Egypten indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Egypten? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Egypten på 117.498.106 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Egypten, et land med en rig historie og en central placering i Nordafrika, har oplevet en bemærkelsesværdig befolkningsvækst gennem årene. Denne udvikling har haft betydelige konsekvenser for landets økonomi, infrastruktur og sociale dynamik. Med en befolkning, der fortsætter med at vokse, står Egypten over for både udfordringer og muligheder i forhold til at sikre en bæredygtig fremtid.

For at forstå de nuværende og fremtidige tendenser er det vigtigt at se nærmere på de seneste indbyggertal, demografiske mønstre, de største byer og historiske udviklinger. Disse faktorer giver et omfattende billede af, hvordan Egyptens befolkning påvirker og formes af landets unikke karakteristika.

Kort over Egypten

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Egypten

• Seneste indbyggertal for Egypten (2025)
• Egyptens demografi
• De største byer i Egypten (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Egypten
• Egyptens historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Egypten

Seneste indbyggertal for Egypten (2025)

Den 1. januar 2025 blev Egyptens indbyggertal estimeret til 117.498.106 personer ifølge FN’s officielle tal. Dette markerer en betydelig vækst i befolkningen over de seneste årtier. Ser man tilbage til 1990, hvor befolkningen talte 57.467.739, er der tale om en fordobling på blot 35 år. Denne vækst er et resultat af en vedvarende stigning i fødselsraten kombineret med en faldende dødsrate, hvilket har været kendetegnende for mange udviklingslande i denne periode.

I 1950 var Egyptens befolkning på omkring 20,9 millioner, og siden da har landet oplevet en næsten konstant stigning. I løbet af 1960’erne og 1970’erne voksede befolkningen med omkring 3-4 millioner hvert femte år. Denne trend fortsatte i 1980’erne, hvor der blev tilføjet næsten 6 millioner mennesker hvert femte år. I 1990’erne og 2000’erne accelererede væksten yderligere, med en gennemsnitlig stigning på omkring 7-8 millioner hvert femte år.

Fra 2010 til 2025 har Egypten oplevet en endnu hurtigere vækst, hvor befolkningen steg med næsten 30 millioner på blot 15 år. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 2,2%. Denne betydelige stigning kan tilskrives en kombination af høj fertilitet, forbedrede sundhedsforhold og øget levealder, som har bidraget til en lavere dødelighed.

Den demografiske udvikling i Egypten har haft store implikationer for landets økonomi, infrastruktur og sociale systemer. Med en så hastigt voksende befolkning står Egypten over for udfordringer som behovet for flere arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og sundhedsydelser. Samtidig giver det også muligheder for økonomisk vækst, hvis den unge befolkning kan integreres effektivt i arbejdsmarkedet.

Udvikling i befolkningstal i Egypten (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Egyptens demografi

Aldersfordeling

Egyptens aldersfordeling er kendetegnet ved en ung befolkning, hvilket er typisk for mange udviklingslande. Ifølge de seneste data fra 2023 udgør børn og unge under 15 år omkring 33% af befolkningen. Denne store andel af unge mennesker skaber en betydelig potentiel arbejdsstyrke i de kommende år, men det stiller også krav til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, som skal kunne absorbere og udnytte denne demografiske ressource effektivt.

Den arbejdsdygtige alder, defineret som aldersgruppen mellem 15 og 64 år, udgør cirka 60% af befolkningen. Dette segment er afgørende for landets økonomiske vækst og udvikling, da det repræsenterer den primære kilde til arbejdskraft og produktivitet. En stor arbejdsstyrke kan være en fordel, hvis der er tilstrækkelige jobmuligheder og økonomisk vækst til at understøtte den.

Ældre befolkning, defineret som personer over 65 år, udgør omkring 7% af den samlede befolkning. Selvom denne andel er relativt lav sammenlignet med mange vestlige lande, er den stigende, hvilket kan føre til øgede krav til sundhedsvæsenet og sociale tjenester i fremtiden. Den aldrende befolkning kan også påvirke familiemønstre og sociale strukturer, da flere ældre kan have behov for støtte fra yngre familiemedlemmer.

