Kinas hovedstad: Beijing

Hvad hedder hovedstaden i Kina? Beijing er hovedstaden i Kina og ligger i den nordlige del af Kina. Beijing har 22.596.455 indbyggere i 2025, ifølge officielle estimater fra FN.

Beijing (også kendte om Peking) er en by, der pulserer med liv og historie, og som står som et symbol på Kinas rige kulturarv og moderne udvikling. Som landets politiske og kulturelle centrum har Beijing en unik position, der gør den til et fascinerende emne for både besøgende og dem, der ønsker at forstå Kinas rolle i verden.

Byen er kendt for sin imponerende arkitektur, fra de gamle kejserlige paladser til de moderne skyskrabere, der pryder dens skyline. Med en befolkning, der konstant vokser, er Beijing en smeltedigel af tradition og innovation, hvor fortid og nutid mødes i en dynamisk symfoni. Fra de travle markeder til de stille templer tilbyder Beijing et væld af oplevelser, der afspejler både dens historiske betydning og dens fremtidige potentiale.

Her ligger Beijing

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder de komplette databaser her: population.un.org/wup

Om Beijing

• Beijing som hovedstad
• Seneste indbyggertal for Beijing (2025)
• Geografi og bystruktur
• Kultur og livsstil
• Økonomi og erhvervsliv
• De vigtigste seværdigheder i Beijing
• Det lokale køkken
• Vigtige årlige begivenheder
• Historie
• Nyttige links til Beijing

Beijing som hovedstad

Beijing har i århundreder været Kinas politiske og kulturelle centrum. Som hovedstad er byen ikke blot et administrativt knudepunkt, men også et symbol på Kinas rige historie og moderne ambitioner. Byen har tjent som hovedstad for flere dynastier, herunder Ming- og Qing-dynastierne, og har dermed spillet en central rolle i landets udvikling. I dag er Beijing hjemsted for Kinas regering og mange af de vigtigste nationale institutioner, herunder Folkets Store Hal og Zhongnanhai, som er den kinesiske regerings hovedkvarter.

Beijing er også en by, der konstant udvikler sig, og som afspejler Kinas hurtige modernisering. Med en blanding af historiske monumenter og moderne arkitektur, såsom Den Forbudte By og det ikoniske CCTV-hovedkvarter, viser Beijing sin evne til at bevare traditioner, mens den omfavner fremtiden. Byens status som hovedstad gør den til et naturligt centrum for både indenrigs- og udenrigspolitik, hvilket understreger dens betydning på den globale scene.

Seneste indbyggertal for Beijing (2025)

I 2025 har Beijing nået et imponerende indbyggertal på 22.596.455 personer, hvilket afspejler en bemærkelsesværdig vækst over de seneste årtier. Siden midten af det 20. århundrede har byen gennemgået en dramatisk transformation fra en relativt beskeden storby til en af verdens mest folkerige metropoler. I 1950 boede der omkring 1,67 millioner mennesker i Beijing, men allerede i 1960 var dette tal mere end fordoblet til næsten 3,9 millioner. Denne tidlige vækstperiode blev drevet af Kinas industrialisering og urbanisering, som trak mange mennesker fra landdistrikterne til byerne.

I de følgende årtier fortsatte befolkningstallet med at stige, men det var især fra 1990’erne og frem, at væksten tog fart. I 1990 boede der cirka 6,8 millioner mennesker i Beijing, men i løbet af de næste 15 år steg indbyggertallet med over 90 %, hvilket bragte det op på næsten 13 millioner i 2005. Denne periode var præget af Kinas økonomiske åbning og hurtige udvikling, som gjorde Beijing til et centralt knudepunkt for både nationale og internationale virksomheder.

Fra 2010 til 2020 oplevede Beijing en fortsat, men lidt mere moderat vækst, med en stigning fra omkring 16,4 millioner til 20,5 millioner indbyggere. Denne vækst blev understøttet af byens status som politisk og kulturelt centrum i Kina, hvilket tiltrak både arbejdskraft og investeringer. I 2025 har befolkningstallet nået sit nuværende niveau, hvilket vidner om byens vedvarende tiltrækningskraft og betydning som en global metropol. Den demografiske udvikling i Beijing er et spejl på Kinas bredere økonomiske og sociale transformation, hvor urbaniseringen fortsætter med at forme landets fremtid.

