forventes Cyperns befolkning at vokse moderat. Ifølge fremskrivninger fra FN vil indbyggertallet nå cirka 1.400.000, hvilket repræsenterer en stigning på omkring 2,6% fra 2025. Denne vækst kan tilskrives en kombination af naturlig befolkningstilvækst og immigration, som fortsat spiller en væsentlig rolle i landets demografiske udvikling.

Når vi ser længere frem mod 2050, viser prognoserne en mere markant stigning. Indbyggertallet forventes at nå omkring 1.500.000, hvilket svarer til en samlet vækst på cirka 10% fra 2025. Denne udvikling er delvist drevet af en stabil økonomisk vækst, der tiltrækker arbejdskraft fra andre lande, samt en relativt høj fertilitetsrate sammenlignet med mange andre europæiske lande.

I anden halvdel af det 21. århundrede, frem mod 2100, forudser fremskrivninger en stabilisering af befolkningstallet. Det forventes, at Cyperns befolkning vil toppe omkring midten af århundredet og derefter stabilisere sig omkring 1.550.000. Denne udfladning i væksten kan tilskrives en aldrende befolkning og en faldende fertilitetsrate, som er en tendens observeret i mange udviklede lande. Desuden kan ændringer i migrationsmønstre og økonomiske forhold også spille en rolle i denne udvikling.

Samlet set viser de fremtidige prognoser for Cypern en moderat, men stabil befolkningsvækst i første halvdel af århundredet, efterfulgt af en stabilisering i de senere årtier. Dette mønster er typisk for mange europæiske lande, hvor økonomisk stabilitet og sociale faktorer bidrager til en balanceret demografisk udvikling.

Cyperns historiske befolkningsudvikling

Tidlige bosættelser og antikken

Cyperns historie strækker sig langt tilbage i tiden, og de tidlige bosættelser på øen kan spores til omkring 10.000 f.Kr., hvor de første neolitiske samfund opstod. Disse tidlige bosættere var primært jægere og samlere, der gradvist overgik til agerbrug, hvilket muliggjorde en mere stabil befolkningstilvækst. Arkæologiske fund fra steder som Choirokoitia vidner om velorganiserede samfund med avancerede byggemetoder og sociale strukturer.

I løbet af bronzealderen, omkring 2500 f.Kr., begyndte Cypern at udvikle sig som et vigtigt handelscentrum i Middelhavet. Øens rige kobberforekomster gjorde den til et eftertragtet område for handelsfolk og erobrere. Denne periode så en betydelig tilstrømning af folk fra nærliggende regioner, hvilket øgede indbyggertallet markant. Byer som Enkomi og Kition blev etableret som vigtige handelsknudepunkter, og befolkningen voksede i takt med den øgede handel.

I antikken, særligt fra omkring 1200 f.Kr., blev Cypern påvirket af forskellige civilisationer, herunder fønikerne, grækerne og senere romerne. Hver af disse kulturer bidrog til øens demografiske udvikling. Græske bosættere bragte deres sprog og kultur til øen, hvilket førte til en helenisering af Cypern, mens romernes ankomst i 58 f.Kr. integrerede øen i det romerske imperium. Under romersk styre blev Cypern en velstående provins, hvilket yderligere stimulerede befolkningstilvæksten.

Selvom præcise indbyggertal fra disse tidlige perioder er svære at fastlægge, tyder arkæologiske og historiske kilder på, at Cypern i antikken havde en befolkning på flere titusinder. Denne demografiske udvikling lagde grundlaget for øens senere historiske og kulturelle udvikling, og de tidlige bosættelser samt antikkens begivenheder har haft en vedvarende indflydelse på Cyperns befolkningsstruktur.

Middelalderens befolkningsændringer

I middelalderen gennemgik Cypern betydelige befolkningsændringer, der var tæt forbundet med øens politiske og økonomiske omvæltninger. I denne periode var Cypern en strategisk vigtig ø i Middelhavet, hvilket gjorde den til et eftertragtet mål for forskellige magter. Fra det 10. til det 12. århundrede oplevede øen en række invasioner og skiftende herredømme, hvilket havde en direkte indvirkning på befolkningens størrelse og sammensætning.

Under det Byzantinske Rige, der strakte sig indtil det 12. århundrede, var Cyperns befolkning relativt stabil. Det anslås, at indbyggertallet i denne periode lå omkring 100.000 til 150.000. Øens økonomi var primært baseret på landbrug, og den byzantinske administration sikrede en vis grad af stabilitet og velstand.

I 1191 blev Cypern erobret af Richard Løvehjerte under det tredje korstog, og kort efter solgte han øen til tempelridderne. Denne overgangsperiode medførte en vis uro, men det var først under Lusignan-dynastiet, der begyndte i 1192, at Cypern oplevede en markant demografisk ændring. Lusignanerne etablerede et feudalt system, der tiltrak mange europæiske adelsmænd og handelsfolk, hvilket resulterede i en stigning i indbyggertallet. I det 13. århundrede nåede befolkningen et højdepunkt på omkring 200.000.

Men denne vækst blev ikke vedvarende. I det 14. århundrede blev Cypern ramt af den sorte død, som reducerede befolkningen drastisk. Det anslås, at op til en tredjedel af befolkningen omkom som følge af pesten. Denne demografiske katastrofe, kombineret med interne stridigheder og ydre trusler, svækkede øens økonomi og befolkningsgrundlag.

Middelalderens befolkningsændringer på Cypern illustrerer, hvordan politiske magtkampe og pandemier kan have dybtgående og langvarige effekter på et lands demografi. Disse historiske begivenheder formede ikke blot befolkningens størrelse, men også dens kulturelle og sociale struktur, hvilket fortsat har indflydelse på Cyperns udvikling i de efterfølgende århundreder.

