Nepal indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Nepal? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Nepal på 29.628.159 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Nepal, det lille land beliggende mellem de to asiatiske giganter Indien og Kina, er kendt for sin rige kulturarv, spektakulære landskaber og som hjemsted for verdens højeste bjerg, Mount Everest. Landets befolkning er en fascinerende mosaik af etniske grupper, sprog og traditioner, der tilsammen skaber en unik demografisk profil.

I de seneste årtier har Nepal oplevet betydelige ændringer i sit indbyggertal, hvilket har haft indflydelse på både økonomiske og sociale strukturer. For at forstå de nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder, som Nepal står overfor, er det essentielt at dykke ned i de seneste statistikker og analyser af landets befolkningsudvikling. Dette giver ikke blot indsigt i, hvordan befolkningen har udviklet sig over tid, men også hvordan den forventes at ændre sig i de kommende år.

Kort over Nepal

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Nepal

• Seneste indbyggertal for Nepal (2025)
• Nepals demografi
• De største byer i Nepal (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Nepal
• Nepals historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Nepal

Seneste indbyggertal for Nepal (2025)

Den 1. januar 2025 blev Nepals befolkning estimeret til at være 29.628.159 personer ifølge FN’s officielle tal. Dette tal repræsenterer en betydelig vækst over de seneste årtier, hvor landet har oplevet en markant stigning i indbyggertallet. Siden 1990, hvor befolkningen var på 19.277.286, har Nepal set en konstant stigning, der har været drevet af både naturlig befolkningstilvækst og en forbedring af levevilkårene.

I perioden fra 1990 til 2025 voksede befolkningen med over 50 %, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 1,5 %. Denne vækst har dog ikke været jævnt fordelt over årene. I 1990’erne oplevede Nepal en hurtig befolkningsstigning, hvor indbyggertallet steg med næsten 14 % fra 1990 til 1995. Denne tendens fortsatte ind i det nye årtusinde, hvor befolkningen i 2000 nåede op på 24.342.850.

Efter 2010 begyndte vækstraten at aftage en smule, hvilket kan tilskrives en række faktorer, herunder ændringer i fødselsrater og migrationsmønstre. Fra 2010 til 2015 var stigningen mere moderat, med en vækst på omkring 1,7 % over fem år. I de seneste år, fra 2020 til 2025, har befolkningstallet stabiliseret sig yderligere, med en stigning på lidt over 3 % i denne periode.

Denne udvikling afspejler en global tendens, hvor mange lande oplever en langsommere befolkningstilvækst som følge af socioøkonomiske ændringer, herunder forbedret adgang til uddannelse og sundhedsydelser. For Nepal betyder det, at landet står over for nye udfordringer og muligheder i forhold til at håndtere en voksende, men langsommere voksende befolkning.

Udvikling i befolkningstal i Nepal (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Nepals demografi

Etniske grupper og kulturel mangfoldighed

Nepal er kendt for sin rige kulturelle mangfoldighed, der afspejles i dets komplekse etniske sammensætning. Landet er hjemsted for over 125 forskellige etniske grupper, hvilket skaber en mosaik af kulturer, sprog og traditioner. De største etniske grupper inkluderer Chhetri, der udgør omkring 16,6% af befolkningen, efterfulgt af Brahman-Hill med cirka 12,2%. Andre betydelige grupper er Magar, Tharu, Tamang, Newar, og Rai, hver med deres unikke kulturelle identiteter.

Denne etniske diversitet har en dyb indflydelse på Nepals sociale struktur og dagligliv. Hver gruppe bringer sine egne sprog, religiøse praksisser og kulturelle traditioner til det nationale fællesskab. Nepali er det officielle sprog og tales af størstedelen af befolkningen, men der findes også over 120 andre sprog og dialekter, der tales i forskellige regioner.

Religiøst set er Nepal primært hinduistisk, med omkring 81% af befolkningen, men der er også betydelige buddhistiske, muslimske, og kristne samfund. Denne religiøse mangfoldighed bidrager til en rig kulturel arv, der er synlig i landets festivaler, kunst og arkitektur.

Den kulturelle mangfoldighed i Nepal skaber både muligheder og udfordringer. På den ene side beriger den landets kultur og tiltrækker turister fra hele verden, der ønsker at opleve de mange forskellige traditioner. På den anden side kan den også føre til sociale spændinger, især når det kommer til spørgsmål om repræsentation og rettigheder for minoritetsgrupper.

