Letland indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Letland? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Letland på 1.864.050 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Letland, et af de baltiske lande i det nordøstlige Europa, er kendt for sin rige kulturarv, naturskønne landskaber og en historie præget af både østlige og vestlige påvirkninger. Landets befolkningstal har gennemgået betydelige ændringer gennem årene, og det er en vigtig faktor i forståelsen af Letlands nuværende sociale og økonomiske dynamik.

Ved at dykke ned i de seneste statistikker, demografiske tendenser og historiske udviklinger kan vi få et indblik i, hvordan Letland står i dag, og hvad fremtiden muligvis vil bringe for denne nation.

Kort over Letland

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Letland

• Seneste indbyggertal for Letland (2025)
• Letlands demografi
• De største byer i Letland (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Letland
• Letlands historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Letland

Seneste indbyggertal for Letland (2025)

Den 1. januar 2025 blev Letlands indbyggertal estimeret til 1.864.050 personer ifølge FN’s officielle tal. Dette tal markerer en fortsættelse af den nedadgående befolkningstrend, som landet har oplevet siden begyndelsen af 1990’erne. I 1990 nåede Letland et højdepunkt med 2.665.354 indbyggere, men siden da har landet gennemgået en betydelig befolkningsreduktion.

Denne udvikling kan tilskrives flere faktorer. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 oplevede Letland, som mange andre tidligere sovjetrepublikker, en markant økonomisk og politisk omstilling. Dette førte til en betydelig emigration, hvor mange lette søgte bedre økonomiske muligheder i Vesteuropa og andre steder. Fra 1990 til 1995 faldt befolkningen med omkring 6,1%, hvilket var en af de mest dramatiske nedgange i perioden.

I de efterfølgende årtier fortsatte befolkningstallet med at falde, omend i et langsommere tempo. Mellem 2000 og 2010 var der et gennemsnitligt årligt fald på cirka 1,1%. Denne tendens blev yderligere forstærket af en lav fødselsrate og en aldrende befolkning, hvilket har resulteret i en naturlig befolkningsnedgang.

Fra 2010 til 2020 faldt indbyggertallet med omkring 10%, og denne nedadgående kurve har fortsat ind i 2020’erne. Fra 2020 til 2025 er befolkningen reduceret med yderligere cirka 2,3%, hvilket understreger de demografiske udfordringer, Letland står overfor. Den vedvarende befolkningsnedgang har betydelige implikationer for landets økonomi, arbejdsmarked og sociale systemer, og det er et centralt emne i den nationale politiske debat.

Udvikling i befolkningstal i Letland (1950–2025)

År	Indbyggertal i Letland
2025	1.864.050
2024	1.879.693
2023	1.885.099
2022	1.877.027
2021	1.894.147
2020	1.908.100
2015	1.986.446
2010	2.120.878
2005	2.250.839
2000	2.382.266
1995	2.501.509
1990	2.665.354
1985	2.570.655
1980	2.508.556
1975	2.447.454
1970	2.347.690
1965	2.242.056
1960	2.118.434
1955	1.991.088
1950	1.911.264

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Letlands demografi

Aldersfordeling

Letlands aldersfordeling er en nøglefaktor i forståelsen af landets demografiske struktur. Som mange andre europæiske lande oplever Letland en aldrende befolkning. Ifølge de seneste data er en betydelig del af befolkningen over 65 år, hvilket udgør omkring 20% af den samlede befolkning. Denne aldringstendens skyldes flere faktorer, herunder lav fødselsrate og øget levealder, som begge har været fremtrædende i de seneste årtier.

Den arbejdsdygtige befolkning, defineret som personer i alderen 15-64 år, udgør omtrent 60% af den samlede befolkning. Dette segment er afgørende for landets økonomiske dynamik, men det er under pres fra både ind- og udvandring. Mange unge lette søger muligheder i andre EU-lande, hvilket reducerer antallet af unge voksne i landet. Samtidig er fødselsraten relativt lav, hvilket betyder, at der ikke er tilstrækkelig tilvækst til at opveje denne udvandring.

