Etiopien indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Etiopien? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Etiopien på 133.764.511 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Etiopien, beliggende på Afrikas Horn, er et land med en rig historie og en dynamisk befolkningsudvikling. Som en af de mest folkerige nationer på kontinentet spiller befolkningstal en central rolle i landets økonomiske, sociale og politiske landskab. Med en befolkning, der konstant vokser, er det vigtigt at forstå de nuværende tendenser og fremtidige prognoser for at kunne imødekomme de udfordringer og muligheder, som denne demografiske udvikling medfører.

Artiklen dykker ned i de seneste tal, analyserer demografiske mønstre og ser på, hvordan fremtiden kan forme sig for Etiopiens befolkning.

Kort over Etiopien

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Etiopien

• Seneste indbyggertal for Etiopien (2025)
• Etiopiens demografi
• De største byer i Etiopien (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Etiopien
• Etiopiens historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Etiopien

Seneste indbyggertal for Etiopien (2025)

Den 1. januar 2025 blev Etiopiens indbyggertal estimeret til at være 133.764.511 personer ifølge FN’s officielle tal. Dette markerer en fortsat stigning i landets befolkning, som har været en vedvarende tendens gennem de seneste årtier. I 1990 var indbyggertallet 46.721.892, hvilket betyder, at befolkningen er næsten tredoblet på 35 år. Denne markante vækst kan tilskrives flere faktorer, herunder en høj fødselsrate og forbedringer inden for sundhedsvæsenet, der har reduceret spædbørnsdødeligheden og øget den gennemsnitlige levealder.

Fra 1950 til 2025 har Etiopien oplevet en bemærkelsesværdig befolkningsvækst. I 1950 boede der omkring 17,5 millioner mennesker i landet, og i løbet af de næste 25 år, frem til 1975, steg befolkningen til over 31 millioner. Denne periode var præget af en årlig vækstrate på omkring 2,5%, hvilket var betydeligt højere end mange andre lande i regionen.

I 1990’erne skete der en accelerering i befolkningstilvæksten, hvor indbyggertallet steg fra 46,7 millioner i 1990 til 66,4 millioner i 2000. Dette svarer til en stigning på cirka 42% over et årti. I de efterfølgende årtier fortsatte denne tendens, med en særlig bemærkelsesværdig stigning mellem 2000 og 2010, hvor befolkningen voksede med næsten 35% til 89,2 millioner.

Fra 2010 til 2025 har Etiopien oplevet en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 3%, hvilket har været med til at drive befolkningen til det nuværende niveau. Denne vækst er ikke kun et resultat af naturlig befolkningstilvækst, men også af forbedrede levevilkår og en relativt ung befolkning, hvor en stor del er i den fødedygtige alder. Det er tydeligt, at Etiopiens demografiske udvikling har været præget af en vedvarende og hurtig vækst, der fortsat vil forme landets fremtid.

Udvikling i befolkningstal i Etiopien (1950–2025)

År	Indbyggertal i Etiopien
2025	133.764.511
2024	130.355.024
2023	127.028.360
2022	123.740.213
2021	120.536.964
2020	117.298.379
2015	102.478.988
2010	89.249.350
2005	77.212.983
2000	66.394.600
1995	56.575.949
1990	46.721.892
1985	39.264.878
1980	34.376.517
1975	31.343.814
1970	27.444.423
1965	23.981.257
1960	21.120.000
1955	19.224.888
1950	17.516.675

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Etiopiens demografi

Etniske grupper og sprog

Etiopien er kendt for sin bemærkelsesværdige etniske mangfoldighed, hvilket afspejler sig i landets komplekse demografiske sammensætning. Med over 80 forskellige etniske grupper er det en af de mest etnisk varierede nationer i Afrika. De største etniske grupper inkluderer Oromo, Amhara, Somali og Tigray, som tilsammen udgør en betydelig del af befolkningen.

