Grækenland indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Grækenland? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Grækenland på 9.959.112 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Grækenland, et land rigt på historie og kultur, har gennem århundreder været et knudepunkt for civilisation og handel i Middelhavsområdet. Dets befolkning har oplevet mange forandringer, både i størrelse og sammensætning, som afspejler landets økonomiske, politiske og sociale udvikling. I dag står Grækenland over for nye udfordringer og muligheder, der vil forme dets demografiske landskab i de kommende år.

Ved at dykke ned i de seneste indbyggertal, demografiske tendenser og historiske udviklinger, kan vi få en dybere forståelse af, hvordan Grækenlands befolkning har udviklet sig, og hvad fremtiden kan bringe.

Kort over Grækenland

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Grækenland

• Seneste indbyggertal for Grækenland (2025)
• Grækenlands demografi
• De største byer i Grækenland (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Grækenland
• Grækenlands historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Grækenland

Seneste indbyggertal for Grækenland (2025)

Den 1. januar 2025 blev Grækenlands indbyggertal anslået til at være 9.959.112 personer ifølge FN’s officielle estimat. Dette tal afspejler en bemærkelsesværdig udvikling i landets demografi over de seneste årtier. Fra 1990 til 2025 har Grækenland oplevet både vækst og tilbagegang i befolkningstallet, hvilket har været påvirket af en række økonomiske, sociale og politiske faktorer.

I begyndelsen af 1990’erne fortsatte Grækenland med at se en stigning i befolkningen, der nåede sit højdepunkt i 2010 med 11.121.452 indbyggere. Denne periode var præget af økonomisk vækst og en relativ stabilitet, som tiltrak både indvandrere og fastholdt en højere fødselsrate. Men efter 2010 begyndte befolkningstallet at falde, hvilket kan tilskrives den økonomiske krise, der ramte landet hårdt. Krisen førte til en betydelig udvandring af unge grækere, der søgte bedre jobmuligheder i udlandet, samt et fald i fødselsraten.

Fra 2010 til 2025 er der sket et fald på omkring 10,5% i befolkningstallet. Dette fald er især markant fra 2015, hvor befolkningen var på 10.858.048, til 2025, hvor det nævnte tal på 9.959.112 blev registreret. Det er et fald på næsten 9% over ti år. Denne tilbagegang kan også ses som en del af en bredere europæisk tendens, hvor mange lande oplever en aldrende befolkning og lavere fødselsrater.

Sammenlignet med midten af det 20. århundrede, hvor befolkningen steg støt fra 7.620.258 i 1950 til over 10 millioner i 1985, står Grækenland nu over for udfordringer med at opretholde en stabil befolkningsvækst. De demografiske ændringer i de seneste årtier understreger behovet for strategier, der kan tiltrække og fastholde befolkningen, samt sikre en bæredygtig udvikling i fremtiden.

Udvikling i befolkningstal i Grækenland (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Grækenlands demografi

Aldersfordeling og befolkningens aldring

Grækenlands demografiske landskab er præget af en markant aldring af befolkningen, hvilket er en tendens, der ses i mange europæiske lande. I de seneste årtier har der været en betydelig stigning i andelen af ældre borgere, hvilket har resulteret i en ændret aldersfordeling. Ifølge de seneste data udgør personer over 65 år nu omkring 22% af den samlede befolkning. Denne udvikling skyldes en kombination af længere levetid og faldende fødselsrater.

Den gennemsnitlige levealder i Grækenland er steget, hvilket kan tilskrives forbedringer inden for sundhedssektoren og en generel stigning i levestandarden. Samtidig har landet oplevet en vedvarende lav fertilitetsrate, som i øjeblikket ligger under det niveau, der er nødvendigt for at opretholde befolkningsstørrelsen på lang sigt. Denne kombination af faktorer har ført til en aldrende befolkning, hvor antallet af ældre stiger i forhold til antallet af unge.

Aldringen af befolkningen har vidtrækkende konsekvenser for Grækenlands økonomi og sociale strukturer. En større andel af ældre betyder øgede udgifter til pensioner og sundhedspleje, hvilket lægger pres på de offentlige finanser. Derudover kan en mindre arbejdsstyrke hæmme økonomisk vækst og innovation, da færre unge er tilgængelige til at drive økonomien fremad.