Læs mere om hele Kinas indbyggertal og om Beijings indbyggertal.

Udvikling i befolkningstal i Beijing (1950–2025)

År	Indbyggertal i Beijing (metropolområde)
2025	22.596.455
2020	20.462.610
2015	18.421.198
2010	16.441.252
2005	12.991.292
2000	10.285.091
1995	8.355.147
1990	6.787.737
1985	6.017.488
1980	5.366.372
1975	4.827.973
1970	4.426.045
1965	4.582.017
1960	3.900.441
1955	2.364.625
1950	1.671.365

Kilde: FN’s World Urbanisation Prospects 2018 – File 12: Cities Over 300K

Geografi og bystruktur

Beijing er beliggende i den nordlige del af Kina og fungerer som en af landets mest betydningsfulde byer både politisk og kulturelt. Byen er omgivet af bjerge mod nord, vest og nordøst, hvilket giver den en naturlig beskyttelse og en strategisk fordel. Mod syd og øst strækker det store nordkinesiske slette sig, hvilket gør området ideelt til landbrug og beboelse.

Byens struktur er en fascinerende kombination af tradition og modernitet. I centrum ligger Den Forbudte By, et historisk paladsområde, der vidner om Kinas kejserlige fortid. Rundt om dette historiske hjerte breder byen sig ud i koncentriske ringveje, der minder om århundredgamle bymure. Disse ringveje er vigtige trafikårer, der forbinder forskellige distrikter og letter transporten i den travle metropol.

Beijing er opdelt i 16 distrikter, hver med sin egen unikke karakter og funktion. Dongcheng og Xicheng er kendt for deres historiske og kulturelle betydning, mens Chaoyang og Haidian er moderne knudepunkter for erhvervsliv og teknologi. Denne opdeling afspejler byens evne til at bevare sin rige historie samtidig med, at den omfavner fremtiden. Den velplanlagte infrastruktur og de mange grønne områder, såsom parker og søer, bidrager til en harmonisk balance mellem urban udvikling og natur.

Kultur og livsstil

Beijing er en by, hvor tradition og modernitet smelter sammen i en fascinerende symbiose. Som Kinas hovedstad er den et kulturelt centrum, der byder på en rig historie og en levende nutid. Byens kultur er dybt forankret i kinesisk tradition, men den er også åben for globale påvirkninger, hvilket skaber en dynamisk og varieret livsstil.

Den traditionelle kinesiske kultur er tydelig i Beijings mange templer, paladser og historiske kvarterer. Hutongerne, de smalle gyder, der snor sig gennem byen, giver et indblik i det gamle Beijing og er hjemsted for mange lokale, der lever et liv præget af fællesskab og nærhed. Her kan man opleve de traditionelle teceremonier og se ældre beboere spille mahjong eller kinesisk skak i skyggen af gamle træer.

Samtidig er Beijing en moderne metropol med en pulserende kunstscene. Byens mange gallerier og kunstcentre, som 798 Art District, viser både kinesisk samtidskunst og internationale værker. Beijing er også kendt for sit teaterliv, hvor både klassisk kinesisk opera og moderne teaterstykker tiltrækker publikum fra hele verden.

Livsstilen i Beijing er lige så varieret som dens kultur. Byens indbyggere nyder en bred vifte af fritidsaktiviteter, fra tai chi i parkerne ved daggry til moderne fitnesscentre og yogastudier. Shopping er en populær aktivitet, med alt fra luksusbutikker i Sanlitun til traditionelle markeder som Panjiayuan, hvor man kan finde antikviteter og håndværk.

Beijings gastronomiske scene afspejler også denne kulturelle mangfoldighed. Udover det lokale køkken, som byder på delikatesser som Pekingand og dumplings, kan man finde restauranter, der serverer retter fra hele verden. Denne kulinariske diversitet er en del af byens charme og tiltrækker både lokale og besøgende.

I Beijing lever fortid og nutid side om side, og det er denne unikke blanding, der gør byens kultur og livsstil så fascinerende og indbydende for dem, der ønsker at opleve Kinas rige arv i en moderne kontekst.