Børn og unge under 15 år udgør omkring 20% af befolkningen. Selvom denne gruppe er relativt stabil, er der bekymringer om dens fremtidige størrelse, da den lave fødselsrate kan føre til en yderligere reduktion i de kommende år. Denne skævhed i aldersfordelingen kan have langsigtede konsekvenser for Letlands økonomi og sociale systemer, da en mindre arbejdsstyrke skal understøtte en større ældre befolkning.

Samlet set står Letland over for udfordringer med sin aldersfordeling, som kræver strategiske tiltag for at sikre en bæredygtig befolkningsudvikling. Dette kan inkludere politikker for at øge fødselsraten, tiltrække tilbagevendende emigranter eller integrere indvandrere for at opretholde en balanceret demografisk profil.

Etniske grupper

Letland er kendetegnet ved en mangfoldig etnisk sammensætning, der afspejler landets komplekse historie og geografiske placering. Den største etniske gruppe i Letland er letterne, som udgør omkring 62% af befolkningen. Denne gruppe har en stærk kulturel og historisk tilknytning til landet, og det lettiske sprog er både nationalt og officielt sprog.

Den næststørste etniske gruppe er russere, som udgør cirka 25% af befolkningen. Denne betydelige minoritet er primært et resultat af sovjettiden, hvor mange russere bosatte sig i Letland. Russere i Letland har ofte bevaret deres sprog og kultur, hvilket skaber en unik kulturel dynamik og til tider også politiske spændinger, især i forhold til sprogpolitik og integration.

Andre etniske grupper omfatter hviderussere, ukrainere og polakker, som hver især udgør mindre andele af befolkningen. Disse grupper har også historiske rødder i regionen og bidrager til den kulturelle mangfoldighed. Hviderussere og ukrainere kom i høj grad til Letland under sovjettiden, mens polakkerne har været en del af regionens historie i flere århundreder.

Den etniske sammensætning påvirker Letlands sociale og politiske landskab. Sprogpolitik er et særligt følsomt emne, da det lettiske sprog er obligatorisk i uddannelsessystemet og offentlige institutioner, hvilket kan skabe udfordringer for ikke-lettiske talere. Samtidig er der en vedvarende debat om statsborgerskab og rettigheder for russisktalende indbyggere, hvor mange stadig ikke har lettisk statsborgerskab.

Denne etniske diversitet beriger Letlands kulturelle liv, men kræver også en omhyggelig balancegang i politiske beslutninger for at sikre social harmoni og integration.

Sprog og kultur

Letland er et land med en rig kulturel arv og en mangfoldig sproglig sammensætning, der afspejler dets komplekse historie. Det officielle sprog er lettisk, som tilhører den baltiske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie. Lettisk tales af flertallet af befolkningen og spiller en central rolle i den nationale identitet. Sproget er ikke kun et kommunikationsmiddel, men også en bærer af kulturelle traditioner og historie.

En betydelig del af befolkningen taler også russisk, hvilket er en arv fra den sovjetiske periode, hvor russisk blev udbredt som lingua franca. Dette har skabt en tosproget dynamik i landet, hvor mange indbyggere er flydende i begge sprog. Russisk tales primært af den russiske minoritet, som udgør omkring 25% af befolkningen. Denne tosprogethed har både beriget den kulturelle scene og skabt udfordringer i forhold til integration og national enhed.

Ud over lettisk og russisk findes der også mindre sprogsamfund, herunder polsk, hviderussisk og ukrainsk, som afspejler de historiske migrationer og politiske ændringer i regionen. Disse sproggrupper bidrager til en kulturel mangfoldighed, der er synlig i alt fra gastronomi til festivaler og kunst.

Kulturelt set er Letland kendt for sin rige tradition inden for musik, især kor- og folkemusik, som er en integreret del af landets nationale identitet. Den lettiske sang- og dansefestival, der afholdes hvert femte år, er et UNESCO-anerkendt mesterværk af mundtlig og immateriel kulturarv. Denne festival samler tusindvis af deltagere og tilskuere fra hele landet og er et stærkt symbol på national stolthed og kulturel sammenhængskraft.

Sprog og kultur spiller en afgørende rolle i Letlands demografi ved at forme sociale interaktioner og påvirke politiske diskurser. Den sproglige mangfoldighed kan både ses som en styrke, der beriger samfundet, og som en udfordring, der kræver opmærksomhed for at sikre social harmoni og integration.

