Malta indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Malta? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Malta på 542.820 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Malta, en lille østat beliggende i Middelhavet, er kendt for sin rige historie, kulturelle mangfoldighed og strategiske placering. På trods af sin beskedne størrelse har Malta en dynamisk befolkning, der afspejler landets unikke blanding af tradition og modernitet. Med en stigende interesse for øens demografiske udvikling er det relevant at undersøge de seneste tal og tendenser, der former Maltas befolkningslandskab.

Fra de travle gader i hovedstaden Valletta til de charmerende landsbyer på tværs af øerne, giver en forståelse af indbyggertallet indsigt i både nutidige forhold og fremtidige udsigter.

Kort over Malta

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Malta

• Seneste indbyggertal for Malta (2025)
• Maltas demografi
• Fremtidige prognoser for Malta
• Maltas historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Malta

Seneste indbyggertal for Malta (2025)

Den 1. januar 2025 blev Maltas indbyggertal estimeret til 542.820 personer ifølge FN’s officielle data. Dette tal markerer en fortsat vækst i befolkningen, som har været bemærkelsesværdig gennem de seneste årtier. Siden 1990, hvor befolkningen talte 366.208 personer, har Malta oplevet en betydelig stigning i antallet af indbyggere. Denne vækst er ikke kun et resultat af naturlig befolkningstilvækst, men også af en stigende indvandring, der har bidraget til landets demografiske udvikling.

I perioden fra 1990 til 2025 er befolkningen vokset med omkring 48%, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på cirka 1,3%. Dette er en markant stigning sammenlignet med de foregående årtier, hvor befolkningstallet i perioder var stagnerende. For eksempel oplevede Malta i 1960’erne og 1970’erne en relativt stabil befolkningsudvikling med mindre udsving, som i 1970, hvor indbyggertallet faldt til 325.370 fra 330.701 i 1960.

Fra år 2000 og frem har Malta set en mere konstant vækst. I 2000 var indbyggertallet 398.429, og i løbet af de næste to årtier steg det til 514.525 i 2020. Denne stigning kan tilskrives flere faktorer, herunder økonomisk vækst og en øget tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft. Desuden har Maltas medlemskab af EU siden 2004 også spillet en rolle i at tiltrække flere indbyggere.

I de seneste år, især fra 2020 til 2025, har væksten været særlig markant. På blot fem år er befolkningen vokset med over 28.000 personer, hvilket understreger en accelererende tendens. Denne udvikling kan delvist forklares ved en fortsat tilstrømning af immigranter, der søger jobmuligheder i Maltas blomstrende økonomi, samt en forbedret levealder og sundhedsvæsen, der har øget den naturlige befolkningstilvækst.

Sammenfattende viser Maltas befolkningsudvikling fra 1990 til 2025 en tydelig tendens mod vækst, drevet af både interne og eksterne faktorer. Dette har ikke kun ændret landets demografiske landskab, men også stillet nye krav til infrastruktur og offentlige tjenester.

Udvikling i befolkningstal i Malta (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Maltas demografi

Aldersfordeling og befolkningens aldring

Malta oplever, ligesom mange andre europæiske lande, en markant ændring i aldersfordelingen, hvor en aldrende befolkning bliver stadig mere fremtrædende. Ifølge de seneste statistikker er en betydelig del af befolkningen over 65 år, hvilket udgør omkring 20% af den samlede befolkning. Denne tendens forventes at fortsætte, hvilket kan tilskrives en kombination af længere levealder og lavere fødselsrater.

Den aldrende befolkning har flere konsekvenser for Maltas demografi. For det første lægger det et øget pres på sundhedssystemet, da ældre borgere ofte har behov for mere omfattende medicinsk pleje. Desuden skaber det udfordringer for pensionssystemet, da en mindre arbejdsstyrke skal understøtte en større gruppe pensionister. Dette kan føre til økonomiske udfordringer, hvis ikke der tages skridt til at reformere pensionsordningerne eller øge arbejdsstyrkens størrelse gennem immigration eller andre midler.

