Nigeria indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Nigeria? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Nigeria på 235.087.814 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Nigeria, beliggende i Vestafrika, er kendt for sin kulturelle mangfoldighed og økonomiske potentiale. Som det mest folkerige land på det afrikanske kontinent spiller det en central rolle i regionens demografiske og økonomiske dynamik. Med en befolkning, der vokser i et hastigt tempo, er det vigtigt at forstå de faktorer, der påvirker landets indbyggertal.

Denne analyse dykker ned i de seneste tal, udforsker de demografiske mønstre, fremhæver de største byer og ser på fremtidige befolkningsprognoser. Samtidig kaster vi et blik på den historiske udvikling, der har formet Nigerias befolkningslandskab gennem årene.

Kort over Nigeria

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Nigeria

• Seneste indbyggertal for Nigeria (2025)
• Nigerias demografi
• De største byer i Nigeria (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Nigeria
• Nigerias historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Nigeria

Seneste indbyggertal for Nigeria (2025)

Den 1. januar 2025 blev Nigerias indbyggertal officielt estimeret til 235.087.814 personer ifølge FN. Dette tal repræsenterer en fortsat vækst i befolkningen, som har været en markant tendens gennem de seneste årtier. Siden 1990 har Nigeria oplevet en dramatisk stigning i antallet af indbyggere. I 1990 var befolkningen på 95.806.973, hvilket betyder, at landet har mere end fordoblet sin befolkning på blot 35 år.

Denne vækst kan tilskrives flere faktorer, herunder en høj fødselsrate og en relativt lav dødsrate, som samlet set har bidraget til en årlig vækstrate på omkring 2,5-3% i perioden. Fra 2000 til 2025 steg befolkningen fra 124.673.629 til 235.087.814, hvilket svarer til en stigning på omkring 88%. Denne hurtige vækst har placeret Nigeria som det mest folkerige land i Afrika og det syvende mest folkerige land i verden.

I 1950 var Nigerias befolkning kun 36.932.160, hvilket illustrerer den enorme demografiske transformation landet har gennemgået. Over de følgende årtier, især fra 1970’erne og frem, accelererede væksten betydeligt. For eksempel, fra 1980 til 1990, steg befolkningen med over 23 millioner, og denne tendens fortsatte i de efterfølgende årtier.

Den vedvarende befolkningsvækst i Nigeria har haft betydelige konsekvenser for landets økonomiske, sociale og politiske landskab. Det har skabt både udfordringer og muligheder, herunder behovet for at forbedre infrastruktur, sundhedsvæsen og uddannelsessystemer for at kunne imødekomme den voksende befolknings krav. Samtidig har den unge befolkning potentiale til at drive økonomisk vækst, hvis de rette investeringer foretages i menneskelig kapital.

Udvikling i befolkningstal i Nigeria (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Nigerias demografi

Aldersfordeling

Nigeria har en bemærkelsesværdigt ung befolkning, hvilket er karakteristisk for mange afrikanske lande. Ifølge de seneste estimater er over 60% af befolkningen under 25 år. Denne ungdommelige demografi er et resultat af både høje fødselsrater og en faldende dødelighed, hvilket har ført til en betydelig vækst i den yngre aldersgruppe.

Den store andel af unge mennesker i Nigeria skaber både muligheder og udfordringer. På den ene side repræsenterer det en potentiel arbejdskraftreserve, der kan drive økonomisk vækst og innovation, hvis de rette uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder er til stede. På den anden side kan den hurtige befolkningsvækst lægge pres på landets uddannelsessystem, sundhedsydelser og arbejdsmarked, hvis der ikke er tilstrækkelige ressourcer og infrastruktur til at understøtte denne demografiske udvikling.

Aldersfordelingen i Nigeria betyder også, at der er en relativt lille andel af ældre mennesker. Kun omkring 3% af befolkningen er over 65 år. Dette kan reducere presset på pensions- og sundhedssystemer, men det betyder også, at der er færre ældre til at bidrage med erfaring og vejledning i samfundet.

