Hvor mange mennesker bor der i Luxembourg? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Luxembourg på 676.868 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).
Luxembourg, et af Europas mindste lande, er kendt for sin rige historie, stærke økonomi og kulturelle mangfoldighed. Beliggende i hjertet af Europa, har dette lille storhertugdømme oplevet en bemærkelsesværdig befolkningsvækst i de seneste årtier. Med en strategisk placering mellem Belgien, Frankrig og Tyskland, fungerer Luxembourg som en vigtig økonomisk og politisk aktør på kontinentet.
Landets indbyggertal er en væsentlig faktor i forståelsen af dets sociale dynamik og økonomiske udvikling. Her kigger vi på de seneste tal, demografiske tendenser og fremtidige prognoser for at give et omfattende billede af befolkningsudviklingen i Luxembourg.
Kort over Luxembourg
NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.
Fakta om Luxembourgs indbyggertal
- Indbyggertalet i Luxembourg var på 676.868 indbyggere (den 1. januar 2025).
- Luxembourg er verdens 166. største land.
- Luxembourg er Europas 37. største land.
- Luxembourg er Vesteuropas 7. største land.
- Luxembourgs befolkning udgør 0.01% af verdens befolkning.
Om Luxembourg
- Seneste indbyggertal for Luxembourg (2025)
- Luxembourgs demografi
- Fremtidige prognoser for Luxembourg
- Luxembourgs historiske befolkningsudvikling
- Nyttige links til Luxembourg
Seneste indbyggertal for Luxembourg (2025)
Den 1. januar 2025 blev Luxembourgs indbyggertal estimeret til 676.868 personer ifølge FN’s officielle tal. Dette markerer en fortsat vækst i befolkningen, der har været bemærkelsesværdig over de seneste årtier. Siden 1990, hvor befolkningen talte 379.179 personer, har landet oplevet en betydelig stigning i antallet af indbyggere. Denne vækst kan tilskrives en kombination af naturlig befolkningstilvækst og en betydelig indvandring, der har gjort Luxembourg til et af de mest dynamiske lande i Europa med hensyn til demografisk udvikling.
I løbet af 1990’erne steg indbyggertallet med over 26.000 personer, hvilket svarer til en vækst på omkring 7% frem til 1995. Denne tendens fortsatte ind i det nye årtusinde, hvor befolkningen i 2000 nåede op på 433.029, en stigning på næsten 7% fra 1995. En endnu mere markant stigning blev observeret fra 2005 til 2010, hvor befolkningen voksede med næsten 9%, hvilket bragte antallet op til 502.502. Denne periode afspejler en tid med økonomisk vækst og øget tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.
Fra 2010 til 2020 fortsatte væksten med en gennemsnitlig årlig stigning på omkring 2%, hvilket resulterede i en befolkning på 626.279 i 2020. Den stigende tendens blev yderligere forstærket i de efterfølgende år, hvor Luxembourg oplevede en årlig vækst på omkring 1,5% frem til 2025. Denne udvikling kan delvist forklares ved landets stabile økonomi og attraktive levevilkår, som fortsat tiltrækker mange internationale borgere.
Sammenlignet med 1950, hvor indbyggertallet var 295.793, har Luxembourg mere end fordoblet sin befolkning over de sidste 75 år. Denne bemærkelsesværdige vækst er et resultat af både interne og eksterne faktorer, herunder en stærk økonomisk udvikling, et åbent arbejdsmarked og en progressiv indvandringspolitik, der har gjort landet til et attraktivt hjem for mange.
Udvikling i befolkningstal i Luxembourg (1950–2025)
År | Indbyggertal i Luxembourg |
---|---|
2025 | 676.868 |
2024 | 669.204 |
2023 | 660.992 |
2022 | 645.633 |
2021 | 634.915 |
2020 | 626.279 |
2015 | 562.896 |
2010 | 502.502 |
2005 | 461.425 |
2000 | 433.029 |
1995 | 405.294 |
1990 | 379.179 |
1985 | 366.102 |
1980 | 363.266 |
1975 | 352.536 |
1970 | 338.810 |
1965 | 327.988 |
1960 | 313.155 |
1955 | 304.424 |
1950 | 295.793 |
Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact
Luxembourgs demografi
Befolkningssammensætning og etnicitet
Luxembourg er kendt for sin bemærkelsesværdige etniske mangfoldighed, hvilket i høj grad skyldes landets åbne økonomi og attraktive arbejdsmarked. Omkring halvdelen af befolkningen består af udenlandske statsborgere, hvilket er en af de højeste andele i Europa. Denne multikulturelle sammensætning har skabt et dynamisk samfund, hvor flere sprog og kulturer sameksisterer harmonisk.
