Kroatien indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Kroatien? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Kroatien på 3.861.315 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Kroatien, beliggende ved Adriaterhavets kyst, er kendt for sin rige historie, kulturelle arv og betagende landskaber. Landet har gennemgået betydelige demografiske forandringer i de seneste årtier, hvilket har påvirket både befolkningens størrelse og sammensætning. Med en stigende interesse for at forstå de demografiske tendenser i Europa er det relevant at kaste et blik på Kroatiens aktuelle indbyggertal og de faktorer, der former det.

Fra de travle gader i Zagreb til de historiske byer langs kysten, tilbyder Kroatien en fascinerende case study i, hvordan sociale, økonomiske og politiske faktorer kan påvirke et lands befolkningsudvikling.

Kort over Kroatien

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Kroatien

• Seneste indbyggertal for Kroatien (2025)
• Kroatiens demografi
• Kroatiens største by
• Fremtidige prognoser for Kroatien
• Kroatiens historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Kroatien

Seneste indbyggertal for Kroatien (2025)

Den 1. januar 2025 blev Kroatiens indbyggertal anslået til 3.861.315 personer ifølge FN’s officielle estimat. Dette tal markerer en fortsat nedgang i befolkningen, som har været en vedvarende tendens siden begyndelsen af 1990’erne. I 1990 nåede Kroatien sit højeste befolkningstal på 4.827.927, men siden da har landet oplevet en betydelig befolkningsreduktion.

I løbet af de sidste tre årtier har Kroatien set en samlet nedgang på omkring 20 % i sin befolkning. Denne udvikling kan tilskrives flere faktorer. Efter 1990 faldt indbyggertallet markant, hvilket delvist kan forklares med de politiske og økonomiske omvæltninger, der fulgte efter Jugoslaviens opløsning. I perioden fra 1990 til 2000 faldt befolkningen med næsten 10 %, hvilket svarer til et tab på over 470.000 personer.

Efter årtusindskiftet fortsatte befolkningstallet med at falde, omend i et langsommere tempo. Fra 2000 til 2010 var nedgangen mindre dramatisk, men stadig mærkbar med et fald på omkring 1 %. I de efterfølgende år blev denne tendens endnu mere udtalt, især efter 2015, hvor befolkningen faldt med cirka 8 % frem til 2025.

Flere faktorer har bidraget til denne udvikling. En aldrende befolkning, lav fødselsrate og en betydelig udvandring, især blandt unge, har alle spillet en rolle i den demografiske nedgang. Økonomiske udfordringer og søgen efter bedre jobmuligheder i andre EU-lande har også ført til, at mange kroatere har forladt landet.

Denne befolkningsnedgang har betydelige konsekvenser for Kroatiens samfund og økonomi, idet en mindre arbejdsstyrke og en aldrende befolkning lægger pres på landets sociale systemer. Det er en udfordring, som kræver opmærksomhed og strategiske løsninger for at sikre en bæredygtig fremtid for nationen.

Udvikling i befolkningstal i Kroatien (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Kroatiens demografi

Aldersfordeling

Kroatiens aldersfordeling er en væsentlig faktor i forståelsen af landets demografiske landskab. Som mange europæiske lande står Kroatien over for udfordringer forbundet med en aldrende befolkning. Ifølge de seneste data er en betydelig del af befolkningen over 65 år, hvilket udgør omkring 20% af den samlede befolkning. Denne aldringstendens er en konsekvens af længere levetid og lavere fødselsrater, som har været en vedvarende trend i flere årtier.

Den arbejdsdygtige befolkning, defineret som aldersgruppen 15-64 år, udgør omkring 65% af den samlede befolkning. Dette segment er kritisk for landets økonomi, da det repræsenterer den primære arbejdsstyrke. Imidlertid står Kroatien over for udfordringer med at opretholde en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke på grund af emigration, især blandt unge voksne, der søger bedre jobmuligheder i andre EU-lande.