Samlet set er aldersfordelingen i Nigeria en central faktor i landets fremtidige udvikling. Det kræver strategisk planlægning og investeringer for at sikre, at den unge befolkning kan bidrage positivt til landets økonomi og samfund.

Etniske grupper

Nigeria er kendt for sin bemærkelsesværdige etniske mangfoldighed, der spiller en central rolle i landets demografiske sammensætning. Med over 250 forskellige etniske grupper er landet en mosaik af kulturer, sprog og traditioner. De tre største etniske grupper er Hausa-Fulani, Yoruba og Igbo, som tilsammen udgør en betydelig del af befolkningen.

Hausa-Fulani-gruppen, der primært er bosat i de nordlige regioner, er den største og udgør omkring 29% af befolkningen. De er overvejende muslimer og har en stærk indflydelse på landets politiske landskab. Yoruba-folket, der udgør cirka 21%, er hovedsageligt koncentreret i de sydvestlige områder. De er kendt for deres rige kulturelle arv og har både kristne og muslimske medlemmer. Igbo-gruppen, som repræsenterer omkring 18%, er primært bosat i den sydøstlige del af Nigeria og er overvejende kristne. De er kendt for deres iværksætterånd og har spillet en væsentlig rolle i landets økonomiske udvikling.

Udover disse tre dominerende grupper findes der mange mindre etniske grupper som Tiv, Kanuri, Ibibio og Ijaw, der hver især bidrager til Nigerias kulturelle kompleksitet. Denne etniske diversitet har både styrker og udfordringer. På den ene side beriger den landets kultur og skaber en dynamisk social struktur. På den anden side har etniske spændinger til tider ført til konflikter, der påvirker den nationale sammenhængskraft.

Den etniske sammensætning har også indflydelse på sproget i Nigeria, hvor engelsk fungerer som det officielle sprog, men hvor der tales over 500 forskellige sprog på tværs af landet. Denne sproglige mangfoldighed understøtter den kulturelle rigdom, men kan også udgøre en barriere for kommunikation og enhed. Samlet set er Nigerias etniske grupper en væsentlig faktor i forståelsen af landets demografiske og kulturelle landskab.

Sprog og kultur

Nigeria er kendt for sin bemærkelsesværdige kulturelle og sproglige mangfoldighed. Med over 500 forskellige sprog, der tales på tværs af landet, er Nigeria et af de mest sprogligt varierede lande i verden. De tre største etniske grupper er Hausa, Yoruba og Igbo, som hver især har deres eget sprog og kulturelle traditioner. Hausa tales primært i den nordlige del af landet og fungerer ofte som et lingua franca i regionen. Yoruba er dominerende i den sydvestlige del, mens Igbo er udbredt i den sydøstlige del.

Engelsk fungerer som det officielle sprog og anvendes i regeringsførelse, uddannelse og medier. Dette skyldes landets koloniale historie under britisk styre. Engelsk som fælles sprog letter kommunikationen mellem de mange etniske grupper og spiller en vigtig rolle i at skabe en national identitet på tværs af de kulturelle skel.

Kulturelt set er Nigeria en smeltedigel af traditioner, der spænder fra musik og dans til kunst og madlavning. Hver etnisk gruppe bidrager med unikke elementer til den nationale kultur, hvilket gør Nigeria til et land med en rig og dynamisk kulturel arv. Musikgenrer som afrobeat, der blev populariseret af legendariske kunstnere som Fela Kuti, har fået international anerkendelse og er et eksempel på, hvordan nigeriansk kultur har påvirket verden.

Denne sproglige og kulturelle diversitet påvirker befolkningssammensætningen ved at skabe en kompleks social struktur, hvor identitet ofte er tæt knyttet til etnisk tilhørsforhold. Det kan både være en kilde til styrke, ved at fremme kreativitet og innovation, og en udfordring, når det kommer til national enhed og politisk stabilitet. Forståelsen af disse demografiske aspekter er afgørende for at navigere i landets sociale dynamik og for at fremme fredelig sameksistens blandt de mange forskellige grupper.