Økonomi og erhvervsliv

Beijing er ikke blot Kinas politiske centrum, men også en økonomisk motor med en dynamisk og diversificeret erhvervsstruktur. Byen er hjemsted for en række af verdens største virksomheder og finansielle institutioner, hvilket gør den til en central aktør i både nationale og internationale økonomiske anliggender. Med en økonomi, der er stærkt præget af både traditionelle industrier og moderne teknologier, fungerer Beijing som et knudepunkt for innovation og vækst.

Finanssektoren spiller en afgørende rolle i Beijings økonomi. Byen huser hovedkvartererne for flere af Kinas største banker og forsikringsselskaber, herunder Bank of China og China Life Insurance. Disse institutioner bidrager væsentligt til den økonomiske stabilitet og udvikling, både lokalt og globalt. Derudover er Beijing en vigtig aktør inden for venturekapital og private equity, hvilket fremmer opstart og udvikling af nye virksomheder.

Teknologi og innovation er også centrale elementer i Beijings erhvervsliv. Zhongguancun, ofte omtalt som Kinas Silicon Valley, er et teknologisk og videnskabeligt centrum, der tiltrækker både nationale og internationale tech-giganter. Her blomstrer startups og etablerede virksomheder side om side, hvilket skaber et miljø præget af kreativitet og fremskridt. Dette område er kendt for at være en rugekasse for nye ideer og teknologier, der senere kan få global indflydelse.

Industriel produktion og fremstilling er stadig vigtige sektorer, selvom de har gennemgået en betydelig transformation mod mere avancerede og bæredygtige metoder. Beijing har investeret i grøn teknologi og bæredygtig udvikling, hvilket afspejles i byens bestræbelser på at reducere forurening og fremme miljøvenlige initiativer.

Turisme spiller også en betydelig rolle i byens økonomi. Med en rig kulturarv og mange historiske seværdigheder tiltrækker Beijing millioner af besøgende hvert år, hvilket skaber indtægter og beskæftigelse i sektorer som hotel- og restaurationsbranchen.

Samlet set er Beijings økonomi en kompleks og dynamisk struktur, der kombinerer traditionelle industrier med moderne innovationer. Byens evne til at tilpasse sig og vokse i takt med globale økonomiske trends sikrer dens status som en af verdens førende økonomiske centre.

Læs mere om Kinas økonomi:
Economy of China

De vigtigste seværdigheder i Beijing

Beijing er rig på historiske og kulturelle seværdigheder, der tiltrækker millioner af besøgende hvert år. En af de mest ikoniske attraktioner er Den Kinesiske Mur, der strækker sig over bjergene nord for byen. Denne imponerende struktur, der blev bygget for at beskytte mod invasioner, er et symbol på Kinas rige historie og ingeniørkunst. Besøgende kan opleve forskellige sektioner af muren, såsom Badaling og Mutianyu, som begge tilbyder spektakulære udsigter og en dyb forståelse af murens betydning.

En anden uundgåelig destination er Den Forbudte By, der i århundreder fungerede som kejserpalads. Dette enorme kompleks af paladser og gårde giver et indblik i det kejserlige liv og Kinas dynastiske historie. Med sine rigt dekorerede sale og velbevarede artefakter er det et must-see for enhver historieinteresseret.

Himmeltemplet, en arkitektonisk perle fra Ming-dynastiet, er endnu en vigtig seværdighed. Templet blev brugt af kejsere til at bede for en god høst og er kendt for sin unikke cirkulære struktur og smukke haver. Det er et fredfyldt sted, der inviterer til refleksion og beundring af traditionel kinesisk arkitektur.

Som et moderne kulturelt centrum byder Beijing også på det futuristiske Nationalstadion, kendt som Fuglereden. Dette arkitektoniske vidunder blev bygget til de Olympiske Lege i 2008 og er et symbol på Kinas moderne fremskridt og innovation. Stadionet er et populært sted for både sportsbegivenheder og koncerter.

Endelig er Sommerpaladset, med sine smukke søer og haver, et perfekt sted at slappe af og nyde naturen. Det var engang et tilflugtssted for kejserne i de varme sommermåneder og er nu et fredfyldt område, hvor man kan nyde en bådtur eller en afslappet gåtur langs de maleriske stier. Disse seværdigheder gør Beijing til en by, hvor fortid og nutid smelter sammen i en fascinerende mosaik.