Børn og unge under 15 år udgør cirka 15% af befolkningen, hvilket er relativt lavt sammenlignet med tidligere generationer. Denne lave andel af unge kan føre til fremtidige udfordringer med at opretholde en balanceret alderspyramide, hvilket kan påvirke økonomisk vækst og social velfærd.

Den nuværende aldersfordeling har betydelige implikationer for Kroatiens sociale og økonomiske politikker. En aldrende befolkning lægger pres på pensionssystemet og sundhedssektoren, mens en mindre andel af unge kan begrænse innovation og dynamik på arbejdsmarkedet. For at imødegå disse udfordringer kan det være nødvendigt for Kroatien at implementere strategier, der fremmer fødselsrater og tiltrækker tilbagevendende emigranter eller udenlandsk arbejdskraft.

Etniske grupper

Kroatien er kendetegnet ved en relativt homogen befolkningssammensætning, hvor kroater udgør den overvejende majoritet. Ifølge de seneste statistikker udgør kroater omkring 90% af befolkningen. Denne dominans afspejler sig i landets kultur, sprog og nationale identitet, hvor kroatisk er det officielle sprog og katolicismen den fremherskende religion.

Blandt de største etniske minoriteter i Kroatien finder man serbere, som udgør cirka 4% af befolkningen. Historisk set har forholdet mellem kroater og serbere været komplekst, præget af både samarbejde og konflikt, især i kølvandet på Jugoslaviens opløsning i 1990’erne. I dag arbejder begge grupper på at fremme en fredelig sameksistens, selvom der stadig er spor af spændinger i visse områder.

Andre etniske grupper inkluderer bosniakker, italienere, ungarere, albanere og slovener, som tilsammen udgør en mindre del af befolkningen. Disse grupper bidrager til landets kulturelle mangfoldighed og beriger det kroatiske samfund med forskellige traditioner og sprog. For eksempel er italiensk anerkendt som et officielt mindretalssprog i visse regioner, hvilket afspejler den historiske tilstedeværelse af italienere i Istrien og Dalmatien.

Denne etniske diversitet påvirker Kroatiens befolkningssammensætning ved at skabe en rig mosaik af kulturelle udtryk, der kan ses i alt fra gastronomi til kunst og musik. Samtidig står landet over for udfordringer med at sikre integration og lige muligheder for alle etniske grupper, hvilket er essentielt for at opretholde social harmoni og fremme en inkluderende national identitet.

Befolkningstæthed

Kroatien, med sin varierede geografi, oplever en forskelligartet befolkningstæthed, der afspejler både naturlige og socioøkonomiske faktorer. Landet har en gennemsnitlig befolkningstæthed på omkring 73 indbyggere per kvadratkilometer, hvilket er relativt lavt sammenlignet med mange andre europæiske lande. Denne gennemsnitlige tæthed maskerer imidlertid betydelige regionale forskelle.

De mest befolkede områder findes langs Adriaterhavskysten og i de større byer som Zagreb, Split og Rijeka. Disse områder tiltrækker en stor del af befolkningen på grund af bedre jobmuligheder, uddannelsesinstitutioner og infrastruktur. Zagreb, som er hovedstaden, har en særlig høj befolkningstæthed, hvilket gør den til et økonomisk og kulturelt centrum for landet.

I modsætning hertil oplever de indre og mere landlige regioner, såsom Lika og Slavonien, en lavere befolkningstæthed. Disse områder står over for udfordringer som affolkning og aldrende befolkning, da mange unge migrerer til byerne eller udlandet i jagten på bedre levevilkår. Denne tendens bidrager til en ulige befolkningsfordeling, hvor landdistrikterne ofte mangler tilstrækkelig arbejdskraft og ressourcer til at opretholde en dynamisk økonomi.

Befolkningstætheden påvirker også den sociale og kulturelle sammensætning. I de tætbefolkede byområder er der en større diversitet i befolkningen, hvilket skaber et multikulturelt miljø med en blanding af forskellige traditioner og livsstile. Omvendt kan de tyndtbefolkede områder opleve en mere homogen befolkningssammensætning, hvor traditionelle kroatiske skikke og livsstil er mere fremtrædende.