Denne aldersfordeling har betydelige implikationer for Egyptens fremtidige udvikling. En ung befolkning kan være en drivkraft for innovation og økonomisk vækst, men det kræver investeringer i uddannelse og jobskabelse. Samtidig skal der tages højde for de udfordringer, der følger med en aldrende befolkning, for at sikre en bæredygtig og afbalanceret demografisk udvikling.

Etniske grupper

Egyptens demografiske landskab er præget af en overvældende majoritet af etniske egyptere, som udgør omkring 95% af befolkningen. Denne gruppe er primært efterkommere af de gamle egyptere og har gennem årtusinder udviklet en unik kulturel og sproglig identitet, der er tæt knyttet til både det arabiske og det islamiske univers. Det arabiske sprog og islam som religion spiller en central rolle i dagliglivet og er med til at forme den nationale identitet.

Udover den dominerende etniske gruppe findes der også flere minoritetsgrupper, som bidrager til landets kulturelle mangfoldighed. Blandt disse er beduinerne, der traditionelt lever som nomader i ørkenområderne, og nubierne, der har deres rødder i det sydlige Egypten og det nordlige Sudan. Nubierne har deres eget sprog og kultur, som de har bevaret på trods af historiske udfordringer, herunder tvangsflytninger i forbindelse med opførelsen af Aswan-dæmningen.

Derudover findes der mindre grupper af berbere, der primært er bosat i Siwa-oasen, samt græske og armenske samfund, der har historiske rødder i regionen. Disse grupper har gennem tiden bidraget til Egyptens økonomiske og kulturelle udvikling, især i byer som Alexandria og Kairo, hvor de har været aktive inden for handel og håndværk.

Den etniske sammensætning i Egypten har betydelige implikationer for landets sociale og politiske dynamik. Mens den store etniske homogenitet blandt egypterne kan fremme en stærk national identitet, kan det også føre til udfordringer for minoritetsgrupper, der kæmper for anerkendelse og rettigheder. Regeringen har i de senere år gjort bestræbelser på at inkludere disse grupper mere i den nationale diskurs, men der er stadig områder, hvor integration og ligestilling kan forbedres. Den etniske diversitet er således både en styrke og en udfordring for Egyptens fremtidige udvikling.

Religiøs sammensætning

Egypten er kendt for sin rige kulturelle og religiøse arv, der strækker sig tusinder af år tilbage. I nutidens Egypten er islam den dominerende religion, og omkring 90% af befolkningen identificerer sig som muslimer, primært tilhørende den sunni-islamiske retning. Denne overvægt af muslimer har en betydelig indflydelse på landets kulturelle normer, love og dagligliv. Islam spiller en central rolle i mange aspekter af det egyptiske samfund, fra uddannelsessystemet til de politiske strukturer.

Den kristne minoritet i Egypten består hovedsageligt af koptiske kristne, der udgør cirka 10% af befolkningen. Den koptiske ortodokse kirke er en af de ældste kristne kirker i verden og har en dyb historisk forankring i landet. Koptiske kristne har deres egne religiøse traditioner og fejrer helligdage, der adskiller sig fra de muslimske. Deres tilstedeværelse bidrager til den religiøse mangfoldighed og kulturelle rigdom i Egypten.

Religiøs sammensætning påvirker også sociale dynamikker og politiske beslutninger i Egypten. For eksempel kan religiøse forskelle spille en rolle i sociale spændinger, især i områder hvor der er en tættere sammensætning af forskellige religiøse grupper. Regeringen har i perioder arbejdet på at fremme religiøs tolerance og sameksistens, men udfordringerne ved at balancere forskellige religiøse interesser er stadig til stede.

