Portugals største byer er fyldt med historie og helt klart et besøg værd.
Her får du et overblik og de fem største byer i Portugal (2024-tal), med hver deres historie. Find alt om rejser til Portugal på portugaldeal.dk.
| By | Indbyggertal 2024 | |
|---|---|---|
| 1 | Lissabon | 517.802 |
| 2 | Porto | 249.633 |
| 3 | Amadora | 178.858 |
| 4 | Braga | 121.394 |
| 5 | Setúbal | 117.110 |
Kilde: worldpopulationreview.com
1. Lissabon
Lissabon, Portugals hovedstad, har en lang og fascinerende historie, der strækker sig over mere end 2000 år. Byens beliggenhed ved mundingen af floden Tejo og dens naturlige havn gjorde den til et attraktivt sted for bosættelse, handel og maritim udforskning.
Oldtiden og romersk indflydelse
De tidligste kendte bosættere i Lissabon var fønikerne, som grundlagde en handelsstation omkring det 8. århundrede f.Kr. Fønikerne udnyttede byens strategiske placering til handel med tin og andre varer fra den iberiske halvø. Navnet “Olissipo” menes at stamme fra fønikisk oprindelse.
I det 2. århundrede f.Kr. blev området erobret af romerne, og Lissabon blev en del af den romerske provins Lusitanien. Under romersk styre oplevede byen økonomisk og kulturel vækst. Veje, akvædukter og teatre blev bygget, og Lissabon blev et vigtigt knudepunkt for handel i det vestlige Middelhav. Arkæologiske fund i dag vidner stadig om den romerske tilstedeværelse, bl.a. ruinerne af et romersk teater i byens centrum.
Middelalderen: Maurisk erobring og kristen generobring
Efter det romerske imperiums fald blev Lissabon kortvarigt kontrolleret af visigoterne, indtil maurerne erobrede byen i 711 e.Kr. Maurerne bragte nye landbrugsmetoder, arkitektur og kultur til byen. Mange af byens snævre, krogede gader, især i Alfama-kvarteret, er et resultat af maurisk byplanlægning. I 1147 blev Lissabon generobret af de kristne under ledelse af Kong Afonso I, Portugals første konge, med hjælp fra korsfarere. Denne begivenhed markerede en ny æra for byen, som gradvist blev integreret i det kristne Europa. Lissabon blev officielt hovedstad i Portugal i 1255, en status, der blev styrket af dens voksende økonomiske betydning som handelscentrum.
Opdagelsestidens storhedstid
Lissabon oplevede sin guldalder i det 15. og 16. århundrede under Portugals maritime opdagelsestid. Portugisiske opdagelsesrejsende som Vasco da Gama banede vejen til Indien og Afrika, og Lissabon blev centrum for verdenshandelen. Rigdom fra kolonierne strømmede til byen, og denne velstand finansierede opførelsen af storslåede bygninger og monumenter som Jerónimos-klosteret og Belém-tårnet, som i dag er UNESCO-verdensarvssteder.
Byen blev en vigtig base for handel med krydderier, guld, elfenben og slaver. Det var også i denne periode, at Lissabon blev en kosmopolitisk by med tilstedeværelsen af købmænd fra hele Europa og Afrika.
Naturkatastrofe og genopbygning
Den 1. november 1755 blev Lissabon ramt af et af de mest ødelæggende jordskælv i europæisk historie, efterfulgt af en tsunami og brande, der lagde store dele af byen i ruiner. Katastrofen dræbte titusindvis af mennesker og ødelagde ikoniske bygninger.
Under ledelse af den portugisiske premierminister, Markis af Pombal, blev byen genopbygget med en ny, moderne byplan, der er kendetegnet ved brede gader og jordskælvssikre bygninger. Markis af Pombals reformer var nyskabende og inspirerede byplanlægning i andre europæiske storbyer. Det moderne Baixa-distrikt i Lissabon er et resultat af denne genopbygning.