De største grupper af udenlandske statsborgere kommer fra Portugal, Frankrig, Italien og Belgien. Portugiserne udgør den største enkeltstående gruppe af indvandrere, hvilket afspejler sig i den udbredte anvendelse af det portugisiske sprog og kultur i landet. Fransk, tysk og letzeburgsk er de officielle sprog, men mange indbyggere taler også engelsk, hvilket yderligere understøtter landets internationale karakter.
Denne etniske diversitet påvirker Luxembourgs sociale og økonomiske landskab på flere måder. Det multikulturelle miljø fremmer innovation og kreativitet, hvilket er en væsentlig faktor for landets økonomiske succes. Samtidig stiller det krav til integration og social samhørighed, da det er vigtigt at sikre, at alle befolkningsgrupper føler sig inkluderet og har lige adgang til muligheder.
Luxembourgs regering har implementeret forskellige politikker for at fremme integration og social inklusion. Disse omfatter sprogkurser, kulturelle arrangementer og initiativer, der sigter mod at styrke båndene mellem de forskellige etniske grupper. Denne tilgang har bidraget til at skabe et stabilt og harmonisk samfund, hvor mangfoldighed ses som en styrke snarere end en udfordring.
Aldersfordeling
Luxembourg præsenterer en interessant aldersfordeling, der afspejler både landets økonomiske dynamik og dets sociale struktur. Den seneste statistik viser, at en betydelig del af befolkningen er i den arbejdsdygtige alder, hvilket er en direkte konsekvens af landets stærke økonomi og tiltrækningskraft som arbejdsmarked. Omkring 65% af befolkningen er mellem 15 og 64 år, hvilket er en høj andel sammenlignet med mange andre europæiske lande. Denne aldersgruppe er afgørende for at opretholde landets økonomiske vækst og bidrager til en robust arbejdsstyrke.
Den yngre befolkning, dem under 15 år, udgør cirka 16% af den samlede befolkning. Dette tal indikerer en stabil fødselsrate, der er nødvendig for at sikre en fremtidig generation af arbejdskraft. Samtidig er det en indikator for, at der er behov for investering i uddannelsessystemet og børnepasningsfaciliteter for at understøtte denne aldersgruppe.
Ældre befolkning, dem over 65 år, udgør omkring 19% af befolkningen. Denne andel er stigende, hvilket er en tendens, der ses i mange udviklede lande. En aldrende befolkning kan medføre udfordringer for landets pensionssystemer og sundhedsvæsen, da der vil være et større behov for pleje og sociale ydelser. For at imødekomme disse udfordringer er det nødvendigt med en bæredygtig tilgang til socialpolitik og økonomisk planlægning.
Den nuværende aldersfordeling i Luxembourg understreger vigtigheden af en balanceret demografisk struktur, der kan støtte både økonomisk vækst og social stabilitet. Det er afgørende for landets fremtidige udvikling, at der tages højde for disse demografiske tendenser i politiske beslutninger og planlægning.
Sprog og kulturel diversitet
Luxembourg er kendt for sin bemærkelsesværdige sproglige og kulturelle diversitet, hvilket er en direkte afspejling af landets unikke demografiske sammensætning. Landet har tre officielle sprog: letzeburgsk, fransk og tysk. Letzeburgsk fungerer som det nationale sprog og anvendes i daglig tale blandt indbyggerne. Fransk og tysk spiller en central rolle i den offentlige administration, lovgivning og medier, hvilket sikrer en flersproget tilgang i mange aspekter af det luxembourgske samfund.
Denne sproglige mangfoldighed er et resultat af landets historie og geografiske placering i hjertet af Europa, omgivet af større naboer som Frankrig, Tyskland og Belgien. Den kulturelle diversitet forstærkes yderligere af en betydelig andel af udenlandske indbyggere, der udgør næsten halvdelen af befolkningen. Disse indbyggere kommer primært fra EU-lande som Portugal, Frankrig, Italien og Belgien, men også fra andre dele af verden, hvilket bidrager til en rig kulturel mosaik.