Samlet set er Egyptens religiøse sammensætning en væsentlig faktor i landets demografi, der ikke kun former det sociale landskab, men også påvirker politiske og kulturelle beslutninger. Den religiøse diversitet bidrager til en kompleks befolkningssammensætning, der afspejler landets historiske dybde og moderne udfordringer.

Urbanisering

Urbaniseringen i Egypten har været en markant tendens gennem de seneste årtier, og den fortsætter med at forme landets demografiske landskab. I dag bor over halvdelen af Egyptens befolkning i byområder, og denne andel forventes at stige yderligere i de kommende år. Denne bevægelse mod byerne er drevet af en kombination af faktorer, herunder søgen efter bedre jobmuligheder, uddannelse og adgang til sundhedsydelser.

Kairo, landets hovedstad, er et centralt eksempel på urbaniseringens påvirkning. Byen er ikke blot Egyptens største by, men også en af de mest folkerige byer i Afrika. Med en befolkning, der nærmer sig 20 millioner, er Kairo et knudepunkt for økonomisk aktivitet og kulturel udveksling. Urbaniseringen har ført til en betydelig befolkningstæthed, hvilket har resulteret i udfordringer som trafikbelastning, forurening og pres på infrastruktur og offentlige tjenester.

Andre større byer som Alexandria og Giza oplever også en hurtig befolkningstilvækst. Disse byer tiltrækker mange unge mennesker, der søger bedre livsvilkår og karrieremuligheder. Denne koncentration af befolkningen i byområder har skabt en dynamisk, men også udfordrende, demografisk situation, hvor der er behov for omfattende byplanlægning og investeringer i infrastruktur for at imødekomme de voksende behov.

Urbaniseringen påvirker også landets befolkningssammensætning ved at ændre de traditionelle familiemønstre. I byerne er der en tendens til mindre husstande og en større andel af kvinder i arbejdsstyrken. Dette kan føre til ændringer i fødselsraterne og en langsommere befolkningstilvækst på længere sigt. Samtidig skaber urbaniseringen en kulturel smeltedigel, hvor forskellige etniske og sociale grupper interagerer, hvilket bidrager til en rigere kulturel diversitet.

Samlet set er urbaniseringen en central drivkraft i Egyptens demografiske udvikling, og den vil fortsat spille en afgørende rolle i landets fremtidige vækst og udvikling.

Uddannelsesniveau

Egyptens uddannelsesniveau spiller en væsentlig rolle i landets demografiske profil. Med en befolkning på over 100 millioner mennesker er uddannelsessystemet under konstant pres for at imødekomme behovene hos en hurtigt voksende ungdomsbefolkning. Ifølge UNESCO har omkring 75% af den voksne befolkning i Egypten gennemført grundskoleuddannelse, mens kun omkring 30% har afsluttet en videregående uddannelse. Dette forhold afspejler en betydelig kløft mellem grundlæggende og videregående uddannelse, hvilket har konsekvenser for arbejdsmarkedet og den økonomiske udvikling.

Den egyptiske regering har i de seneste år iværksat flere reformer for at forbedre uddannelseskvaliteten og øge tilgængeligheden af videregående uddannelser. Disse reformer omfatter investeringer i infrastruktur, opdatering af læseplaner og en større fokus på teknisk og erhvervsrettet uddannelse. Målet er at skabe en mere kvalificeret arbejdsstyrke, der kan bidrage til landets økonomiske vækst og innovation.

Uddannelsesniveauet har også en direkte indflydelse på befolkningssammensætningen. Højere uddannelsesniveauer er ofte forbundet med lavere fødselsrater, hvilket kan bidrage til at stabilisere befolkningsvæksten på længere sigt. Desuden har uddannelse en tendens til at styrke kvinders position i samfundet, hvilket kan føre til en mere ligelig kønsfordeling i arbejdsstyrken og en forbedret social dynamik.