Det lokale køkken

Beijings kulinariske landskab er en fascinerende blanding af tradition og innovation, der afspejler byens rige historie og kulturelle diversitet. En af de mest ikoniske retter, der ofte forbindes med denne hovedstad, er Peking-and. Denne delikatesse, der stammer fra det kejserlige køkken, er kendt for sin sprøde hud og saftige kød, serveret med tynde pandekager, hoisinsauce og friske grøntsager.

Ud over den berømte and byder Beijing på en række andre lækre retter. Jiaozi, eller dumplings, er en populær spise, især under festlige lejligheder. Disse små dejpakker kan være fyldt med alt fra svinekød og kål til rejer og ingefær, og de serveres ofte med en syrlig sojasauce.

En anden favorit blandt lokale og besøgende er zhajiangmian, en nudelret med en tyk, smagfuld sauce lavet af fermenteret sojabønnepasta, ofte toppet med friske grøntsager og hakket kød. Denne ret er et perfekt eksempel på, hvordan enkle ingredienser kan kombineres for at skabe en dyb og kompleks smagsoplevelse.

Gadeboder og små spisesteder tilbyder også et væld af snacks og hurtige måltider. Jianbing, en slags kinesisk pandekage fyldt med æg, grøntsager og sprøde elementer, er en populær morgenmad blandt beboerne. For dem med en sød tand er tanghulu, kandiserede frugter på spyd, en uundgåelig fristelse.

Det lokale køkken i Beijing er en rejse gennem smag og traditioner, der giver et indblik i byens sjæl og dens folks livsstil. Uanset om man nyder et måltid på en fin restaurant eller snupper en hurtig bid fra en gadebod, er maden en central del af oplevelsen i denne dynamiske hovedstad.

Læs mere:
Chinese cuisine

Vigtige årlige begivenheder

Beijing, som Kinas pulserende hovedstad, er vært for en række betydningsfulde årlige begivenheder, der tiltrækker både lokale og internationale besøgende. En af de mest fremtrædende er Kinas nytårsfestligheder, også kendt som Forårsfestivalen. Denne fejring markerer begyndelsen på det kinesiske måneår og er præget af farverige parader, fyrværkeri og traditionelle danse, herunder den ikoniske dragedans. Byens gader fyldes med glæde og feststemning, mens familier samles for at dele måltider og udveksle gaver.

En anden vigtig begivenhed er Qingming-festivalen, også kendt som Gravfejringens Dag, hvor folk ærer deres forfædre ved at besøge gravsteder og udføre ceremonier. Dette er en tid til refleksion og respekt, og mange benytter lejligheden til at nyde naturen, da festivalen falder sammen med forårets komme.

Beijing International Film Festival er en anden stor begivenhed, der tiltrækker filmelskere fra hele verden. Festivalen præsenterer et bredt udvalg af film fra forskellige genrer og lande, og den giver en platform for både etablerede og nye filmskabere til at vise deres værker.

Derudover er Beijing vært for den årlige Beijing Marathon, som er en af de mest prestigefyldte maratonløb i Asien. Løbet tiltrækker tusindvis af deltagere, der løber gennem byens historiske og moderne kvarterer, hvilket giver en unik oplevelse af byens mangfoldighed.

Disse begivenheder, sammen med mange andre, bidrager til Beijings status som en kulturel og social smeltedigel, hvor traditioner og moderne livsstil mødes i en dynamisk blanding.

Historie

Grundlæggelsen og de tidlige dynastier

Beijings historie som en betydningsfuld by går tilbage til flere tusinde år før vores tidsregning. Byens grundlæggelse kan spores til omkring det 11. århundrede f.Kr., hvor den fungerede som en vigtig by under Zhou-dynastiet. Dengang blev den kendt som Ji, en strategisk placering, der fungerede som en militær og handelsmæssig knudepunkt. Denne tidlige etablering lagde fundamentet for Beijings fremtidige betydning som hovedstad.

Under Qin-dynastiet (221-206 f.Kr.) blev Kinas første kejser, Qin Shi Huang, kendt for at have forenet de stridende stater og etableret en centraliseret stat. Selvom Beijing ikke var hovedstad på det tidspunkt, spillede den en vigtig rolle som en nordlig forsvarspost mod nomadiske stammer. Byens strategiske betydning blev yderligere cementeret under Han-dynastiet (206 f.Kr.-220 e.Kr.), hvor den blev et vigtigt center for handel og kulturudveksling langs Silkevejen.