Urbanisering

Urbaniseringen i Letland har været en markant tendens i de seneste årtier, hvilket har haft en betydelig indflydelse på landets demografiske landskab. Som mange andre europæiske lande oplever Letland en stigende koncentration af befolkningen i byområder, hvilket har medført en ændring i befolkningssammensætningen. Ifølge de seneste statistikker bor omkring 68% af Letlands befolkning i byer, hvilket afspejler en global tendens mod urbanisering.

Riga, hovedstaden, er den mest befolkede by og fungerer som det økonomiske og kulturelle centrum i landet. Byens tiltrækningskraft skyldes blandt andet bedre jobmuligheder, uddannelsesinstitutioner og en højere levestandard sammenlignet med landdistrikterne. Denne urbanisering har ført til en affolkning af landområderne, hvor mange unge flytter til byerne i jagten på bedre karrieremuligheder og livskvalitet. Dette har resulteret i en aldrende befolkning i de mere landlige egne, da de tilbageværende ofte er ældre.

Urbaniseringen påvirker også den sociale og økonomiske struktur i Letland. Byerne oplever en øget efterspørgsel efter boliger, infrastruktur og offentlige tjenester, hvilket kræver investeringer og planlægning fra regeringens side. Samtidig medfører affolkningen af landdistrikterne udfordringer som manglende arbejdskraft og nedgang i lokale økonomier.

Denne demografiske udvikling har også kulturelle implikationer. Urbaniseringen kan føre til en homogenisering af kulturen, hvor lokale traditioner og dialekter risikerer at forsvinde, når folk flytter til byerne. På den anden side kan det også skabe en dynamisk og mangfoldig bykultur, hvor forskellige kulturelle strømninger mødes og udvikler sig.

I takt med at urbaniseringen fortsætter, vil Letland stå over for udfordringer med at balancere udviklingen mellem by og land, samtidig med at det sikrer en bæredygtig vækst og bevarer sin kulturelle arv.

Befolkningsvækst og migration

Letland har i de seneste årtier oplevet en betydelig demografisk udfordring, præget af både lav fødselsrate og høj emigration. Landets befolkningsvækst har været negativ, hvilket betyder, at antallet af indbyggere har været faldende. En væsentlig faktor bag denne udvikling er den lave fødselsrate, der i flere år har ligget under det niveau, der kræves for at opretholde en stabil befolkning. Dette fænomen er ikke unikt for Letland, men ses i mange europæiske lande, hvor økonomiske og sociale faktorer spiller en rolle i beslutningen om at stifte familie.

Migration har også haft en markant indflydelse på Letlands demografi. Efter landets optagelse i EU i 2004 har mange lettiske borgere søgt jobmuligheder i andre EU-lande, hvilket har ført til en betydelig udvandring. Denne tendens har især påvirket den arbejdsdygtige del af befolkningen, hvilket har skabt en skæv aldersfordeling med en stigende andel af ældre indbyggere. Samtidig har Letland modtaget en vis mængde indvandring, men ikke i et omfang, der kan opveje udvandringen.

Disse demografiske tendenser har vidtrækkende konsekvenser for Letlands økonomi og samfund. En aldrende befolkning lægger pres på landets sociale velfærdssystemer, mens en reduceret arbejdsstyrke kan hæmme økonomisk vækst. Regeringen har derfor iværksat forskellige initiativer for at tiltrække tilbagevendende emigranter og fremme en mere positiv befolkningsudvikling. Det er en kompleks udfordring, der kræver en langsigtet strategi for at sikre landets fremtidige stabilitet og velstand.

Læs mere:
Demographics of Latvia
Latvia Population and its Structure

Befolkningspyramiden for Letland er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Letland (per indbyggertal)

1. Riga: 615.764 indbyggere

Riga, som er Letlands hovedstad og største by, havde pr. 1. januar 2025 et indbyggertal på 615.764. Byen er kendt for sin unikke blanding af historisk charme og moderne dynamik, hvilket gør den til et kulturelt og økonomisk centrum i landet. Som en af de mest betydningsfulde byer i Baltikum, er Riga en smeltedigel af arkitektoniske stilarter, hvor jugendstilbygninger står side om side med moderne konstruktioner. Denne arkitektoniske diversitet tiltrækker både turister og nye indbyggere, hvilket bidrager til byens vækst og udvikling.

