Sri Lanka indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Sri Lanka? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Sri Lanka på 23.168.692 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Sri Lanka, en østat beliggende i det sydlige Asien, er kendt for sin rige kulturarv, naturskønne landskaber og mangfoldige befolkning. Øens strategiske placering i Det Indiske Ocean har gennem århundreder gjort den til et knudepunkt for handel og kulturel udveksling.

Befolkningsdynamikken i Sri Lanka afspejler en kompleks historie præget af kolonial indflydelse, migration og naturlig vækst. For at forstå landets nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder er det essentielt at dykke ned i de seneste tal og tendenser inden for befolkningens udvikling. Dette giver et indblik i, hvordan Sri Lanka navigerer i en verden i konstant forandring, og hvordan dets demografiske profil former både økonomiske og sociale landskaber.

Kort over Sri Lanka

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Sri Lanka

• Seneste indbyggertal for Sri Lanka (2025)
• Sri Lankas demografi
• De største byer i Sri Lanka (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Sri Lanka
• Sri Lankas historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Sri Lanka

Seneste indbyggertal for Sri Lanka (2025)

Den 1. januar 2025 blev Sri Lankas befolkning anslået til at være 23.168.692 personer ifølge FN’s officielle estimat. Dette tal markerer en fortsat vækst i befolkningen, der har været i gang i flere årtier. Siden 1990, hvor indbyggertallet var 16.338.103, har landet oplevet en betydelig stigning i befolkningen. I løbet af de sidste 35 år er befolkningen vokset med næsten 7 millioner mennesker, hvilket svarer til en stigning på omkring 42,5%.

I 1990’erne skete der en markant vækst, hvor befolkningen steg fra 16,3 millioner til 17,4 millioner i 1995. Denne periode var præget af en relativt høj fødselsrate, som bidrog til den hurtige vækst. Overgangen til det nye årtusinde bragte yderligere stigninger, og i 2000 nåede befolkningen op på 19,1 millioner. Denne vækst fortsatte i de følgende årtier, omend i et mere moderat tempo.

Mellem 2000 og 2010 steg befolkningen med omkring 1,7 millioner, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på cirka 0,8%. I de efterfølgende år, fra 2010 til 2020, blev vækstraten lidt lavere, men stadig betydelig, med en stigning på omkring 1,7 millioner over ti år. Denne udvikling kan tilskrives en kombination af fortsat høj fødselsrate og forbedret sundhedspleje, der har øget levealderen.

Fra 2020 til 2025 er væksten fortsat, dog i et langsommere tempo, hvilket kan skyldes en gradvis faldende fødselsrate og ændringer i demografiske mønstre. I denne periode steg befolkningen med cirka 680.000 personer. Denne udvikling afspejler en global tendens, hvor mange lande oplever en aldrende befolkning og lavere fødselsrater. Samlet set viser Sri Lankas befolkningsudvikling en stabil vækst, der er blevet påvirket af både nationale og globale demografiske tendenser.

Udvikling i befolkningstal i Sri Lanka (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Sri Lankas demografi

Etniske grupper og deres fordeling

Sri Lanka er kendt for sin rige kulturelle mangfoldighed, hvilket afspejles i landets komplekse etniske sammensætning. Den største etniske gruppe er singaleserne, som udgør omkring 74% af befolkningen. De er primært bosat i de sydlige, vestlige og centrale dele af landet og har en betydelig indflydelse på Sri Lankas kultur, sprog og politik.

Den næststørste gruppe er tamilerne, som er opdelt i to undergrupper: de srilankanske tamiler og de indiske tamiler. De srilankanske tamiler, der udgør omkring 11% af befolkningen, har historisk set været bosat i den nordlige og østlige del af landet. De indiske tamiler, der udgør cirka 4%, blev oprindeligt bragt til Sri Lanka af britiske koloniherrer som arbejdskraft på teplantagerne i højlandet. Denne gruppe er primært koncentreret i de centrale bjergrige områder.

Muslimer, der hovedsageligt er af maurisk oprindelse, udgør omkring 9% af befolkningen. De er spredt over hele landet, men har en høj koncentration i den østlige provins. Derudover findes der mindre etniske grupper som burgherne, der er af europæisk-afrikansk afstamning, og malajerne, som tilsammen udgør en lille procentdel af befolkningen.