Den flerkulturelle befolkningssammensætning påvirker landets sociale dynamik og skaber et miljø, hvor flere kulturer og traditioner sameksisterer harmonisk. Det er ikke usædvanligt at høre flere sprog talt i det offentlige rum, og denne sproglige rigdom anses som en styrke, der fremmer international forståelse og samarbejde. Samtidig stiller det krav til uddannelsessystemet, som skal sikre, at eleverne bliver flydende i alle tre officielle sprog, hvilket er afgørende for deres fremtidige karrieremuligheder i et globaliseret arbejdsmarked.
Luxembourgs evne til at integrere forskellige kulturer og sprog har gjort det til et attraktivt sted for internationale virksomheder og institutioner, hvilket yderligere styrker dets position som et vigtigt europæisk knudepunkt. Den kulturelle diversitet er således ikke kun en del af landets identitet, men også en væsentlig faktor i dets økonomiske og sociale udvikling.
Uddannelsesniveau
Luxembourg er kendt for sit høje uddannelsesniveau, hvilket afspejler sig i landets demografiske sammensætning. Med en stærk økonomi og et fokus på innovation og teknologi, har Luxembourg investeret betydeligt i uddannelsessektoren. Landet har en af de højeste andele af befolkningen med en videregående uddannelse i Europa. Ifølge de seneste statistikker har over 40% af befolkningen i alderen 25-64 år en universitetsgrad eller tilsvarende. Dette høje uddannelsesniveau er et resultat af både nationale initiativer og en stor tilstrømning af højtuddannede udlændinge, der arbejder i landets finans- og teknologisektorer.
Uddannelsessystemet i Luxembourg er flersproget, hvilket giver eleverne mulighed for at lære på letzeburgsk, fransk og tysk. Denne sproglige diversitet styrker landets position som en international hub og tiltrækker studerende fra hele verden. Derudover tilbyder Luxembourg en række internationale skoler og universiteter, der yderligere bidrager til den høje uddannelsesstandard.
Det høje uddannelsesniveau påvirker også befolkningssammensætningen ved at tiltrække en yngre, mere dynamisk arbejdsstyrke. Mange unge professionelle vælger at bosætte sig i Luxembourg på grund af de attraktive karrieremuligheder og den høje levestandard. Samtidig er der en betydelig andel af befolkningen, der arbejder i forsknings- og udviklingssektorer, hvilket yderligere fremmer innovation og økonomisk vækst.
Denne fokus på uddannelse og kvalifikationer har også en positiv indvirkning på landets sociale og økonomiske stabilitet. En veluddannet befolkning er bedre rustet til at tilpasse sig skiftende økonomiske forhold og teknologiske fremskridt, hvilket sikrer Luxembourg en konkurrencedygtig position på den globale scene.
Arbejdsmarked og beskæftigelse
Luxembourgs arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj grad af internationalisering og diversitet, hvilket afspejler sig i landets demografiske sammensætning. Med en befolkning, der består af cirka 47% udenlandske statsborgere, er arbejdsstyrken i Luxembourg en smeltedigel af forskellige nationaliteter. Denne multikulturelle dynamik er i høj grad drevet af landets økonomiske struktur, der er stærkt præget af finanssektoren, EU-institutioner og en række internationale virksomheder.
Beskæftigelsesgraden i Luxembourg er blandt de højeste i Europa, hvilket tiltrækker mange grænsearbejdere fra nabolandene Frankrig, Tyskland og Belgien. Disse grænsependlere udgør en betydelig del af arbejdsstyrken og bidrager til den daglige tilstrømning af arbejdskraft. I 2025 forventes det, at omkring 200.000 mennesker pendler ind i landet dagligt for at arbejde, hvilket er en væsentlig faktor i den samlede befolkningsdynamik.
Den høje beskæftigelsesgrad og den internationale arbejdsstyrke har også en indflydelse på landets demografiske udvikling. Med en medianalder, der er lavere end mange andre europæiske lande, er Luxembourg i stand til at opretholde en relativt ung arbejdsstyrke. Dette er med til at sikre en stabil økonomisk vækst og en dynamisk arbejdsmarkedsstruktur.