1800-tallet og politisk uro
I det 19. århundrede blev Lissabon påvirket af de politiske omvæltninger, der rystede Europa. Napoleon invaderede Portugal, og kongefamilien flygtede til Brasilien. Efter Napoleons nederlag vendte kongen tilbage, men monarkiet var svækket, og i 1910 blev monarkiet væltet, og Portugal blev en republik. Perioden efter republikens oprettelse var præget af politisk uro og økonomiske problemer. Dette førte til oprettelsen af Estado Novo, et autoritært regime under Salazar, der varede fra 1932 til 1974.
Revolution og moderne tid
Den 25. april 1974 fandt Nellikerevolutionen sted – et ublodigt militærkup, der bragte demokratiet tilbage til Portugal. Lissabon var centrum for revolutionen, og byen blev symbolet på landets overgang til demokrati. I dag er Lissabon en levende europæisk hovedstad kendt for sin kultur, arkitektur og historie.
Byens rige fortid ses i dens monumenter, museer og historiske kvarterer. Fra de mauriske gader i Alfama til de neoklassiske boulevarder i Baixa fortæller Lissabons bybillede historien om en by, der har rejst sig fra ødelæggelse flere gange og forbliver en vigtig kulturel og økonomisk aktør i Europa.
Læs mere om Lissabon på da.wikipedia.org/wiki/Lissabon.
2. Porto
Porto, Portugals næststørste by, har en historie, der strækker sig over mere end to tusinde år. Beliggende ved Douro-flodens udmunding i Atlanterhavet har Porto altid været et vigtigt knudepunkt for handel og kultur. Byens navn stammer fra det latinske “Portus Cale”, som gav navn til hele landet Portugal.
Oldtiden og romersk indflydelse
Portos historie går tilbage til forhistorisk tid, hvor keltiske og iberiske stammer beboede området. Senere, i det 3. århundrede f.Kr., ankom fønikerne og grækerne, som etablerede handelsforbindelser. Men det var romerne, der havde den største indflydelse. Under romersk herredømme blev Porto en vigtig handelsstation og en del af den romerske provins Gallaecia.
Romerne opbyggede veje og broer for at forbinde Porto med andre vigtige byer i regionen. Spor af denne periode kan stadig ses i dag, bl.a. rester af gamle veje og bymure. Byen fik navnet “Portus”, hvilket betyder havn, og den fungerede som en central handelsplads for varer fra det indre af Iberien, der blev fragtet ud via Douro-floden.
Middelalderen: Maurisk kontrol og kristen generobring
Efter det romerske imperiums fald blev Porto kontrolleret af visigoterne, indtil maurerne erobrede byen i begyndelsen af det 8. århundrede. Den mauriske periode var kortvarig i Porto, da byen blev generobret af de kristne styrker i 868 under ledelse af Vímara Peres, en galicisk adelsmand, der grundlagde det første grevskab af Portugal. Dette grevskab blev senere kernen i det fremtidige Kongeriget Portugal.
Porto spillede en central rolle i den kristne generobring af den iberiske halvø. Byens strategiske beliggenhed gjorde den til en vigtig forsvarspost og handelsby. I det 12. århundrede blev Porto et centrum for skibsfart og maritim handel, hvilket lagde grunden for dens fremtidige velstand.
Opdagelsestiden og maritim vækst
I opdagelsestiden (1400-1500-tallet) oplevede Porto en blomstring, da Portugal indledte sine maritime ekspeditioner til Afrika, Asien og Amerika. Byen blev et vigtigt støttepunkt for skibsfart, og mange af de skibe, der blev brugt til opdagelsesrejserne, blev bygget i Portos skibsværfter.
I denne periode begyndte også produktionen og eksporten af den verdenskendte portvin, der er opkaldt efter byen. Engelske købmænd spillede en vigtig rolle i handel med portvin, hvilket førte til en stærk økonomisk forbindelse mellem Porto og Storbritannien, en relation der stadig eksisterer i dag. De traditionelle portvinskældre, der ligger langs floden i Vila Nova de Gaia (på den modsatte bred af Porto), blev etableret i denne periode og er i dag et populært turistmål.
