Pakistan indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Pakistan? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Pakistan på 253.202.738 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Pakistan, beliggende i Sydasien, er et land med en rig historie og en mangfoldig kultur. Med en befolkning, der vokser hurtigt, spiller landet en væsentlig rolle i regionens demografiske dynamik. Forståelsen af Pakistans indbyggertal er afgørende for at kunne analysere landets økonomiske, sociale og politiske udvikling.

Denne artikel dykker ned i de nyeste tal, udforsker demografiske tendenser, fremhæver de største byer og kaster et blik på fremtidige prognoser samt historiske udviklinger. Gennem denne analyse får vi et indblik i, hvordan befolkningens størrelse og sammensætning påvirker nationens fremtid.

Kort over Pakistan

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Pakistan

• Seneste indbyggertal for Pakistan (2025)
• Pakistans demografi
• De største byer i Pakistan (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Pakistan
• Pakistans historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Pakistan

Seneste indbyggertal for Pakistan (2025)

Den 1. januar 2025 blev Pakistans befolkning estimeret til at være 253.202.738 personer ifølge FN’s officielle tal. Dette markerer en fortsat stigning i landets indbyggertal, som har været en vedvarende tendens gennem de seneste årtier. Siden 1990, hvor befolkningen var på 114 millioner, har Pakistan oplevet en markant vækst. På blot 35 år er indbyggertallet mere end fordoblet, hvilket understreger den betydelige demografiske udvikling, landet har gennemgået.

I 1950 var befolkningen knap 35,5 millioner, og i løbet af de næste 25 år steg den støt til over 68 millioner i 1975. Denne periode var præget af en relativt stabil vækst. Det var dog i de efterfølgende årtier, at stigningen blev mere markant. Fra 1980 til 1990 voksede befolkningen med næsten 34 millioner, hvilket svarer til en stigning på omkring 42%. Denne vækst fortsatte i de efterfølgende årtier, hvor befolkningen i 2000 nåede over 152 millioner.

Fra år 2000 til 2025 er der sket en stigning på over 100 millioner mennesker, hvilket udgør en vækst på cirka 66%. Denne udvikling kan tilskrives flere faktorer, herunder en relativt høj fødselsrate og en faldende dødsrate, som har bidraget til en naturlig befolkningstilvækst. Desuden har forbedringer inden for sundhed og levestandard også spillet en rolle i at forlænge den gennemsnitlige levealder.

I de seneste år, fra 2020 til 2025, har Pakistan oplevet en årlig vækst på omkring 2% i indbyggertallet. Denne fortsatte stigning afspejler landets dynamiske demografi, som fortsat vil have betydelige implikationer for økonomisk udvikling, urbanisering og ressourceforvaltning i fremtiden.

Udvikling i befolkningstal i Pakistan (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Pakistans demografi

Aldersfordeling

Pakistans aldersfordeling er karakteriseret ved en ung befolkning, hvilket er en afgørende faktor i landets demografiske profil. Ifølge de seneste data er omkring 60% af befolkningen under 30 år. Denne ungdommelige demografi skaber både muligheder og udfordringer for landet. På den ene side giver det en potentiel arbejdsstyrke, der kan drive økonomisk vækst og innovation. På den anden side stiller det krav til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, som skal kunne absorbere de mange unge, der hvert år træder ind på arbejdsmarkedet.

Den største aldersgruppe er børn og unge under 15 år, som udgør cirka 35% af befolkningen. Dette lægger et betydeligt pres på uddannelsessystemet, der skal kunne tilbyde kvalitetsuddannelse til et stort antal elever. Samtidig er der en voksende gruppe af unge voksne i alderen 15-24 år, som udgør omkring 20% af befolkningen. Denne gruppe er i en kritisk fase, hvor adgang til videregående uddannelse og jobmuligheder er afgørende for deres fremtidige bidrag til samfundet.

Den voksne befolkning i alderen 25-54 år udgør omkring 35% af den samlede befolkning. Denne gruppe er typisk den mest produktive og økonomisk aktive, hvilket gør den central for landets økonomiske udvikling. Derimod er andelen af ældre over 65 år relativt lav, omkring 4%, hvilket betyder, at Pakistan i øjeblikket ikke står over for de samme udfordringer med aldring som mange vestlige lande.