For at imødegå disse udfordringer har Grækenland behov for at implementere politikker, der kan stimulere fødselsraten og tiltrække unge arbejdere, enten gennem immigration eller ved at skabe bedre muligheder for de unge, der allerede bor i landet. Samtidig er der behov for at tilpasse pensions- og sundhedssystemerne for at sikre bæredygtighed i fremtiden. Disse tiltag er afgørende for at opretholde en balanceret befolkningssammensætning og sikre en stabil økonomisk fremtid.

Etniske grupper og kulturel diversitet

Grækenland er kendt for sin rige kulturelle arv og mangfoldige etniske sammensætning. Den overvejende del af befolkningen, omkring 91%, identificerer sig som grækere, hvilket afspejler landets stærke nationale identitet og kulturelle sammenhængskraft. Denne homogene gruppe har dybe rødder i den græske historie og kultur, som fortsat spiller en central rolle i landets sociale og politiske liv.

Udover den græske majoritet findes der flere etniske minoriteter, som bidrager til landets kulturelle diversitet. Blandt de mest fremtrædende er albanere, der udgør den største minoritetsgruppe. De er primært bosat i de nordlige regioner og har historisk set haft en betydelig indflydelse på den lokale kultur og økonomi. Derudover findes der mindre grupper af makedonere, tyrkere, romaer og bulgarere, som hver især bringer unikke traditioner og sprog til det græske samfund.

Den kulturelle diversitet i Grækenland er også påvirket af nyere immigrationsbølger, især fra Mellemøsten og Afrika. Disse grupper har søgt tilflugt i landet på grund af politiske og økonomiske kriser i deres hjemlande. Denne tilstrømning har medført en øget multikulturalisme, især i større byer som Athen og Thessaloniki, hvor man kan opleve en blanding af forskellige kulturelle udtryk og kulinariske traditioner.

Grækenlands etniske og kulturelle sammensætning har en direkte indflydelse på landets sociale dynamik og politiske diskussioner. Spørgsmål om integration, kulturel bevarelse og national identitet er ofte i fokus i den offentlige debat. Denne diversitet beriger det græske samfund, men stiller også krav til politiske løsninger, der kan sikre en harmonisk sameksistens mellem de forskellige grupper.

Urbanisering og bosætningsmønstre

Grækenland har gennemgået en betydelig urbanisering i de seneste årtier, hvilket har haft en markant indflydelse på landets demografiske landskab. I dag bor over 75% af befolkningen i byområder, hvilket er en stigning fra tidligere årtier, hvor en større del af befolkningen boede i landdistrikter. Denne urbanisering er primært drevet af søgen efter bedre beskæftigelsesmuligheder, uddannelse og adgang til sundhedsydelser, som byerne i højere grad kan tilbyde.

Athen, som er Grækenlands hovedstad og største by, er centrum for denne urbanisering. Byen huser en betydelig del af landets befolkning og fungerer som et økonomisk og kulturelt knudepunkt. Thessaloniki, den næststørste by, spiller også en vigtig rolle som et regionalt centrum i det nordlige Grækenland. Disse byer tiltrækker mange unge mennesker, hvilket resulterer i en koncentration af den yngre befolkning i byområderne.

Den stigende urbanisering har også ført til affolkning af nogle landdistrikter, hvor især de yngre generationer flytter til byerne, mens de ældre generationer bliver tilbage. Dette skaber en ubalance i befolkningssammensætningen i landdistrikterne, hvor der ofte er en højere andel af ældre indbyggere. Konsekvenserne af denne udvikling er blandt andet en aldrende befolkning i de mindre befolkede områder, hvilket kan udfordre den lokale økonomi og infrastrukturen.

Urbaniseringen i Grækenland har således en dyb indvirkning på landets demografi, hvor byerne vokser og landdistrikterne skrumper. Dette mønster afspejler en global tendens, men har unikke implikationer for Grækenland, da det påvirker alt fra økonomisk udvikling til kulturelle dynamikker i både by- og landområder.

Fertilitetsrate og fødselsmønstre

Grækenland står over for en markant udfordring i forhold til sin fertilitetsrate, som i de seneste årtier har været blandt de laveste i Europa. I 2023 var fertilitetsraten cirka 1,3 børn per kvinde, hvilket er betydeligt under den nødvendige erstatningsrate på 2,1 børn per kvinde, der kræves for at opretholde en stabil befolkning uden indvandring. Denne lave fertilitetsrate er et resultat af flere faktorer, herunder økonomisk usikkerhed, ændringer i sociale normer og en stigende alder for førstegangsfødende.