1700- og 1800-tallet: Økonomisk vækst og industri
Porto voksede økonomisk og kulturelt i det 17. og 18. århundrede. Byen blev kendt for sin vinproduktion og eksport, og dens relationer til de britiske købmænd blev yderligere forstærket. Portvin blev en vigtig eksportvare, og mange britiske familier bosatte sig i Porto for at drive vinforretning. Byens handelsrige borgerskab opnåede stor magt og indflydelse i regionen.
I 1807 blev Porto besat af Napoleons tropper, men byen modstod invasionen med modstand fra lokalbefolkningen og hjælp fra britiske styrker. Dette styrkede Portos omdømme som en by, der værdsætter frihed og uafhængighed. I 1820 spillede Porto en vigtig rolle i den liberale revolution, der førte til indførelsen af en forfatning i Portugal. Byen blev kendt som “Cidade Invicta” (den uovervindelige by) for dens modstandsdygtighed mod fjendtlig besættelse og dens kamp for frihed.
I det 19. århundrede gik Porto igennem en industriel revolution, hvor fabrikker og værksteder begyndte at dukke op langs Douro-floden. Byen blev et center for produktion af tekstiler, metalvarer og fødevarer. Portos arbejdsmarked voksede, og indbyggertallet steg. Dette økonomiske boom førte til opførelsen af imponerende offentlige bygninger og broer som den ikoniske Dom Luís I-bro, designet af en elev af Gustave Eiffel.
1900-tallet: Politisk omvæltning og modernisering
I det 20. århundrede blev Porto, ligesom resten af Portugal, påvirket af den politiske uro, der fulgte etableringen af Den Portugisiske Republik i 1910. Estado Novo, det autoritære regime under Salazar, havde stor kontrol over Porto, men byen forblev et centrum for arbejderkamp og politisk modstand.
Porto spillede en vigtig rolle under Nellikerevolutionen i 1974, som førte til afslutningen på Salazars regime og genindførelsen af demokratiet. Byen blev et symbol på den portugisiske arbejderklasses kamp for sociale rettigheder. Efter revolutionen begyndte Porto at gennemgå modernisering med investeringer i infrastruktur og byudvikling.
Moderne tid: Kulturel renæssance og UNESCO-anerkendelse
I dag er Porto kendt for sin rige kultur, historie og arkitektur. I 1996 blev Portos historiske centrum optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Byen er berømt for sine smukke barokbygninger, farverige azulejo-fliser og snoede gader. Særlig bemærkelsesværdigt er Ribeira-kvarteret langs Douro-floden, der tiltrækker turister fra hele verden.
Porto har også oplevet en kulturel renæssance med fremkomsten af kunstgallerier, festivaler og gastronomiske oplevelser. Byen blev udnævnt til Europas bedste rejsemål flere gange og er blevet et populært turistmål. Den internationale lufthavn Francisco Sá Carneiro har gjort Porto tilgængelig for rejsende fra hele verden, hvilket har bidraget til byens økonomiske vækst.
Porto er stadig verdensberømt for sin portvin, og byens gamle vinkældre i Vila Nova de Gaia er blandt de mest besøgte attraktioner. Douro-floden er blevet et ikon for byen, og bådture på floden giver besøgende en chance for at nyde det smukke landskab med vinmarker og terrasserede skråninger.
Porto i dag
Porto er i dag en moderne og dynamisk by, der kombinerer tradition og innovation. Byens teknologisektor er i vækst, og flere startups vælger at etablere sig her. Samtidig bevarer Porto sin historiske charme og kulturelle arv, som tiltrækker turister, studerende og kunstnere. Byen er kendt for sin gæstfrihed, gastronomi og autentiske atmosfære.
Læs mere om Porto på da.wikipedia.org/wiki/Porto.