Det var dog under Yuan-dynastiet (1271-1368), at Beijing for alvor trådte ind på den nationale scene som hovedstad. Kublai Khan, barnebarn af den berømte mongolske erobrer Djengis Khan, etablerede Dadu, som senere blev kendt som Beijing, som hovedstad for det mongolske rige. Denne periode markerede en betydelig udvikling i byens infrastruktur, herunder opførelsen af imponerende paladser og templer, der stadig præger byens arkitektoniske landskab.

De tidlige dynastier formede Beijing både fysisk og kulturelt. Byens rolle som et politisk og kulturelt centrum blev styrket, hvilket tiltrak lærde, kunstnere og håndværkere fra hele riget. Denne sammensmeltning af forskellige kulturer og ideer bidrog til at skabe en rig og mangfoldig by, der fortsat udviklede sig gennem de følgende dynastier. Beijings tidlige historie er således en fortælling om strategisk betydning, kulturel udveksling og politisk magt, der har formet byens udvikling til den moderne metropol, vi kender i dag.

Yuan-dynastiets storhedstid

Yuan-dynastiet, der regerede fra 1271 til 1368, markerede en betydningsfuld periode i Beijings historie. Under dette dynasti blev byen kendt som Dadu, hvilket betyder “den store hovedstad”. Det var under Kublai Khan, barnebarn af den berømte mongolske erobrer Djengis Khan, at Beijing blev udpeget som hovedstad for hele det mongolske imperium. Denne beslutning var strategisk, da byen lå centralt i forhold til de mongolske territorier og dermed fungerede som et knudepunkt for handel og administration.

Kublai Khan iværksatte omfattende byggeprojekter for at transformere Beijing til en storslået hovedstad. Byens struktur blev omhyggeligt planlagt med brede gader og imponerende paladser, der afspejlede mongolernes magt og rigdom. Den berømte italienske opdagelsesrejsende Marco Polo beskrev Dadu som en af de mest storslåede byer, han nogensinde havde besøgt, hvilket vidner om byens pragt i denne periode.

Yuan-dynastiets indflydelse på Beijing var ikke kun fysisk, men også kulturel. Som en kosmopolitisk hovedstad tiltrak byen handlende, kunstnere og lærde fra hele verden, hvilket skabte en smeltedigel af kulturer og ideer. Denne kulturelle udveksling berigede byens intellektuelle liv og lagde grundlaget for mange af de traditioner, der stadig er synlige i dag.

Selvom Yuan-dynastiets herredømme sluttede i 1368, da Ming-dynastiet tog magten, efterlod perioden en varig arv. De arkitektoniske og kulturelle fremskridt, der blev gjort under Yuan-dynastiet, fortsatte med at forme byens udvikling i de efterfølgende århundreder. Beijings status som en vigtig hovedstad blev yderligere cementeret, og byen forblev et centralt punkt for politisk og kulturel aktivitet i Kina.

Ming- og Qing-dynastiernes indflydelse

Perioden under Ming- og Qing-dynastierne markerede en betydelig transformation for Beijing, både som politisk centrum og kulturel højborg. Under Ming-dynastiet, der regerede fra 1368 til 1644, blev byen udnævnt til Kinas hovedstad. Dette skift bragte en enorm mængde ressourcer og opmærksomhed til området, hvilket resulterede i en omfattende byudvikling. En af de mest ikoniske konstruktioner fra denne tid er Den Forbudte By, et storslået paladskompleks, der symboliserede kejserens magt og autoritet. Byens mure og porte blev også forstærket og udvidet, hvilket gjorde Beijing til en af de mest imponerende befæstede byer i verden.

Da Qing-dynastiet overtog magten i 1644, fortsatte Beijing med at blomstre som hovedstad. Qing-kejserne bevarede mange af Ming-dynastiets strukturer, men tilføjede også deres egne kulturelle og arkitektoniske præg. Sommerpaladset, med sine smukke haver og udsøgte pavilloner, blev udvidet under Qing-perioden og fungerede som et rekreativt tilflugtssted for kejserfamilien. Denne periode var også kendetegnet ved en kulturel integration, hvor man så en sammensmeltning af Han-kinesisk og Manchu-traditioner, hvilket berigede byens kulturelle landskab.