Oromo-folket er den største etniske gruppe og udgør omkring en tredjedel af landets befolkning. De er primært bosat i Oromia-regionen, hvor de taler oromo-sproget, også kendt som Afaan Oromoo. Amhara-folket, som udgør cirka en fjerdedel af befolkningen, er koncentreret i Amhara-regionen og taler amharisk, som også er det officielle sprog i Etiopien. Somali-folket, der hovedsageligt bor i den østlige del af landet, taler somalisk og har kulturelle bånd til nabolandet Somalia. Tigray-folket, der udgør en mindre, men betydelig del af befolkningen, taler tigrinya og er primært bosat i Tigray-regionen.

Denne etniske diversitet har en betydelig indflydelse på landets politiske og sociale dynamik. Den føderale regeringsstruktur i Etiopien er designet til at anerkende og repræsentere de forskellige etniske grupper, hvilket har ført til oprettelsen af etnisk baserede regioner. Sproglig mangfoldighed er også en central del af landets identitet, hvor flere sprog anvendes i uddannelse og medier, hvilket fremmer kulturel bevaring og identitet.

Selvom denne mangfoldighed er en kilde til kulturel rigdom, har den også været årsag til politiske spændinger og konflikter. Forskellige etniske gruppers kamp for politisk indflydelse og ressourcer har til tider ført til uroligheder. Derfor er en forståelse af Etiopiens etniske og sproglige landskab afgørende for at forstå landets sociale og politiske udfordringer.

Aldersfordeling

Etiopien har en bemærkelsesværdigt ung befolkning, hvilket er karakteristisk for mange afrikanske lande. Ifølge de seneste estimater er over 40% af befolkningen under 15 år, mens kun omkring 3% er 65 år eller ældre. Denne aldersfordeling skaber en betydelig ungdomsbulge, der har både udfordringer og muligheder for landets fremtidige udvikling.

Den store andel af unge mennesker betyder, at der er et presserende behov for uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Uddannelsessystemet skal kunne imødekomme det stigende antal børn og unge, hvilket kræver betydelige investeringer i både infrastruktur og lærerkapacitet. Samtidig er der et behov for at skabe jobmuligheder, da en stor ungdomsarbejdsløshed kan føre til social uro og økonomisk stagnation.

På den anden side repræsenterer den unge befolkning også en potentiel demografisk dividende. Hvis Etiopien formår at uddanne og integrere denne unge arbejdsstyrke i produktive sektorer, kan det føre til økonomisk vækst og udvikling. For at realisere denne mulighed er det afgørende at fokusere på politikker, der fremmer uddannelse, innovation og iværksætteri.

Den relativt lille ældre befolkning betyder, at der i øjeblikket er mindre pres på sociale velfærdssystemer sammenlignet med lande med en større andel af ældre. Dog vil den aldrende befolkning med tiden kræve øget opmærksomhed, især inden for sundhedspleje og pensioner. Aldersfordelingen i Etiopien er således en central faktor i landets demografiske profil og spiller en afgørende rolle i planlægningen af fremtidige politiske og økonomiske strategier.

Befolkningens kønsfordeling

Etiopiens befolkning er karakteriseret ved en relativt afbalanceret kønsfordeling, hvilket er typisk for mange afrikanske nationer. Ifølge de seneste data er der en let overvægt af kvinder i forhold til mænd. Dette kan tilskrives flere faktorer, herunder forskelle i levealder mellem kønnene, hvor kvinder generelt lever længere end mænd. I Etiopien er den gennemsnitlige levealder for kvinder omkring 67 år, mens den for mænd er omkring 64 år.

Denne kønsfordeling har betydelige implikationer for landets sociale og økonomiske dynamik. En større andel af kvinder i befolkningen kan påvirke arbejdsstyrkens sammensætning, især i landdistrikterne, hvor kvinder ofte spiller en central rolle i landbrugssektoren. Samtidig kan det også have betydning for uddannelses- og sundhedssektorerne, hvor der kan være et øget behov for at adressere kvinders specifikke behov og udfordringer.