3. Amadora
Amadora, der ligger i den nordvestlige del af storbyområdet Lissabon, er en af Portugals mest befolkningstætte kommuner. Selvom byen i dag er kendt som et travlt boligområde og et industrielt og kommercielt knudepunkt, har den en historie, der går langt tilbage til forhistorisk tid. Fra sin ydmyge begyndelse som en lille landsby har Amadora udviklet sig til en moderne by med en central rolle i Portugals urbane og økonomiske landskab.
Forhistorisk tid og romersk tilstedeværelse
Arkæologiske fund tyder på, at Amadora har været beboet siden forhistorisk tid. Fund af stenredskaber og megalitiske strukturer, såsom den berømte “Necrópole de Carenque”, bekræfter, at området var beboet af forhistoriske samfund. Carenque-nekropolen, der består af gravkamre skåret ind i klippen, er et af de vigtigste forhistoriske fund i regionen og vidner om de tidligste bosættelser i området.
Under romertiden blev området en del af den romerske provins Lusitanien. Romerne etablerede landbrugsaktiviteter og handelsruter i regionen, og spor af romerske veje og villaer er stadig synlige. De romerske bosættere dyrkede vin, oliven og korn og brugte Amadoras frugtbare jord til at forsyne de nærliggende byer, herunder Lissabon. Nogle af de romerske villaer blev bevaret som arkæologiske udgravninger og giver et indblik i den romerske livsstil i området.
Middelalderen: Landbrug og landsbyliv
Efter det romerske imperiums fald blev området omkring Amadora kontrolleret af visigoterne og senere maurerne, der bragte nye teknikker til landbrug og vandstyring. Maurerne introducerede avancerede irrigationssystemer, som gjorde det muligt at udnytte områdets naturlige ressourcer bedre.
I 1147, da de kristne generobrede Lissabon under ledelse af Kong Afonso I, kom området omkring Amadora under kristent herredømme. I denne periode forblev Amadora en landbrugsbaseret landsby, hvor produktion af vin og oliven fortsatte med at være de vigtigste erhverv. Der opstod små landsbysamfund, og mange af disse var knyttet til lokale klostre og kirker, som spillede en central rolle i det sociale og religiøse liv.
1700- og 1800-tallet: Fra landbrugsland til forstad
Indtil det 18. og 19. århundrede forblev Amadora et roligt landområde domineret af landbrug, især vinproduktion. Området var kendt for sine små vingårde, hvor der blev produceret vin til de nærliggende markeder i Lissabon. Der blev også dyrket oliven, korn og frugt, som blev solgt på markederne i de større byer.
Imidlertid begyndte byudviklingen at tage fart i det 19. århundrede. Byggeriet af jernbanen, der forbandt Lissabon med Sintra i 1887, ændrede fuldstændigt Amadoras karakter. Jernbanen gjorde det muligt for flere mennesker at pendle mellem Lissabon og forstæderne, og Amadora begyndte at tiltrække beboere fra Lissabon, som søgte billigere boliger uden for hovedstaden. Byen begyndte at udvikle sig fra en landbrugsby til en forstad.
Jernbaneforbindelsen gjorde det lettere at transportere landbrugsvarer til Lissabon, men endnu vigtigere var dens rolle i at tiltrække tilflyttere og fremme industrialiseringen. Byens infrastruktur blev forbedret, og flere familier flyttede til området, hvilket førte til opførelsen af nye boligområder.
1900-tallet: Urbanisering og industri
I det 20. århundrede gennemgik Amadora en radikal transformation. Byen oplevede en stor befolkningstilvækst, især fra 1960’erne og frem, hvor Portugal oplevede massiv tilflytning fra landdistrikterne og fra tidligere kolonier som Angola, Mozambique og Kap Verde. Mange immigranter slog sig ned i Amadora, da byen havde billigere boliger og lå tæt på Lissabon, hvor de fleste arbejdspladser var.
For at imødekomme den stigende befolkning blev der opført store sociale boligbyggerier, hvoraf nogle stadig eksisterer i dag. Samtidig blev byens infrastruktur forbedret med skoler, hospitaler, sportsfaciliteter og kulturcentre.