Samlet set er Nepals etniske og kulturelle mangfoldighed en central del af landets identitet, der fortsat former dets sociale og politiske landskab.

Aldersfordeling og befolkningens gennemsnitsalder

Nepals befolkning er karakteriseret ved en ung aldersfordeling, hvilket er typisk for mange udviklingslande. En betydelig del af befolkningen er under 30 år, hvilket skaber et dynamisk, men også udfordrende demografisk landskab. Ifølge de seneste data er omkring 30% af befolkningen under 14 år, mens cirka 60% er mellem 15 og 64 år. Den resterende del, omkring 10%, er 65 år eller ældre. Denne aldersfordeling resulterer i en relativt lav gennemsnitsalder, som i 2025 estimeres at være omkring 24 år.

Den unge befolkning kan være en drivkraft for økonomisk vækst, da der er potentiale for en stor arbejdsstyrke. Men det stiller også krav til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, som skal kunne absorbere og udnytte denne unge arbejdsstyrke effektivt. Derudover kan det lægge pres på sundhedsvæsenet og sociale tjenester, især hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme de unges behov.

En lav gennemsnitsalder kan også betyde, at der er færre ældre til at videregive erfaring og viden, hvilket kan påvirke kulturel kontinuitet og samfundets stabilitet. Samtidig kan det medføre en høj afhængighedsbyrde, hvor de erhvervsaktive skal forsørge både de yngre og ældre generationer. For at imødegå disse udfordringer er det afgørende, at Nepal investerer i uddannelse, sundhed og jobskabelse for at sikre, at den unge befolkning kan bidrage positivt til landets fremtidige udvikling.

Kønssammensætning

Kønssammensætningen i Nepal er en væsentlig faktor i forståelsen af landets demografiske profil. Ifølge de seneste data er der en let overvægt af kvinder i befolkningen. For hver 100 kvinder er der cirka 94 mænd. Denne skævhed i kønsfordelingen kan tilskrives flere faktorer, herunder forskelle i levealder, migration og kulturelle praksisser.

Kvinder i Nepal har generelt en højere forventet levealder end mænd. Dette mønster ses globalt, men i Nepal er forskellen mere udtalt. Kvinders længere levetid bidrager til den større andel af kvinder i den ældre befolkningsgruppe. Desuden har migration spillet en betydelig rolle i kønssammensætningen. Mange nepalesiske mænd migrerer til udlandet i søgen efter arbejde, hvilket midlertidigt reducerer antallet af mænd i visse aldersgrupper inden for landets grænser.

Kulturelle faktorer kan også påvirke kønsfordelingen. Traditionelle præferencer for mandlige børn har historisk set påvirket fødselsraterne, selvom der er tegn på, at disse præferencer er ved at ændre sig i takt med øget uddannelse og urbanisering. Den nuværende kønssammensætning har betydning for sociale strukturer og økonomiske dynamikker i Nepal. For eksempel kan en større kvindelig befolkning i visse områder føre til ændringer i arbejdsstyrkens sammensætning og familiemønstre.

Samlet set er kønssammensætningen i Nepal et komplekst emne, der afspejler både biologiske, sociale og økonomiske faktorer. Det er et vigtigt aspekt at overveje, når man analyserer landets demografiske udvikling og fremtidige befolkningsdynamikker.

Befolkningstæthed og geografisk fordeling

Nepal, et land kendt for sine majestætiske bjerge og rige kulturarv, har en varieret befolkningstæthed, der afspejler dets komplekse geografi. Landet strækker sig fra de frodige sletter i Terai-regionen til de barske højder i Himalaya, hvilket skaber store forskelle i befolkningstætheden.

I Terai, som er den sydlige lavlandsregion, er befolkningstætheden markant højere sammenlignet med de nordlige bjergområder. Denne region er hjemsted for omkring halvdelen af Nepals befolkning, på trods af at den kun udgør en mindre del af landets samlede areal. Den frugtbare jord og det mildere klima i Terai tiltrækker mange indbyggere, hvilket resulterer i en tættere befolkningskoncentration.

I modsætning hertil er de centrale og nordlige dele af Nepal, som omfatter de bjergrige og kuperede områder, langt mere tyndt befolket. Her er befolkningstætheden lav på grund af de barske levevilkår og begrænsede landbrugsressourcer. Disse områder er ofte kun tilgængelige via lange vandreture eller små fly, hvilket yderligere begrænser befolkningstilvæksten.