Riga adskiller sig fra andre store byer i Letland ved sin omfattende infrastruktur og veludviklede transportnetværk, der forbinder byen både nationalt og internationalt. Byens havn spiller en central rolle i landets økonomi, idet den fungerer som en vigtig handelsrute for både import og eksport. Økonomisk set er Riga også hjemsted for mange af Letlands største virksomheder og finansielle institutioner, hvilket gør den til en attraktiv destination for arbejdskraft og investeringer.

Kulturelt set er Riga et centrum for kunst og musik, med et væld af museer, teatre og koncertsale, der tilbyder et rigt udvalg af oplevelser. Byens historiske kerne, som er på UNESCOs verdensarvsliste, tiltrækker besøgende fra hele verden og bidrager til en blomstrende turistindustri. Denne kulturelle rigdom, kombineret med en voksende befolkning, gør Riga til en livlig og dynamisk by, der fortsat spiller en afgørende rolle i Letlands udvikling.

Fremtidige prognoser for Letland

Frem mod 2030 forventes Letlands befolkning at falde til omkring 1.800.000 indbyggere. Dette repræsenterer et fald på cirka 3,4% fra 2025. Denne tendens kan tilskrives en kombination af lav fødselsrate, høj udvandring og en aldrende befolkning. Ifølge FN’s fremskrivninger vil Letland fortsætte med at opleve en befolkningsnedgang, og i 2050 forventes indbyggertallet at være reduceret til omkring 1.600.000, hvilket svarer til et yderligere fald på 11,1% fra 2030.

I anden halvdel af det 21. århundrede vil denne nedadgående trend sandsynligvis fortsætte. Prognoser indikerer, at Letlands befolkning kan falde til under 1.400.000 inden 2100. Dette ville betyde en samlet reduktion på næsten 25% fra 2025 til slutningen af århundredet. En sådan udvikling vil have betydelige konsekvenser for landets økonomi, arbejdsmarked og sociale systemer.

Aldersfordelingen vil også ændre sig markant, med en stigende andel af ældre borgere. Dette kan føre til øget pres på sundheds- og pensionssystemerne, da en mindre arbejdsstyrke skal understøtte en større ældre befolkning. For at imødegå disse udfordringer kan Letland overveje at implementere politikker, der fremmer fødselsraten, tiltrækker indvandrere og forbedrer arbejdsstyrkens produktivitet.

Disse fremskrivninger understreger behovet for strategisk planlægning og politiske tiltag for at sikre en bæredygtig fremtid for Letland i lyset af de demografiske udfordringer, landet står overfor.

Letlands historiske befolkningsudvikling

Tidlig befolkningshistorie og middelalder

Letlands tidlige befolkningshistorie er præget af en række skiftende magtforhold og kulturelle påvirkninger, der har formet landets demografiske udvikling. Området, der i dag udgør Letland, var oprindeligt beboet af baltiske stammer som kurere, latgalere, selere og semgallere. Disse stammer levede i små, selvstændige samfund, hvor landbrug og handel med omkringliggende områder var centrale elementer i deres livsstil.

I middelalderen, omkring det 12. århundrede, begyndte tyske korsfarere at ankomme til regionen. Deres ankomst markerede starten på en periode med betydelige demografiske ændringer. De tyske riddere etablerede det Liviske Broderskab, som gradvist underlagde sig de lokale stammer. Denne kolonisering førte til en øget tilstrømning af tyske bosættere, hvilket ændrede den etniske sammensætning i området. I denne periode blev Riga grundlagt i 1201, og byen udviklede sig hurtigt til et vigtigt handelscenter i Østersøregionen.

Selvom der ikke findes præcise indbyggertal fra denne tidlige periode, er det klart, at befolkningen voksede som følge af den øgede handel og de nye bosættelser. Den tyske indflydelse førte også til kulturelle og religiøse forandringer, da kristendommen blev udbredt i regionen. Dette medførte en gradvis integration af de lokale stammer i en større europæisk kontekst.