Samlet set spiller befolkningstætheden en central rolle i at forme Kroatiens demografiske landskab, hvilket har konsekvenser for både økonomisk udvikling og kulturel dynamik.

Urbanisering

Urbaniseringen i Kroatien har været en markant faktor i landets demografiske udvikling. Med en stigende tendens til at flytte fra landdistrikter til byområder, har urbaniseringen påvirket både befolkningssammensætningen og de økonomiske strukturer. Ifølge de seneste data bor omkring 57% af Kroatiens befolkning nu i byområder. Denne bevægelse mod urbanisering er delvist drevet af søgen efter bedre jobmuligheder, uddannelse og adgang til sundhedsydelser, som ofte er mere tilgængelige i større byer.

Denne demografiske skift har resulteret i en aldrende befolkning i landdistrikterne, hvor mange yngre mennesker vælger at forlade deres hjemegn til fordel for bylivet. Som konsekvens heraf oplever landdistrikterne en reduktion i arbejdsstyrken og en stigning i gennemsnitsalderen, hvilket kan udfordre den lokale økonomi og sociale strukturer. Samtidig står byerne over for udfordringer som overbelastning af infrastruktur, behovet for boliger og pres på offentlige tjenester.

Urbaniseringen har også ført til en kulturel transformation, hvor byområderne bliver mere kosmopolitiske og mangfoldige. Dette kan ses i en øget tilstedeværelse af internationale virksomheder og kulturelle arrangementer, der tiltrækker både lokale og udenlandske besøgende. På den anden side kan den hurtige urbanisering også medføre sociale spændinger, hvis ikke der tages højde for integration og inklusion af nye indbyggere i bysamfundene.

Samlet set spiller urbaniseringen en central rolle i Kroatiens demografiske landskab, og hvordan landet håndterer denne udvikling vil være afgørende for dets fremtidige økonomiske og sociale stabilitet.

Fødsels- og dødsrater

Kroatiens demografiske landskab er præget af en række udfordringer, hvor fødsels- og dødsrater spiller en central rolle. I de seneste år har landet oplevet en vedvarende lav fødselsrate, som i 2025 ligger omkring 1,5 børn per kvinde. Denne rate er under det niveau, der kræves for at opretholde en stabil befolkning uden indvandring, hvilket er 2,1 børn per kvinde. Den lave fødselsrate kan tilskrives flere faktorer, herunder økonomisk usikkerhed, ændringer i familiemønstre og en stigende tendens til at udskyde forældreskab.

Samtidig har Kroatien en relativt høj dødsrate, der overstiger fødselsraten. Dette skyldes blandt andet en aldrende befolkning, hvor en betydelig del af befolkningen er over 65 år. Denne aldersgruppe er vokset støt i de seneste årtier, hvilket har ført til en stigning i antallet af dødsfald. Sundhedsmæssige udfordringer, som er typiske for ældre befolkningsgrupper, bidrager også til den højere dødsrate.

Kombinationen af lave fødselsrater og høje dødsrater resulterer i en naturlig befolkningstilbagegang. Dette demografiske skift påvirker landets befolkningssammensætning ved at øge andelen af ældre borgere, hvilket kan lægge pres på pensionssystemet og sundhedssektoren. For at imødegå disse udfordringer overvejer Kroatien forskellige strategier, såsom at fremme indvandring og implementere politikker, der støtter familier og øger fødselsraten. Disse tiltag er afgørende for at sikre en bæredygtig demografisk udvikling i fremtiden.

Læs mere:
Demographics of Croatia
Croatia: Regions & Major Cities

Befolkningspyramiden for Kroatien er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

Kroatiens største by

Zagreb: 684.359 indbyggere

Zagreb, med et indbyggertal på 684.359 pr. 1. januar 2025, er ikke blot Kroatiens største by, men også landets pulserende hjerte. Byen er kendt for sin unikke blanding af historisk charme og moderne dynamik, hvilket gør den til en central aktør i landets økonomiske og kulturelle landskab. Som hovedstad fungerer Zagreb som det primære knudepunkt for både national og international migration, hvilket har bidraget til dens mangfoldige befolkning og kulturelle rigdom.