Yngre aldersgrupper udgør en mindre del af befolkningen, hvilket kan påvirke landets økonomiske dynamik. Med færre unge i arbejdsstyrken kan innovation og vækstpotentiale blive hæmmet, medmindre der implementeres politikker, der fremmer uddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse blandt unge. Samtidig kan en aldrende befolkning også åbne op for nye økonomiske muligheder inden for sektorer som sundhedspleje og ældreomsorg.

Samlet set står Malta over for udfordringer og muligheder i forbindelse med sin demografiske udvikling. En strategisk tilgang til at håndtere befolkningens aldring kan sikre, at landet fortsat kan opretholde en sund økonomi og et velfungerende samfund.

Etnisk sammensætning og kulturel diversitet

Malta, som en ø-nation beliggende i Middelhavet, har en rig historie præget af forskellige civilisationers indflydelse. Dette har resulteret i en unik etnisk sammensætning og kulturel diversitet, der afspejler landets komplekse fortid. Den overvejende del af Maltas befolkning er af maltesisk oprindelse, hvilket udgør omkring 95% af den samlede befolkning. Malteserne er en blanding af forskellige etniske grupper, herunder fønikere, romere, arabere, normannere, sicilianere og briter, hvilket har bidraget til en rig kulturel arv.

Udover den maltesiske majoritet findes der også mindre etniske grupper, herunder briter, italienere og andre europæere, som har bosat sig på øen, ofte på grund af Maltas strategiske beliggenhed og behagelige klima. Disse grupper har bidraget til en mangfoldig kulturel scene, hvor forskellige sprog, traditioner og kulinariske oplevelser sameksisterer. Engelsk og maltesisk er de officielle sprog, hvilket afspejler landets koloniale historie og dets medlemskab i Commonwealth.

Indvandring har også spillet en rolle i Maltas demografiske landskab. I de senere år har der været en stigning i antallet af indvandrere fra Nordafrika og Mellemøsten, hvilket har tilføjet nye dimensioner til den kulturelle mosaik. Denne tilstrømning har medført både muligheder og udfordringer, idet Malta arbejder på at integrere nye befolkningsgrupper, samtidig med at det bevarer sin kulturelle identitet.

Den kulturelle diversitet på Malta er en styrke, der beriger det sociale og kulturelle liv. Det skaber en dynamisk atmosfære, hvor forskellige kulturelle udtryk kan blomstre, og hvor befolkningen kan nyde godt af en bred vifte af kulturelle arrangementer og festivaler. Samtidig stiller det krav til samfundet om at fremme inklusion og forståelse på tværs af etniske og kulturelle skel.

Sprog og religiøs tilhørsforhold

Maltas demografiske landskab er stærkt præget af dets sprog og religiøse tilhørsforhold, hvilket afspejler landets rige historie og kulturelle arv. Det officielle sprog i Malta er maltesisk, et unikt sprog med semitiske rødder, der har udviklet sig gennem århundreder med påvirkninger fra italiensk, engelsk og arabisk. Engelsk fungerer som det andet officielle sprog og anvendes bredt i uddannelsessystemet, erhvervslivet og regeringsførelse. Denne tosprogethed fremmer en høj grad af sprogkundskaber blandt befolkningen og gør Malta til et attraktivt sted for internationale virksomheder og turister.

Religiøst set er Malta overvejende katolsk, med omkring 90% af befolkningen, der identificerer sig som romersk-katolikker. Denne religiøse tilhørsforhold har dybe rødder i landets historie og påvirker mange aspekter af det daglige liv, fra uddannelse til kulturelle traditioner. Katolicismen manifesterer sig i de mange kirker, religiøse festivaler og højtider, der fejres med stor entusiasme over hele landet.