Amadora blev også et industrielt centrum. Fabrikker og produktionsanlæg skød op i byen, især inden for tekstilproduktion, metalindustri og fødevareproduktion. Amadoras beliggenhed tæt på Lissabon og de gode transportforbindelser gjorde det til et ideelt sted for industrier, der havde behov for hurtig adgang til markedet. Flere internationale virksomheder etablerede sig i byen og bidrog til økonomisk vækst.
I 1979 opnåede Amadora officiel status som en selvstændig kommune, der var adskilt fra Oeiras og Lissabon. Dette markerede en vigtig milepæl i byens historie, da det gav Amadora større kontrol over sin egen byudvikling.
Moderne tid: Boligforstad og multikulturel by
I dag er Amadora en af de mest urbaniserede og befolkningstætte kommuner i Portugal. Byen er blevet en del af Lissabons metropolområde og fungerer som en pendlerby for tusindvis af mennesker, der arbejder i Lissabon, men bor i Amadora. Byens moderne boligblokke og sociale boliger vidner om dens hurtige vækst i det 20. århundrede.
Amadora er også kendt for sin multikulturelle befolkning, der består af indvandrere fra Afrika, Brasilien og Østeuropa. Denne kulturelle diversitet ses tydeligt i byens madkultur, festivaler og lokale markeder. Byens multikulturelle karakter har skabt en rig sammensmeltning af kulturelle udtryk, især inden for musik, dans og gastronomi.
Amadora har udviklet sig til et dynamisk økonomisk centrum med moderne indkøbscentre, biografer og teknologiparker. Byens “Parque dos Golfinhos” (Delfinparken) er et populært grønt område, hvor indbyggerne kan nyde naturen midt i den travle by. Derudover er “Centro Nacional de Banda Desenhada e Imagem” (det nationale tegneseriecenter) en af Amadoras kulturelle perler og tiltrækker tegneserieentusiaster fra hele landet.
Fremtiden
Amadora fortsætter med at udvikle sig som en moderne by, der forsøger at balancere urbanisering med social integration. Byen står over for udfordringer med sociale boligområder og behovet for byfornyelse, men der er også mange positive udviklingsinitiativer i gang. Lokale myndigheder har sat fokus på at forbedre livskvaliteten for beboerne gennem bedre offentlige transportforbindelser, byfornyelse og miljøvenlige projekter.
Som en del af storbyområdet Lissabon spiller Amadora en vigtig rolle i den regionale økonomi og fortsætter med at tiltrække investeringer inden for teknologi og tjenesteydelser. Med sin historie som en lille landsby, der blev forvandlet til en moderne forstad, er Amadora et eksempel på Portugals transformation fra en landbrugsøkonomi til et moderne, urbaniseret samfund.
Læs mere om Amadora på en.wikipedia.org/wiki/Amadora.
4. Braga
Braga, beliggende i det nordlige Portugal, er en af landets ældste byer med en historie, der strækker sig over 2000 år. Byen er kendt som Portugals religiøse hovedstad og har spillet en central rolle i landets religiøse, kulturelle og politiske udvikling.
Romersk oprindelse og middelalderlig betydning
Braga blev grundlagt af romerne omkring år 16 f.Kr. under navnet Bracara Augusta til ære for den romerske kejser Augustus. Byen blev hovedstad i provinsen Gallaecia og udviklede sig til et vigtigt administrativt, kommercielt og religiøst centrum. Romerne byggede veje, templer, bade og et forum, som stadig kan ses i dag i form af arkæologiske ruiner.
Efter det romerske imperiums fald blev Braga kontrolleret af visigoterne og senere af maurerne. Byen blev generobret af kristne styrker i det 11. århundrede og udviklede sig til et af de vigtigste bispesæder på Den Iberiske Halvø. Bragas domkirke, Sé de Braga, der blev påbegyndt i det 12. århundrede, er den ældste katedral i Portugal og symboliserer byens status som et religiøst centrum.