Desuden kan kønsfordelingen påvirke familiemønstre og fertilitetsrater. Etiopien har en relativt høj fertilitetsrate, men denne er faldende i takt med øget adgang til uddannelse og sundhedsydelser for kvinder. En balanceret kønsfordeling kan også fremme ligestilling og styrke kvinders deltagelse i politiske og økonomiske beslutningsprocesser, hvilket er afgørende for landets udvikling.

Sammenfattende er kønsfordelingen i Etiopien en vigtig faktor i forståelsen af landets demografiske struktur og dens indflydelse på samfundets udvikling.

Urbanisering og landdistrikter

Etiopien oplever en betydelig transformation i sin demografiske struktur, hvor urbanisering spiller en central rolle. Landet, der traditionelt har haft en overvejende landdistriktsbefolkning, ser nu en stigende tendens mod urbanisering. I dag bor omkring 21% af befolkningen i byområder, hvilket stadig er relativt lavt sammenlignet med det globale gennemsnit, men tallet er stigende. Denne urbanisering er drevet af flere faktorer, herunder økonomisk vækst, forbedrede infrastrukturer og søgen efter bedre levevilkår og jobmuligheder i byerne.

Landdistrikterne i Etiopien er stadig hjemsted for størstedelen af befolkningen, hvor landbrug er den primære beskæftigelse. Disse områder er kendetegnet ved traditionelle livsstile og afhængighed af landbrugsproduktion. Men med klimaforandringer og begrænset adgang til moderne teknologi står disse samfund over for udfordringer, der kan drive flere mennesker mod byerne.

Urbaniseringen påvirker befolkningssammensætningen ved at skabe en yngre og mere dynamisk bybefolkning, der ofte har bedre adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Byerne bliver centre for innovation og økonomisk aktivitet, men de står også over for udfordringer som overbelastning, mangel på boliger og pres på offentlige tjenester. Samtidig kan den hurtige urbanisering føre til en skæv fordeling af ressourcer mellem by og land, hvilket kan forstærke socioøkonomiske uligheder.

Denne demografiske skift har vidtrækkende konsekvenser for Etiopiens fremtidige udvikling. Det kræver strategisk planlægning for at sikre, at både by- og landdistriktsområder kan drage fordel af landets økonomiske vækst og sociale fremskridt.

Religion og kulturel diversitet

Etiopien er kendt for sin rige kulturelle og religiøse mangfoldighed, hvilket afspejles tydeligt i landets demografi. Landet er hjemsted for en af de ældste kristne traditioner i verden, med den etiopisk-ortodokse kirke, der spiller en central rolle i mange etiopieres liv. Omkring 43% af befolkningen tilhører denne kirke, hvilket gør den til den største religiøse gruppe i landet. Islam er også udbredt, med cirka 34% af befolkningen, der bekender sig til denne tro. De fleste muslimer i Etiopien er sunnimuslimer, og de er primært koncentreret i de østlige og sydøstlige regioner.

Derudover findes der en række mindre religiøse grupper, herunder protestanter, katolikker og traditionelle afrikanske religioner, som tilsammen udgør en betydelig del af befolkningen. Denne religiøse diversitet er tæt forbundet med landets etniske mangfoldighed. Etiopien er hjemsted for over 80 forskellige etniske grupper, hvor de største er oromoerne og amharerne, som tilsammen udgør over halvdelen af befolkningen. Hver etnisk gruppe bringer sine egne unikke traditioner, sprog og kulturelle praksisser, hvilket bidrager til den komplekse sociale struktur i landet.

Denne kulturelle og religiøse diversitet har både styrket og udfordret nationen. På den ene side beriger det landets kultur og samfundsliv, mens det på den anden side også kan føre til spændinger og konflikter, især når det kommer til politisk repræsentation og ressourcestyring. Regeringen har gennem årene forsøgt at navigere disse udfordringer ved at fremme en følelse af national enhed samtidig med, at den anerkender og respekterer de forskellige gruppers rettigheder og traditioner.