Urbanisering

Urbaniseringen i Nigeria er en af de mest markante demografiske tendenser i landet. Med en hastigt voksende befolkning, der allerede i 2025 forventes at nå over 230 millioner mennesker, spiller urbaniseringen en central rolle i landets udvikling. Over halvdelen af Nigerias befolkning bor nu i byområder, hvilket er en betydelig stigning fra tidligere årtier. Denne bevægelse mod byerne er drevet af flere faktorer, herunder søgen efter bedre beskæftigelsesmuligheder, adgang til uddannelse og sundhedsydelser samt forbedrede levevilkår.

Lagos, Nigerias største by, er et primært eksempel på denne urbanisering. Byen er hjemsted for over 15 millioner mennesker og fungerer som et økonomisk knudepunkt, der tiltrækker folk fra hele landet. Urbaniseringen har dog også medført udfordringer såsom overbelastet infrastruktur, boligmangel og øget pres på offentlige tjenester. Disse udfordringer kræver omfattende planlægning og investeringer for at sikre bæredygtig udvikling.

Desuden har urbaniseringen en betydelig indflydelse på landets befolkningssammensætning. Den fører til en mere diversificeret befolkning i byområderne, hvor forskellige etniske grupper og kulturer mødes og interagerer. Dette kan fremme innovation og økonomisk vækst, men kan også skabe sociale spændinger, hvis ikke der er tilstrækkelig integration og forståelse mellem de forskellige grupper.

I takt med at urbaniseringen fortsætter, vil det være afgørende for Nigeria at håndtere de medfølgende udfordringer og muligheder. Effektiv byplanlægning og investering i infrastruktur vil være nødvendige for at imødekomme behovene hos en voksende bybefolkning og sikre, at urbaniseringen bidrager positivt til landets fremtidige udvikling.

Religion

Nigeria er kendt for sin religiøse mangfoldighed, hvilket spiller en væsentlig rolle i landets demografiske sammensætning. De to dominerende religioner er islam og kristendom, som tilsammen udgør størstedelen af befolkningens religiøse tilhørsforhold. Islam er mest udbredt i de nordlige regioner, mens kristendommen dominerer i de sydlige dele af landet. Denne geografiske fordeling af religioner har historiske rødder og påvirker ofte både sociale og politiske dynamikker i Nigeria.

Ifølge de seneste estimater er omkring 50% af nigerianerne muslimer, mens cirka 40% er kristne. De resterende 10% af befolkningen praktiserer traditionelle afrikanske religioner eller tilhører andre mindre religiøse grupper. Denne religiøse diversitet kan til tider føre til spændinger, især i områder hvor de religiøse grupper er mere blandet, som i det centrale Nigeria.

Religiøse forskelle har også indflydelse på landets politik og uddannelsessystem. For eksempel kan religiøse overbevisninger påvirke lovgivning og uddannelsespolitik, hvilket ofte fører til debatter om sekularisme og religiøs indflydelse i offentlige institutioner. På trods af disse udfordringer fungerer religion også som en samlende kraft i mange samfund, hvor fælles religiøse aktiviteter og højtider skaber en følelse af fællesskab og identitet blandt de troende.

Den religiøse sammensætning i Nigeria er således en central del af landets demografi, der både beriger og udfordrer det sociale landskab.

Læs mere:
Demographics of Nigeria
Nigeria Overview – World Bank

Befolkningspyramiden for Nigeria er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Nigeria (per indbyggertal)

1. Lagos: 17.156.393 indbyggere

Lagos, med sine 17.156.393 indbyggere pr. 1. januar 2025, er ikke blot Nigerias største by, men også en af de mest dynamiske metropoler i Afrika. Byen er kendt for sin pulserende økonomi, der fungerer som en magnet for både nationale og internationale investeringer. Lagos’ økonomiske landskab er præget af en blomstrende finanssektor, en voksende teknologibranche og en livlig underholdningsindustri, der tilsammen skaber et rigt vækstmiljø.