Den stærke katolske identitet har også indflydelse på Maltas lovgivning og sociale normer, hvor mange love og politiske beslutninger er påvirket af katolske værdier. Samtidig er der en voksende accept og tilstedeværelse af andre religioner og trosretninger, hvilket afspejler en gradvis diversificering af befolkningen. Denne diversitet er delvist et resultat af indvandring, som bringer nye kulturelle og religiøse perspektiver til øen.

Sprog og religion spiller således en central rolle i at forme Maltas nationale identitet og sociale struktur. De bidrager til en følelse af fællesskab og kontinuitet, samtidig med at de åbner op for en mere pluralistisk fremtid.

Urbanisering og befolkningstæthed

Malta er kendt for sin høje befolkningstæthed, hvilket er en direkte konsekvens af den omfattende urbanisering, der har fundet sted over de seneste årtier. Med en befolkningstæthed på over 1.500 indbyggere per kvadratkilometer er Malta blandt de mest tætbefolkede lande i Europa. Denne koncentration af mennesker på et relativt lille areal skaber en unik demografisk dynamik, hvor urbaniseringen spiller en central rolle.

Urbaniseringen i Malta har været drevet af flere faktorer, herunder økonomisk vækst og en stigende tilstrømning af udenlandske arbejdere, der søger beskæftigelse i landets blomstrende service- og turistindustrier. Som et resultat heraf er en betydelig del af befolkningen bosat i byområder, især omkring hovedstaden Valletta og de omkringliggende byer som Sliema og Birkirkara. Disse områder har oplevet en markant stigning i både boligbyggeri og infrastrukturudvikling for at imødekomme den voksende befolkning.

Den høje befolkningstæthed og urbanisering har også sociale og miljømæssige implikationer. På den ene side skaber det økonomiske muligheder og kulturel diversitet, men på den anden side lægger det pres på ressourcer og infrastruktur. Trafikbelastning, boligpriser og miljøforringelse er nogle af de udfordringer, Malta står overfor som følge af denne udvikling.

Desuden påvirker urbaniseringen befolkningssammensætningen ved at tiltrække unge fagfolk og familier til byområderne, hvilket kan føre til en aldrende befolkning i de mere landlige dele af landet. Dette skift i demografien kræver strategisk planlægning for at sikre en bæredygtig udvikling, der kan imødekomme både nuværende og fremtidige behov.

Migration og dens indvirkning på befolkningen

Migration spiller en væsentlig rolle i Maltas demografiske landskab. Øens strategiske beliggenhed i Middelhavet har historisk set gjort den til et knudepunkt for migration, og denne tendens fortsætter i dag. Malta har oplevet en betydelig tilstrømning af migranter, især i de seneste årtier, hvilket har haft en markant indvirkning på landets befolkningssammensætning.

En væsentlig del af denne migration kommer fra EU-lande, hvilket er en direkte konsekvens af Maltas medlemskab af Den Europæiske Union. Arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU har tiltrukket mange europæere, der søger beskæftigelse i Maltas voksende økonomi, især inden for sektorer som finans, gaming og turisme. Denne indvandring har bidraget til en mere diversificeret arbejdsstyrke og har været med til at styrke den økonomiske vækst.

Samtidig har Malta også været et mål for migranter fra Nordafrika og Mellemøsten, ofte som følge af politiske uroligheder og økonomiske udfordringer i deres hjemlande. Disse grupper søger ofte asyl eller midlertidig beskyttelse, hvilket har skabt udfordringer for den maltesiske regering i forhold til integration og ressourcestyring.

Den samlede effekt af migration på Maltas befolkning er en øget kulturel diversitet, der har beriget det sociale og kulturelle liv på øen. Dog har den også skabt pres på offentlige tjenester såsom sundhedsvæsen og boligmarkedet. For at imødekomme disse udfordringer har Malta iværksat forskellige integrationsprogrammer og politiske tiltag for at sikre en harmonisk sameksistens mellem de forskellige befolkningsgrupper.