Læs mere:
Demographics of Ethiopia
Ethiopia Overview

Befolkningspyramiden for Etiopien er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Etiopien (per indbyggertal)

1. Addis Abeba: 5.956.679 indbyggere

Addis Abeba, Etiopiens pulserende hovedstad, er landets største by med et indbyggertal på 5.956.679 pr. 1. januar 2025. Byen er en smeltedigel af kulturer og et økonomisk centrum, der tiltrækker mennesker fra hele landet. Denne kosmopolitiske karakter gør Addis Abeba unik i forhold til andre etiopiske byer. Som hjemsted for Den Afrikanske Union og flere internationale organisationer spiller byen en central rolle på det kontinentale politiske landskab.

Økonomisk set er Addis Abeba en drivkraft med en blomstrende servicesektor, der spænder fra finansielle tjenester til handel og turisme. Byens infrastruktur er i konstant udvikling, med moderne transportmuligheder som letbanen, der forbinder forskellige kvarterer og letter pendlingen for dens indbyggere. Denne udvikling er et resultat af både indenlandsk og international investering, hvilket har bidraget til byens hurtige vækst.

Kulturelt er Addis Abeba en skattekiste af traditioner og moderne livsstil. Byen er kendt for sine museer, teatre og musikscener, der afspejler Etiopiens rige historie og kulturelle mangfoldighed. Samtidig er den et knudepunkt for migration, hvor folk fra landdistrikterne søger bedre muligheder og livskvalitet. Denne tilstrømning af mennesker har skabt en dynamisk og varieret befolkningssammensætning, der adskiller Addis Abeba fra andre store byer i landet.

2. Mekele: 637.226 indbyggere

Mekele, med et indbyggertal på 637.226 pr. 1. januar 2025, er en by, der skiller sig ud i Etiopien med sin unikke karakter og dynamiske udvikling. Som hovedstad i Tigray-regionen har Mekele en betydelig kulturel og politisk indflydelse, hvilket gør den til et centralt knudepunkt i det nordlige Etiopien. Byen har oplevet en bemærkelsesværdig vækst, delvist drevet af migration fra landdistrikter, hvor folk søger bedre økonomiske muligheder og adgang til uddannelse.

Økonomisk set er Mekele kendt for sin blomstrende tekstilindustri og voksende sektor inden for serviceerhverv. Denne økonomiske diversificering har bidraget til en stabil vækst og tiltrukket investeringer, der har forbedret byens infrastruktur. Mekele er også hjemsted for Mekelle Universitet, en institution der tiltrækker studerende fra hele landet og bidrager til byens intellektuelle liv.

Kulturelt adskiller Mekele sig med sin rige tradition inden for musik og kunst, hvilket afspejles i de mange festivaler og kulturelle begivenheder, der afholdes året rundt. Byens arkitektur, der blander moderne bygninger med traditionelle etiopiske elementer, giver den en særlig charme, som ikke findes i samme grad i andre store etiopiske byer. Mekele spiller en vigtig rolle som et kulturelt og økonomisk centrum, der fortsætter med at udvikle sig og tilpasse sig de skiftende behov i Etiopien.

3. Dire Dawa: 507.101 indbyggere

Dire Dawa, beliggende i den østlige del af Etiopien, er en by med en unik karakter, der adskiller sig markant fra landets andre store byer. Med et indbyggertal på 507.101 pr. 1. januar 2025 er Dire Dawa Etiopiens tredjestørste by. Byen er kendt for sin kosmopolitiske atmosfære, hvilket skyldes dens historiske rolle som et vigtigt handelsknudepunkt. Dette har tiltrukket en mangfoldig befolkning fra forskellige etniske grupper og kulturer, hvilket har skabt en rig kulturel mosaik.