Denne aldersfordeling har betydelige implikationer for landets sociale og økonomiske politikker. For at drage fordel af den demografiske dividende, som en ung befolkning kan tilbyde, er det afgørende, at Pakistan investerer i uddannelse, sundhed og jobskabelse. Samtidig skal der tages højde for de fremtidige behov, når den nuværende unge befolkning bliver ældre, hvilket vil kræve en styrkelse af pensionssystemer og sundhedspleje for ældre.

Etniske grupper

Pakistan er en nation præget af en bemærkelsesværdig etnisk diversitet, hvilket afspejles i landets komplekse demografiske sammensætning. De største etniske grupper inkluderer punjabi, pashtun, sindhi, saraiki, muhajir og baluchi, hver med deres unikke kulturelle og sproglige karakteristika.

Punjabi-folket udgør den største etniske gruppe, og de er primært bosat i den frugtbare Punjab-provins. Denne gruppe spiller en central rolle i landets økonomi og politik. Pashtunerne, der hovedsageligt bor i Khyber Pakhtunkhwa og de tilstødende stammeområder, er kendt for deres rige traditioner og stærke stammebånd. Sindhierne, bosat i Sindh-provinsen, har en lang historie med handel og kulturudveksling, især i havnebyen Karachi, som er landets økonomiske nervecenter.

Saraiki-folket, der primært findes i det sydlige Punjab, deler kulturelle bånd med både punjabi og sindhi befolkningerne, hvilket skaber en bro mellem disse regioner. Muhajirerne, efterkommere af de muslimske migranter fra Indien efter delingen i 1947, er koncentreret i byområder som Karachi og har haft en betydelig indflydelse på landets urbane kultur og politik. Endelig er baluchierne, der bor i den ressourcerige, men relativt underudviklede Baluchistan-provins, kendt for deres stærke ønske om autonomi og har ofte været i fokus for politiske spændinger.

Denne etniske mangfoldighed påvirker Pakistans sociale og politiske landskab på flere måder. Det skaber en rig kulturel mosaik, men kan også føre til udfordringer i form af etniske spændinger og krav om større regional autonomi. Forståelsen af disse etniske dynamikker er afgørende for at kunne navigere i landets komplekse politiske miljø og for at fremme national enhed i en nation med så mange forskellige identiteter.

Sprog og dialekter

Pakistan er et land med en bemærkelsesværdig sproglig mangfoldighed, der afspejler dets komplekse kulturelle og etniske sammensætning. Det officielle sprog er urdu, som fungerer som et symbol på national enhed og anvendes i officielle sammenhænge og uddannelsessystemet. Urdu tales af en relativt lille del af befolkningen som modersmål, men det fungerer som et lingua franca, der forbinder de forskellige etniske grupper.

Engelsk har også en fremtrædende rolle i Pakistan og anvendes bredt i regeringsførelse, erhvervsliv og højere uddannelse. Det er et vigtigt sprog for kommunikation med omverdenen og spiller en central rolle i landets internationale relationer.

Udover de officielle sprog findes der en række regionale sprog, der tales af forskellige etniske grupper. Punjabi er det mest udbredte modersmål og tales af omkring 45% af befolkningen, primært i den østlige provins Punjab. Sindhi tales af cirka 14% af befolkningen og er dominerende i Sindh-provinsen. Pashto, der tales af omkring 15% af befolkningen, er udbredt i Khyber Pakhtunkhwa og de tilstødende stammeområder. Baluchi, der tales af omkring 4% af befolkningen, er det primære sprog i Baluchistan.

Denne sproglige diversitet påvirker landets befolkningssammensætning ved at skabe en rig mosaik af kulturelle identiteter. Det kan dog også føre til udfordringer i form af sproglig og kulturel fragmentering, som kan påvirke national sammenhængskraft. Sprogene fungerer som markører for etnisk identitet og kan spille en rolle i politiske og sociale dynamikker. Samtidig er den sproglige mangfoldighed en kilde til kulturel rigdom og bidrager til Pakistans unikke karakter som nation.