Migrationens indvirkning på befolkningen er således både en styrke og en udfordring for Malta. Det er en dynamisk faktor, der fortsat vil forme landets demografi i de kommende år.

Læs mere: Demographics of Malta

Befolkningspyramiden for Malta er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

Fremtidige prognoser for Malta

I de kommende årtier står Malta over for en række demografiske ændringer, der vil forme landets fremtid. Ifølge fremskrivninger fra FN forventes Maltas befolkning at vokse støt frem til 2030 og nå omkring 560.000 indbyggere. Denne vækst repræsenterer en stigning på cirka 3,2% fra 2025, hvilket indikerer en moderat, men stabil befolkningstilvækst.

Når vi ser længere frem mod 2050, forventes befolkningen at stige yderligere til omkring 590.000. Dette svarer til en samlet stigning på omkring 8,7% fra 2025. Denne vækst kan tilskrives flere faktorer, herunder en relativt høj fødselsrate sammenlignet med mange andre europæiske lande, samt en fortsat tilstrømning af immigranter, der søger økonomiske muligheder og et mildt klima.

I anden halvdel af det 21. århundrede forventes vækstraten at aftage en smule, men befolkningen vil fortsat vokse. Prognoser peger på, at Maltas befolkning kan nå omkring 620.000 i 2100. Denne langsommere vækst kan skyldes en aldrende befolkning, hvor en større andel af indbyggerne vil være over 65 år. Dette demografiske skift vil sandsynligvis medføre en øget afhængighed af immigration for at opretholde arbejdsstyrken og støtte den aldrende befolkning.

I takt med at Malta navigerer gennem disse demografiske forandringer, vil landet stå over for udfordringer såsom at sikre tilstrækkelige ressourcer og infrastruktur til at imødekomme en voksende og aldrende befolkning. Samtidig vil der være muligheder for at fremme økonomisk vækst og innovation gennem en diversificeret og dynamisk arbejdsstyrke.

Maltas historiske befolkningsudvikling

Tidlig beboelse og middelalder

Maltas historie strækker sig tilbage til de tidligste tider, hvor øgruppen blev beboet af neolitiske folk omkring 5200 f.Kr. Disse tidlige beboere efterlod sig imponerende megalitiske templer, som vidner om en avanceret civilisation. Indbyggertallet i denne periode var relativt begrænset, sandsynligvis kun nogle få tusinde, men det lagde grundlaget for den fortsatte beboelse af øerne.

I løbet af bronzealderen og jernalderen blev Malta påvirket af forskellige kulturer, herunder fønikerne, der ankom omkring 800 f.Kr. Fønikernes ankomst markerede begyndelsen på en periode med øget handel og kulturel udveksling, hvilket sandsynligvis førte til en beskeden vækst i indbyggertallet. Efterfølgende blev øerne erobret af kartagerne og senere romerne, hvilket yderligere integrerede Malta i det bredere middelhavsområde.

Middelalderen bragte nye udfordringer og forandringer. Efter det vestromerske riges fald i det 5. århundrede e.Kr., blev Malta en del af det byzantinske rige. I denne periode var indbyggertallet stadig relativt lavt, men stabilt. Øerne blev senere erobret af araberne i 870 e.Kr., hvilket førte til betydelige ændringer i landets kultur og sprog. Arabernes indflydelse var dybtgående, og de introducerede nye landbrugsmetoder og afgrøder, som forbedrede levevilkårene og muliggjorde en langsom stigning i befolkningen.

I det 11. århundrede blev Malta en del af det normanniske kongerige Sicilien, hvilket markerede begyndelsen på en ny æra. Under normannisk styre blev øerne kristnet igen, og der skete en gradvis europæisering af samfundet. Indbyggertallet i middelalderen forblev dog relativt lavt sammenlignet med andre europæiske regioner, sandsynligvis på grund af øernes begrænsede størrelse og ressourcer. Det anslås, at befolkningen i denne periode lå mellem 10.000 og 20.000 indbyggere.