Denne etniske diversitet påvirker Sri Lankas sociale og politiske landskab betydeligt. Historisk set har der været spændinger mellem de forskellige grupper, hvilket har ført til konflikter, såsom den langvarige borgerkrig mellem regeringen og tamilske oprørsgrupper. I dag arbejder Sri Lanka på at fremme national enhed og forsoning, men de etniske forskelle fortsætter med at spille en rolle i landets politiske dynamik og sociale interaktioner.

Sprog og kulturel diversitet

Sri Lanka er en smeltedigel af kulturel og sproglig diversitet, hvilket afspejles i landets demografi. De to officielle sprog er singalesisk og tamilsk, som hver især repræsenterer de to største etniske grupper i landet. Singaleserne, der udgør omkring 74% af befolkningen, taler primært singalesisk. Tamilerne, som udgør cirka 15% af befolkningen, taler hovedsageligt tamilsk. Disse sprog er ikke blot kommunikationsmidler, men også bærere af rige kulturelle traditioner og historiske narrativer.

Engelsk fungerer som et forbindelsessprog og anvendes ofte i uddannelsessystemet, erhvervslivet og regeringsførelse. Det er et vigtigt redskab for interetnisk kommunikation og spiller en væsentlig rolle i at forbinde Sri Lanka med det globale samfund.

Den kulturelle diversitet i Sri Lanka er også tydelig i de religiøse traditioner. Buddhismen er den dominerende religion blandt singaleserne, mens hinduismen er mest udbredt blandt tamilerne. Derudover findes der betydelige muslimske og kristne minoriteter, som yderligere bidrager til landets kulturelle mangfoldighed.

Denne sproglige og kulturelle diversitet har en betydelig indflydelse på landets sociale dynamik. Det skaber et rigt kulturelt landskab, men kan også føre til udfordringer i form af etniske spændinger og behovet for politiske løsninger, der kan rumme denne mangfoldighed. Samtidig er det en kilde til styrke, da det fremmer en bred vifte af perspektiver og innovationer, der kan drive landets udvikling fremad.

Aldersfordeling og befolkningspyramide

Sri Lankas aldersfordeling præges af en relativt ung befolkning, men landet oplever en gradvis aldringstendens. Ifølge de seneste data udgør børn og unge under 15 år omkring 25% af befolkningen, mens den arbejdsdygtige aldersgruppe fra 15 til 64 år udgør cirka 65%. Ældre over 65 år udgør omkring 10% af befolkningen. Denne aldersfordeling afspejler en klassisk befolkningspyramide, der er begyndt at ændre form, idet basen bliver smallere, og toppen udvider sig.

Den demografiske struktur påvirker Sri Lankas økonomi og sociale systemer. En stor andel af den arbejdsdygtige befolkning kan være en fordel for økonomisk vækst, da det giver mulighed for en stor arbejdsstyrke. Samtidig medfører den stigende andel af ældre en udfordring for landets pensionssystemer og sundhedssektor. Der er behov for strategier, der kan håndtere denne aldringstendens, såsom investeringer i sundhedspleje og udvikling af sociale sikringssystemer.

Fertiliteten i Sri Lanka har været faldende, hvilket bidrager til den aldrende befolkning. Den nuværende fertilitetsrate ligger omkring 2,1 børn pr. kvinde, hvilket er tæt på det niveau, der er nødvendigt for at opretholde en stabil befolkning uden migration. Denne udvikling kan føre til en yderligere indsnævring af den yngre befolkningsgruppe i fremtiden, hvilket vil påvirke landets demografiske balance og økonomiske dynamik.

Samlet set er Sri Lankas befolkningspyramide i en overgangsfase, der kræver opmærksomhed fra politiske beslutningstagere for at sikre en bæredygtig udvikling i de kommende årtier.

Religionssammensætning

Sri Lanka er kendt for sin rige kulturelle og religiøse mangfoldighed, hvilket afspejles i landets demografiske sammensætning. Buddhismen er den dominerende religion og praktiseres af omkring 70% af befolkningen. Denne religion har dybe rødder i landets historie og kultur og spiller en central rolle i mange srilankaneres dagligdag. De fleste buddhister i Sri Lanka tilhører theravada-traditionen, som er kendt for sin vægt på meditation og etisk livsførelse.

