Østrig indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Østrig? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Østrig på 9.116.871 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Østrig, beliggende i hjertet af Europa, er kendt for sin rige kulturarv, betagende alpelandskaber og en befolkning, der afspejler en mangfoldig blanding af historiske og moderne indflydelser. Landets indbyggertal er en væsentlig faktor, når man overvejer dets økonomiske, sociale og kulturelle dynamik.

Med en konstant udvikling i befolkningens sammensætning og størrelse er det interessant at dykke ned i, hvordan disse tal har ændret sig over tid, og hvad fremtiden kan bringe. Gennem en analyse af de seneste statistikker, demografiske tendenser og historiske data kan man få en dybere forståelse af, hvordan Østrigs befolkning har udviklet sig og fortsat vil udvikle sig i de kommende år.

Kort over Østrig

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Østrig

• Seneste indbyggertal for Østrig (2025)
• Østrigs demografi
• De største byer i Østrig (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Østrig
• Østrigs historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Østrig

Seneste indbyggertal for Østrig (2025)

Den 1. januar 2025 blev Østrigs befolkning anslået til at være 9.116.871 personer ifølge FN’s officielle estimat. Dette tal markerer en betydelig stigning i indbyggertallet over de seneste årtier, hvor landet har oplevet en vedvarende befolkningstilvækst. Fra 1990 til 2025 er der sket en stigning på omkring 19%, hvilket afspejler en konstant væksttendens, der har været drevet af både naturlig befolkningstilvækst og immigration.

I begyndelsen af 1990’erne lå indbyggertallet på omkring 7,6 millioner, og i løbet af det følgende årti steg det støt, hvilket kan tilskrives en kombination af økonomisk vækst og politisk stabilitet, der tiltrak indvandrere. Mellem 1995 og 2005 voksede befolkningen med cirka 3,2%, hvilket var en periode præget af en stærk økonomisk udvikling i Europa.

Fra 2005 til 2015 fortsatte denne vækst, omend i et lidt langsommere tempo, med en stigning på omkring 4,7%. Denne periode blev kendetegnet ved en øget tilstrømning af mennesker fra både EU-lande og andre regioner, hvilket bidrog til den demografiske udvikling.

I de senere år, fra 2015 til 2025, har Østrig oplevet en yderligere stigning på cirka 6,2%. Dette skyldes blandt andet den europæiske flygtningekrise, der kulminerede i 2015, hvor mange søgte asyl i Østrig. Denne befolkningstilvækst har dog været ledsaget af udfordringer, såsom integration og pres på offentlige tjenester, men også af en berigelse af det kulturelle landskab.

Samlet set har Østrig formået at opretholde en stabil befolkningsvækst gennem de seneste årtier, hvilket har bidraget til landets økonomiske og sociale dynamik. Denne udvikling afspejler en bredere europæisk trend, hvor befolkninger i mange lande vokser som følge af globalisering og migration.

Udvikling i befolkningstal i Østrig (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Østrigs demografi

Aldersfordeling

Østrigs aldersfordeling er et centralt aspekt af landets demografi, der giver indsigt i befolkningssammensætningen og de udfordringer og muligheder, der følger med. Som mange andre europæiske lande oplever Østrig en aldrende befolkning. Ifølge de seneste data udgør personer over 65 år en betydelig del af befolkningen, hvilket afspejler en global tendens mod længere levetid og lavere fødselsrater.

Den største aldersgruppe i Østrig er de voksne i alderen 25-54 år, som udgør omkring 40% af befolkningen. Denne gruppe er afgørende for landets arbejdsstyrke og økonomiske produktivitet. Samtidig er der en markant andel af befolkningen, der er over 65 år, hvilket udgør omkring 19%. Dette segment vokser støt, hvilket lægger pres på landets pensionssystem og sundhedssektor.

Børn og unge under 15 år udgør cirka 14% af befolkningen. Denne relativt lave andel af yngre personer kan føre til en fremtidig udfordring med at opretholde en balanceret arbejdsstyrke, medmindre der sker en ændring i fødselsraterne eller en stigning i indvandringen. Den nuværende demografiske struktur kræver derfor en strategisk tilgang til uddannelse og arbejdsmarkedspolitikker for at sikre, at de yngre generationer er godt rustet til at tage over, når de ældre generationer trækker sig tilbage.

Samlet set påvirker aldersfordelingen i Østrig både den økonomiske dynamik og de sociale tjenester, der er nødvendige for at støtte en aldrende befolkning. Det er afgørende for landets fremtidige stabilitet og vækst, at der tages højde for disse demografiske tendenser i politiske beslutninger og planlægning.