På trods af de udfordringer, der stadig eksisterer, er der en stigende bevidsthed om vigtigheden af uddannelse som en drivkraft for social og økonomisk udvikling i Egypten. Med fortsatte investeringer og reformer er der potentiale for, at uddannelsesniveauet kan forbedres markant i de kommende år, hvilket vil have en positiv indvirkning på landets demografiske fremtid.

Læs mere:
Demographics of Egypt
Egypt – The World Factbook

Befolkningspyramiden for Egypten er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Egypten (per indbyggertal)

1. Kairo: 23.074.225 indbyggere

Kairo, med sine 23.074.225 indbyggere pr. 1. januar 2025, er ikke blot Egyptens største by, men også en af de mest dynamiske metropoler i verden. Byen er et pulserende centrum for økonomisk aktivitet, hvor moderne skyskrabere står side om side med historiske monumenter, hvilket skaber en unik blanding af gammelt og nyt. Kairo fungerer som landets økonomiske nervecenter, hvor både lokale og internationale virksomheder blomstrer. Denne økonomiske tiltrækningskraft har ført til en betydelig migration fra landets landdistrikter, hvilket har bidraget til byens hastige vækst.

Infrastrukturen i Kairo er under konstant udvikling for at imødekomme den voksende befolkning. Store projekter som udvidelsen af metro-netværket og forbedring af vejnettet er afgørende for at lette den daglige pendling og fremme byens tilgængelighed. Kulturelt set er Kairo en smeltedigel, der byder på en rigdom af museer, teatre og musikscener, der afspejler både den traditionelle egyptiske kultur og moderne påvirkninger.

Kairo adskiller sig fra andre store egyptiske byer ved sin rolle som landets politiske og kulturelle hovedstad. Byens betydning strækker sig ud over Egyptens grænser, idet den ofte betragtes som en ledende stemme i den arabiske verden. Denne status gør Kairo til en uundgåelig destination for dem, der søger at forstå Egyptens komplekse sociale og kulturelle landskab.

Læs mere om Kairos indbyggertal.

2. Alexandria: 5.807.051 indbyggere

Alexandria, med et indbyggertal på 5.807.051 pr. 1. januar 2025, er en by med en rig historie og en unik karakter, der adskiller den fra andre store egyptiske byer. Som Egyptens næststørste by er Alexandria kendt for sin strategiske beliggenhed ved Middelhavskysten, hvilket har gjort den til en vigtig havneby og et økonomisk knudepunkt. Byens økonomi er stærkt præget af dens maritime aktiviteter, der omfatter både handel og turisme. Den historiske betydning som et center for lærdom og kultur, med det legendariske bibliotek og fyrtårn, har efterladt et varigt præg på byens identitet.

Alexandria skiller sig ud med sin kosmopolitiske atmosfære, der er et resultat af århundreders migration og kulturel udveksling. Denne mangfoldighed afspejles i byens arkitektur, gastronomi og kulturelle liv, hvor man kan finde en blanding af europæiske, mellemøstlige og afrikanske indflydelser. Infrastrukturmæssigt har Alexandria gennemgået betydelige forbedringer for at imødekomme den voksende befolkning, herunder udvidelser af vejnettet og modernisering af offentlige transportmuligheder.

Kulturelt set er Alexandria en smeltedigel, der tilbyder et væld af museer, teatre og kunstgallerier, hvilket gør den til et kulturelt centrum i Egypten. Byens rolle som en bro mellem Egypten og resten af verden gør den til en vital del af landets økonomiske og kulturelle landskab. Sammenlignet med Kairo, der er præget af sin politiske og administrative betydning, tilbyder Alexandria en mere afslappet og kulturelt rig oplevelse, der fortsat tiltrækker både lokale og internationale besøgende.

3. Bur Sa’id: 808.111 indbyggere

Bur Sa’id, også kendt som Port Said, er en by med en unik karakter og en betydelig rolle i Egyptens økonomi og kultur. Pr. 1. januar 2025 havde byen 808.111 indbyggere, hvilket gør den til landets tredjestørste by målt på indbyggertal. Byen er strategisk placeret ved indgangen til Suezkanalen, hvilket har gjort den til et vigtigt knudepunkt for international handel og skibsfart. Denne placering har ikke kun styrket byens økonomi, men også gjort den til en smeltedigel af kulturer, hvor både lokale og internationale påvirkninger mødes.