Disse tidlige og middelalderlige perioder var præget af skiftende herredømme og kulturel påvirkning, hvilket formede Maltas demografi og befolkningsudvikling. Den kontinuerlige beboelse og de forskellige herskere bidrog til en rig kulturel arv, som stadig er synlig i dag.

Befolkningsvækst i det 19. århundrede

I det 19. århundrede oplevede Malta en betydelig befolkningsvækst, der var tæt knyttet til de politiske og økonomiske omvæltninger, som prægede øen i denne periode. Ved begyndelsen af århundredet, omkring 1800, havde Malta et indbyggertal på cirka 100.000. Denne befolkningstal blev påvirket af Maltas strategiske position i Middelhavet, hvilket gjorde øen til et vigtigt knudepunkt for handel og militær aktivitet.

En af de mest markante begivenheder, der påvirkede befolkningsudviklingen, var Maltas overgang til britisk styre i 1814. Under britisk administration blev der iværksat flere infrastrukturprojekter, som forbedrede levevilkårene og tiltrak arbejdskraft fra nærliggende regioner. Dette førte til en stigning i indbyggertallet, som ved midten af århundredet nåede omkring 120.000.

Den industrielle revolution, der spredte sig gennem Europa, havde også en indirekte indflydelse på Malta. Selvom øen ikke blev industrialiseret i samme omfang som mange europæiske lande, førte den øgede handel og forbedrede transportmuligheder til økonomisk vækst. Dette skabte nye jobmuligheder og forbedrede sundhedsforholdene, hvilket igen bidrog til en stigning i befolkningen.

Mod slutningen af det 19. århundrede, omkring 1900, var Maltas indbyggertal steget til cirka 180.000. Denne vækst blev også understøttet af en relativt høj fødselsrate og en faldende dødsrate, som følge af bedre medicinske faciliteter og sundhedspraksis. Samlet set var det 19. århundrede en periode med betydelig befolkningsvækst for Malta, drevet af både interne forbedringer og eksterne faktorer, der tilsammen lagde grundlaget for øens demografiske udvikling i det 20. århundrede.

Havnen i Valletta – Maltas hovedstad og den største by på øen.

Efterkrigstidens demografiske ændringer

Efter Anden Verdenskrig oplevede Malta betydelige demografiske ændringer, der i høj grad formede landets befolkningsstruktur. I årene umiddelbart efter krigen, fra 1945 til 1950, var Malta præget af en økonomisk genopbygning, der medførte en stigning i fødselsraten. I 1950 havde Malta et indbyggertal på omkring 310.000, hvilket var en markant stigning fra de foregående årtier.

Denne periode var også kendetegnet ved en betydelig emigration. Mange maltesere søgte nye muligheder i udlandet, især i lande som Australien, Canada og Storbritannien. Denne udvandring blev delvist drevet af økonomiske faktorer, da Malta kæmpede med arbejdsløshed og begrænsede ressourcer. Emigrationen havde en afbalancerende effekt på befolkningstilvæksten, idet den reducerede presset på landets allerede begrænsede ressourcer.

I 1964 opnåede Malta uafhængighed fra Storbritannien, hvilket markerede begyndelsen på en ny æra. I løbet af 1960’erne og 1970’erne stabiliserede befolkningstilvæksten sig, og indbyggertallet nåede omkring 330.000 i 1970. Den økonomiske udvikling og forbedringer i sundhedsvæsenet bidrog til en stigende levealder, hvilket yderligere påvirkede demografien.

Efterkrigstiden var således en periode med både vækst og udfordringer for Malta. Mens fødselsraten steg, blev befolkningstilvæksten modereret af emigration. Disse demografiske ændringer lagde grundlaget for de fremtidige udviklinger, som Malta skulle opleve i de efterfølgende årtier.