Etnisk sammensætning

Østrigs etniske sammensætning er præget af en mangfoldighed, der afspejler både historiske migrationstrends og moderne bevægelser. Den største etniske gruppe i landet er østrigere, som udgør omkring 80% af befolkningen. Denne gruppe er primært af germansk oprindelse, og deres kultur og traditioner har dybe rødder i landets historie.

En betydelig del af befolkningen består af indvandrere og deres efterkommere. Blandt de største minoritetsgrupper er serbere, tyrkere, og tyskere. Serberne udgør den største etniske minoritet, og deres tilstedeværelse kan spores tilbage til arbejdsindvandring i det 20. århundrede. Tyrkiske indvandrere kom i stort antal som gæstearbejdere i 1960’erne og 1970’erne, og de har siden etableret sig som en væsentlig del af det østrigske samfund.

Desuden er der en voksende gruppe af mennesker fra Østeuropa, især fra lande som Rumænien og Polen, der har fundet nye muligheder i Østrig efter EU’s udvidelse mod øst. Denne diversitet har bidraget til en rig kulturel mosaik, der beriger landets sociale og kulturelle landskab.

Den etniske sammensætning påvirker også det politiske og økonomiske liv i Østrig. Integration af forskellige etniske grupper er en central udfordring, som kræver fokus på uddannelse, arbejdsmarkedet og social samhørighed. Østrigs regering har derfor iværksat forskellige initiativer for at fremme integration og sikre, at alle grupper har lige adgang til muligheder i samfundet. Denne mangfoldighed er både en styrke og en udfordring, der kræver en balanceret tilgang for at sikre social harmoni og økonomisk vækst.

Sprog og religion

Østrigs demografi er præget af en rig kulturel arv, hvor sprog og religion spiller en central rolle. Det officielle sprog i landet er tysk, som tales af størstedelen af befolkningen. Tysk fungerer som det primære kommunikationsmiddel i både offentlige og private sammenhænge, og det er også undervisningssproget i de fleste uddannelsesinstitutioner. Udover tysk findes der anerkendte minoritetssprog som kroatisk, slovensk og ungarsk, især i grænseområderne og blandt etniske grupper, der har bevaret deres kulturelle identitet gennem generationer.

Religiøst set er Østrig overvejende katolsk. Omkring 55-60% af befolkningen identificerer sig som romersk-katolikker, hvilket afspejler landets historiske forbindelse til den katolske kirke. Protestantismen, primært i form af den lutherske kirke, har også en tilstedeværelse, men udgør en mindre del af den religiøse sammensætning. I de senere år har islam vundet frem som følge af immigration, og muslimer udgør nu en betydelig minoritet, der anslås til at være omkring 8% af befolkningen. Derudover er der en voksende andel af befolkningen, der identificerer sig som ikke-religiøse eller tilhører andre trosretninger.

Denne mangfoldighed i sprog og religion har en betydelig indflydelse på landets sociale dynamikker. Den sproglige variation understøtter en multikulturel dialog og fremmer integrationen af forskellige etniske grupper. Samtidig kan de religiøse forskelle skabe både udfordringer og muligheder for interkulturel forståelse og tolerance. Østrigs evne til at navigere disse forskelligheder er afgørende for at opretholde en harmonisk samfundsstruktur, hvor alle grupper kan bidrage til den nationale identitet.

Urbanisering

Urbaniseringen i Østrig har været en markant tendens gennem det 20. og 21. århundrede, hvor en stigende andel af befolkningen har valgt at bosætte sig i byområder. I dag bor omkring to tredjedele af Østrigs befolkning i byer, hvilket afspejler en global tendens mod urbanisering. Denne udvikling har haft betydelige konsekvenser for landets demografiske sammensætning.

Den øgede urbanisering har ført til en koncentration af befolkningen i større byområder som Wien, Graz og Linz. Wien, som er landets hovedstad og største by, er hjemsted for en betydelig del af befolkningen og fungerer som et økonomisk og kulturelt centrum. Byens tiltrækningskraft skyldes blandt andet dens stærke arbejdsmarked, høje levestandard og rige kulturelle tilbud. Dette har gjort Wien til en magnet for både nationale og internationale migranter, hvilket yderligere har diversificeret byens demografiske profil.