Religion

Religion spiller en afgørende rolle i Pakistans demografi og kulturelle identitet. Landet blev grundlagt i 1947 som en stat for muslimer i det tidligere britiske Indien, og islam er derfor dybt integreret i landets samfundsstruktur. Omkring 96% af befolkningen i Pakistan bekender sig til islam, hvilket gør det til den dominerende religion. Størstedelen af disse muslimer tilhører sunni-retningen, mens en mindre, men betydelig del er shia-muslimer. Denne religiøse sammensætning har stor indflydelse på landets politiske og sociale landskab.

Udover islam findes der også små minoritetsgrupper, som inkluderer hinduer, kristne, sikher og andre trosretninger. Hinduer udgør omkring 1,85% af befolkningen, mens kristne udgør cirka 1,6%. Disse minoriteter er primært koncentreret i bestemte regioner, som for eksempel hinduer i Sindh-provinsen. Selvom de religiøse minoriteter udgør en lille del af den samlede befolkning, bidrager de til landets kulturelle mangfoldighed.

Religiøs tilhørsforhold påvirker også sociale strukturer og dagliglivet i Pakistan. Islamiske højtider som Eid al-Fitr og Eid al-Adha fejres bredt, og sharia-lovgivning spiller en rolle i det juridiske system. Religiøse skoler, kendt som madrasaer, er også en væsentlig del af uddannelsessystemet, især i landdistrikterne. Disse institutioner har været med til at forme den religiøse og kulturelle identitet hos mange pakistanere.

Den religiøse sammensætning har også politiske implikationer. Religiøse partier og bevægelser har en betydelig indflydelse på landets politik, og spørgsmål om religiøs tolerance og sekularisme er ofte genstand for debat. Samtidig har der været udfordringer med religiøs ekstremisme, som har påvirket både den interne sikkerhed og Pakistans internationale relationer.

Samlet set er religion en central komponent i Pakistans demografi, der påvirker alt fra politik og uddannelse til sociale normer og kulturelle traditioner.

Urbanisering og landdistrikter

Urbaniseringen i Pakistan har været en markant tendens gennem de seneste årtier, hvilket har haft en betydelig indflydelse på landets demografiske landskab. I dag bor omkring 37% af Pakistans befolkning i byområder, hvilket markerer en stigning fra tidligere årtier, hvor landet var overvejende landligt. Denne urbanisering er drevet af en række faktorer, herunder søgen efter bedre jobmuligheder, uddannelse og sundhedsydelser, som ofte er mere tilgængelige i byerne.

De største byer som Karachi, Lahore og Islamabad oplever en konstant tilstrømning af mennesker fra landdistrikterne. Denne bevægelse mod byerne har ført til en betydelig vækst i byernes indbyggertal, hvilket har medført både udfordringer og muligheder. På den ene side skaber urbaniseringen økonomisk vækst og innovation, men på den anden side lægger den pres på byinfrastrukturen, boligmarkedet og offentlige tjenester.

Landdistrikterne, hvor størstedelen af befolkningen stadig bor, er karakteriseret ved en økonomi, der primært er baseret på landbrug. Disse områder står over for udfordringer som begrænset adgang til moderne teknologi og infrastruktur, hvilket kan hæmme produktiviteten og levestandarden. Desuden kan migrationen fra land til by medføre en aldrende befolkning i landdistrikterne, da yngre generationer ofte flytter til byerne i håb om bedre fremtidsudsigter.

Denne demografiske skævhed mellem by og land har også sociale konsekvenser. Mens byerne bliver mere kosmopolitiske og kulturelt mangfoldige, kan landdistrikterne opleve en forstærkning af traditionelle livsstile og normer. Regeringen står derfor over for udfordringen med at balancere udviklingen mellem by og land, sikre ligelig adgang til ressourcer og skabe bæredygtige levevilkår for hele befolkningen.

Læs mere:
Demographics of Pakistan
Pakistan Overview – World Bank

Befolkningspyramiden for Pakistan er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Pakistan (per indbyggertal)

1. Karachi: 18.076.794 indbyggere

Karachi, med sine 18.076.794 indbyggere pr. 1. januar 2025, er ikke blot Pakistans største by, men også landets økonomiske nervecenter. Byens unikke karakter ligger i dens dynamiske blanding af kulturer, sprog og etniske grupper, hvilket gør den til en smeltedigel af mangfoldighed. Som landets primære havneby spiller Karachi en afgørende rolle i Pakistans økonomi, idet den håndterer størstedelen af landets import og eksport. Dette har tiltrukket en konstant strøm af migration fra både ind- og udland, hvilket har bidraget til en hurtig befolkningsvækst og en pulserende urban udvikling.