Middelalderens konflikter, som de mange krige mellem lokale stammer og de tyske riddere, samt senere stridigheder med nabolande, havde dog også en negativ indvirkning på befolkningstallet. Krigene førte til tab af liv og fordrivelse af befolkninger, hvilket i perioder reducerede indbyggertallet betydeligt.

Sammenfattende var Letlands tidlige befolkningshistorie og middelalder en tid med både vækst og tilbagegang, præget af kulturel udveksling og konflikt. Disse begivenheder lagde grundlaget for den komplekse demografiske struktur, der har karakteriseret landet gennem århundreder.

Befolkning under det russiske imperium

I perioden under det russiske imperium, fra begyndelsen af det 18. århundrede til starten af det 20. århundrede, gennemgik Letland betydelige demografiske forandringer. Efter den store nordiske krig i begyndelsen af 1700-tallet blev Letland en del af det russiske imperium, hvilket indledte en ny æra for landets befolkningsudvikling. I denne periode blev Letland påvirket af både russisk administration og en række sociale og økonomiske reformer, der havde direkte konsekvenser for befolkningsstrukturen.

I midten af det 19. århundrede, omkring 1860, var indbyggertallet i Letland cirka 1,5 millioner. Denne periode var præget af en landbrugsøkonomi, hvor størstedelen af befolkningen boede på landet. Den russiske indflydelse førte til en øget urbanisering, især i byer som Riga, der blev et vigtigt handels- og industriknudepunkt. Denne urbanisering medførte en langsom, men stabil vækst i befolkningstallet, da folk flyttede fra landdistrikterne til byerne i jagten på arbejde og bedre levevilkår.

Det russiske imperiums politikker havde også en betydelig indflydelse på den etniske sammensætning i Letland. Der var en tilstrømning af russere og andre etniske grupper, som blev opfordret til at bosætte sig i regionen, hvilket ændrede den demografiske balance. Samtidig blev lettisk kultur og sprog undertrykt, hvilket førte til en national opvågning blandt letterne i slutningen af det 19. århundrede.

De politiske omvæltninger og økonomiske forandringer i denne periode skabte grundlaget for den senere nationale bevægelse, der kæmpede for lettisk selvstændighed. Befolkningens sammensætning og størrelse blev således ikke kun påvirket af naturlig vækst, men også af de politiske og sociale dynamikker under det russiske herredømme. Dette lagde fundamentet for de demografiske udfordringer og muligheder, som Letland skulle stå overfor i det 20. århundrede.

Mellemkrigstiden og sovjetisk besættelse

I perioden mellem de to verdenskrige oplevede Letland en betydelig transformation, både politisk og demografisk. Efter at have opnået uafhængighed fra Rusland i 1918, begyndte Letland at etablere sig som en selvstændig nation. I 1920’erne og 1930’erne var der en stabil vækst i indbyggertallet, der nåede omkring 2 millioner ved slutningen af 1930’erne. Denne periode var præget af en national opblomstring, hvor lettisk kultur og sprog blev styrket, og der var en betydelig urbanisering, hvor mange flyttede til byerne i jagten på bedre økonomiske muligheder.

Dog blev denne positive udvikling brat afbrudt af de geopolitiske omvæltninger, der fulgte med Anden Verdenskrig. I 1940 blev Letland besat af Sovjetunionen, hvilket markerede begyndelsen på en turbulent tid. Den sovjetiske besættelse medførte omfattende deportationer og politiske forfølgelser, som drastisk påvirkede befolkningsstrukturen. Mange lettiske borgere blev sendt til arbejdslejre i Sibirien, mens andre flygtede til Vesten for at undgå undertrykkelsen. Disse begivenheder medførte et betydeligt fald i indbyggertallet.

Efter krigens afslutning og den efterfølgende sovjetiske genbesættelse i 1944, blev Letland en del af Sovjetunionen. Under den sovjetiske styre blev der iværksat en politik med russificering, hvor mange russere blev flyttet til Letland for at arbejde i industrien. Dette ændrede den etniske sammensætning markant, og indbyggertallet begyndte at stige igen, men nu med en større andel af russisktalende indbyggere. Den sovjetiske periode efterlod dybe spor i Letlands demografi, som fortsat kan ses i dag.