Urbaniseringen har også påvirket de mindre byer og landområder, hvor befolkningstallet ofte stagnerer eller falder. Dette skyldes dels den yngre generations tendens til at søge mod byerne for uddannelse og jobmuligheder, hvilket efterlader en aldrende befolkning i de mere landlige områder. Denne demografiske skævhed mellem by og land kan føre til udfordringer med hensyn til infrastruktur og serviceydelser i de mindre befolkede regioner.

Desuden har urbaniseringen i Østrig ført til en øget efterspørgsel efter boliger i byerne, hvilket kan presse boligpriserne op og skabe udfordringer for byplanlægningen. For at imødekomme disse udfordringer har regeringen og lokale myndigheder iværksat initiativer for at sikre bæredygtig byudvikling og forbedre transportforbindelserne mellem by og land.

Samlet set har urbaniseringen i Østrig været en drivkraft for økonomisk vækst og kulturel udvikling, men den har også skabt behov for strategisk planlægning for at sikre en balanceret befolkningsudvikling og opretholde landets høje livskvalitet.

Uddannelsesniveau

Østrig er kendt for sit høje uddannelsesniveau, hvilket afspejler sig i landets demografiske sammensætning. Uddannelsessystemet i Østrig er struktureret således, at det giver borgere mulighed for at opnå en stærk akademisk og faglig baggrund. En betydelig del af befolkningen gennemfører en videregående uddannelse, hvilket placerer Østrig blandt de lande i Europa med den højeste andel af højtuddannede indbyggere.

Grundskoleuddannelsen er obligatorisk og varer normalt ni år, hvorefter eleverne kan vælge mellem forskellige videregående uddannelsesretninger. Mange unge vælger at fortsætte deres uddannelse på gymnasier eller tekniske skoler, mens andre vælger en erhvervsuddannelse, som er stærkt integreret med arbejdsmarkedet. Dette system sikrer, at unge østrigere er godt rustet til både akademiske og praktiske karrierer.

Universiteter og højere læreanstalter i Østrig tiltrækker ikke kun lokale studerende, men også internationale, hvilket beriger den akademiske kultur og diversiteten i landet. Østrigske universiteter, som Universität Wien og Technische Universität Wien, er kendt for deres høje akademiske standarder og forskning. Dette bidrager til en befolkning, der er veluddannet og i stand til at deltage aktivt i en globaliseret økonomi.

Det høje uddannelsesniveau har en direkte indflydelse på landets økonomi og arbejdsmarked. En veluddannet arbejdsstyrke tiltrækker investeringer og fremmer innovation, hvilket er med til at styrke Østrigs position som en økonomisk stærk nation i Europa. Desuden er der en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og levestandard, hvor højtuddannede generelt har bedre jobmuligheder og højere indkomster.

Samtidig står Østrig over for udfordringer såsom at sikre, at alle befolkningsgrupper har lige adgang til uddannelse, og at der er tilstrækkelig støtte til livslang læring. Med en aldrende befolkning er det også vigtigt at fokusere på efteruddannelse og opkvalificering af ældre arbejdstagere for at opretholde en dynamisk og fleksibel arbejdsstyrke. Dette vil være afgørende for at imødekomme fremtidige økonomiske og demografiske udfordringer.

Læs mere:
Demographics of Austria
Demographic indicators (annual data) for Austria

Befolkningspyramiden for Østrig er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Østrig (per indbyggertal)

1. Wien: 2.005.497 indbyggere

Wien, med et indbyggertal på 2.005.497 pr. 1. januar 2025, er ikke blot Østrigs største by, men også landets kulturelle og økonomiske hjerte. Byens unikke karakter ligger i dens evne til at forene historisk arv med moderne innovation. Som en tidligere kejserlig hovedstad er Wien rig på arkitektoniske mesterværker, der spænder fra barokke paladser til moderne bygninger, hvilket skaber en fascinerende kontrast mellem gammelt og nyt.

Økonomisk set er Wien en dynamo, der tiltrækker både nationale og internationale virksomheder, hvilket gør den til et centralt knudepunkt for handel og industri i Østrig. Byens økonomiske vækst er delvist drevet af migration, da mange søger mod Wien for de muligheder, byen tilbyder. Denne tilstrømning af mennesker har også beriget byens kulturelle landskab, hvilket gør Wien til et kosmopolitisk centrum, hvor forskellige kulturer og traditioner mødes og blomstrer.