Økonomisk set er Zagreb en drivkraft med en stærk tilstedeværelse af service- og finanssektorerne, der tiltrækker både lokale og udenlandske investeringer. Byens infrastruktur er veludviklet, med et omfattende netværk af offentlig transport, der forbinder de forskellige kvarterer og gør det nemt for indbyggerne at navigere i det urbane rum. Denne tilgængelighed har været en væsentlig faktor i byens vækst og tiltrækningskraft.

Kulturelt er Zagreb en skattekiste af oplevelser, fra dens livlige café-kultur til de mange museer og kunstgallerier, der pryder byen. Den årlige filmfestival og de mange musik- og teaterforestillinger understreger byens rolle som et kulturelt centrum. Sammenlignet med andre store byer i Kroatien, som Split og Rijeka, skiller Zagreb sig ud ved sin kosmopolitiske atmosfære og sin evne til at bevare en balance mellem tradition og modernitet.

Fremtidige prognoser for Kroatien

Kroatiens befolkningsudvikling står overfor markante ændringer i de kommende årtier. Ifølge fremskrivninger fra FN forventes indbyggertallet at falde til omkring 3.750.000 i 2030. Dette repræsenterer en nedgang på cirka 2,9% fra 2025. Denne tendens skyldes primært lav fertilitetsrate, som i øjeblikket ligger under det niveau, der er nødvendigt for at opretholde befolkningsstabilitet, samt en fortsat udvandring af unge kroater til andre EU-lande i søgen efter bedre jobmuligheder.

Ser vi længere frem mod 2050, forudser prognoserne en yderligere reduktion i befolkningen til omkring 3.400.000. Dette svarer til et fald på cirka 11,9% fra 2025. Den aldrende befolkning vil spille en væsentlig rolle i denne udvikling, da andelen af ældre borgere stiger, mens antallet af unge falder. Dette skaber udfordringer for landets arbejdsstyrke og økonomiske vækstpotentiale.

I anden halvdel af århundredet forventes befolkningstallet at fortsætte sin nedadgående kurve. Prognoserne for 2100 indikerer en befolkning på omkring 2.800.000, hvilket ville betyde en samlet reduktion på næsten 27,5% fra 2025. Denne udvikling kan føre til betydelige demografiske og økonomiske udfordringer, herunder en øget afhængighed af importeret arbejdskraft og en potentiel belastning på sociale sikringssystemer. Det er afgørende for Kroatien at adressere disse udfordringer gennem politiske tiltag, der kan stimulere befolkningsvækst og økonomisk stabilitet, såsom forbedring af fødselsrater og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.

Kroatiens historiske befolkningsudvikling

Tidlig befolkningshistorie og middelalder

Kroatiens tidlige befolkningshistorie er præget af en række migrationer og kulturelle skift, der har formet landets demografiske landskab. I antikken var området beboet af illyriske stammer, som senere blev påvirket af romersk erobring og kolonisering. Romerne etablerede flere byer og infrastrukturer, hvilket førte til en stigning i befolkningstallet i regionen. Med Romerrigets fald i det 5. århundrede e.Kr. fulgte en periode med ustabilitet og befolkningsnedgang, da germanske og slaviske stammer begyndte at migrere ind i området.

I det 7. århundrede ankom de slaviske stammer, der skulle blive forfædrene til nutidens kroater. Denne migration markerede begyndelsen på en ny demografisk æra. De slaviske bosættere bragte med sig landbrugsmetoder og en ny social struktur, som bidrog til en gradvis stigning i indbyggertallet. I middelalderen oplevede Kroatien en betydelig befolkningsvækst, især i de områder, der blev en del af det kroatiske kongerige i det 10. og 11. århundrede.