Denne ujævne fordeling af befolkningen påvirker landets økonomiske og sociale dynamik. Byer og landsbyer i Terai oplever ofte pres på infrastruktur og ressourcer som følge af den høje befolkningstæthed, mens de mere isolerede bjergsamfund kan lide under manglende adgang til basale tjenester som sundhed og uddannelse. Desuden har den geografiske fordeling indflydelse på den kulturelle mangfoldighed, da forskellige etniske grupper har tendens til at bosætte sig i specifikke regioner, hvilket beriger Nepals kulturelle landskab.

Samlet set er Nepals befolkningstæthed og geografiske fordeling en afgørende faktor i landets demografiske profil, der påvirker alt fra økonomisk udvikling til kulturel dynamik.

Uddannelsesniveau og læsefærdigheder

Uddannelsesniveauet i Nepal har oplevet betydelige forbedringer i de seneste årtier, men der er stadig udfordringer, der skal tackles for at opnå en mere ensartet uddannelsesstandard på tværs af landet. Ifølge de seneste statistikker fra UNESCO er læsefærdighedsraten blandt voksne i Nepal omkring 67%. Denne procentdel afspejler en markant forskel mellem by- og landområder, hvor byerne generelt har højere læsefærdighedsrater.

I de senere år har den nepalesiske regering iværksat flere initiativer for at forbedre uddannelsesadgangen og kvaliteten, især i landdistrikterne. Disse initiativer inkluderer opførelsen af flere skoler, uddannelse af lærere og implementering af programmer, der sigter mod at reducere frafaldsraten blandt skolebørn. Trods disse bestræbelser er der stadig en kønsforskel i uddannelsesniveauet, hvor piger ofte har lavere adgang til uddannelse sammenlignet med drenge. Dette skyldes kulturelle og økonomiske faktorer, der fortsat påvirker mange familier i Nepal.

Uddannelsesniveauet har en direkte indflydelse på befolkningssammensætningen og økonomisk udvikling i Nepal. En bedre uddannet befolkning kan føre til øget økonomisk vækst, da flere mennesker vil have adgang til bedre jobmuligheder og dermed bidrage til landets økonomi. Desuden kan højere uddannelsesniveauer også føre til lavere fødselsrater, da uddannede kvinder ofte vælger at få færre børn og i en senere alder. Dette kan have en langsigtet effekt på landets demografiske profil, hvor befolkningstilvæksten kan blive mere stabil og bæredygtig.

Samlet set er uddannelsesniveau og læsefærdigheder afgørende faktorer i Nepals demografiske udvikling. De påvirker ikke kun den enkelte borgers livskvalitet, men også landets evne til at udvikle sig økonomisk og socialt i fremtiden.

Læs mere:
Demographics of Nepal

Befolkningspyramiden for Nepal er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Nepal (per indbyggertal)

1. Kathmandu: 1.672.903 indbyggere

Kathmandu, med et indbyggertal på 1.672.903 pr. 1. januar 2025, er ikke blot Nepals største by, men også landets kulturelle og økonomiske hjerte. Byen er en fascinerende blanding af gammel tradition og moderne udvikling, hvor historiske templer og paladser står side om side med moderne bygninger og travle markeder. Denne unikke karakter gør Kathmandu til et knudepunkt for både turister og lokale, der søger muligheder i en by, der konstant er i bevægelse.

Økonomisk set er Kathmandu centrum for Nepals handel og industri. Byen tiltrækker mange migranter fra landets mere landlige områder, der søger bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Denne tilstrømning har ført til en hurtig urbanisering, hvilket har sat pres på byens infrastruktur. Trafikpropper og luftforurening er blevet dagligdags udfordringer, men de er også en del af den pulserende energi, der kendetegner Kathmandu.

Kulturelt er byen en smeltedigel af forskellige etniske grupper og traditioner, hvilket afspejles i dens mange festivaler, kunst og musik. Kathmandu er også hjemsted for flere UNESCO-verdensarvssteder, hvilket understreger dens betydning som et kulturelt centrum. I modsætning til andre store byer i Nepal, som ofte er mere homogene og mindre udviklede, tilbyder Kathmandu en dynamisk og varieret livsstil, der fortsat tiltrækker både nationale og internationale opmærksomhed.