Infrastrukturen i Wien er veludviklet, med et effektivt offentligt transportsystem, der forbinder byens forskellige kvarterer og sikrer nem adgang til både lokale og internationale destinationer. Sammenlignet med andre store byer i Østrig, som Graz og Linz, adskiller Wien sig ved sin størrelse og betydning som politisk centrum, hvor den huser mange af landets vigtigste institutioner og organisationer. Wien er således ikke kun en by, men en pulserende metropol, der spiller en afgørende rolle i Østrigs nationale identitet og fremtidige udvikling.

Fremtidige prognoser for Østrig

Østrigs befolkningsfremskrivninger peger på en moderat stigning i indbyggertallet frem mod 2030, hvor det forventes at nå omkring 9,3 millioner. Denne vækst er primært drevet af en kombination af naturlig befolkningstilvækst og nettoindvandring. Ifølge FN’s fremskrivninger vil Østrigs befolkning fortsætte med at vokse i de kommende årtier, men i et langsommere tempo. I 2050 forventes indbyggertallet at være tæt på 9,5 millioner, hvilket repræsenterer en stigning på cirka 4,2% fra 2025.

I anden halvdel af århundredet vil vækstraten sandsynligvis aftage yderligere. Prognoser indikerer, at befolkningen kan stabilisere sig omkring 9,7 millioner i 2070. Denne udvikling skyldes en aldrende befolkning og en forventet nedgang i fødselsraterne. Østrig står over for en demografisk udfordring med en stigende andel af ældre borgere, hvilket kan påvirke arbejdsstyrken og økonomien.

Mod slutningen af århundredet, omkring 2100, forudses indbyggertallet at nå cirka 9,8 millioner. Denne langsomme stigning på omkring 7,5% over 75 år afspejler en generel tendens i mange europæiske lande, hvor befolkningstilvæksten er begrænset af lav fertilitet og en aldrende befolkning. Østrig vil sandsynligvis skulle tilpasse sig disse demografiske ændringer gennem politikker, der fremmer indvandring og understøtter en aldrende befolkning.

Østrigs historiske befolkningsudvikling

Befolkning i det Habsburgske rige

I perioden, hvor Østrig var en del af det Habsburgske rige, oplevede landet en betydelig befolkningsudvikling, der var tæt knyttet til de politiske og sociale omvæltninger i Europa. Det Habsburgske rige, der strakte sig over store dele af Centraleuropa, var en af de mest magtfulde dynastier i kontinentets historie. I det 18. og 19. århundrede, under Habsburgernes styre, blev Østrig et kulturelt og økonomisk centrum, hvilket tiltrak mange mennesker fra omkringliggende regioner.

I begyndelsen af det 18. århundrede var indbyggertallet i de østrigske arvelande, som omfattede områderne omkring Wien og det nuværende Østrig, omkring 3 millioner. Denne befolkning voksede støt gennem det 18. århundrede, især som følge af økonomisk vækst og relativ politisk stabilitet. Ved slutningen af det 19. århundrede, lige før det Habsburgske riges opløsning efter Første Verdenskrig, var befolkningen i det nuværende Østrig steget til omkring 6 millioner.

Flere faktorer bidrog til denne vækst. Den industrielle revolution, der begyndte i det sene 18. århundrede, førte til urbanisering og økonomisk udvikling, hvilket igen tiltrak arbejdskraft fra landdistrikterne og nabolandene. Samtidig medførte forbedringer inden for landbrug og sundhedsvæsen en stigning i fødselsraterne og en reduktion i dødeligheden.

Det Habsburgske riges sammenbrud efter Første Verdenskrig og den efterfølgende oprettelse af republikken Østrig i 1918 markerede en dramatisk ændring i landets befolkningsstruktur. Mange områder, der tidligere havde været en del af riget, blev nu selvstændige stater, hvilket reducerede Østrigs territorium og befolkning betydeligt. Denne omvæltning havde en varig indvirkning på Østrigs demografiske udvikling og formede nationens moderne identitet.

Demografiske ændringer efter Første Verdenskrig

Efter Første Verdenskrig oplevede Østrig betydelige demografiske ændringer, der havde en varig indflydelse på landets befolkningsudvikling. Krigens afslutning i 1918 og den efterfølgende opløsning af det Østrig-Ungarske imperium førte til en drastisk reduktion af landets territorium og befolkning. Østrig gik fra at være en multinational stat til en mindre, mere homogen nation. I 1919 blev Østrigs befolkning anslået til omkring 6,5 millioner, et markant fald fra de omkring 30 millioner, der tidligere udgjorde det samlede imperium.