Osmannisk og britisk kolonitid

Cyperns historie under osmannisk og britisk herredømme har haft en betydelig indflydelse på øens demografiske udvikling. Osmannernes erobring af Cypern i 1571 markerede begyndelsen på en periode med store ændringer. Under osmannisk styre blev der indført en række reformer, der påvirkede befolkningens sammensætning. Osmannerne tilskyndede til indvandring af muslimer fra Anatolien, hvilket førte til en stigning i den muslimske befolkning på øen. I slutningen af det 16. århundrede anslås det, at indbyggertallet var omkring 150.000, med en betydelig muslimsk minoritet.

I 1878 overgik Cypern til britisk administration, selvom det formelt forblev under osmannisk suverænitet indtil 1914, da briterne annekterede øen. Den britiske kolonitid medførte yderligere demografiske forandringer. Briternes infrastrukturprojekter og økonomiske udvikling tiltrak arbejdskraft fra andre dele af det britiske imperium, hvilket påvirkede den etniske sammensætning. I begyndelsen af det 20. århundrede var indbyggertallet steget til omkring 275.000, med grækere som den dominerende etniske gruppe, men med en betydelig tyrkisk minoritet.

Den britiske periode var også kendetegnet ved en øget urbanisering, hvor flere mennesker flyttede til byerne i jagten på arbejde og bedre levevilkår. Denne urbanisering bidrog til en mere varieret befolkningssammensætning i de større byer, hvilket lagde grundlaget for de moderne demografiske mønstre, vi ser i dag. Sammenstødet mellem de forskellige etniske grupper under både osmannisk og britisk styre har haft langvarige konsekvenser for Cyperns demografiske udvikling, hvilket stadig kan mærkes i nutidens samfund.

Episkopeio på Cypern

Befolkning efter uafhængighed

Efter Cypern opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1960, stod landet over for en række udfordringer, der havde en betydelig indvirkning på dets demografiske udvikling. I de første år efter uafhængigheden oplevede Cypern en relativt stabil befolkningsvækst. I 1960 var indbyggertallet omkring 573.000. Denne periode var præget af en optimisme og en følelse af nyvunden frihed, hvilket bidrog til en naturlig vækst i befolkningen.

Dog blev denne stabilitet forstyrret af de interetniske spændinger mellem de græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske samfund. Konflikterne kulminerede i 1974 med den tyrkiske invasion, der fulgte et græsk-cypriotisk kup. Denne begivenhed førte til en betydelig demografisk omvæltning. Mange mennesker blev fordrevet fra deres hjem, og der opstod en de facto opdeling af øen i en græsk-cypriotisk syd og en tyrkisk-cypriotisk nord. Inden for få år efter invasionen faldt befolkningen i den sydlige del til omkring 500.000, mens den nordlige del havde omkring 115.000 indbyggere.

Denne opdeling har haft langvarige konsekvenser for Cyperns demografi. Den sydlige del af øen, som er internationalt anerkendt som Republikken Cypern, har oplevet en gradvis befolkningsvækst siden 1974, drevet af økonomisk udvikling og stabilitet. I modsætning hertil har den nordlige del, som kun er anerkendt af Tyrkiet, haft en mere begrænset vækst, delvist på grund af international isolation.

De demografiske ændringer efter uafhængigheden og især efter 1974 har formet Cyperns moderne befolkningsstruktur. Migration, både indenlandsk og international, har også spillet en rolle i at forme landets demografi, da mange cyprioter har søgt muligheder i udlandet, mens øen samtidig har tiltrukket udenlandske arbejdere og investorer. Disse faktorer har alle bidraget til den komplekse demografiske mosaik, der kendetegner Cypern i dag.

Moderne tiders demografiske udvikling

I det 20. og 21. århundrede har Cypern gennemgået betydelige demografiske ændringer, præget af både politiske og økonomiske begivenheder. I midten af det 20. århundrede, omkring 1960, opnåede Cypern uafhængighed fra britisk kolonistyre, hvilket markerede begyndelsen på en ny æra for øens befolkning. På dette tidspunkt var indbyggertallet cirka 573.000. Uafhængigheden medførte en periode med relativ stabilitet og økonomisk vækst, hvilket bidrog til en stigning i befolkningen.

Dog blev denne vækst udfordret af de politiske spændinger mellem de græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske samfund, der kulminerede i 1974 med den tyrkiske invasion af den nordlige del af øen. Denne konflikt resulterede i en betydelig intern fordrivelse af befolkningen, hvor mange græsk-cyprioter flygtede sydpå, mens tyrkisk-cyprioter flyttede nordpå. Disse begivenheder havde en markant indvirkning på befolkningsstrukturen, og indbyggertallet i de sydlige områder steg som følge af tilstrømningen af flygtninge.

I de efterfølgende årtier har Cypern oplevet en stabilisering og en gradvis stigning i befolkningen. I 2004 blev landet medlem af EU, hvilket åbnede dørene for øget migration og økonomisk udvikling. Dette medlemskab har tiltrukket arbejdskraft fra andre EU-lande, hvilket yderligere har påvirket den demografiske sammensætning. I 2020 var indbyggertallet steget til omkring 1,2 millioner.

Den moderne demografiske udvikling på Cypern er således et resultat af både interne og eksterne faktorer, herunder politiske konflikter, økonomiske muligheder og international migration. Disse elementer har formet øens befolkningsprofil og vil fortsat spille en rolle i fremtidige demografiske ændringer.

Nyttige links til Cypern