Økonomisk set har Grækenland oplevet en langvarig krise, der har påvirket familiernes beslutninger om at få børn. Mange unge par udsætter at stifte familie på grund af arbejdsløshed og usikre økonomiske forhold. Samtidig har der været en kulturel skift, hvor flere kvinder prioriterer uddannelse og karriere før moderskab, hvilket ofte fører til, at de får børn senere i livet. Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende kvinder i Grækenland er nu omkring 31 år, en stigning fra tidligere årtier.

Disse fødselsmønstre har betydelige konsekvenser for landets befolkningssammensætning. En aldrende befolkning med færre unge til at støtte de ældre generationer kan føre til økonomiske og sociale udfordringer. Der er en stigende afhængighedsratio, hvor færre i den arbejdsdygtige alder skal forsørge et stigende antal pensionister. Dette lægger pres på velfærdssystemet og kan kræve politiske tiltag for at tiltrække indvandrere eller fremme højere fødselsrater gennem incitamenter og støtte til familier.

Samlet set er Grækenlands lave fertilitetsrate og de tilhørende fødselsmønstre centrale elementer i landets demografiske udfordringer, som kræver opmærksomhed fra både politikere og samfundet som helhed.

Migration og dens indflydelse på befolkningen

Migration har spillet en betydelig rolle i Grækenlands demografiske udvikling gennem de seneste årtier. Landet har oplevet både ind- og udvandring, hvilket har påvirket befolkningens størrelse og sammensætning. I de seneste år har Grækenland været et centralt transitland for migranter og flygtninge, især fra Mellemøsten og Afrika, der søger at komme ind i Europa. Denne tilstrømning har medført en stigning i antallet af indbyggere med udenlandsk oprindelse, hvilket har diversificeret den nationale demografiske profil.

I begyndelsen af 2000’erne oplevede Grækenland en betydelig indvandring fra Balkanlandene, især Albanien, hvilket medførte en stigning i arbejdsstyrken og en ændring i den etniske sammensætning. Disse migranter har ofte taget arbejde i sektorer som landbrug, byggeri og service, hvilket har været afgørende for økonomien. Samtidig har økonomiske kriser, især den finansielle krise i 2008, ført til en udvandring af græske statsborgere, der søger bedre jobmuligheder i andre EU-lande. Denne udvandring har resulteret i en hjerneflugt, hvor mange unge og veluddannede grækere forlader landet, hvilket påvirker den nationale arbejdsstyrke og aldersfordeling.

Den demografiske indvirkning af migration er kompleks. På den ene side har tilstrømningen af migranter bidraget til at modvirke den aldrende befolkning ved at tilføre yngre aldersgrupper. På den anden side har udvandringen af unge grækere forstærket udfordringerne med en aldrende befolkning, hvilket lægger pres på de sociale velfærdssystemer. Samlet set betyder migration, at Grækenland står over for en række demografiske udfordringer, men også muligheder for at revitalisere sin befolkning og økonomi gennem diversitet og integration.

Læs mere:
Demographics of Greece
City Population – Greece

Befolkningspyramiden for Grækenland er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Grækenland (per indbyggertal)

1. Athen: 3.155.318 indbyggere

Athen, med et indbyggertal på 3.155.318 pr. 1. januar 2025, står som Grækenlands største by og er en pulserende metropol, der kombinerer en rig historie med moderne dynamik. Byen er ikke blot landets politiske og økonomiske centrum, men også et kulturelt fyrtårn, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Athen er kendt for sine ikoniske antikke monumenter, såsom Akropolis, der vidner om dens betydningsfulde rolle i den vestlige civilisations vugge.

Økonomisk set er Athen en drivkraft i Grækenland, med en diversificeret økonomi, der spænder fra turisme til finans og teknologi. Byens infrastruktur er veludviklet, med et omfattende netværk af metro, busser og sporvogne, der letter daglig pendling for dens indbyggere. Migration har også spillet en væsentlig rolle i Athens udvikling, idet byen har tiltrukket både internationale og nationale migranter, hvilket har beriget dens kulturelle landskab og skabt en kosmopolitisk atmosfære.