Karachis infrastruktur er både en styrke og en udfordring. Byen har et omfattende vejnet og et voksende antal højhuse, der vidner om dens økonomiske betydning. Samtidig kæmper den med udfordringer som trafikbelastning og behovet for forbedret offentlig transport. Kulturmæssigt er Karachi en frontløber med et rigt udvalg af teatre, museer og kunstgallerier, der afspejler byens kreative ånd.

I modsætning til andre store pakistanske byer som Lahore og Islamabad, der er kendt for deres historiske og politiske betydning, er Karachi mere præget af sin rolle som en moderne metropol med fokus på handel og industri. Byens evne til at tilpasse sig og vokse trods udfordringer gør den til en uundværlig del af Pakistans fremtidige udvikling.

2. Lahore: 14.825.828 indbyggere

Lahore, med et indbyggertal på 14.825.828 pr. 1. januar 2025, er Pakistans næststørste by og en kulturel og økonomisk kraftcenter. Byen er kendt for sin rige historie og kulturelle arv, der strækker sig tilbage til det gamle Mughal-imperium, hvilket afspejles i dens arkitektur og talrige historiske monumenter som Lahore Fort og Badshahi-moskeen. Lahore adskiller sig fra andre store byer i Pakistan ved sin unikke blanding af tradition og modernitet. Byens økonomi er blomstrende, drevet af en stærk tekstilindustri, teknologi og serviceerhverv, hvilket tiltrækker både indenlandsk og international investering.

Migration spiller en væsentlig rolle i Lahores vækst, da mange mennesker fra landdistrikterne flytter til byen i jagten på bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Denne tilstrømning har ført til en dynamisk og mangfoldig befolkning, der beriger byens kulturelle landskab. Infrastrukturudviklingen i Lahore har også været markant med projekter som Lahore Metrobus og Orange Line Metro Train, der forbedrer mobiliteten og forbinder byens forskellige kvarterer effektivt.

Kulturelt er Lahore kendt som Pakistans kunst- og uddannelsescentrum, hjemsted for mange af landets førende universiteter, teatre og kunstgallerier. Byen er vært for en række festivaler og kulturelle begivenheder, der fejrer alt fra litteratur til musik, hvilket styrker dens ry som landets kulturelle hovedstad. Lahore formår således at bevare sin historiske charme, samtidig med at den omfavner modernitetens krav, hvilket gør den til en unik og vital del af Pakistan.

3. Faisalabad: 3.892.830 indbyggere

Faisalabad, med et indbyggertal på 3.892.830 pr. 1. januar 2025, er en by, der skiller sig ud som et centralt økonomisk knudepunkt i Pakistan. Ofte omtalt som “Pakistans Manchester”, er Faisalabad kendt for sin blomstrende tekstilindustri, der spiller en afgørende rolle i landets økonomi. Byens industrielle karakter tiltrækker en betydelig mængde migration fra landdistrikterne, hvilket bidrager til dens dynamiske demografiske sammensætning.

Infrastrukturen i Faisalabad er veludviklet, med et netværk af veje og jernbaner, der forbinder byen med andre vigtige økonomiske centre. Dette har gjort det muligt for Faisalabad at opretholde sin status som en vital handelsby. Kulturmæssigt er byen en smeltedigel af traditioner, hvor moderne livsstil møder traditionelle værdier. Dette afspejles i byens livlige markeder og kulturelle festivaler, der tiltrækker besøgende fra hele landet.

Faisalabad adskiller sig fra andre store byer som Karachi og Lahore ved sin stærke industrielle profil og mindre afhængighed af politiske og administrative funktioner. Byens fokus på produktion og handel gør den til en unik aktør i Pakistans nationale udvikling, og dens fortsatte vækst er et vidnesbyrd om dens strategiske betydning i regionen.