Migration spiller en central rolle i Lagos’ demografiske udvikling. Byen tiltrækker mennesker fra hele Nigeria og resten af kontinentet, der søger bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Denne konstante tilstrømning af mennesker har ført til en mangfoldig befolkningssammensætning, der afspejler sig i byens kulturelle liv. Lagos er kendt for sin rige musikscene, farverige festivaler og en kulinarisk mangfoldighed, der spænder fra traditionelle nigerianske retter til internationale køkkener.

Infrastrukturen i Lagos er under konstant udvikling for at imødekomme den voksende befolkning. Byen investerer massivt i transportnetværk, herunder vejforbedringer og udvidelse af offentlig transport, for at lette den daglige pendling. Sammenlignet med andre store byer i Nigeria, som Abuja og Kano, skiller Lagos sig ud ved sin rolle som landets økonomiske nervecenter og kulturelle smeltedigel. Byens unikke karakter og dens evne til at tilpasse sig og vokse gør den til en central aktør i Nigerias fremtidige udvikling.

2. Kano: 4.645.315 indbyggere

Kano, som pr. 1. januar 2025 havde en befolkning på 4.645.315, er en by med en rig historie og en unik karakter, der adskiller sig markant fra andre store byer i Nigeria. Beliggende i den nordlige del af landet, fungerer Kano som et vigtigt økonomisk knudepunkt, især inden for landbrug og handel. Byens marked, Kurmi Market, er et af de ældste og største i Vestafrika og tiltrækker handlende fra hele regionen, hvilket understreger dens betydning som et handelscentrum.

Kano har gennemgået en betydelig udvikling, især i de seneste årtier, hvor urbaniseringen har været i hastig vækst. Denne udvikling er delvist drevet af migration fra landdistrikterne, hvilket har ført til en diversificering af byens demografiske sammensætning. Infrastrukturprojekter har også været i fokus, med forbedringer af vejnettet og offentlig transport, der har lettet mobiliteten for indbyggerne.

Kulturelt set er Kano kendt for sin rige arv, der inkluderer traditionelle kunstformer, musik og arkitektur. Byen er hjemsted for flere historiske monumenter, såsom den gamle bymur og Emirens Palads, som vidner om dens betydning gennem århundreder. Kano adskiller sig fra andre nigerianske byer ved at være en bastion for islamisk kultur og uddannelse, med mange skoler og institutioner dedikeret til islamiske studier.

Sammenlignet med byer som Lagos, der er mere vestligt orienteret og industrialiseret, bevarer Kano en stærk forbindelse til sine kulturelle rødder, hvilket gør den til en fascinerende blanding af tradition og modernitet. Denne balance mellem fortid og nutid gør Kano til en unik og vital del af Nigerias nationale identitet.

3. Abuja: 4.209.945 indbyggere

Abuja, som er Nigerias tredjestørste by med et indbyggertal på 4.209.945 pr. 1. januar 2025, er en by, der skiller sig ud med sin unikke karakter og dynamiske udvikling. Som landets hovedstad er Abuja et politisk og administrativt centrum, hvilket giver byen en særlig status i forhold til andre større byer i Nigeria. Byens planlagte struktur og moderne infrastruktur adskiller den markant fra mange af de ældre byer i landet, som ofte er præget af mere kaotisk byudvikling.

Økonomisk set er Abuja en magnet for både nationale og internationale investeringer, hvilket har ført til en betydelig tilstrømning af migranter, der søger jobmuligheder og en bedre livskvalitet. Denne migration har bidraget til byens kulturelle mangfoldighed, hvor folk fra forskellige regioner og etniske grupper i Nigeria mødes og interagerer. Dette skaber en rig kulturel scene, der afspejler landets brede spektrum af traditioner og sprog.