Befolkningsvæksten i middelalderen blev dog ofte afbrudt af krige, sygdomme og naturkatastrofer. Korstogene og de mange konflikter med Ungarn og Venedig i det 12. og 13. århundrede påvirkede befolkningens stabilitet. Pestepidemier, som den sorte død i det 14. århundrede, reducerede dramatisk indbyggertallet, ligesom det skete i resten af Europa. Det anslås, at befolkningen i nogle regioner blev halveret som følge af disse epidemier.

På trods af disse udfordringer formåede Kroatien at bevare en relativt stabil befolkningsbase gennem middelalderen. Byer som Zagreb, Split og Dubrovnik begyndte at vokse i betydning og størrelse, hvilket lagde grundlaget for den senere udvikling af Kroatien som en central europæisk nation. Disse historiske begivenheder og demografiske skift har haft en varig indflydelse på landets befolkningsudvikling og kulturelle identitet.

Befolkningsændringer i det 19. århundrede

Det 19. århundrede var en periode med betydelige befolkningsændringer i Kroatien, præget af både vækst og migration. I begyndelsen af århundredet var indbyggertallet relativt lavt, men det steg gradvist som følge af forbedringer inden for landbrug og sundhed, der reducerede dødeligheden og øgede fødselsraten. I 1800 var indbyggertallet omkring 1,5 millioner, men det voksede støt gennem århundredet.

En væsentlig faktor, der påvirkede befolkningsudviklingen, var de politiske og sociale omvæltninger i regionen. Kroatien var en del af det Habsburgske Monarki, og de politiske reformer i imperiet, herunder ophævelsen af livegenskabet i 1848, havde en betydelig indvirkning på befolkningens mobilitet og økonomiske muligheder. Disse ændringer førte til en øget urbanisering, da mange mennesker flyttede fra landdistrikterne til byerne i jagten på arbejde og bedre levevilkår.

Desuden var emigration en markant tendens i det 19. århundrede. Mange kroatere emigrerede til Amerika og andre dele af Europa i søgen efter bedre økonomiske muligheder. Denne udvandring var især udbredt i perioder med økonomisk krise og politisk uro, hvilket midlertidigt bremsede befolkningsvæksten. Trods denne udvandring nåede indbyggertallet ved slutningen af århundredet op på cirka 2,1 millioner.

Samlet set var det 19. århundrede en tid med dynamiske demografiske ændringer, der lagde grundlaget for den videre befolkningsudvikling i det 20. århundrede. De økonomiske og politiske transformationer, der fandt sted, havde langvarige effekter på landets sociale struktur og befolkningssammensætning.

Demografiske konsekvenser af verdenskrigene

Kroatien, som en del af det tidligere Østrig-Ungarn og senere Jugoslavien, oplevede betydelige demografiske ændringer som følge af de to verdenskrige. Før Første Verdenskrig var området præget af en stabil befolkningsvækst, men krigens ødelæggelser og de efterfølgende politiske omvæltninger medførte en markant ændring i befolkningsstrukturen. I 1910 havde området, der i dag udgør Kroatien, et indbyggertal på omkring 3,5 millioner. Krigens afslutning og det efterfølgende kaos resulterede i betydelige tab og migrationer, hvilket påvirkede den naturlige befolkningsvækst negativt.

Anden Verdenskrig havde endnu mere drastiske konsekvenser. Kroatien blev en del af det fascistiske Ustaša-regime, hvilket førte til interne konflikter og omfattende tab af menneskeliv. I 1948, tre år efter krigens afslutning, blev indbyggertallet opgjort til cirka 3,8 millioner. Krigen og efterkrigstidens politiske udrensninger forårsagede ikke kun tab af liv, men også en betydelig emigration af kroater, der søgte bedre levevilkår i udlandet.

Disse krige skabte en demografisk skævhed, hvor der var en overvægt af ældre befolkning og en reduceret fødselsrate. De økonomiske og sociale konsekvenser af krigene medførte også en langsom genopretning af befolkningstilvæksten. De demografiske konsekvenser af verdenskrigene har således haft en vedvarende indflydelse på Kroatiens befolkningsudvikling, som stadig kan spores i landets nuværende demografiske struktur.