Økonomisk set er Dire Dawa en af Etiopiens mest dynamiske byer. Dens strategiske placering nær Djiboutis grænse gør den til en vigtig handelsby, især for import og eksport af varer. Byens infrastruktur er veludviklet, med en af de største jernbaneforbindelser i landet, der forbinder den med hovedstaden Addis Ababa og havnebyen Djibouti. Denne forbindelse har været afgørende for byens økonomiske vækst og dens evne til at tiltrække investeringer.

Dire Dawa skiller sig også ud gennem sin arkitektur, der bærer præg af både traditionelle etiopiske og moderne europæiske stilarter. Byens gader er fyldt med liv, og dens markeder er kendt for at være blandt de mest livlige i landet. Kulturmæssigt er Dire Dawa en smeltedigel, hvor forskellige traditioner og sprog mødes, hvilket gør den til et fascinerende sted for både indbyggere og besøgende.

Migration har spillet en væsentlig rolle i byens udvikling, da mange mennesker fra landdistrikterne flytter til Dire Dawa i jagten på bedre jobmuligheder og livskvalitet. Denne tilstrømning har bidraget til byens vækst og diversitet, men har også stillet krav til byens infrastruktur og sociale tjenester. Dire Dawa fortsætter med at være en central aktør i Etiopiens udvikling, både økonomisk og kulturelt, og dens unikke karakter gør den til en uundgåelig del af landets fremtidige fortælling.

4. Nazret: 467.602 indbyggere

Nazret, også kendt som Adama, er Etiopiens fjerde største by med et indbyggertal på 467.602 pr. 1. januar 2025. Byen er kendt for sin strategiske beliggenhed, der forbinder hovedstaden Addis Abeba med den østlige del af landet. Denne placering har gjort Nazret til et vigtigt knudepunkt for handel og transport, hvilket har bidraget til dens økonomiske vækst og udvikling.

I modsætning til andre større byer i Etiopien, som ofte er præget af historiske og kulturelle monumenter, er Nazret mere moderne i sin fremtoning. Byens infrastruktur er i hastig udvikling, med nye veje og bygninger, der skyder op som et resultat af både indenlandsk og udenlandsk investering. Denne modernisering tiltrækker mange migranter fra landdistrikterne, der søger bedre jobmuligheder og en højere levestandard.

Kulturelt set er Nazret en smeltedigel af forskellige etniske grupper, hvilket giver byen en unik karakter. Dette kulturelle mangfoldighed afspejles i byens kulinariske scene, festivaler og daglige liv, hvor forskellige traditioner og skikke sameksisterer harmonisk. Byens rolle som et økonomisk og kulturelt centrum gør den til en dynamisk og attraktiv destination for både forretningsfolk og turister, der ønsker at opleve en anderledes side af Etiopien.

5. Gondar: 450.244 indbyggere

Gondar, der pr. 1. januar 2025 havde et indbyggertal på 450.244, er en by med en rig historie og en unik karakter, der adskiller sig fra andre store byer i Etiopien. Kendt som “Afrikas Camelot” på grund af sine mange middelalderlige slotte og kirker, er Gondar en kulturel juvel, der tiltrækker både turister og historikere. Byens økonomi er i høj grad baseret på turisme, hvilket har ført til en blomstrende serviceindustri med hoteller, restauranter og guider, der tilbyder indsigt i byens fascinerende fortid.

Gondar skiller sig ud med sin velbevarede arkitektur fra det 17. århundrede, hvilket giver byen en særlig charme, der ikke findes i de mere moderne byer som Addis Abeba. Migration til Gondar er ofte drevet af dens uddannelsesmuligheder, da byen er hjemsted for flere højere læreanstalter, der tiltrækker studerende fra hele landet. Infrastrukturudviklingen har også været betydelig de seneste år, med forbedringer i vejnettet og offentlig transport, hvilket har gjort det lettere at navigere i byen og dens omgivelser.

Kulturelt er Gondar en smeltedigel af traditioner og moderne livsstil, hvor religiøse festivaler som Timkat fejres med stor entusiasme og tiltrækker besøgende fra nær og fjern. Byens rolle som et historisk og kulturelt centrum giver den en særlig status i Etiopien, og dens evne til at bevare sin unikke karakter, samtidig med at den udvikler sig økonomisk og infrastrukturelt, gør Gondar til en fascinerende by i det etiopiske landskab.