Hinduisme er den næststørste religion og praktiseres af cirka 12% af befolkningen. De fleste hinduer i Sri Lanka er tamiler, der primært bor i den nordlige og østlige del af landet. Hinduismen har også en betydelig indflydelse på landets kultur, især gennem festivaler og arkitektur.

Islam er den tredje største religion i Sri Lanka og udgør omkring 9% af befolkningen. Muslimerne, der hovedsageligt er af tamilsk eller moorisk oprindelse, er spredt over hele landet, men har en højere koncentration i østlige provinser. Islam bidrager til landets kulturelle mangfoldighed med sine egne unikke traditioner og festligheder.

Kristendommen, der praktiseres af omkring 7% af befolkningen, er også en vigtig del af Sri Lankas religiøse landskab. De fleste kristne er katolikker, men der findes også protestantiske samfund. Kristendommen blev introduceret af europæiske kolonimagter og har efterladt et varigt præg på landets kultur og uddannelsessystem.

Denne religiøse mangfoldighed har stor betydning for Sri Lankas sociale struktur og politik. Religiøse højtider og traditioner påvirker både den offentlige og private sfære, og der er en stærk sammenhæng mellem religion og etnicitet i landet. Selvom der har været perioder med religiøse spændinger, arbejder mange srilankanere aktivt for at fremme interreligiøs dialog og harmoni, hvilket er essentielt for landets fortsatte fred og stabilitet.

Urbanisering og landdistriktsfordeling

Sri Lanka oplever en gradvis, men stabil urbanisering, der har betydelige konsekvenser for landets demografiske sammensætning. I dag bor omkring 18% af befolkningen i byområder, mens resten er fordelt i landdistrikterne. Denne fordeling afspejler en langsom, men vedvarende bevægelse mod byerne, drevet af søgen efter bedre beskæftigelsesmuligheder, uddannelse og sundhedsydelser.

Urbaniseringen i Sri Lanka er dog ikke så udtalt som i mange andre asiatiske lande. Dette skyldes blandt andet landets stærke afhængighed af landbrug og fiskeri, som fortsat er de primære erhverv i mange landdistrikter. Landdistrikterne er præget af en tæt sammenhæng mellem lokalsamfundene og deres naturlige omgivelser, hvilket har skabt en kultur, der værdsætter bæredygtighed og selvforsyning.

På trods af den relativt lave urbaniseringsrate, er der en stigende tendens til, at unge migrerer til byerne i jagten på moderne livsstil og karrieremuligheder. Dette skaber en aldersmæssig skævhed i landdistrikterne, hvor en større andel af befolkningen består af ældre individer. Denne demografiske ændring kan på længere sigt påvirke landets økonomiske dynamik, da der kan opstå mangel på arbejdskraft i landbrugssektoren.

Regeringen har erkendt behovet for at balancere urbanisering med udviklingen i landdistrikterne. Initiativer som forbedring af infrastruktur, adgang til teknologi og uddannelsesmuligheder i landlige områder er blevet prioriteret for at sikre, at disse områder ikke bliver efterladt i landets udviklingsproces. Urbaniseringens påvirkning på Sri Lankas demografi er således en kompleks proces, der kræver omhyggelig planlægning og politikudformning for at sikre en harmonisk og bæredygtig udvikling.

Læs mere: Demographics of Sri Lanka

Befolkningspyramiden for Sri Lanka er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Sri Lanka (per indbyggertal)

1. Colombo: 647.557 indbyggere

Colombo, med et indbyggertal på 647.557 pr. 1. januar 2025, er ikke blot Sri Lankas største by, men også landets økonomiske og kulturelle nervecenter. Byens unikke karakter afspejles i dens dynamiske blanding af moderne udvikling og historisk arv. Som en vigtig havneby har Colombo i århundreder været et knudepunkt for handel og migration, hvilket har skabt en smeltedigel af kulturer og traditioner. Denne kosmopolitiske atmosfære adskiller den markant fra andre byer i Sri Lanka.