Ming- og Qing-dynastiernes indflydelse på Beijing kan stadig ses i dag. Byens layout, med dens symmetriske akser og monumentale bygninger, afspejler den kejserlige æras storslåede vision. Desuden har de kulturelle traditioner, der blev fremmet i denne periode, efterladt et varigt præg på byens identitet. Samlet set lagde disse dynastier grundlaget for Beijing som en kulturel og politisk hovedstad, en status byen fortsat nyder i dag.

Republikken Kina og borgerkrigen

Perioden med Republikken Kina begyndte i 1912, da Qing-dynastiet blev væltet, og en ny republikansk regering blev etableret. Beijing, der dengang blev kaldt Peking, var i begyndelsen hovedstad for den nye republik. Men politisk uro og rivalisering mellem forskellige krigsherrer prægede denne tid, hvilket førte til en ustabil regeringsførelse. Byen oplevede en række magtskifter, hvor forskellige fraktioner kæmpede om kontrollen.

I 1928 blev hovedstaden flyttet til Nanjing af Kuomintang-regeringen under ledelse af Chiang Kai-shek. Dette skabte en periode med relativ ro i Beijing, men byen forblev en vigtig kulturel og politisk center. Den politiske usikkerhed fortsatte dog, og spændingerne mellem Kuomintang og det kinesiske kommunistparti eskalerede. Denne konflikt kulminerede i den kinesiske borgerkrig, der varede fra 1927 til 1949.

Borgerkrigen havde en dybtgående indvirkning på Beijing. Byen blev et strategisk mål for begge parter, og dens befolkning led under de økonomiske og sociale konsekvenser af den langvarige konflikt. I 1949, efter kommunisternes sejr, blev Beijing genindsat som hovedstad for den nye Folkerepublikken Kina. Denne begivenhed markerede begyndelsen på en ny æra for byen, hvor den blev centrum for Kinas politiske og kulturelle genopbygning.

Borgerkrigens efterdønninger påvirkede Beijings udvikling betydeligt. Byen gennemgik omfattende ændringer, både i infrastruktur og befolkningssammensætning, som en del af den kommunistiske regerings bestræbelser på at modernisere og centralisere magten. Disse transformationer har formet Beijing til den moderne metropol, vi kender i dag, og har cementeret dens status som Kinas politiske hjerte.

Folkerepublikken Kina og moderne udvikling

Med oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 blev Beijing officielt udnævnt som landets hovedstad. Denne periode markerede begyndelsen på en betydelig transformation, både politisk og økonomisk. Under ledelse af Mao Zedong blev der iværksat omfattende reformer, der havde til formål at modernisere landet og styrke dets position på verdensscenen. Beijing blev centrum for disse reformer, hvilket førte til en hurtig urbanisering og industrialisering.

I de efterfølgende årtier, især efter Deng Xiaopings økonomiske reformer i slutningen af 1970’erne, oplevede Beijing en eksplosiv vækst. Reformerne åbnede Kina for udenlandske investeringer og teknologi, hvilket førte til en hurtig udvikling af infrastruktur og en markant forbedring af levestandarden. Byen blev et knudepunkt for politisk beslutningstagning og økonomisk planlægning, hvilket yderligere cementerede dens status som landets nervecenter.

Den moderne udvikling i Beijing har også været præget af en massiv udvidelse af transportnetværket, herunder opførelsen af en omfattende metro og forbedringer af vejnettet. Dette har gjort det lettere for indbyggere og besøgende at navigere i byen, hvilket har styrket dens rolle som en global metropol.

Desuden har Beijing været vært for store internationale begivenheder, såsom de Olympiske Lege i 2008, der satte byen på den globale scene og førte til yderligere investeringer i infrastruktur og kulturfaciliteter. Disse begivenheder har ikke kun forbedret byens fysiske landskab, men også dens internationale image.

Sammenfattende har perioden siden oprettelsen af Folkerepublikken Kina været kendetegnet ved en dynamisk udvikling, der har formet Beijing til den moderne hovedstad, vi kender i dag. Byens evne til at tilpasse sig og vokse i takt med landets politiske og økonomiske skift har været afgørende for dens fortsatte betydning både nationalt og internationalt.

Nyttige links til Beijing