4. Peshawar: 2.548.929 indbyggere

Peshawar, med et indbyggertal på 2.548.929 pr. 1. januar 2025, er en by, der bærer på en rig historie og en unik kulturel arv, der adskiller den fra andre pakistanske storbyer. Beliggende i det nordvestlige Pakistan, fungerer Peshawar som en vigtig handelsport mellem Centralasien og Sydasien, hvilket har gjort den til et knudepunkt for økonomisk aktivitet og kulturel udveksling. Byens økonomi er stærkt præget af handel og håndværk, og den er kendt for sine traditionelle markeder, hvor alt fra tekstiler til krydderier handles.

Peshawar har gennemgået betydelig udvikling i de seneste årtier, især inden for infrastruktur og uddannelse. Byen er hjemsted for flere universiteter og forskningsinstitutioner, hvilket tiltrækker studerende og akademikere fra hele landet. Denne uddannelsesmæssige vækst har bidraget til en stigende urbanisering, hvor mange migranter fra omkringliggende landdistrikter søger mod byen for bedre muligheder.

Kulturelt set er Peshawar en smeltedigel af forskellige etniske grupper, herunder pashtunere, som udgør en stor del af befolkningen. Denne etniske mangfoldighed afspejles i byens rige kulinariske traditioner og livlige festivaler. Peshawars strategiske placering nær grænsen til Afghanistan har også givet den en særlig rolle i regionale politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, hvilket til tider har påvirket byens stabilitet og udvikling.

Sammenlignet med andre store byer i Pakistan, som Karachi og Lahore, er Peshawar mindre industrialiseret, men dens historiske betydning og kulturelle dybde gør den til en by med en helt særlig karakter.

5. Gujranwala: 2.543.542 indbyggere

Gujranwala, som pr. 1. januar 2025 havde en befolkning på 2.543.542, er en by, der skiller sig ud med sin dynamiske økonomi og rige kulturarv. Beliggende i Punjab-provinsen, er byen kendt som et industrielt knudepunkt, især inden for produktion af metalvarer, tekstiler og landbrugsprodukter. Denne industrielle styrke har tiltrukket arbejdskraft fra omkringliggende områder, hvilket har bidraget til en betydelig befolkningsvækst gennem årene.

Byens infrastruktur er i konstant udvikling for at imødekomme den voksende befolkning. Investeringer i vejnet og offentlig transport har forbedret tilgængeligheden og mobiliteten, hvilket gør Gujranwala til en attraktiv destination for både erhvervsliv og nye indbyggere. Sammenlignet med andre store byer i Pakistan, som Lahore og Karachi, har Gujranwala bevaret en unik balance mellem urbanisering og bevarelse af traditionelle værdier. Byens kulturelle scene er rig på lokale festivaler og kulinariske oplevelser, der afspejler provinsens mangfoldige historie.

Gujranwalas rolle i Pakistan er ikke kun begrænset til økonomiske bidrag; den fungerer også som en kulturel bro mellem landdistrikter og mere urbaniserede områder. Denne kombination af økonomisk vækst, kulturel rigdom og strategisk beliggenhed gør Gujranwala til en by med en unik karakter, der fortsat vil spille en væsentlig rolle i Pakistans fremtidige udvikling.

Fremtidige prognoser for Pakistan

Pakistan står over for en markant befolkningsvækst i de kommende årtier. Ifølge fremskrivninger fra FN forventes landets befolkning at vokse til omkring 263 millioner i 2030. Dette repræsenterer en stigning på cirka 3,9% fra 2025, hvilket indikerer en fortsat høj vækstrate. Denne vækst er drevet af en relativt høj fertilitetsrate og en faldende dødelighed, som samlet set bidrager til en betydelig naturlig befolkningstilvækst.

Ser vi frem mod 2050, forudser FN, at Pakistans befolkning vil nå omkring 338 millioner. Dette vil være en stigning på næsten 33% fra 2030-niveauet. Denne udvikling vil sandsynligvis medføre øgede krav til landets infrastruktur, sundhedssystem og uddannelsesmuligheder, da en større befolkning vil kræve flere ressourcer og tjenester.