Økonomisk set er Colombo en drivkraft, hvor finansielle institutioner, multinationale selskaber og iværksættervirksomheder blomstrer. Byens infrastruktur er veludviklet med moderne transportmuligheder, der forbinder den med resten af landet og verden. Colombo er også kendt for sine livlige markeder, elegante shoppingcentre og et rigt udvalg af kulinariske oplevelser, der afspejler dens multikulturelle befolkning.

Kulturelt er byen et centrum for kunst og uddannelse, med mange museer, gallerier og universiteter, der tiltrækker både lokale og internationale studerende og kunstnere. Colombo’s rolle som hovedstad gør den til et politisk centrum, hvor beslutninger, der former nationens fremtid, træffes. Denne kombination af økonomisk styrke, kulturel rigdom og politisk betydning gør Colombo til en by, der skiller sig ud i Sri Lanka.

Fremtidige prognoser for Sri Lanka

Sri Lankas befolkningsudvikling i de kommende årtier er præget af både vækst og stabilisering. Ifølge fremskrivninger vil befolkningen nå omkring 23,7 millioner i 2030. Dette repræsenterer en moderat stigning på cirka 2,3 % fra 2025. Denne vækst kan tilskrives en kombination af naturlig befolkningstilvækst og forbedrede sundhedsforhold, der har reduceret dødeligheden.

Når vi ser frem mod 2050, forventes befolkningen at stabilisere sig omkring 24,5 millioner. Dette indikerer en vækst på omkring 3,4 % fra 2030, hvilket er en afmatning i forhold til tidligere årtier. Denne tendens kan forklares ved en faldende fertilitetsrate, som er en almindelig udvikling i mange lande, der oplever økonomisk vækst og urbanisering. Den aldrende befolkning vil også spille en rolle, da en større andel af befolkningen vil være over 65 år, hvilket kan påvirke den samlede vækstrate.

I anden halvdel af det 21. århundrede forventes befolkningen at opleve en mere markant stabilisering. Prognoser for 2100 indikerer, at befolkningen vil ligge omkring 21 millioner, hvilket repræsenterer et fald på cirka 14 % fra 2050. Denne nedgang skyldes primært en fortsat lav fertilitetsrate og en stigende levealder, hvilket vil resultere i en højere andel af ældre i befolkningen. Ifølge FN’s befolkningsdivision vil denne aldring kunne føre til udfordringer med at opretholde en tilstrækkelig arbejdsstyrke og sikre økonomisk vækst.

Samlet set viser prognoserne for Sri Lanka en overgang fra moderat vækst til stabilisering og derefter en gradvis nedgang i befolkningstal. Denne udvikling vil kræve tilpasning i landets økonomiske og sociale politikker for at imødekomme de demografiske ændringer, især med hensyn til arbejdsmarkedet og sundhedssystemet.

Sri Lankas historiske befolkningsudvikling

Kolonitiden og dens indvirkning på befolkningen

Kolonitiden i Sri Lanka, der strakte sig fra det 16. til det 20. århundrede, havde en betydelig indvirkning på landets befolkningsudvikling. Denne periode begyndte med portugisernes ankomst i 1505, efterfulgt af hollandsk kontrol i midten af det 17. århundrede, og sluttede med britisk overherredømme fra 1815 til 1948. Hver af disse kolonimagter påvirkede befolkningen på forskellige måder, både direkte og indirekte.

Portugisernes indflydelse var primært koncentreret omkring kystområderne, hvor de etablerede handelsstationer og missioner. Dette førte til en vis grad af migration og befolkningsomfordeling, da lokale samfund blev påvirket af den nye koloniale økonomi. Hollænderne, der efterfulgte portugiserne, udvidede kontrollen over flere områder og introducerede plantageøkonomien, især med fokus på kanelproduktion. Dette krævede en stabil arbejdsstyrke og førte til en indstrømning af arbejdere fra andre dele af regionen, hvilket påvirkede den demografiske sammensætning.