Urbanisering og modernisering i det 20. århundrede

I det 20. århundrede gennemgik Malta en betydelig transformation, der blev præget af urbanisering og modernisering. Denne periode markerede en afgørende fase i landets befolkningsudvikling, hvor økonomiske, sociale og politiske faktorer spillede en central rolle.

I begyndelsen af det 20. århundrede var Maltas økonomi primært baseret på landbrug og fiskeri, og størstedelen af befolkningen boede i landdistrikter. Indbyggertallet i 1900 var omkring 184.000. Efterhånden som industrialiseringen tog fart, især efter Anden Verdenskrig, begyndte flere mennesker at søge mod byerne i jagten på bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Denne bevægelse mod urbanisering blev yderligere forstærket af Maltas strategiske beliggenhed i Middelhavet, hvilket gjorde landet til en vigtig flådebase og handelscentrum.

I 1950’erne og 1960’erne oplevede Malta en markant stigning i befolkningstallet, der nåede op på cirka 319.000 i 1960. Denne vækst blev delvist drevet af forbedringer i sundhedssektoren, der reducerede dødeligheden og øgede den forventede levealder. Samtidig blev der investeret i infrastruktur og boliger, hvilket understøttede den stigende urbanisering.

Moderniseringen bragte også sociale forandringer med sig. Uddannelsesniveauet steg, og flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, hvilket ændrede de traditionelle familiemønstre. Den økonomiske vækst og den stigende urbanisering førte til en koncentration af befolkningen i og omkring hovedstaden Valletta samt andre større byområder som Sliema og Birkirkara.

Ved udgangen af det 20. århundrede havde Malta et indbyggertal på omkring 378.000. Denne periode med urbanisering og modernisering lagde grundlaget for det moderne Malta, som vi kender i dag. Det var en tid, hvor landet bevægede sig fra en landbrugsbaseret økonomi til en mere diversificeret økonomi med fokus på industri, turisme og serviceerhverv. Disse ændringer har haft en varig indflydelse på Maltas demografi og fortsætter med at forme landets udvikling i det 21. århundrede.

Nutidige tendenser og migration

I de seneste årtier har Malta oplevet betydelige ændringer i sin befolkningsudvikling, præget af både interne og eksterne faktorer. I begyndelsen af det 21. århundrede havde Malta et indbyggertal på omkring 400.000. Denne periode var kendetegnet ved en relativ stabilitet, men efter Maltas tiltrædelse til EU i 2004 begyndte landet at se en stigning i antallet af indvandrere, især fra andre EU-lande. Denne migration har haft en markant indflydelse på øens demografi, idet den har bidraget til en stigning i befolkningstallet, som i 2020 nåede omkring 514.000.

En væsentlig faktor i denne udvikling har været Maltas økonomiske vækst, der har tiltrukket arbejdskraft fra udlandet. Sektorer som finans, iGaming og turisme har skabt jobmuligheder, hvilket har gjort Malta til et attraktivt mål for mange europæere og andre internationale arbejdstagere. Dette har ikke kun øget indbyggertallet, men også diversificeret den kulturelle sammensætning af befolkningen.

Migrationen har også medført udfordringer, herunder pres på boligmarkedet og infrastruktur. Den stigende efterspørgsel efter boliger har ført til højere huslejer og ejendomspriser, hvilket har påvirket både lokale og nytilkomne. Samtidig har der været behov for at udvide og forbedre transport- og sundhedsinfrastrukturen for at imødekomme den voksende befolkning.

På trods af disse udfordringer har Malta formået at opretholde en relativt lav arbejdsløshed og en høj levestandard. Den fortsatte tilstrømning af mennesker, kombineret med en lav fødselsrate blandt den lokale befolkning, betyder dog, at Malta står over for demografiske udfordringer i fremtiden. Balancen mellem at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og sikre bæredygtig udvikling vil være afgørende for landets fremtidige befolkningsdynamik.

Nyttige links til Malta