Kulturelt er Athen en smeltedigel, hvor tradition møder innovation. Byen er hjemsted for en blomstrende kunstscene, med et væld af museer, gallerier og teatre, der tilbyder et bredt spektrum af oplevelser. Sammenlignet med andre store byer i Grækenland, såsom Thessaloniki og Patras, adskiller Athen sig ved sin større internationale tilstedeværelse og indflydelse, både historisk og i nutiden. Dens evne til at bevare sin unikke karakter, samtidig med at den tilpasser sig moderne krav, gør Athen til en enestående by i det græske landskab.

Læs mere om Athens indbyggertal.

2. Thessaloniki: 815.472 indbyggere

Thessaloniki, med et indbyggertal på 815.472 pr. 1. januar 2025, er en by, der emmer af historie og moderne dynamik. Som Grækenlands næststørste by er Thessaloniki kendt for sin unikke blanding af kulturelle påvirkninger, der strækker sig fra det byzantinske til det osmanniske rige. Byens strategiske placering ved Thermaikos-bugten har gjort den til en vigtig havneby, hvilket styrker dens økonomiske betydning og tiltrækker både nationale og internationale investeringer.

Thessaloniki adskiller sig fra andre store byer i Grækenland ved sin ungdommelige energi, delvis drevet af det store antal studerende fra Aristoteles Universitet, som er et af de største universiteter i landet. Denne akademiske tilstedeværelse bidrager til en levende kulturscene, hvor kunst, musik og teater blomstrer. Byens infrastruktur er i konstant udvikling med projekter som den nye metro, der er designet til at forbedre transportmulighederne og lette den daglige pendling.

Migration har også spillet en væsentlig rolle i Thessalonikis udvikling. Byen har historisk set været et knudepunkt for forskellige etniske grupper, hvilket har skabt en kosmopolitisk atmosfære, der afspejles i dens mangfoldige køkken og kulturelle arrangementer. Denne mangfoldighed er med til at gøre Thessaloniki til en by, der både værner om sin rige fortid og omfavner fremtidens muligheder.

Fremtidige prognoser for Grækenland

Grækenlands befolkningsudvikling frem mod 2030 og 2050 viser en tydelig nedadgående tendens. Ifølge fremskrivninger fra FN forventes indbyggertallet at falde til omkring 9,7 millioner i 2030. Dette repræsenterer en reduktion på cirka 2,6% i forhold til 2025. Denne nedgang kan tilskrives en kombination af lave fødselsrater og en aldrende befolkning, hvilket er en tendens, der ses i mange europæiske lande.

Når vi ser længere frem mod 2050, bliver denne udvikling endnu mere markant. Prognoserne indikerer, at befolkningen vil falde yderligere til omkring 8,9 millioner, hvilket svarer til et fald på omkring 10,7% fra 2025-niveauet. Denne betydelige reduktion i indbyggertallet kan have vidtrækkende konsekvenser for landets økonomi og sociale strukturer, især når man tager i betragtning, at en større andel af befolkningen vil være over 65 år.

I anden halvdel af det 21. århundrede forventes den nedadgående trend at fortsætte. Mod 2100 er det estimeret, at Grækenlands befolkning kan falde til omkring 7,2 millioner. Dette ville betyde en samlet reduktion på omkring 27,7% fra 2025. Denne udvikling vil sandsynligvis medføre udfordringer i forhold til arbejdsstyrken, da en mindre aktiv befolkning skal understøtte en større andel af ældre borgere. Det kan også påvirke landets økonomiske vækst og velfærdssystemer betydeligt.

For at imødegå disse udfordringer kan Grækenland blive nødt til at overveje politikker, der fremmer fødselsraterne eller tiltrækker indvandring for at opretholde en bæredygtig befolkningsstruktur. Samtidig kan der være behov for at tilpasse pensions- og sundhedssystemerne til en aldrende befolkning. Disse demografiske ændringer vil kræve strategisk planlægning og politisk vilje for at sikre landets fremtidige stabilitet og velstand.

Grækenlands historiske befolkningsudvikling

Antikken og den klassiske periode

I antikken og den klassiske periode, der strakte sig fra omkring 800 f.Kr. til 323 f.Kr., var Grækenland en mosaik af bystater, hver med sin egen unikke kultur og politiske struktur. Denne periode var præget af betydelige befolkningsmæssige ændringer, der blev påvirket af både interne og eksterne faktorer.

I begyndelsen af denne æra var Grækenlands indbyggertal relativt beskedent, men det voksede støt som følge af forbedringer i landbrugsteknikker og øget handel. Byer som Athen og Sparta blev centrale magtcentre, og deres befolkninger voksede markant. Athen, for eksempel, havde i sin storhedstid i det 5. århundrede f.Kr. en befolkning på omkring 250.000, hvilket inkluderede både borgere, metoikere (fremmede) og slaver.