Bur Sa’id adskiller sig fra andre store egyptiske byer ved sin særlige arkitektur, der bærer præg af europæisk indflydelse fra kolonitiden. Byens infrastruktur er veludviklet, med moderne havnefaciliteter og et netværk af veje, der forbinder den med resten af landet. Migration har spillet en væsentlig rolle i byens udvikling, idet mange mennesker fra forskellige dele af Egypten og udlandet er flyttet hertil for at drage fordel af de økonomiske muligheder.

Kulturelt set er Bur Sa’id kendt for sin livlige atmosfære og sit rige kunstneriske liv. Byen er hjemsted for en række kulturelle begivenheder og festivaler, der tiltrækker besøgende fra nær og fjern. Denne kulturelle dynamik, kombineret med byens økonomiske betydning, gør Bur Sa’id til en central aktør i Egyptens fortsatte udvikling.

4. As-Suways: 698.197 indbyggere

As-Suways, også kendt som Suez, er en by med en unik karakter, der adskiller sig markant fra andre store byer i Egypten. Med et indbyggertal på 698.197 pr. 1. januar 2025, spiller As-Suways en central rolle i landets økonomi, primært på grund af sin strategiske beliggenhed ved indgangen til Suezkanalen. Denne placering gør byen til et knudepunkt for international skibsfart og handel, hvilket har været en drivkraft for dens økonomiske udvikling.

Byens infrastruktur er stærkt præget af dens maritime betydning, med omfattende havnefaciliteter og transportnetværk, der understøtter både national og international handel. As-Suways tiltrækker mange migranter, der søger beskæftigelse inden for de mange industrier, der er knyttet til havneaktiviteterne. Dette har skabt en kulturel mangfoldighed, hvor forskellige traditioner og skikke smelter sammen, hvilket beriger byens kulturelle landskab.

I modsætning til Kairo og Alexandria, der er kendt for deres historiske og kulturelle attraktioner, er As-Suways mere fokuseret på sin rolle som en moderne industriby. Byens udvikling er tæt forbundet med de økonomiske muligheder, som Suezkanalen tilbyder, og den fortsætter med at vokse som et vigtigt center for både handel og industri i Egypten.

5. Al-Mansurah: 606.723 indbyggere

Al-Mansurah, der pr. 1. januar 2025 havde et indbyggertal på 606.723, er en by med en unik karakter, der adskiller sig markant fra andre store byer i Egypten. Beliggende ved Nilens østlige bred, har Al-Mansurah en strategisk position, der historisk har gjort den til et vigtigt handelscentrum. Byens økonomi er i høj grad drevet af landbrug og tekstilindustri, hvilket giver den en særlig økonomisk profil sammenlignet med de mere industrielt orienterede byer som Kairo og Alexandria.

Migration har spillet en væsentlig rolle i Al-Mansurahs udvikling, da mange fra de omkringliggende landområder flytter til byen i jagten på bedre jobmuligheder og uddannelsesfaciliteter. Denne tilstrømning har ført til en dynamisk befolkningssammensætning, der beriger byens kulturelle liv. Al-Mansurah er kendt for sine livlige markeder og traditionelle festivaler, der tiltrækker besøgende fra hele landet.

Infrastrukturen i Al-Mansurah er under konstant udvikling for at imødekomme den voksende befolkning. Byen har investeret i moderne transportnetværk og offentlige tjenester, hvilket forbedrer livskvaliteten for dens indbyggere. Sammenlignet med de større metropoler i Egypten, bevarer Al-Mansurah en balance mellem urban udvikling og bevarelse af sin historiske charme, hvilket gør den til et attraktivt sted for både bosættere og besøgende.