Desuden har Luxembourg en lav arbejdsløshedsrate, som i 2025 forventes at ligge omkring 5%. Dette skyldes blandt andet landets evne til at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, hvilket er nødvendigt for at opfylde behovene i de avancerede sektorer, der dominerer økonomien. Den høje andel af udenlandsk arbejdskraft betyder også, at der er en konstant strøm af nye ideer og kompetencer, som beriger det nationale arbejdsmarked.
Sammenfattende er Luxembourgs arbejdsmarked en central faktor i landets demografiske profil. Den internationale karakter og den høje beskæftigelsesgrad bidrager til en dynamisk og varieret befolkningssammensætning, som er afgørende for landets fortsatte økonomiske succes.
Læs mere: Demographics of Luxembourg
Befolkningspyramiden for Luxembourg er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.
Fremtidige prognoser for Luxembourg
Luxembourgs befolkningsudvikling frem mod 2030 og 2050 viser en fortsat stigning, der afspejler landets økonomiske vækst og tiltrækningskraft. Ifølge fremskrivninger fra FN forventes indbyggertallet at nå omkring 720.000 i 2030. Dette repræsenterer en stigning på cirka 6,4% fra 2025. Denne vækst kan tilskrives en kombination af naturlig befolkningstilvækst og nettoindvandring, hvor sidstnævnte spiller en væsentlig rolle i at opretholde en dynamisk arbejdsstyrke og støtte den økonomiske udvikling.
Ser man længere frem mod 2050, forudser prognoserne, at befolkningen vil stige yderligere til omkring 800.000. Dette svarer til en stigning på omtrent 18% fra 2025-niveauet. En sådan vækst er bemærkelsesværdig for et land af Luxembourgs størrelse og skyldes i høj grad fortsat indvandring samt en relativt høj fødselsrate sammenlignet med mange andre europæiske lande. Luxembourgs økonomiske stabilitet og høje levestandard gør det til et attraktivt mål for både arbejdskraft og familier, der søger bedre muligheder.
I anden halvdel af det 21. århundrede forventes væksten at aftage en smule, men indbyggertallet vil fortsat stige. Prognoser for 2100 indikerer, at befolkningen kan nå op på omkring 900.000. Dette repræsenterer en samlet stigning på cirka 33% fra 2025. Denne langsommere vækst i den sidste halvdel af århundredet kan tilskrives en aldrende befolkning og potentielle ændringer i migrationsmønstre, som kan påvirke nettoindvandringen. Alligevel vil Luxembourg sandsynligvis fortsætte med at være en attraktiv destination, hvilket understøttes af landets vedvarende økonomiske styrke og politiske stabilitet.
Samlet set peger de fremtidige prognoser på en vedvarende befolkningsvækst, der vil kræve tilpasninger i infrastruktur, boligmarked og offentlige tjenester for at imødekomme behovene hos en voksende og diversificeret befolkning.

Luxembourgs historiske befolkningsudvikling
Tidlige befolkningsdata og udvikling i det 19. århundrede
I begyndelsen af det 19. århundrede var Luxembourg et lille hertugdømme med en befolkning, der primært bestod af landbrugere og håndværkere. I 1801, under Napoleons styre, blev den første officielle folketælling gennemført, og indbyggertallet blev registreret til omkring 160.000. Denne periode var præget af politisk ustabilitet, da Luxembourg skiftede hænder mellem forskellige europæiske magter, hvilket havde en direkte indflydelse på befolkningsudviklingen.
Efter Wienerkongressen i 1815 blev Luxembourg et storhertugdømme i personalunion med Nederlandene, men det var først efter den belgiske revolution i 1830, at landet begyndte at finde sin egen identitet. I denne periode oplevede Luxembourg en vis økonomisk vækst, især inden for jern- og stålindustrien, hvilket tiltrak arbejdskraft fra nabolandene. Dette førte til en langsom, men stabil stigning i indbyggertallet, som i 1850 nåede omkring 175.000.
Den industrielle revolution i midten af det 19. århundrede spillede en afgørende rolle i Luxembourgs befolkningsudvikling. Med opførelsen af jernbaner og udviklingen af minedrift og stålproduktion blev Luxembourg et attraktivt sted for arbejdere fra hele Europa. Denne økonomiske transformation medførte en betydelig befolkningstilvækst, og i slutningen af århundredet, omkring 1900, var indbyggertallet steget til cirka 230.000.