Abuja er også kendt for sine veludviklede transportnetværk og offentlige faciliteter, hvilket gør det lettere for indbyggere at navigere i byen og få adgang til tjenester. Byens rolle som et knudepunkt for diplomatiske aktiviteter og internationale organisationer understreger dens betydning på både nationalt og globalt plan. Sammenlignet med andre store byer i Nigeria, som ofte er præget af overbelastning og infrastrukturelle udfordringer, fremstår Abuja som et eksempel på moderne byplanlægning og udvikling.

4. Ibadan: 4.144.126 indbyggere

Ibadan, som er Nigerias fjerde største by med et indbyggertal på 4.144.126 pr. 1. januar 2025, er kendt for sin unikke blanding af tradition og modernitet. Byen har en rig historie som et tidligere centrum for Yoruba-kulturen og var engang hovedstad i den vestlige region under kolonitiden. Denne historiske baggrund har givet Ibadan en særlig kulturel dybde, som stadig er synlig i dens arkitektur og lokale traditioner.

Økonomisk set har Ibadan oplevet en betydelig vækst, især inden for handel og uddannelse. Byen er hjemsted for University of Ibadan, det første universitet i Nigeria, som tiltrækker studerende fra hele landet og bidrager til en dynamisk akademisk atmosfære. Denne institution har været en drivkraft for forskning og innovation, hvilket har styrket byens økonomiske profil.

Migration spiller også en væsentlig rolle i Ibadan, da mange mennesker fra landdistrikterne flytter til byen i jagten på bedre jobmuligheder og uddannelsesmuligheder. Denne tilstrømning har skabt en mangfoldig befolkningssammensætning og bidraget til en levende kulturel scene, hvor traditionelle Yoruba-festivaler fejres side om side med moderne kunstudstillinger.

Infrastrukturelt har Ibadan gennemgået betydelige forbedringer, især med udvidelsen af vejnettet og udviklingen af offentlig transport. Disse tiltag har gjort det lettere at navigere i byen og har forbedret forbindelserne til andre store byer som Lagos og Abuja. Sammenlignet med Lagos, der er kendt for sin hektiske atmosfære, tilbyder Ibadan en mere rolig og afslappet livsstil, hvilket gør den attraktiv for dem, der søger en balance mellem byliv og traditionel charme.

5. Port Harcourt: 3.793.775 indbyggere

Port Harcourt, med et indbyggertal på 3.793.775 pr. 1. januar 2025, er en by, der skiller sig ud med sin dynamiske økonomi og strategiske betydning i Nigeria. Beliggende i den sydlige del af landet, er byen kendt som Nigerias oliehovedstad, hvilket har tiltrukket både nationale og internationale investeringer. Denne økonomiske motor har ført til en betydelig tilstrømning af migranter, der søger beskæftigelse og bedre levevilkår, hvilket har bidraget til byens hurtige vækst og diversitet.

Port Harcourt adskiller sig fra andre store byer i Nigeria ved sin unikke blanding af moderne infrastruktur og traditionelle kulturer. Byen har gennemgået betydelige udviklinger inden for transport og kommunikation, hvilket gør den til et centralt knudepunkt for handel og industri. Samtidig bevarer den en rig kulturel arv, der afspejles i dens festivaler, kunst og musik, som tiltrækker besøgende fra hele verden.

Byens rolle som centrum for olieindustrien har også formet dens identitet, hvilket gør den til en afgørende spiller i Nigerias økonomi. Denne status har dog også medført udfordringer, såsom miljømæssige påvirkninger og sociale spændinger, som byen fortsat arbejder på at adressere. Port Harcourt er således et eksempel på en by, der balancerer mellem tradition og modernitet, og som fortsat udvikler sig i takt med landets økonomiske og sociale dynamikker.