Den mest markante ændring i befolkningsudviklingen kom dog under britisk styre. Briternes introduktion af te- og gummiplantager i højlandet krævede en massiv arbejdsstyrke. For at imødekomme dette behov importerede briterne et stort antal tamilske arbejdere fra det sydlige Indien. Denne migration resulterede i en betydelig stigning i befolkningstallet og ændrede den etniske sammensætning i landet. I begyndelsen af det 20. århundrede var befolkningstallet i Sri Lanka steget til omkring 3,5 millioner, en markant stigning fra de anslåede 1,5 millioner i slutningen af det 18. århundrede.

Kolonitiden efterlod således en kompleks arv, hvor de demografiske ændringer skabte en multietnisk befolkning, der fortsat præger Sri Lankas sociale og politiske landskab. Disse historiske begivenheder har haft langvarige konsekvenser for landets befolkningsstruktur, hvilket stadig kan ses i dag.

Befolkningsvækst efter uafhængighed

Efter at have opnået uafhængighed fra britisk kolonistyre i 1948, oplevede Sri Lanka en betydelig befolkningsvækst. I de første årtier efter uafhængigheden var der en markant stigning i indbyggertallet, hvilket primært skyldtes forbedringer inden for sundhedsvæsenet, der reducerede dødeligheden og øgede levealderen. I 1950’erne var indbyggertallet omkring 7 millioner, og dette tal steg til cirka 12 millioner i 1970’erne.

Denne vækst blev yderligere understøttet af økonomiske reformer og landbrugsudvikling, som forbedrede levevilkårene og fødevaresikkerheden. Samtidig med disse fremskridt var der også en stigning i fødselsraten, hvilket bidrog til den samlede befolkningsstigning.

Dog var perioden ikke uden udfordringer. Fra 1983 til 2009 blev landet kastet ud i en langvarig borgerkrig mellem regeringen og de tamilske oprørsgrupper. Denne konflikt havde en betydelig indvirkning på befolkningsudviklingen, da mange mennesker blev fordrevet, og der var en betydelig udvandring til andre lande. På trods af dette fortsatte den generelle befolkningstilvækst, omend i et langsommere tempo.

I 1980’erne nåede indbyggertallet op på omkring 14 millioner, og ved årtusindskiftet var det steget til cirka 18 millioner. Efter borgerkrigens afslutning i 2009 begyndte landet at stabilisere sig, hvilket igen påvirkede befolkningsvæksten positivt. Den historiske kontekst af politisk uro og økonomiske reformer har således spillet en afgørende rolle i at forme den demografiske udvikling i Sri Lanka efter uafhængigheden.

Urbanisering og migration i det 20. århundrede

Det 20. århundrede var en periode med betydelig forandring for Sri Lanka, især hvad angår urbanisering og migration. I begyndelsen af århundredet var landet primært landbrugsbaseret, med størstedelen af befolkningen bosat i landdistrikterne. Indbyggertallet i 1900 lå på omkring 3,5 millioner. Men med tiden begyndte urbaniseringen at tage fart, især efter at landet opnåede uafhængighed fra britisk kolonistyre i 1948.

I 1950’erne og 1960’erne oplevede Sri Lanka en betydelig økonomisk vækst, hvilket førte til en øget tilstrømning af mennesker til byområderne. Colombo, landets kommercielle hovedstad, blev et centralt knudepunkt for denne urbanisering. I 1960’erne var indbyggertallet i Colombo steget markant, hvilket afspejlede den generelle tendens i landet. I 1970’erne var den samlede befolkning vokset til omkring 12 millioner, med en stadig større andel bosat i byerne.

Migration spillede også en væsentlig rolle i denne periode. Internt blev mange mennesker tiltrukket af de økonomiske muligheder i byerne, hvilket førte til en betydelig befolkningskoncentration i urbane områder. Samtidig var der også en betydelig udvandring, især til Mellemøsten, hvor mange srilankanere søgte arbejde i olieindustrien og andre sektorer. Denne udvandring havde en dobbelt effekt: den lettede presset på de lokale arbejdsmarkeder, men førte også til en betydelig strøm af pengeoverførsler tilbage til Sri Lanka, hvilket bidrog til landets økonomi.