Samtidig med den økonomiske vækst oplevede Luxembourg også sociale og politiske forandringer. Landet blev mere urbaniseret, og der opstod nye bycentre, hvilket ændrede den demografiske sammensætning. Disse forandringer lagde grundlaget for den moderne luxembourgske stat og satte scenen for den fortsatte befolkningsvækst i det 20. århundrede.
Befolkningsvækst i det 20. århundrede
Luxembourgs befolkningsudvikling i det 20. århundrede var præget af både stabil vækst og perioder med markante ændringer, der afspejlede de politiske og økonomiske omvæltninger i Europa. Ved begyndelsen af århundredet, omkring 1900, havde Luxembourg en befolkning på cirka 250.000 indbyggere. Denne periode var karakteriseret ved en relativt stabil vækst, der blev understøttet af industrialiseringen, som tiltrak arbejdskraft fra nabolandene.
Første Verdenskrig (1914-1918) medførte en midlertidig stagnation i befolkningsvæksten, da krigen påvirkede hele regionen økonomisk og socialt. Efter krigen oplevede Luxembourg dog en genopblomstring, og indbyggertallet begyndte at stige igen. I 1935 nåede befolkningen op på omkring 300.000, hvilket vidnede om en periode med økonomisk opsving og øget fødselsrate.
Anden Verdenskrig (1939-1945) havde en betydelig indvirkning på landets demografi. Besættelsen af Luxembourg førte til en midlertidig nedgang i befolkningstallet, men efter krigens afslutning oplevede landet en ny bølge af vækst. Denne vækst blev yderligere forstærket af Luxembourgs integration i den europæiske økonomiske struktur, især efter oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1951, som Luxembourg var en del af.
I de efterfølgende årtier, især fra 1960’erne og frem, blev Luxembourg et centrum for finansiel og økonomisk aktivitet, hvilket tiltrak mange internationale virksomheder og dermed også en betydelig indvandring. Ved slutningen af det 20. århundrede, i 1999, havde Luxembourg en befolkning på omkring 440.000 indbyggere. Denne vækst blev drevet af både en naturlig stigning i fødselsraten og en betydelig tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, der søgte muligheder i det blomstrende økonomiske miljø.
Det 20. århundrede var således en periode med dynamisk befolkningsvækst for Luxembourg, formet af både interne udviklinger og eksterne begivenheder, der tilsammen skabte grundlaget for det moderne Luxembourg, vi kender i dag.
Efterkrigstidens demografiske ændringer
Efter Anden Verdenskrig oplevede Luxembourg betydelige demografiske ændringer, der i høj grad formede landets befolkningsudvikling. I 1945, umiddelbart efter krigens afslutning, havde Luxembourg en befolkning på omkring 295.000 indbyggere. Krigens ødelæggelser og de økonomiske udfordringer, der fulgte, satte deres præg på befolkningens størrelse og sammensætning.
I de første år efter krigen var der en markant stigning i fødselsraten, hvilket var en del af den generelle europæiske trend kendt som babyboomet. Denne stigning i fødsler bidrog til en hurtig vækst i indbyggertallet. Samtidig begyndte Luxembourg at modtage en betydelig mængde arbejdskraft fra nabolandene, især fra Italien og Portugal, for at støtte genopbygningen og den industrielle vækst. Denne indvandring spillede en afgørende rolle i at diversificere landets demografiske profil.
I 1960’erne og 1970’erne fortsatte Luxembourg med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, hvilket yderligere forøgede indbyggertallet. I 1970 var befolkningen vokset til cirka 340.000 indbyggere. Denne periode var præget af økonomisk vækst, især inden for stålindustrien, som var en af de vigtigste sektorer i landet. Den økonomiske fremgang førte til en forbedring af levestandarden, hvilket igen påvirkede befolkningsudviklingen positivt.
Efterkrigstidens demografiske ændringer i Luxembourg var således præget af både naturlig befolkningstilvækst og betydelig indvandring. Disse faktorer kombineret med økonomisk vækst skabte et fundament for den moderne, multikulturelle nation, som Luxembourg er i dag.