Fremtidige prognoser for Etiopien

Frem mod 2030 forventes Etiopiens befolkning at vokse betydeligt. Ifølge fremskrivninger vil landet nå et indbyggertal på omkring 148 millioner. Dette repræsenterer en stigning på cirka 10,7% fra 2025, hvilket indikerer en fortsat stærk befolkningstilvækst. Denne vækst kan tilskrives en kombination af høj fertilitetsrate og en relativt ung befolkning, hvor en stor del er i den reproduktive alder.

Ser vi længere frem mod 2050, forventes Etiopiens befolkning at nå omkring 205 millioner. Dette markerer en stigning på omkring 54% fra 2025. En sådan vækst vil stille betydelige krav til landets ressourcer og infrastruktur, men det kan også åbne op for økonomiske muligheder, hvis den unge befolkning kan integreres effektivt i arbejdsmarkedet. Den økonomiske vækst vil være afhængig af investeringer i uddannelse og sundhed, som kan forbedre arbejdsstyrkens produktivitet.

I anden halvdel af det 21. århundrede forventes vækstraten at aftage, men befolkningen vil fortsat stige. Ifølge FN’s prognoser kan Etiopien nå et indbyggertal på omkring 294 millioner i 2100. Denne langsommere vækst skyldes forventede fald i fertilitetsraten, som er en tendens, der ses globalt, når lande gennemgår økonomisk udvikling og urbanisering. Det er dog vigtigt at bemærke, at selv med en lavere vækstrate vil Etiopien stadig være blandt de mest folkerige lande i Afrika.

Samlet set vil Etiopiens demografiske udvikling i det 21. århundrede være præget af en betydelig befolkningstilvækst, især i de første årtier. Dette vil kræve omfattende planlægning og investeringer fra både nationale og internationale aktører for at sikre, at den voksende befolkning kan leve under bæredygtige forhold.

Etiopiens historiske befolkningsudvikling

Tidlig befolkningshistorie og antikke civilisationer

Etiopien, ofte betragtet som en af menneskehedens vugger, har en rig og kompleks befolkningshistorie, der strækker sig tusinder af år tilbage. I den tidlige periode var regionen hjemsted for nogle af de tidligste kendte menneskelige forfædre, hvilket understøttes af fund som den berømte Australopithecus afarensis, kendt som “Lucy”, der blev opdaget i Awash-dalen. Disse tidlige menneskelige tilstedeværelser indikerer, at området har været beboet i millioner af år, selvom præcise indbyggertal fra denne periode naturligvis ikke kan fastslås.

I antikken var Etiopien hjemsted for det mægtige Aksum-rige, som blomstrede fra omkring 100 e.Kr. til 940 e.Kr. Aksum var en af de store civilisationer i den antikke verden og spillede en central rolle i handelsnetværk, der strakte sig fra Romerriget til Indien. Byen Aksum, der var rigets hovedstad, var et vigtigt knudepunkt for handel og kultur. På sit højdepunkt menes Aksum at have haft en befolkning på omkring 20.000 til 50.000 indbyggere, hvilket var betydeligt for den tid.

Aksum-rigets indflydelse på befolkningsudviklingen i Etiopien var betydelig. Rigets evne til at kontrollere handel og udveksle varer som guld, elfenben og eksotiske dyr førte til en økonomisk blomstring, der tiltrak mennesker fra forskellige regioner. Denne tilstrømning af folk bidrog til en diversificering af den etniske og kulturelle sammensætning, som stadig er tydelig i Etiopien i dag.

Efter Aksum-rigets fald oplevede regionen en række politiske og sociale omvæltninger, der påvirkede befolkningsstrukturen. Migrationer og indflydelsen fra nærliggende civilisationer, såsom de islamiske kalifater, førte til yderligere kulturel og demografisk kompleksitet. Disse historiske begivenheder har lagt grundlaget for det moderne Etiopiens mangfoldige befolkningssammensætning, der består af over 80 forskellige etniske grupper.