Den klassiske periode var også kendetegnet ved krige og konflikter, såsom de persiske krige og den peloponnesiske krig, som havde betydelige demografiske konsekvenser. Krigene førte til tab af liv og forårsagede migrationer, der ændrede befolkningsstrukturen i regionen. Desuden spillede kolonisering en vigtig rolle i denne periode, hvor græske bystater etablerede kolonier rundt om Middelhavet og Sortehavet, hvilket spredte den græske kultur og befolkning over et større område.

Denne periode afsluttedes med Alexander den Stores erobringer, som yderligere påvirkede befolkningsudviklingen ved at integrere græske elementer i de erobrede områder og omvendt. Den klassiske periode lagde grundlaget for mange af de kulturelle og politiske strukturer, der fortsat påvirker Grækenland i dag, og den demografiske udvikling i denne tid var afgørende for landets senere historie.

Middelalderen og det Byzantinske Rige

I middelalderen var Grækenland en del af det Byzantinske Rige, som strakte sig over store dele af det østlige Middelhavsområde. Denne periode, der strakte sig fra omkring det 4. århundrede til det 15. århundrede, var præget af både kulturel blomstring og politisk ustabilitet. Det Byzantinske Rige fungerede som en bastion for kristendommen og græsk kultur, hvilket havde en betydelig indflydelse på befolkningens sammensætning og udvikling.

Indbyggertallet i denne periode var påvirket af flere faktorer, herunder krige, epidemier og økonomiske forhold. I det 6. århundrede blev riget ramt af Den Justinianske Pest, som reducerede befolkningen drastisk. Det anslås, at denne pest alene kan have reduceret indbyggertallet i riget med op til 25-50%, hvilket også påvirkede Grækenland markant.

På trods af disse udfordringer oplevede Grækenland en vis stabilitet i de efterfølgende århundreder, især i de områder, der var tættere integreret i det byzantinske administrative system. Byer som Konstantinopel (nu Istanbul) trak mange mennesker til sig, hvilket skabte en urbaniseringstendens, der også påvirkede de græske områder. I det 10. og 11. århundrede oplevede riget en genopblomstring, hvor både økonomi og befolkningstal begyndte at stige igen.

Det Byzantinske Riges fald i 1453 markerede afslutningen på denne æra, men de mange århundreders byzantinsk indflydelse havde allerede sat sit præg på Grækenlands demografi. De kulturelle og religiøse traditioner, der blev etableret i denne periode, fortsatte med at forme befolkningens identitet længe efter rigets fald.

Osmannisk herredømme og befolkningsændringer

Grækenlands historie under det osmanniske herredømme, der strakte sig fra det 15. århundrede til begyndelsen af det 19. århundrede, var en periode præget af betydelige befolkningsændringer. Osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 markerede begyndelsen på en ny æra, hvor store dele af det nuværende Grækenland blev integreret i det osmanniske rige. Denne periode medførte både demografiske og kulturelle transformationer, der satte varige spor i landets udvikling.

Under osmannisk kontrol oplevede Grækenland en række befolkningsmæssige udfordringer. Mange grækere blev tvunget til at migrere til andre områder, enten for at undgå religiøs og økonomisk undertrykkelse eller som følge af krige og konflikter. Samtidig blev der indført en række skatter og administrative ændringer, der påvirkede den lokale befolkning. Osmannerne gennemførte også en politik med at flytte befolkningsgrupper rundt i riget, hvilket betød, at nogle græske områder oplevede en tilstrømning af folk fra andre dele af imperiet.

I denne periode var der ikke præcise folketællinger, men det anslås, at Grækenlands indbyggertal i det 16. århundrede lå på omkring 1-1,5 millioner. Dette tal forblev relativt stabilt gennem de følgende århundreder, selvom der var regionale forskelle. Nogle områder, især de mere isolerede bjergregioner, bevarede en højere grad af autonomi og oplevede mindre direkte osmannisk indflydelse, hvilket kunne have bidraget til en mere stabil befolkningsudvikling der.

Det osmanniske herredømme sluttede med den græske uafhængighedskrig, der begyndte i 1821. Denne konflikt og den efterfølgende etablering af den moderne græske stat førte til betydelige demografiske ændringer, herunder en stigning i indbyggertallet som følge af tilbagevenden af grækere fra diasporaen og en ny bølge af befolkningsvækst. Den osmanniske periode efterlod dog en varig arv i form af kulturel og etnisk diversitet, som fortsat præger Grækenland den dag i dag.