Økonomisk vækst og indvandring i slutningen af det 20. århundrede
I slutningen af det 20. århundrede oplevede Luxembourg en betydelig økonomisk vækst, der i høj grad blev drevet af landets finansielle sektor. Denne økonomiske opblomstring tiltrak et stort antal udenlandske arbejdere, hvilket havde en markant indvirkning på landets demografiske sammensætning. I 1980’erne og 1990’erne blev Luxembourg et attraktivt mål for indvandrere, især fra nabolandene som Frankrig, Belgien og Tyskland, samt fra sydeuropæiske lande som Portugal og Italien.
I 1980 var indbyggertallet i Luxembourg omkring 364.000. I løbet af de næste to årtier steg dette tal betydeligt, og ved årtusindskiftet i 2000 havde landet en befolkning på cirka 435.000. Denne vækst kan i høj grad tilskrives den økonomiske ekspansion, der skabte mange jobmuligheder, især inden for bank- og finanssektoren. Den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft kunne ikke opfyldes alene af den lokale befolkning, hvilket førte til en øget indvandring.
Indvandringen i denne periode ændrede også den kulturelle og sociale struktur i Luxembourg. Den voksende mangfoldighed berigede det luxembourgske samfund, men stillede også nye krav til integration og social sammenhængskraft. Sprogpolitikken blev et centralt emne, da det blev nødvendigt at balancere mellem det traditionelle letzeburgske sprog og de mange sprog, som indvandrerne bragte med sig.
Denne periode af økonomisk vækst og indvandring har haft en varig effekt på Luxembourgs demografi. Den har ikke kun bidraget til en stigning i indbyggertallet, men har også formet landets identitet som en kosmopolitisk og multikulturel nation i hjertet af Europa.
Demografiske tendenser i det 21. århundrede
I det 21. århundrede har Luxembourg oplevet en bemærkelsesværdig befolkningsvækst, der i høj grad er blevet påvirket af økonomiske og sociale faktorer. Ved årtusindskiftet, i 2000, havde landet en befolkning på omkring 435.000. Siden da har Luxembourg set en konstant stigning i indbyggertallet, der i 2020 nåede op på cirka 634.000. Denne vækst kan primært tilskrives en stærk økonomi, som har tiltrukket mange arbejdsmigranter fra både EU-lande og resten af verden.
Luxembourgs økonomiske stabilitet og høje levestandard har gjort det til et attraktivt sted for både arbejdskraft og investorer. Den finansielle sektor, som er en af de mest betydningsfulde i landet, har spillet en central rolle i at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Dette har ført til en betydelig stigning i antallet af indvandrere, hvilket har bidraget til den samlede befolkningsvækst. I 2010 udgjorde indvandrere omkring 43% af befolkningen, og dette tal er kun steget i de efterfølgende år.
En anden vigtig faktor i denne demografiske udvikling er den høje fødselsrate blandt indvandrere sammenlignet med den oprindelige befolkning. Dette har yderligere bidraget til en yngre befolkningsprofil og en dynamisk demografisk struktur. Samtidig har den stigende levealder, som følge af forbedret sundhedspleje og livskvalitet, også haft en indflydelse på befolkningsstrukturen, hvilket har resulteret i en aldrende befolkning.
Luxembourgs medlemskab af EU har yderligere forstærket landets position som en attraktiv destination for arbejdskraft, hvilket har ført til en diversificering af befolkningen. Denne udvikling har skabt en multikulturel sammensætning, der har beriget landets kulturelle landskab og bidraget til en dynamisk samfundsstruktur. Samlet set har disse faktorer skabt en unik demografisk profil i Luxembourg, der fortsætter med at udvikle sig i takt med globale og regionale tendenser.
Nyttige links til Luxembourg
Wikipedia (dansk): da.wikipedia.org/wiki/Luxembourg
Britannica: britannica.com/place/Luxembourg
Visit Luxembourg: visitluxembourg.com
CIA World Factbook: cia.gov/the-world-factbook/countries/luxembourg
Udenrigsministeriets rejsevejledning: um.dk/rejsevejledninger/luxembourg
Den Danske Ambassade i Luxembourg: luxembourg.um.dk
Luxembourgs Officielle Portal: gouvernement.lu/en.html