Den tidlige befolkningshistorie og de antikke civilisationer i Etiopien har således haft en varig indvirkning på landets demografiske udvikling. De historiske rødder afspejler sig i nutidens kulturelle rigdom og etniske mangfoldighed, som fortsat præger nationens identitet.

Befolkningsvækst i det 20. århundrede

Det 20. århundrede var en periode med markant befolkningsvækst i Etiopien, præget af både udfordringer og fremskridt. I begyndelsen af århundredet, omkring 1900, var indbyggertallet anslået til at være omkring 11 millioner. Denne periode var præget af traditionelt landbrug og en relativt lav urbaniseringsgrad.

I midten af århundredet, omkring 1950, var indbyggertallet steget til cirka 18 millioner. Denne vækst skyldtes en kombination af forbedringer i landbrugsmetoder og en begyndende modernisering af samfundet. Dog var landet også påvirket af politisk ustabilitet og konflikter, som havde en betydelig indvirkning på den demografiske udvikling. Den italienske invasion i 1935 og den efterfølgende besættelse frem til 1941 skabte store humanitære udfordringer, der påvirkede befolkningens sundhed og levevilkår.

Fra 1960’erne og frem til slutningen af århundredet oplevede Etiopien en endnu hurtigere befolkningsvækst. I 1980 var indbyggertallet nået op på omkring 35 millioner. Denne periode var dog også præget af alvorlige udfordringer, herunder hungersnød og borgerkrige, som påvirkede befolkningsstrukturen og migrationen internt i landet. Den store hungersnød i midten af 1980’erne, der blev forværret af politiske beslutninger og klimatiske forhold, havde en dybtgående indvirkning på befolkningen.

Ved afslutningen af det 20. århundrede, i 2000, var indbyggertallet steget til omkring 65 millioner. Denne vækst blev understøttet af internationale bistandsprogrammer og en gradvis forbedring af sundhedsvæsnet, som bidrog til at reducere børnedødeligheden og forbedre levealderen. Samlet set var det 20. århundrede en tid med betydelige demografiske forandringer for Etiopien, hvor befolkningens størrelse og sammensætning blev påvirket af både interne og eksterne faktorer.

Demografiske ændringer efter 1970’erne

Efter 1970’erne oplevede Etiopien betydelige demografiske ændringer, der blev formet af både politiske og sociale faktorer. I 1974 blev den etiopiske kejser Haile Selassie afsat, hvilket førte til en periode med politisk ustabilitet og økonomiske udfordringer. Denne omvæltning markerede begyndelsen på Derg-regimet, en marxistisk-leninistisk militærjunta, der styrede landet indtil 1991. Under Derg-regimet blev Etiopien ramt af en række katastrofale hungersnød, hvoraf den mest kendte fandt sted i midten af 1980’erne. Disse hungersnød havde en direkte indflydelse på landets befolkningsvækst, da mange mennesker mistede livet, og mange flere blev tvunget til at migrere.

I 1970 var Etiopiens indbyggertal omkring 25 millioner. På trods af de udfordringer, landet stod overfor, fortsatte befolkningen med at vokse, omend i et langsommere tempo. I 1980 var indbyggertallet steget til cirka 33 millioner. Den økonomiske stagnation og de politiske konflikter i 1980’erne hæmmede dog yderligere vækst. Efter Derg-regimets fald i 1991 begyndte landet at stabilisere sig, hvilket banede vejen for en mere konstant befolkningsvækst. I 1990 nåede indbyggertallet omkring 48 millioner.