Fremtidige prognoser for Egypten

Egyptens befolkning forventes at fortsætte sin markante vækst i de kommende årtier. Ifølge fremskrivninger fra FN vil landet have omkring 128 millioner indbyggere i 2030. Dette repræsenterer en stigning på cirka 9 % fra 2025. Denne vækst kan tilskrives en fortsat høj fertilitetsrate, der dog forventes at falde gradvist i takt med forbedringer i uddannelse og sundhedsfaciliteter.

Frem mod 2050 forventes Egyptens befolkning at nå omkring 160 millioner. Det svarer til en stigning på næsten 36 % fra 2025. Denne betydelige vækst vil stille store krav til landets infrastruktur, sundhedssystem og uddannelsesinstitutioner. Det er afgørende for Egypten at implementere effektive strategier for at håndtere denne demografiske udfordring, herunder investeringer i bæredygtig byudvikling og jobskabelse.

I anden halvdel af det 21. århundrede forventes vækstraten at aftage, men befolkningen vil fortsat stige. Prognoser indikerer, at Egypten kan have omkring 225 millioner indbyggere i 2100. Denne langsommere vækstrate kan delvist forklares ved en forventet nedgang i fertilitetsraten til omkring 2,1 børn pr. kvinde, hvilket er tæt på det niveau, der kræves for at opretholde en stabil befolkning.

Denne udvikling vil have betydelige konsekvenser for Egyptens økonomiske og sociale strukturer. En aldrende befolkning kan medføre et øget pres på pensionssystemer og sundhedspleje, mens en stor andel af unge fortsat vil kræve uddannelse og beskæftigelse. For at imødekomme disse udfordringer vil det være afgørende for Egypten at fokusere på økonomisk diversificering og styrkelse af arbejdsstyrkens kompetencer.

Egyptens historiske befolkningsudvikling

Oldtidens Egypten og den tidlige befolkningsvækst

Oldtidens Egypten, der strækker sig over flere tusinde år, er en af de mest fascinerende perioder i verdenshistorien. Denne æra, der begyndte omkring 3100 f.Kr. med foreningen af Øvre og Nedre Egypten under den første farao, Menes, markerede starten på en bemærkelsesværdig civilisation, der blomstrede langs Nilens bredder. Nilens årlige oversvømmelser skabte et frugtbart landbrugsområde, der kunne understøtte en voksende befolkning. Det anslås, at Egyptens indbyggertal i denne periode varierede mellem 1 og 2 millioner mennesker.

Den tidlige befolkningsvækst i Egypten blev i høj grad drevet af landbrugets effektivitet og den centrale styring af ressourcerne, som blev organiseret af faraoerne og deres embedsmænd. Denne centralisering muliggjorde store offentlige projekter, såsom opførelsen af pyramiderne, som krævede en betydelig arbejdsstyrke og dermed en stabil og voksende befolkning.

Krig og erobring spillede også en rolle i befolkningsudviklingen. Egyptens strategiske placering gjorde det til et knudepunkt for handel og kulturudveksling, men også et mål for invasioner. Hyksoernes invasion omkring 1650 f.Kr. og senere persiske og græske erobringer påvirkede både befolkningssammensætningen og den kulturelle udvikling. Disse begivenheder førte til en blanding af folkeslag og ideer, hvilket yderligere berigede den egyptiske civilisation.

Den demografiske udvikling i oldtidens Egypten blev også påvirket af religiøse og kulturelle faktorer. Religion spillede en central rolle i det daglige liv, og troen på et liv efter døden motiverede mange af de store byggeprojekter, der krævede en stor arbejdsstyrke. Denne kombination af økonomisk, politisk og religiøs stabilitet sikrede en vedvarende befolkningsvækst gennem mange århundreder.