Renæssance og barok storhedstid
I det 16. og 17. århundrede oplevede Braga en kulturel opblomstring. Byen blev et barokt centrum, kendt for sine kirker, klostre og religiøse processioner. Det ikoniske helligdomskompleks Bom Jesus do Monte, bygget i det 18. århundrede, er en af Portugals mest berømte religiøse attraktioner og et UNESCO-verdensarvssted.
Moderne tid
I dag kombinerer Braga sin historiske arv med moderne udvikling. Byen er et økonomisk og teknologisk center i regionen og huser flere universiteter og teknologiparker. Braga er kendt for sine religiøse festivaler, især “Semana Santa” (den hellige uge), som tiltrækker tusindvis af besøgende hvert år.
Læs mere om Braga på da.wikipedia.org/wiki/Braga.
5. Setúbal
Setúbal, beliggende ved kysten syd for Lissabon, har en historie, der strækker sig over flere årtusinder. Byens strategiske placering ved floden Sado og dens nærhed til Atlanterhavet har gjort den til et vigtigt centrum for fiskeri, handel og skibsfart gennem hele dens historie.
Forhistorisk tid og romersk indflydelse
Arkæologiske fund viser, at Setúbal var beboet allerede i forhistorisk tid. Kystnære huler og klippegrave vidner om tilstedeværelsen af tidlige samfund. I romertiden blev området en vigtig del af provinsen Lusitanien. Romerne udnyttede flodens rige fiskebestand og grundlagde produktionscentre til fremstilling af garum – en eftertragtet fiskesauce, der blev eksporteret til hele Romerriget. Resterne af disse romerske garum-fabrikker kan stadig ses i dag, især i Sado-flodens flodmunding og det nærliggende Troia-kompleks.
Middelalderens vækst og kristen generobring
Efter romernes fald blev Setúbal kontrolleret af visigoterne og senere af maurerne, der udviklede byens landbrug og fiskeri. I 1217 blev Setúbal generobret af de kristne under Kong Afonso II. I middelalderen blev fiskeri og saltproduktion de vigtigste økonomiske aktiviteter. Byens nærhed til Sado-floden og havet gjorde den til et vigtigt handelsknudepunkt.
Opdagelsestiden og økonomisk vækst
Setúbal oplevede vækst under Portugals opdagelsestid i det 15. og 16. århundrede. Byens havn blev en central del af Portugals maritime netværk, der forbandt Portugal med Afrika, Asien og Amerika. Byen var kendt for sine skibsværfter og forsynede opdagelsesrejsende med proviant og skibe. Samtidig fortsatte Setúbal med at være et vigtigt center for saltproduktion og fiskeri, især fangst af sardiner, der blev eksporteret til hele Europa.
Naturkatastrofer og genopbygning
I 1755 blev Setúbal, ligesom Lissabon, ramt af det store jordskælv, der ødelagde store dele af byen. Genopbygningen tog tid, men Setúbal genvandt sin status som en vigtig havneby og fiskerby. I det 18. og 19. århundrede blev sardinfiskeri og konserveringsindustrien kernen i den lokale økonomi, og byen blev berømt for sine sardinfabrikker.
Moderne tid: Industri, turisme og naturbeskyttelse
I det 20. århundrede oplevede Setúbal industrialisering med etableringen af fabrikker og skibsværfter. Havnen forblev en central del af byens økonomi, og byen tiltrak arbejdere fra hele Portugal og portugisiske kolonier i Afrika. Fiskeri, især sardinfiskeri, spillede fortsat en vigtig rolle, og konservesfabrikkerne i Setúbal blev nogle af de største i landet.
I dag er Setúbal kendt for sin moderne havn, der fungerer som et vigtigt kommercielt og industrielt knudepunkt. Samtidig er byen blevet en populær turistdestination på grund af dens naturlige skønhed. Særligt Arrábida-bjergene og naturreservatet ved Sado-flodens flodmunding tiltrækker besøgende. Her kan man opleve sjældne dyrearter, herunder delfiner, som er en populær turistattraktion.
Læs mere om Setúbal på en.wikipedia.org/wiki/Setubal