Fremtidige prognoser for Nigeria

Nigeria står over for en markant befolkningsvækst i de kommende årtier. Ifølge fremskrivninger fra FN forventes landets indbyggertal at nå omkring 263 millioner i 2030. Dette repræsenterer en stigning på cirka 11,9% fra 2025. Den hurtige vækst skyldes en kombination af høj fertilitetsrate og en relativt ung befolkning, hvor en stor del er i den fødedygtige alder.

Frem mod 2050 vil denne tendens fortsætte, og Nigeria forventes at have en befolkning på omkring 401 millioner. Dette betyder en stigning på omkring 52,5% fra 2030, hvilket understreger den betydelige demografiske transformation, landet vil gennemgå. Nigeria vil dermed blive det tredjemest folkerige land i verden, kun overgået af Indien og Kina. Denne vækst vil stille store krav til landets infrastruktur, sundhedssystem og uddannelsessektor, som skal tilpasses for at imødekomme den stigende befolknings behov.

I anden halvdel af århundredet forventes væksten at fortsætte, omend i et langsommere tempo. Prognoser indikerer, at Nigerias befolkning kan nå omkring 733 millioner i 2100. Dette vil være en stigning på cirka 82,8% fra 2050. Selvom fertilitetsraten forventes at falde gradvist, vil den fortsat være høj sammenlignet med globale standarder. Den gennemsnitlige årlige vækstrate vil dog sandsynligvis falde i takt med, at landet gennemgår en demografisk transition, hvor fødselsraterne stabiliseres.

Denne udvikling vil have vidtrækkende konsekvenser for Nigerias økonomiske og sociale landskab. Øget urbanisering, behovet for flere jobmuligheder og pres på naturressourcer vil være centrale udfordringer. Samtidig vil en større arbejdsstyrke kunne bidrage til økonomisk vækst, hvis de rette investeringer i uddannelse og sundhed foretages. Det er afgørende, at Nigeria forbereder sig på disse demografiske ændringer for at sikre en bæredygtig fremtid for sine indbyggere.

Nigerias historiske befolkningsudvikling

Førkolonial tid og tidlig kolonialperiode

I før-kolonial tid var det område, vi i dag kender som Nigeria, hjemsted for en række forskellige etniske grupper og kongedømmer, herunder Hausa, Yoruba, og Igbo. Disse samfund havde komplekse sociale strukturer og økonomier, der var baseret på landbrug, handel og håndværk. Indbyggertallet i denne periode er vanskeligt at fastslå præcist, men det anslås, at befolkningen i det nuværende Nigeria lå på omkring 5-10 millioner mennesker i det 15. århundrede.

Den transsahariske handel spillede en væsentlig rolle i befolkningsudviklingen, da den bragte både velstand og nye kulturelle impulser til regionen. Samtidig medførte slavehandelen, der blev intensiveret i det 16. og 17. århundrede, en betydelig demografisk ændring. Millioner af mennesker blev tvunget ud af området, hvilket havde en drastisk indvirkning på befolkningens størrelse og sammensætning. Denne udvandring af mennesker i deres mest produktive alder påvirkede ikke kun den demografiske struktur, men også den økonomiske og sociale udvikling.

Med begyndelsen af den europæiske kolonisering i det 19. århundrede, især efter Berlinkonferencen i 1884-85, blev Nigeria gradvist integreret i det britiske koloniale system. Kolonimagten indførte nye administrative strukturer og økonomiske systemer, der påvirkede befolkningsfordelingen. Indførelsen af kontantafgrøder som kakao og jordnødder førte til en øget urbanisering, da folk flyttede til byområder for at finde arbejde i de nye økonomiske sektorer. I begyndelsen af det 20. århundrede var indbyggertallet vokset til omkring 18 millioner, en stigning der blev understøttet af forbedringer i sundhed og infrastruktur, som kolonimagten indførte.

Denne periode lagde grundlaget for mange af de demografiske mønstre, der stadig ses i Nigeria i dag, herunder den etniske og kulturelle mangfoldighed samt de socioøkonomiske udfordringer, der følger med en hurtigt voksende befolkning.