I anden halvdel af det 21. århundrede forventes vækstraten at aftage, men befolkningen vil fortsætte med at stige. Prognoser peger på, at Pakistans befolkning kan nå op på omkring 403 millioner i 2100. Denne langsommere vækst skyldes forventede ændringer i fertilitetsrater, som gradvist vil falde i takt med forbedringer i uddannelse og adgang til prævention. Desuden vil en aldrende befolkning også spille en rolle i at moderere væksten.

Samlet set vil Pakistans demografiske udvikling i det 21. århundrede kræve omfattende planlægning og investeringer for at sikre bæredygtig udvikling. Med en befolkning, der potentielt kan overstige 400 millioner inden århundredets udgang, vil det være afgørende for landet at tilpasse sig disse ændringer for at opretholde økonomisk stabilitet og social velfærd.

Læs mere:
Pakistan’s Demographics and Their Implications for Regional Stability
Pakistan 2025: Vision and Strategy

Pakistans historiske befolkningsudvikling

Kolonitidens befolkningsdynamik

Under den britiske kolonitid, som strakte sig fra midten af det 19. århundrede til 1947, gennemgik det område, der i dag udgør Pakistan, betydelige demografiske ændringer. I denne periode var regionen en del af Britisk Indien, og kolonial administration havde en markant indflydelse på befolkningsstrukturen. I begyndelsen af det 20. århundrede, omkring 1901, blev indbyggertallet for det nuværende Pakistan anslået til at være omkring 16 millioner. Denne periode var præget af både økonomisk udvikling og sociale omvæltninger, der påvirkede befolkningens størrelse og sammensætning.

Kolonimagtens infrastrukturprojekter, såsom jernbaner og kanaler, forbedrede transport og landbrug, hvilket førte til økonomisk vækst og urbanisering. Byer som Lahore og Karachi begyndte at vokse hurtigt, hvilket tiltrak folk fra landdistrikterne i søgen efter arbejde og bedre levevilkår. Denne urbanisering bidrog til en stigning i befolkningstætheden i byområderne, mens landdistrikterne oplevede en langsommere vækst.

Samtidig medførte kolonitidens politikker også sociale spændinger, herunder religiøse og etniske konflikter, som påvirkede befolkningsdynamikken. Den britiske “del og hersk”-strategi forstærkede forskelle mellem forskellige grupper, hvilket senere skulle få betydning for den massive befolkningsudveksling ved delingen af Indien i 1947.

Ved slutningen af kolonitiden i 1947 var indbyggertallet i det nuværende Pakistan steget til omkring 33 millioner. Denne vækst var et resultat af både naturlig befolkningstilvækst og migration, men også af de komplekse sociale og økonomiske faktorer, der prægede kolonitiden. Kolonitidens befolkningsdynamik lagde dermed grundlaget for mange af de demografiske udfordringer, Pakistan skulle stå overfor i de kommende årtier.

Befolkningsvækst efter uafhængigheden i 1947

Efter uafhængigheden fra britisk kolonistyre i 1947 stod Pakistan over for en betydelig demografisk omvæltning. Delingen af Britisk Indien resulterede i en massiv folkevandring, hvor millioner af muslimer flyttede til Pakistan, mens hinduer og sikher migrerede til Indien. Denne udveksling af befolkninger medførte en øjeblikkelig stigning i Pakistans indbyggertal, som i 1951 blev anslået til at være omkring 33 millioner.

I de følgende årtier oplevede Pakistan en markant befolkningsvækst. Fra 1960’erne og frem til 1980’erne steg indbyggertallet betydeligt, drevet af en høj fødselsrate og faldende dødelighed takket være forbedringer inden for sundhedsvæsen og levevilkår. I 1972 nåede befolkningen op på omkring 65 millioner, og i 1981 var tallet steget til cirka 84 millioner.

Denne vækst blev yderligere forstærket af politiske og økonomiske faktorer. Urbaniseringen tog fart, og mange mennesker flyttede fra landdistrikterne til byerne i jagten på bedre jobmuligheder og levestandard. Samtidig spillede landets politiske ustabilitet og periodiske konflikter en rolle i at forme befolkningsfordelingen, hvor interne migrationer ofte blev udløst af socioøkonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

I løbet af 1990’erne fortsatte befolkningsvæksten, om end i et lidt langsommere tempo, med et indbyggertal på omkring 130 millioner ved årtiets slutning. Denne periode var kendetegnet ved en stigende bevidsthed om behovet for familieplanlægning og uddannelse, hvilket begyndte at påvirke fødselsraterne.