Befrielsen og det moderne Grækenland

Perioden efter Grækenlands befrielse fra det osmanniske rige i 1821 markerede begyndelsen på en ny æra for landet. Den græske uafhængighedskrig, der varede indtil 1829, førte til etableringen af en selvstændig græsk stat. I de første årtier efter befrielsen var indbyggertallet relativt lavt, med omkring 750.000 mennesker i 1830. Denne periode var præget af en betydelig genopbygning og stabilisering, hvor den nye stat skulle konsolidere sine grænser og institutioner.

I løbet af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede oplevede Grækenland en række territoriale udvidelser, der øgede landets areal og befolkning. Annekteringen af Thessalien i 1881 og senere Makedonien, Epirus, og Kreta efter Balkankrigene i 1912-1913 bidrog væsentligt til befolkningsvæksten. Indbyggertallet steg til omkring 2,6 millioner i 1907, hvilket afspejlede både de territoriale udvidelser og en naturlig befolkningsvækst.

Den græske befolkningsudvikling blev også påvirket af de store folkevandringer i det 20. århundrede, især efter den græsk-tyrkiske krig i 1922. Lausanne-traktaten i 1923 resulterede i en befolkningsudveksling mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor omkring 1,5 millioner grækere blev tvunget til at forlade Tyrkiet og bosætte sig i Grækenland, mens cirka 500.000 muslimer blev flyttet til Tyrkiet. Denne massive befolkningsforøgelse skabte udfordringer for den græske stat, men det førte også til en kulturel og økonomisk revitalisering.

I det 20. århundredes anden halvdel fortsatte Grækenland med at udvikle sig som en moderne stat. Efter Anden Verdenskrig og den efterfølgende borgerkrig oplevede landet en periode med økonomisk vækst og urbanisering, hvilket yderligere påvirkede befolkningsstrukturen. Indbyggertallet nåede omkring 8,4 millioner i 1951 og fortsatte med at stige i takt med forbedringer i sundhedsvæsenet og levestandarden.

Sammenfattende har perioden efter befrielsen været kendetegnet ved en dynamisk befolkningsudvikling, præget af territoriale ændringer, migration og økonomisk transformation, som har formet det moderne Grækenland.

20. og 21. århundredes demografiske tendenser

I begyndelsen af det 20. århundrede oplevede Grækenland betydelige demografiske ændringer, der blev påvirket af både interne og eksterne faktorer. Efter Balkankrigene og Første Verdenskrig steg landets indbyggertal markant som følge af territoriale udvidelser og den efterfølgende befolkningsudveksling med Tyrkiet i 1923. Denne udveksling bragte omkring 1,5 millioner grækere til landet, mens cirka 500.000 muslimer forlod Grækenland. Dette skabte en pludselig stigning i befolkningen og ændrede den demografiske sammensætning betydeligt.

Under Anden Verdenskrig og den efterfølgende græske borgerkrig oplevede landet en stagnation i befolkningsvæksten. Krigene medførte betydelige tab og en økonomisk krise, der påvirkede fødselsraterne negativt. I 1950’erne og 1960’erne oplevede Grækenland dog en periode med økonomisk vækst, hvilket førte til en stigning i indbyggertallet. I 1961 blev befolkningen opgjort til omkring 8,4 millioner.

I de sidste årtier af det 20. århundrede begyndte urbaniseringen at tage fart, og mange grækere flyttede fra landdistrikterne til byerne i jagten på bedre jobmuligheder. Denne tendens fortsatte ind i det 21. århundrede, hvor især Athen og Thessaloniki oplevede en betydelig vækst. I 2001 nåede Grækenlands befolkning cirka 10,9 millioner.

Ind i det 21. århundrede har Grækenland stået over for nye udfordringer. Den økonomiske krise, der begyndte i 2008, førte til en stigning i emigrationen, især blandt unge, hvilket har påvirket fødselsraterne negativt. I 2020 blev befolkningen anslået til omkring 10,4 millioner, hvilket indikerer en let nedgang fra tidligere år. Disse tendenser viser, hvordan økonomiske og politiske begivenheder fortsat spiller en central rolle i landets demografiske udvikling.

Nyttige links til Grækenland