Befolkningsudvikling i det socialistiske Jugoslavien

Under det socialistiske Jugoslavien, fra slutningen af Anden Verdenskrig til begyndelsen af 1990’erne, gennemgik Kroatien markante demografiske forandringer. Denne periode var præget af industrialisering og urbanisering, hvilket havde en betydelig indflydelse på befolkningsstrukturen. I 1948, kort efter etableringen af den socialistiske føderation, havde Kroatien et indbyggertal på omkring 3,8 millioner.

I løbet af de følgende årtier oplevede landet en stabil vækst. I 1971 nåede befolkningen cirka 4,4 millioner, og i 1991, lige før Jugoslaviens opløsning, var tallet steget til omkring 4,7 millioner. Denne vækst blev drevet af flere faktorer, herunder en relativt høj fødselsrate og en forbedret sundhedssektor, som reducerede spædbørnsdødeligheden og øgede den gennemsnitlige levealder.

Urbaniseringen førte til en betydelig migration fra landdistrikterne til byerne, især til Zagreb, Split og Rijeka, som blev økonomiske og kulturelle centre. Denne interne migration ændrede den demografiske sammensætning og skabte en mere urbaniseret befolkning. Samtidig blev der indført politikker, der fremmede kvinders deltagelse i arbejdsstyrken, hvilket også påvirkede familiemønstre og fødselsrater.

Den politiske stabilitet i denne periode bidrog til en relativt ensartet befolkningsvækst, men det var også en tid med underliggende etniske spændinger, som senere skulle få alvorlige konsekvenser. Disse spændinger blev forstærket af den økonomiske krise i 1980’erne, som førte til øget arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed. Da Jugoslavien begyndte at falde fra hinanden i begyndelsen af 1990’erne, blev Kroatien kastet ud i en krig, der dramatisk ændrede landets demografiske landskab.

Uafhængighed og moderne demografiske tendenser

Kroatiens vej til uafhængighed i begyndelsen af 1990’erne markerede en betydelig overgangsperiode, der havde dybe demografiske konsekvenser. Efter opløsningen af Jugoslavien i 1991, hvor Kroatien erklærede sin uafhængighed, fulgte en krigsperiode, der varede indtil 1995. Denne konflikt resulterede i betydelige befolkningsbevægelser, herunder både interne og eksterne migrationer. Mange kroater flygtede fra krigszonerne, mens en del af befolkningen blev fordrevet. Dette førte til et fald i indbyggertallet, som i 1991 var omkring 4,7 millioner.

Efter krigens afslutning begyndte Kroatien at stabilisere sig, men landet stod over for udfordringer med at genopbygge både økonomien og samfundet. I løbet af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne oplevede Kroatien en langsom, men stabil befolkningsvækst. Ved årtusindskiftet var indbyggertallet steget til cirka 4,4 millioner, men den demografiske struktur var ændret. Der var en markant aldring af befolkningen, da fødselsraten faldt, og mange unge kroater emigrerede i søgen efter bedre økonomiske muligheder i udlandet.

I de efterfølgende årtier blev disse tendenser mere udtalte. Kroatiens indtræden i EU i 2013 åbnede yderligere døre for emigration, hvilket bidrog til en fortsat befolkningsnedgang. Indbyggertallet i 2020 var faldet til omkring 4 millioner. Samtidig blev der gjort forsøg på at tiltrække tilbagevendende kroater og udenlandske investorer for at stimulere økonomien og modvirke de negative demografiske tendenser.

Denne periode med uafhængighed og modernisering har således været præget af både udfordringer og muligheder. Mens krigen og efterkrigstidens økonomiske vanskeligheder førte til en umiddelbar befolkningsnedgang, har den efterfølgende integration i det europæiske fællesskab skabt nye dynamikker, der fortsat former Kroatiens demografiske landskab.

Nyttige links til Kroatien