Samlet set var oldtidens Egypten præget af en relativt stabil befolkningsvækst, der blev understøttet af landets naturlige ressourcer og dets evne til at tiltrække og integrere forskellige kulturer og folkeslag. Denne tidlige udvikling lagde grundlaget for Egyptens status som en af de mest indflydelsesrige civilisationer i den antikke verden.

Middelalderen og befolkningsændringer

I middelalderen, der strakte sig fra omkring det 5. til det 15. århundrede, gennemgik Egypten betydelige befolkningsændringer, der var tæt knyttet til politiske og økonomiske omvæltninger. I begyndelsen af denne periode var Egypten en del af det Byzantinske Rige, men i det 7. århundrede blev landet erobret af de muslimske arabere. Denne erobring markerede starten på en ny æra, hvor islam blev den dominerende religion, og det arabiske sprog blev udbredt.

Under det arabiske kalifat oplevede Egypten en relativ stabilitet, hvilket førte til en vækst i befolkningen. Omkring år 1000 menes indbyggertallet at have ligget på omkring 4-5 millioner. Denne vækst blev dog afbrudt af flere faktorer, herunder pestudbrud og politiske omvæltninger. Den sorte død, der ramte Egypten i det 14. århundrede, havde en katastrofal effekt på befolkningen. Det anslås, at pesten reducerede indbyggertallet med op til en tredjedel, hvilket betød, at befolkningen faldt til omkring 2-3 millioner.

Desuden blev Egyptens økonomi og dermed befolkningsvæksten påvirket af skiftende handelsruter. Da de europæiske magter begyndte at dominere de maritime handelsveje, mistede Egypten sin status som et centralt handelsknudepunkt, hvilket yderligere hæmmede befolkningens vækst. På trods af disse udfordringer formåede landet at bevare en betydelig befolkning, der fortsatte med at være en vigtig del af den islamiske verden.

Denne periode var karakteriseret ved en dynamisk befolkningsudvikling, der blev formet af både interne og eksterne faktorer, og som lagde grundlaget for de senere demografiske mønstre i Egypten.

Det Osmanniske Rige og kolonitiden

Egyptens historie under Det Osmanniske Rige og den efterfølgende kolonitid har haft en betydelig indflydelse på landets demografiske udvikling. Da Egypten blev en del af Det Osmanniske Rige i 1517, var befolkningstallet relativt stabilt, men det begyndte at ændre sig i takt med de politiske og økonomiske omvæltninger, der prægede regionen. I begyndelsen af det 16. århundrede anslås det, at Egypten havde omkring 4-5 millioner indbyggere. Denne periode var præget af en vis stagnation i befolkningsvæksten, dels på grund af de administrative udfordringer og dels som følge af de hyppige krige og epidemier, der ramte regionen.

Under Det Osmanniske Rige blev Egypten betragtet som en vigtig provins, men den centrale kontrol fra Istanbul betød, at lokale forhold ofte blev overset. Dette førte til perioder med økonomisk tilbagegang, hvilket påvirkede befolkningsvæksten negativt. Samtidig var der en vis migration til og fra Egypten, idet landet fungerede som en handelsknudepunkt mellem Afrika, Asien og Europa.

Med Napoleon Bonapartes invasion i 1798 og den efterfølgende britiske indflydelse i begyndelsen af det 19. århundrede, begyndte Egypten at opleve en ny fase i sin demografiske udvikling. Den britiske kolonitid, der officielt startede i 1882, medførte en række infrastrukturelle og økonomiske reformer, som havde en direkte indvirkning på befolkningens størrelse og sammensætning. For eksempel blev der indført moderne landbrugsteknikker, hvilket forbedrede fødevareproduktionen og dermed understøttede en stigende befolkning.

I slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede oplevede Egypten en markant befolkningsvækst. I 1897, da den første officielle folketælling blev gennemført, blev befolkningstallet registreret til omkring 9,7 millioner. Denne vækst fortsatte ind i det 20. århundrede, understøttet af forbedringer i sundhedsvæsenet og den generelle levestandard, som blev fremmet af kolonimagternes investeringer i infrastrukturen.