Denne periode var præget af økonomisk usikkerhed og politisk ustabilitet, hvilket påvirkede fødselsraterne negativt. Mange familier valgte at få færre børn på grund af de økonomiske vanskeligheder, der fulgte i kølvandet på krigen og de omfattende territoriale tab. Samtidig var der en betydelig udvandring, da mange østrigere søgte bedre muligheder i udlandet, især i Amerika.

I 1920’erne begyndte befolkningstallet langsomt at stabilisere sig, men de demografiske konsekvenser af krigen og imperiets opløsning var tydelige. Urbaniseringen tog til, da folk flyttede fra landdistrikterne til byerne i jagten på arbejde og bedre levevilkår. Wien, som tidligere havde været en af de største byer i det Østrig-Ungarske imperium, oplevede en befolkningstilvækst, der dog ikke kunne opveje de samlede tab.

Disse demografiske ændringer efter Første Verdenskrig satte en ny kurs for Østrigs befolkningsudvikling, hvor landet måtte tilpasse sig en ny national identitet og en ændret socioøkonomisk struktur. Det var en tid med store udfordringer, men også begyndelsen på en ny æra for Østrig som en selvstændig republik.

Efterkrigstiden og økonomisk opsving

Efter Anden Verdenskrig stod Østrig over for betydelige udfordringer, men også muligheder for vækst og forandring. Landet var i 1945 delt i fire besættelseszoner, administreret af de allierede magter: USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig. Denne opdeling varede indtil 1955, hvor Østrig genvandt sin suverænitet med underskrivelsen af den østrigske statstraktat. I denne periode var befolkningstallet relativt stabilt, men økonomien var svækket, og mange østrigere levede under vanskelige forhold.

I årene efter 1955 begyndte Østrig at opleve et økonomisk opsving, der blev katalyseret af Marshallplanens økonomiske støtte og en generel europæisk økonomisk vækst. Denne periode, kendt som det østrigske “Wirtschaftswunder” eller økonomiske mirakel, førte til en betydelig stigning i levestandarden og en stigning i indbyggertallet. I 1950’erne og 1960’erne voksede befolkningen fra omkring 6,9 millioner til over 7,4 millioner i 1970. Denne vækst blev drevet af både naturlig befolkningstilvækst og immigration, da mange mennesker fra nabolande søgte arbejde i det blomstrende østrigske arbejdsmarked.

Det økonomiske opsving medførte også en urbanisering, hvor folk flyttede fra landdistrikterne til byerne i jagten på bedre jobmuligheder og livskvalitet. Denne migration bidrog til væksten i Østrigs største byer, især Wien, der fortsat er landets økonomiske og kulturelle centrum. Østrigs evne til at tilpasse sig de nye økonomiske realiteter og integrere sig i den europæiske økonomi spillede en afgørende rolle i landets befolkningsudvikling i efterkrigstiden.

Immigration og befolkningsvækst i det 21. århundrede

I det 21. århundrede har Østrig oplevet en markant befolkningsvækst, primært drevet af immigration. Ved årtusindskiftet, i 2000, havde landet et indbyggertal på omkring 8 millioner. Siden da har Østrig set en støt stigning, og i 2020 var befolkningen vokset til cirka 8,9 millioner. Denne vækst kan i høj grad tilskrives en række politiske og økonomiske faktorer, der har gjort landet til en attraktiv destination for mange immigranter.

En væsentlig faktor har været Østrigs medlemskab af EU, som har lettet bevægelsen af arbejdskraft mellem medlemslandene. Dette har ført til en tilstrømning af arbejdssøgende fra især Østeuropa, der har bidraget til landets økonomi og befolkningsvækst. Samtidig har Østrig været en del af Schengen-området, hvilket har yderligere fremmet fri bevægelighed.

Desuden har Østrig i de senere år oplevet en betydelig tilstrømning af flygtninge, især som følge af konflikter i Mellemøsten og Nordafrika. Flygtningekrisen i 2015 markerede et vendepunkt, hvor landet modtog et stort antal asylansøgere, hvilket påvirkede den demografiske sammensætning. Denne bølge af immigration har ikke kun øget indbyggertallet, men også beriget det kulturelle landskab og skabt nye udfordringer og muligheder for integration.

Samlet set har immigration været en afgørende faktor for Østrigs befolkningsvækst i det 21. århundrede. Den har ikke blot øget antallet af indbyggere, men også bidraget til en mere mangfoldig og dynamisk befolkningsstruktur. Dette har haft betydelige konsekvenser for landets økonomi, sociale systemer og kulturelle identitet.

Nyttige links til Østrig