Den demografiske udvikling i denne periode blev også påvirket af en høj fertilitetsrate, som var blandt de højeste i verden. På trods af de vanskeligheder, som mange etiopiere stod overfor, fortsatte familier med at få mange børn, hvilket bidrog til den samlede befolkningsvækst. Samtidig begyndte der at ske en langsom urbanisering, hvor flere mennesker flyttede til byerne i jagten på bedre levevilkår og jobmuligheder. Disse faktorer kombineret med en gradvis forbedring af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet i de efterfølgende årtier har været med til at forme Etiopiens demografiske landskab, som vi kender det i dag.

Urbanisering og migration i det 21. århundrede

I det 21. århundrede har Etiopien oplevet en markant urbanisering og migration, der har haft en betydelig indflydelse på landets befolkningsudvikling. Denne periode har været præget af en stigende tendens til, at folk flytter fra landdistrikterne til byområderne i jagten på bedre økonomiske muligheder og forbedrede levevilkår. I begyndelsen af århundredet, omkring år 2000, havde Etiopien en befolkning på cirka 66 millioner mennesker, hvoraf størstedelen boede i landdistrikterne.

Urbaniseringen blev yderligere accelereret af regeringens investeringer i infrastruktur og udvikling af byområder. Byer som Addis Abeba, Dire Dawa og Mekelle har oplevet en betydelig vækst i indbyggertallet, hvilket har ført til en stigning i den urbane befolkning fra omkring 15% i år 2000 til over 20% i 2020. Denne udvikling har ikke kun ændret det demografiske landskab, men også skabt nye udfordringer i form af pres på byernes ressourcer og infrastruktur.

Migration har også spillet en væsentlig rolle i denne periode. Internt har der været en betydelig bevægelse af mennesker fra tørkeramte og konfliktfyldte områder til mere stabile regioner. Eksternt har mange etiopiere søgt muligheder i udlandet, hvilket har ført til en betydelig diaspora, der bidrager økonomisk til hjemlandet gennem pengeoverførsler.

Disse dynamikker har haft en kompleks indvirkning på Etiopiens befolkningsudvikling. Mens urbaniseringen har fremmet økonomisk vækst og modernisering, har den også skabt udfordringer med hensyn til social integration og bæredygtig byudvikling. Samtidig har migrationen, både internt og eksternt, ændret den demografiske sammensætning og påvirket de sociale strukturer i landet.

Nuværende demografiske tendenser

I de seneste årtier har Etiopien oplevet en betydelig befolkningsvækst, som har været drevet af en kombination af høj fødselsrate og faldende dødsrate. I begyndelsen af det 21. århundrede, omkring år 2000, havde landet et indbyggertal på cirka 65 millioner. Denne tal er steget markant, og i 2020 nåede det op på omkring 115 millioner. Denne vækst er et resultat af forbedringer inden for sundhedsvæsenet, hvilket har reduceret spædbørnsdødeligheden og øget den forventede levealder.

En anden vigtig demografisk tendens er den stigende urbanisering. Flere etiopiere flytter fra landdistrikterne til byerne i jagten på bedre økonomiske muligheder og levevilkår. Dette skift har ført til en hurtig vækst i byområder, især i hovedstaden Addis Abeba, som er blevet et centrum for økonomisk og kulturel aktivitet.

Desuden har Etiopien en ung befolkning, hvor en stor del er under 25 år. Denne ungdommelige demografi kan potentielt være en drivkraft for økonomisk vækst, men den udgør også en udfordring i forhold til at skabe tilstrækkelige jobmuligheder og uddannelsesfaciliteter.

Politisk stabilitet og økonomiske reformer har også spillet en rolle i befolkningsudviklingen. Regeringens investeringer i infrastruktur og uddannelse har forbedret levevilkårene, hvilket har bidraget til den fortsatte befolkningsvækst. Dog har periodiske konflikter og klimaforandringer, som tørke og oversvømmelser, også påvirket befolkningsmønstrene ved at skabe interne migrationer og påvirke landets fødevaresikkerhed.

Samlet set har disse demografiske tendenser formet Etiopiens befolkningslandskab og vil fortsat have en betydelig indflydelse på landets fremtidige udvikling.

Nyttige links til Etiopien