2. Pokhara: 511.247 indbyggere

Pokhara, med et indbyggertal på 511.247 pr. 1. januar 2025, er Nepals næststørste by og har en unik karakter, der adskiller den fra andre store byer i landet. Beliggende ved foden af Annapurna-bjergkæden, er Pokhara kendt for sin betagende naturskønhed, der tiltrækker turister fra hele verden. Byens økonomi er i høj grad drevet af turisme, hvilket har ført til en blomstrende serviceindustri med et væld af hoteller, restauranter og turistaktiviteter.

Pokhara har oplevet en betydelig udvikling i de seneste årtier, især inden for infrastruktur og urbanisering. Denne vækst er delvist drevet af migration fra landdistrikterne, hvor mange søger bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Byens infrastruktur er blevet forbedret med nye veje og en moderniseret lufthavn, der styrker dens forbindelse til både nationale og internationale destinationer.

Kulturelt set er Pokhara en smeltedigel af forskellige etniske grupper, hvilket afspejles i byens rige kulturelle liv og mangfoldige festivaler. Denne kulturelle diversitet bidrager til byens dynamiske atmosfære og gør den til et vigtigt kulturelt centrum i Nepal. Sammenlignet med hovedstaden Kathmandu, er Pokhara mere afslappet og mindre præget af den hektiske storbylivsstil, hvilket gør den til et attraktivt alternativ for både besøgende og indbyggere.

Fremtidige prognoser for Nepal

Nepals befolkning forventes at fortsætte sin vækst i de kommende årtier, men i et aftagende tempo. Ifølge fremskrivninger fra FN vil indbyggertallet i 2030 nå omkring 31 millioner. Dette repræsenterer en stigning på cirka 4,6 % i forhold til 2025. Denne vækst er dog moderat sammenlignet med tidligere årtier, hvilket kan tilskrives en kombination af faldende fødselsrater og stigende urbanisering.

Når vi ser frem mod 2050, forventes Nepals befolkning at nå omkring 34 millioner. Dette svarer til en samlet stigning på omkring 14,7 % fra 2025. Denne vækst er relativt beskeden sammenlignet med mange andre asiatiske lande, hvilket kan være et resultat af forbedret adgang til uddannelse og sundhedsydelser, der traditionelt fører til lavere fødselsrater.

I anden halvdel af det 21. århundrede vil befolkningsvæksten sandsynligvis fortsætte med at aftage. Prognoser peger på, at befolkningen vil stabilisere sig omkring 36 millioner mod slutningen af århundredet. Dette indikerer en næsten flad vækstkurve fra 2050 til 2100, hvilket kan være et resultat af en aldrende befolkning og fortsat faldende fertilitetsrater. FN’s data antyder, at andelen af ældre i befolkningen vil stige markant, hvilket kan medføre udfordringer for landets økonomi og sociale systemer.

Sammenfattende viser fremskrivningerne, at Nepal står over for en periode med moderat befolkningsvækst, der gradvist vil flade ud mod slutningen af århundredet. Dette vil kræve strategisk planlægning for at sikre bæredygtig udvikling og tilpasning til en aldrende befolkning.

Nepals historiske befolkningsudvikling

Tidlige folketællinger og befolkningsvækst

Nepals befolkningshistorie er præget af en række afgørende begivenheder og udviklinger, der har formet landets demografiske landskab. De tidligste folketællinger i Nepal blev gennemført i det 20. århundrede, hvor den første officielle folketælling fandt sted i 1911. På dette tidspunkt blev landets indbyggertal anslået til omkring 5,6 millioner. Denne periode var karakteriseret ved en relativt stabil, men langsom befolkningsvækst, primært på grund af begrænset sundhedspleje og høj dødelighed.

I de efterfølgende årtier begyndte Nepal at opleve en mere markant befolkningsvækst. I 1950’erne og 1960’erne steg indbyggertallet betydeligt, hvilket til dels kan tilskrives forbedringer inden for sundhedssektoren, der reducerede dødeligheden. For eksempel blev der i 1954 registreret et indbyggertal på cirka 8,3 millioner. Denne vækstperiode blev yderligere understøttet af politiske reformer og økonomiske udviklingsinitiativer, der forbedrede levevilkårene for mange nepalesere.

En anden væsentlig faktor i Nepals befolkningsudvikling var migration. I midten af det 20. århundrede førte politiske omvæltninger og økonomiske udfordringer til en betydelig udvandring, især til nabolande som Indien. Samtidig oplevede Nepal også intern migration, hvor folk flyttede fra landdistrikter til byområder i jagten på bedre jobmuligheder og livskvalitet.