Befolkningsvækst i det 20. århundrede

Det 20. århundrede var en periode med betydelig befolkningsvækst i Nigeria, præget af både kolonial indflydelse og efterfølgende uafhængighed. Ved begyndelsen af århundredet, omkring 1900, var Nigerias indbyggertal anslået til at være omkring 16 millioner. Denne periode var domineret af britisk kolonistyre, hvilket medførte ændringer i landets økonomiske og sociale strukturer. Kolonial infrastrukturudvikling, såsom jernbaner og veje, forbedrede mobiliteten og bidrog til en gradvis urbanisering.

Efter Anden Verdenskrig oplevede Nigeria en markant stigning i befolkningstilvæksten. I 1950’erne, da landet bevægede sig mod uafhængighed, steg indbyggertallet til omkring 31 millioner. Denne vækst blev drevet af forbedringer inden for sundhedsvæsenet, hvilket reducerede dødeligheden og øgede den gennemsnitlige levealder. Samtidig begyndte fødselsraterne at stige, hvilket yderligere bidrog til befolkningstilvæksten.

Da Nigeria opnåede uafhængighed i 1960, var indbyggertallet vokset til cirka 45 millioner. Uafhængigheden førte til en ny national identitet og en øget fokus på udvikling og modernisering. I løbet af 1970’erne og 1980’erne fortsatte befolkningen med at vokse hurtigt, drevet af både naturlig tilvækst og en stigende urbanisering. I 1980 nåede indbyggertallet omkring 73 millioner.

Denne periode blev dog også præget af politisk ustabilitet og økonomiske udfordringer, herunder borgerkrigen fra 1967 til 1970, der midlertidigt hæmmede befolkningsvæksten. Trods disse udfordringer fortsatte Nigeria med at opleve en betydelig demografisk ekspansion, og ved afslutningen af det 20. århundrede, i 1999, var indbyggertallet steget til omkring 108 millioner. Denne vækst lagde grundlaget for de demografiske tendenser, der fortsætter med at forme landet i det 21. århundrede.

Efter uafhængighed og urbanisering

Efter at have opnået uafhængighed fra Storbritannien i 1960, trådte Nigeria ind i en ny æra præget af betydelige demografiske forandringer. I 1960 var landets indbyggertal omkring 45 millioner. Den nyvundne uafhængighed skabte en bølge af optimisme og ambitioner om økonomisk vækst, hvilket førte til en stigende urbanisering. Mange nigerianere begyndte at flytte fra landdistrikterne til byerne i jagten på bedre jobmuligheder og en højere levestandard.

Urbaniseringen blev yderligere drevet af opdagelsen af olie i Niger-deltaet i slutningen af 1950’erne, hvilket transformerede landets økonomi og tiltrak både nationale og internationale investeringer. Byer som Lagos, Kano og Ibadan oplevede en eksplosiv vækst, da de blev økonomiske knudepunkter. I 1970’erne, efter borgerkrigen, var Nigerias befolkning vokset til omkring 55 millioner, og urbaniseringen fortsatte med at accelerere.

Denne periode var også kendetegnet ved en høj fødselsrate, hvilket yderligere bidrog til den hurtige befolkningsvækst. Den kombinerede effekt af naturlig befolkningstilvækst og migration mod byområderne førte til, at Nigerias befolkning i 1980’erne nåede op på cirka 75 millioner. Urbaniseringen medførte både muligheder og udfordringer, herunder pres på infrastruktur, bolig og offentlige tjenester i de hastigt voksende byer.

Sammenfattende har perioden efter uafhængigheden været afgørende for Nigerias demografiske udvikling. Den massive urbanisering og den fortsatte befolkningstilvækst har formet landets sociale og økonomiske landskab, og disse tendenser har lagt grundlaget for de udfordringer og muligheder, Nigeria står overfor i dag.