Sammenfattende har Pakistans befolkningsudvikling siden uafhængigheden været præget af en kompleks sammensætning af migration, høj fødselsrate og socioøkonomiske forandringer, der tilsammen har formet landets demografiske landskab.

Urbanisering og migration i 1970’erne og 1980’erne

I løbet af 1970’erne og 1980’erne gennemgik Pakistan en betydelig urbanisering og migration, der i høj grad påvirkede landets befolkningsudvikling. Denne periode var præget af både interne og eksterne faktorer, der bidrog til en markant ændring i befolkningsmønstre.

Efter delingen af Pakistan og Bangladesh i 1971 oplevede Pakistan en betydelig tilstrømning af migranter fra det tidligere Østpakistan. Denne migration medførte en øget befolkningstæthed i byområderne, især i Karachi, der allerede var en af landets største byer. I 1972 blev Pakistans samlede indbyggertal anslået til omkring 65 millioner, men dette tal voksede hurtigt i de følgende årtier.

Urbaniseringen blev yderligere drevet af økonomiske og politiske faktorer. Den industrielle vækst i byer som Karachi, Lahore og Islamabad tiltrak mange fra landdistrikterne, der søgte bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Denne interne migration førte til en betydelig stigning i bybefolkningen. I 1981 var indbyggertallet steget til omkring 84 millioner, med en stadig større andel bosat i byområder.

Eksterne faktorer spillede også en rolle. Den sovjetiske invasion af Afghanistan i 1979 resulterede i en massiv tilstrømning af afghanske flygtninge til Pakistan, især i grænseområderne. Disse flygtninge bosatte sig ofte i byer, hvilket yderligere øgede presset på de urbane infrastrukturer og ressourcer.

Samlet set var 1970’erne og 1980’erne en periode med dynamisk befolkningsvækst og urbanisering i Pakistan. Denne udvikling lagde grundlaget for de demografiske udfordringer og muligheder, landet står overfor i dag, med en stadig voksende urban befolkning og de medfølgende socioøkonomiske dynamikker.

Demografiske ændringer i det 21. århundrede

Indgangen til det 21. århundrede markerede en periode med betydelige demografiske ændringer for Pakistan. I år 2000 var landets indbyggertal cirka 138 millioner, og siden da har befolkningen oplevet en markant stigning. Denne vækst kan tilskrives en kombination af høj fødselsrate, faldende dødsrate og forbedret sundhedspleje, som har øget levealderen.

I løbet af de første to årtier af det nye århundrede har Pakistan oplevet en gennemsnitlig årlig befolkningsvækst på omkring 2%. Dette har resulteret i, at indbyggertallet steg til omkring 220 millioner i 2020. En væsentlig faktor i denne udvikling er den fortsat høje fertilitetsrate, der dog har vist en svag nedadgående tendens i de senere år. Samtidig har forbedringer inden for sundhedssektoren, herunder vaccinationer og bedre adgang til medicinsk behandling, reduceret spædbørnsdødeligheden og bidraget til en generel stigning i befolkningens sundhed.

Urbaniseringen har også spillet en central rolle i de demografiske ændringer. Mange mennesker er flyttet fra landdistrikterne til byerne i jagten på bedre jobmuligheder og levestandard. Denne migration har ført til en hurtig vækst i byområderne, hvilket har skabt udfordringer i form af overbelastet infrastruktur og behov for flere ressourcer.

Desuden har politiske og økonomiske faktorer påvirket befolkningsudviklingen. Perioden har været præget af både interne og eksterne konflikter, der har skabt flygtningestrømme, især fra nabolande som Afghanistan. Disse bevægelser har yderligere bidraget til befolkningens kompleksitet og diversitet.

Samlet set har det 21. århundrede været en tid med dynamisk demografisk udvikling for Pakistan, hvor både interne og eksterne faktorer har formet landets befolkningsprofil.

Nyttige links til Pakistan