I slutningen af det 20. århundrede var urbaniseringen en uundgåelig del af Sri Lankas demografiske landskab. Indbyggertallet var steget til over 18 millioner, og en stadig større del af befolkningen boede nu i byområder. Denne urbanisering og migration har haft en varig indflydelse på landets sociale og økonomiske struktur, og det er en udvikling, der fortsat præger Sri Lanka ind i det 21. århundrede.

Befolkningsændringer i det 21. århundrede

Indgangen til det 21. århundrede markerede en periode med betydelige demografiske ændringer for Sri Lanka. I år 2000 havde landet en befolkning på omkring 18,7 millioner mennesker. Siden da har flere faktorer påvirket befolkningsudviklingen, herunder økonomiske, politiske og sociale begivenheder.

En af de mest markante begivenheder i denne periode var afslutningen på den næsten tre årtier lange borgerkrig i 2009. Konflikten havde haft en betydelig indvirkning på befolkningens vækst, både ved at forårsage tab af menneskeliv og ved at skabe store interne fordrivelser. Efter krigens afslutning oplevede Sri Lanka en periode med relativ stabilitet, som bidrog til en stigning i indbyggertallet. I 2010 nåede befolkningen op på cirka 20,4 millioner.

Den økonomiske udvikling i det efterfølgende årti medførte også ændringer i demografien. Forbedringer i sundhedsvæsenet og levestandarden resulterede i en stigning i den forventede levealder og et fald i spædbørnsdødeligheden. Disse faktorer bidrog til en fortsat befolkningsvækst, og i 2020 blev indbyggertallet anslået til at være omkring 21,8 millioner.

Migration har også spillet en rolle i befolkningsændringerne. Mens mange srilankanere emigrerede i søgen efter bedre økonomiske muligheder eller for at undslippe konflikter, har der også været en tilstrømning af arbejdskraft fra nabolande, hvilket har påvirket den demografiske sammensætning.

I løbet af det 21. århundrede har Sri Lanka således oplevet en kompleks befolkningsudvikling, præget af både interne og eksterne faktorer. Disse dynamikker har formet landets demografi og vil fortsat påvirke det i fremtiden.

Nutidige demografiske tendenser

I de seneste årtier har Sri Lanka oplevet en række demografiske tendenser, der har formet landets befolkningsudvikling markant. I begyndelsen af det 21. århundrede, omkring år 2000, havde Sri Lanka en befolkning på cirka 18 millioner mennesker. Denne periode var præget af en relativt høj fødselsrate, men også af en betydelig udvandring på grund af den langvarige borgerkrig, der sluttede i 2009. Krigen havde en dybtgående indvirkning på befolkningsstrukturen, idet mange mennesker blev internt fordrevne eller emigrerede i søgen efter sikkerhed og bedre levevilkår.

Efter borgerkrigens afslutning oplevede Sri Lanka en stabiliseringsperiode, hvor økonomisk vækst og forbedrede levevilkår bidrog til en stigning i indbyggertallet. I 2010 nåede befolkningen op på omkring 20 millioner. Denne vækst blev dog modereret af en faldende fødselsrate, et fænomen der ofte ses i lande, der gennemgår økonomisk udvikling. Bedre adgang til uddannelse og sundhedsydelser har ført til en mere oplyst befolkning, der vælger at få færre børn.

I de seneste år har urbanisering også spillet en væsentlig rolle i befolkningsudviklingen. Mange mennesker er flyttet fra landdistrikterne til byerne i jagten på bedre jobmuligheder og livskvalitet. Dette har resulteret i en stigende koncentration af befolkningen i byområder, hvilket har påvirket infrastrukturen og de sociale tjenester i disse områder.

I 2020 var Sri Lankas befolkning vokset til omkring 21,8 millioner. Selvom væksten er aftaget sammenlignet med tidligere årtier, fortsætter den langsomt, og landet står over for nye udfordringer som en aldrende befolkning. Denne aldring skyldes en kombination af længere levetid og den tidligere nævnte faldende fødselsrate, hvilket kan medføre øget pres på landets pensionssystemer og sundhedssektorer i fremtiden.

Disse nutidige demografiske tendenser viser, hvordan Sri Lankas befolkningsudvikling er påvirket af både historiske begivenheder og moderne socioøkonomiske faktorer.

Nyttige links til Sri Lanka