I 1981 nåede Nepals indbyggertal op på omkring 15 millioner, hvilket afspejlede den fortsatte væksttrend. Denne periode var også kendetegnet ved en stigende urbanisering, hvor flere mennesker flyttede til byer som Kathmandu og Pokhara. Den øgede befolkningstæthed i byområderne førte til nye udfordringer, herunder behovet for bedre infrastruktur og boliger.

Samlet set har Nepals tidlige folketællinger og den efterfølgende befolkningsvækst været stærkt påvirket af både interne og eksterne faktorer. Disse har haft en varig indflydelse på landets demografiske struktur og fortsætter med at forme Nepals udviklingsvej i dag.

Befolkningsudvikling i det 20. århundrede

I det 20. århundrede oplevede Nepal en betydelig befolkningsvækst, præget af både interne og eksterne faktorer. Ved begyndelsen af århundredet var Nepals indbyggertal relativt beskedent, med omkring 5 millioner mennesker i 1900. Landet var dengang præget af en agrarisk økonomi og en traditionel samfundsstruktur, hvor befolkningen primært boede i landdistrikter.

En af de mest markante begivenheder, der påvirkede befolkningsudviklingen, var den politiske transformation i midten af århundredet. I 1951 afsluttede Nepal over et århundredes isolationistisk politik under Rana-dynastiet, hvilket åbnede landet for omverdenen. Denne åbning førte til forbedringer inden for sundhedsvæsen og infrastruktur, hvilket igen medførte en stigning i befolkningstilvæksten. Bedre sundhedsforhold reducerede børnedødeligheden og forlængede den gennemsnitlige levealder, hvilket bidrog til en hurtigere befolkningsvækst.

I 1960’erne og 1970’erne fortsatte denne vækst, og indbyggertallet nåede omkring 11 millioner i 1971. Urbaniseringen tog til, og flere mennesker begyndte at flytte til byerne i søgen efter bedre levevilkår og jobmuligheder. Kathmandu, hovedstaden, blev et centralt knudepunkt for denne migration, hvilket førte til en markant stigning i bybefolkningen.

Mod slutningen af det 20. århundrede, i 1990’erne, var Nepals befolkning vokset til over 18 millioner. Denne periode var også præget af politisk uro og en maoistisk oprørsbevægelse, der påvirkede landets økonomi og samfundsstruktur. Trods disse udfordringer fortsatte befolkningen med at vokse, dog i et langsommere tempo sammenlignet med tidligere årtier.

Samlet set blev det 20. århundrede en tid med dynamisk befolkningsudvikling for Nepal, hvor sociale, politiske og økonomiske forandringer spillede en afgørende rolle i at forme landets demografiske landskab.

Urbanisering og migration i slutningen af 1900-tallet

I slutningen af 1900-tallet oplevede Nepal en markant urbanisering og migration, der i høj grad påvirkede landets befolkningsudvikling. Denne periode var kendetegnet ved en stigende bevægelse fra land til by, drevet af både socioøkonomiske faktorer og politiske omvæltninger. I 1950’erne og 1960’erne var Nepals befolkning primært landdistriktsbaseret, med kun omkring 3% af befolkningen bosat i byområder. Men i takt med at landet åbnede op for omverdenen og begyndte at modernisere sin økonomi, steg urbaniseringen betydeligt.

I 1980’erne og 1990’erne blev urbaniseringen yderligere accelereret af politiske ændringer og interne konflikter. Den maoistiske opstand, der begyndte i midten af 1990’erne, skabte usikkerhed i mange landdistrikter, hvilket førte til en betydelig migration mod byerne, hvor folk søgte sikkerhed og bedre levevilkår. I 1995 var indbyggertallet i Kathmandu, hovedstaden, steget til over 500.000, en markant stigning fra tidligere årtier.

Denne urbanisering blev også understøttet af økonomiske muligheder i byerne, som tiltrak mange unge mennesker fra landdistrikterne. Byerne tilbød bedre uddannelsesmuligheder, sundhedspleje og job i den voksende servicesektor. Som følge heraf voksede den urbane befolkning til omkring 9% af den samlede befolkning i slutningen af 1990’erne.