Efter Sovjetunionens opløsning

Opløsningen af Sovjetunionen i 1991 markerede en betydelig skillelinje i Letlands historie, både politisk og demografisk. Efter at have genvundet sin uafhængighed, stod Letland overfor en række udfordringer, der påvirkede landets befolkningsudvikling markant. I begyndelsen af 1990’erne havde Letland et indbyggertal på omkring 2,67 millioner. Men i takt med de politiske og økonomiske omvæltninger, der fulgte med overgangen fra en sovjetisk republik til en selvstændig stat, begyndte befolkningstallet at falde.

En af de mest markante faktorer var den økonomiske transformation, der førte til en betydelig udvandring. Mange lettiske borgere, især unge og arbejdskraft i den erhvervsaktive alder, søgte bedre jobmuligheder i Vesteuropa. Denne udvandring blev yderligere forstærket, da Letland blev medlem af EU i 2004, hvilket gjorde det lettere for lettiske borgere at bosætte sig og arbejde i andre EU-lande.

Samtidig oplevede Letland en naturlig befolkningsnedgang, hvor antallet af fødsler var lavere end antallet af dødsfald. Dette skyldtes blandt andet økonomisk usikkerhed og ændringer i sociale normer, der førte til færre fødsler. I 2000 var indbyggertallet faldet til cirka 2,38 millioner, og denne nedadgående tendens fortsatte i de følgende årtier.

Den demografiske udvikling efter Sovjetunionens opløsning har haft langvarige konsekvenser for Letland. Landet har måttet tilpasse sig en mindre og aldrende befolkning, hvilket har påvirket alt fra arbejdsmarkedet til sociale tjenester. Trods udfordringerne har Letland arbejdet på at stabilisere sin befolkning gennem politiske initiativer og økonomiske reformer, men arven fra denne turbulente periode er stadig mærkbar i landets demografiske landskab.

Demografiske ændringer i det 21. århundrede

I det 21. århundrede har Letland oplevet betydelige demografiske ændringer, der har haft en markant indflydelse på landets indbyggertal. Ved indgangen til årtusindet, i 2000, havde Letland en befolkning på omkring 2,38 millioner mennesker. Siden da har landet dog været vidne til en vedvarende befolkningsnedgang, som kan tilskrives flere faktorer.

En af de mest betydningsfulde årsager til denne nedgang er emigration. Efter Letlands tiltrædelse til EU i 2004 blev det lettere for lettiske borgere at søge arbejde i andre europæiske lande. Mange unge og arbejdende voksne benyttede sig af denne mulighed, hvilket førte til en betydelig udvandring. Dette har ikke kun reduceret det samlede indbyggertal, men også skabt en aldersmæssig skævhed i befolkningen, da det primært var den yngre del af befolkningen, der forlod landet.

Derudover har Letland oplevet en lav fødselsrate, som ikke har været tilstrækkelig til at opveje dødsraten. Dette har yderligere bidraget til den demografiske udfordring. I 2010 var indbyggertallet faldet til omkring 2,07 millioner, og denne tendens fortsatte i det følgende årti. I 2020 var befolkningen reduceret til cirka 1,9 millioner.

Økonomiske faktorer har også spillet en rolle i denne udvikling. Den globale finanskrise i 2008 ramte Letland hårdt, hvilket førte til økonomisk ustabilitet og yderligere emigration. Regeringens reformer og økonomiske tiltag har siden forsøgt at stabilisere situationen, men udfordringerne med befolkningsnedgang og aldersfordeling forbliver en realitet.

Sammenfattende har det 21. århundrede været præget af betydelige demografiske ændringer i Letland, hvor emigration og lave fødselsrater har været de primære drivkræfter bag den vedvarende reduktion i indbyggertallet. Disse ændringer har haft dybtgående konsekvenser for landets økonomiske og sociale struktur.

Nyttige links til Letland

Wikipedia: da.wikipedia.org/wiki/Letland
Britannica: britannica.com/Latvia
Officiel turistside: latvia.travel
CIA World Factbook: cia.gov/latvia
Udenrigsministeriets rejsevejledning: um.dk/rejsevejledninger/letland
Danske ambassade i Letland: letland.um.dk