Demografiske ændringer i slutningen af det 20. århundrede

I slutningen af det 20. århundrede gennemgik Nigeria betydelige demografiske ændringer, der havde en varig indflydelse på landets befolkningsudvikling. I 1960’erne og 1970’erne oplevede Nigeria en markant befolkningstilvækst, hvor indbyggertallet steg fra omkring 45 millioner i 1960 til over 88 millioner i 1991. Denne vækst blev drevet af en kombination af høj fødselsrate og faldende dødsrate, som følge af forbedringer i sundhedssektoren og øget adgang til medicinske tjenester.

En af de mest betydningsfulde begivenheder i denne periode var borgerkrigen fra 1967 til 1970, også kendt som Biafrakrigen. Konflikten resulterede i betydelige tab af menneskeliv og forårsagede en midlertidig afmatning i befolkningsvæksten. Efter krigen genoptog befolkningen sin hurtige vækst, delvist på grund af en stærk fødselsrate, der blev understøttet af kulturelle normer og økonomiske faktorer, der favoriserede store familier.

Urbaniseringen tog også fart i denne periode, da mange mennesker flyttede fra landdistrikterne til byerne i jagten på bedre økonomiske muligheder. Denne migration bidrog til væksten i byområderne og ændrede landets demografiske profil markant. Byer som Lagos og Kano oplevede en eksplosiv vækst, hvilket pressede de eksisterende infrastrukturer og skabte nye udfordringer for byplanlægning og ressourcestyring.

I slutningen af det 20. århundrede begyndte Nigeria at se de første tegn på en demografisk overgang, hvor fødselsraterne langsomt begyndte at falde, selvom de stadig forblev relativt høje sammenlignet med globale standarder. Denne overgang blev delvist drevet af øget adgang til uddannelse, især for kvinder, og en gradvis ændring i familiestørrelsespræferencer.

Samlet set var slutningen af det 20. århundrede en periode med dynamiske demografiske ændringer for Nigeria, der lagde grundlaget for den fortsatte befolkningsvækst ind i det 21. århundrede. Disse ændringer har haft langvarige konsekvenser for landets økonomiske udvikling, sociale strukturer og politiske landskab.

Det 21. århundredes befolkningseksplosion

I begyndelsen af det 21. århundrede oplevede Nigeria en bemærkelsesværdig befolkningseksplosion, der har formet landets demografiske landskab. I år 2000 blev Nigerias befolkning anslået til omkring 122 millioner. Denne periode markerede starten på en hurtig vækst, der fortsatte med at accelerere i de efterfølgende årtier. Allerede i 2010 var indbyggertallet steget til cirka 158 millioner, hvilket vidner om en betydelig stigning på blot et årti.

Flere faktorer har bidraget til denne eksplosive vækst. For det første har Nigeria oplevet en vedvarende høj fødselsrate, kombineret med en faldende dødsrate, som følge af forbedringer inden for sundhedsvæsenet og øget adgang til medicinsk behandling. Desuden har økonomiske og sociale faktorer spillet en rolle. Urbaniseringen har tiltrukket mange mennesker til byerne i jagten på bedre levevilkår og jobmuligheder, hvilket har skabt store befolkningscentre.

Den politiske stabilitet, der blev opnået efter overgang til civilstyre i 1999, har også været en medvirkende faktor til den demografiske udvikling. Selvom udfordringer som korruption og politisk uro fortsat eksisterer, har den relative stabilitet bidraget til en miljø, hvor befolkningen kunne vokse.

Ved udgangen af 2020 nåede Nigerias befolkning op på omkring 206 millioner. Denne vækst har ikke kun påvirket landets interne dynamik, men har også placeret Nigeria som en central spiller på det afrikanske kontinent, både økonomisk og politisk. Befolkningseksplosionen i det 21. århundrede har således været en afgørende faktor i landets udvikling og vil fortsætte med at forme dets fremtid.

Nyttige links til Nigeria