Migrationen og urbaniseringen i denne periode havde en dybtgående effekt på Nepals demografi. Landet oplevede en ændring i befolkningssammensætningen, hvor byerne blev mere tætbefolkede og diversificerede. Samtidig blev mange landdistrikter affolket, hvilket påvirkede landbrugsproduktionen og den lokale økonomi. Denne udvikling har fortsat ind i det 21. århundrede, hvor urbanisering stadig er en central faktor i Nepals demografiske landskab.

Demografiske ændringer i det 21. århundrede

Indgangen til det 21. århundrede markerede en periode med betydelige demografiske ændringer for Nepal. I år 2000 havde landet en befolkning på omkring 23 millioner. Denne periode var præget af en række sociale og politiske begivenheder, der i høj grad påvirkede befolkningsudviklingen.

En af de mest markante faktorer var den maoistiske opstand, der begyndte i 1996 og fortsatte ind i det nye årtusinde. Konflikten førte til betydelige interne forskydninger, da mange mennesker flyttede fra landdistrikterne til byområderne i søgen efter sikkerhed og bedre levevilkår. Denne urbanisering bidrog til væksten i bybefolkningen, mens landdistrikterne oplevede en stagnation eller endda et fald i indbyggertallet.

Efter afslutningen af borgerkrigen i 2006 og afskaffelsen af monarkiet i 2008, begyndte Nepal at opleve en mere stabil politisk situation, hvilket skabte grobund for økonomisk vækst og forbedringer i levevilkårene. Dette førte til en stigning i den samlede befolkning, som i 2010 nåede op på cirka 27 millioner.

Migration har også spillet en central rolle i denne periode. Mange nepalesere har søgt arbejde i udlandet, især i Mellemøsten og Sydøstasien, hvilket har påvirket befolkningsvæksten. De penge, som disse migranter sender hjem, har haft en positiv indvirkning på den økonomiske udvikling i Nepal, men har også betydet, at mange familier er blevet splittet, hvilket har sociale konsekvenser.

I 2020 var Nepals befolkning vokset til omkring 29 millioner. Denne vækst skyldes ikke kun naturlig befolkningsforøgelse, men også forbedringer inden for sundhedsvæsenet, der har reduceret spædbørnsdødeligheden og øget den forventede levealder. Disse faktorer, kombineret med en fortsat urbanisering og en stabiliseret politisk situation, har formet den demografiske udvikling i Nepal i det 21. århundrede.

Nutidige tendenser og fremtidige udfordringer

I de seneste årtier har Nepal oplevet betydelige ændringer i sin befolkningsudvikling, præget af både interne og eksterne faktorer. I begyndelsen af det 21. århundrede, omkring år 2000, havde Nepal et indbyggertal på cirka 23 millioner. Denne periode var kendetegnet ved politisk ustabilitet, herunder en tiårig borgerkrig fra 1996 til 2006, som påvirkede befolkningsvæksten og migrationen markant. Mange nepalesere flyttede fra landdistrikterne til byerne i søgen efter sikkerhed og bedre levevilkår, hvilket førte til en urbaniseringstrend, der fortsat præger landet.

Efter fredsaftalen i 2006 begyndte Nepal at stabilisere sig politisk, hvilket medførte en stigning i befolkningstilvæksten. I 2011 blev der registreret et indbyggertal på omkring 26,5 millioner. Denne vækst blev dog også påvirket af økonomiske udfordringer og naturkatastrofer, såsom det ødelæggende jordskælv i 2015, der forårsagede omfattende skader og tab af menneskeliv. Disse begivenheder har haft en vedvarende effekt på befolkningsdynamikken, idet mange familier blev tvunget til at genopbygge deres liv fra bunden.

I de senere år har Nepal oplevet en fortsat urbanisering og en stigende ungdomsarbejdsløshed, hvilket har ført til en betydelig udvandring af arbejdskraft til lande i Mellemøsten og Sydøstasien. Denne udvandring har haft en dobbelt effekt: Den har reduceret presset på arbejdsmarkedet hjemme, men samtidig skabt en afhængighed af pengeoverførsler fra udlandet, som udgør en væsentlig del af landets BNP.

Fremadrettet står Nepal over for udfordringer som at skabe bæredygtig økonomisk vækst, forbedre uddannelsesmulighederne og håndtere klimaændringernes indvirkning på landbruget, som stadig beskæftiger en stor del af befolkningen. Med et indbyggertal, der forventes at fortsætte med at stige, er det afgørende for Nepal at finde balancen mellem vækst og bæredygtighed for at sikre en stabil fremtid for sine borgere.

Nyttige links til Nepal