Sammenfattende kan det siges, at perioden under Det Osmanniske Rige og den efterfølgende kolonitid var præget af både stagnation og vækst i befolkningstallet. De politiske og økonomiske forandringer, der fandt sted i denne tid, lagde grundlaget for den moderne befolkningsudvikling, som Egypten oplevede i det 20. og 21. århundrede.

Det 20. århundrede og den moderne vækst

I det 20. århundrede gennemgik Egypten en betydelig transformation, både politisk og økonomisk, hvilket havde en direkte indvirkning på landets befolkningsudvikling. I begyndelsen af århundredet, omkring 1900, var Egyptens indbyggertal cirka 10 millioner. Denne periode var præget af britisk kolonistyre, hvilket påvirkede landets infrastruktur og sundhedssystemer, og dermed også befolkningsvæksten.

Efter Egyptens uafhængighed i 1952 begyndte en ny æra med økonomiske reformer og modernisering under ledelse af præsident Gamal Abdel Nasser. Disse tiltag, herunder landbrugsreformer og industrialisering, bidrog til en betydelig stigning i befolkningen. I 1960’erne nåede indbyggertallet omkring 26 millioner. Den forbedrede sundhedspleje og uddannelse i denne periode medførte en lavere dødelighed og en højere fødselsrate.

I de følgende årtier fortsatte befolkningen med at vokse i et hastigt tempo. I 1980’erne rundede Egypten 44 millioner indbyggere. Denne vækst blev delvist drevet af økonomiske politikker, der fokuserede på at forbedre levevilkårene og reducere fattigdom. Samtidig førte urbaniseringen til, at flere mennesker flyttede til byerne i jagten på bedre jobmuligheder og livskvalitet.

Ved afslutningen af det 20. århundrede havde Egypten nået et indbyggertal på omkring 68 millioner. Den moderne vækst i befolkningen kan tilskrives en kombination af forbedret sundhedsvæsen, økonomisk udvikling og sociale reformer. Disse faktorer har ikke kun formet landets demografiske landskab, men har også stillet nye krav til ressourcer og infrastruktur, hvilket fortsat er en udfordring i det 21. århundrede.

Befolkningsudviklingen i det 21. århundrede

I begyndelsen af det 21. århundrede oplevede Egypten en markant stigning i indbyggertallet, der afspejlede både naturlig befolkningstilvækst og socioøkonomiske forandringer. I år 2000 var indbyggertallet omkring 68 millioner, og frem mod 2020 steg det til over 100 millioner. Denne vækst blev primært drevet af en høj fødselsrate, som i mange år har været en karakteristisk faktor for landets demografiske profil.

Politisk uro og økonomiske udfordringer har også spillet en rolle i befolkningsudviklingen. Den Arabiske Forår i 2011, der førte til betydelige politiske omvæltninger, påvirkede både migration og fødselsrater. Mange egyptiske familier valgte at udskyde at få børn i denne periode med usikkerhed, hvilket midlertidigt bremsede væksten. Samtidig førte økonomiske vanskeligheder til øget emigration, da mange søgte bedre muligheder i udlandet.

På trods af disse udfordringer fortsatte indbyggertallet med at stige, understøttet af forbedringer i sundhedsvæsenet, som reducerede spædbørnsdødeligheden og øgede den forventede levealder. Regeringens bestræbelser på at forbedre kvinders adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet har også haft en indflydelse, selvom det endnu ikke har ført til en betydelig reduktion i fødselsraten.

I de senere år har Egypten iværksat flere initiativer for at håndtere den hurtige befolkningsvækst, herunder familieplanlægningsprogrammer og kampagner for at øge bevidstheden om fordelene ved mindre familier. Disse tiltag har til formål at skabe en mere bæredygtig befolkningsudvikling i fremtiden, hvor ressourcerne kan strække længere og sikre en bedre livskvalitet for alle borgere.

Nyttige links til Egypten