Sydkorea indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Sydkorea? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Sydkorea på 51.697.094 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Sydkorea, en nation kendt for sin teknologiske innovation og rige kulturarv, oplever en dynamisk befolkningsudvikling, der har betydelige konsekvenser for landets økonomi og samfund. Med en befolkning, der konstant ændrer sig, er det vigtigt at forstå de nuværende tendenser og fremtidige udsigter for dette østasiatiske land.

Fra de travle gader i Seoul til de mere rolige landskaber i de mindre byer, afspejler befolkningsstrukturen en kompleks blanding af tradition og modernitet. Denne artikel dykker ned i de seneste tal, demografiske skift og prognoser, der former Sydkoreas fremtid.

Kort over Sydkorea

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Sydkorea

• Seneste indbyggertal for Sydkorea (2025)
• Sydkoreas demografi
• De største byer i Sydkorea (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Sydkorea
• Sydkoreas historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Sydkorea

Seneste indbyggertal for Sydkorea (2025)

Den 1. januar 2025 blev Sydkoreas indbyggertal estimeret til 51.697.094 personer ifølge FN’s officielle tal. Dette tal markerer en bemærkelsesværdig udvikling i landets befolkningsvækst gennem de seneste årtier. Fra 1990 til 2025 har Sydkorea oplevet en betydelig stigning i befolkningen, selvom vækstraten har aftaget i de senere år.

I begyndelsen af 1990’erne havde Sydkorea et indbyggertal på 43.825.750, hvilket repræsenterede en fortsat stigning fra de foregående årtier. Fra 1950 til 1990 voksede befolkningen med over 24 millioner mennesker, hvilket svarer til en stigning på mere end 120%. Denne periode var præget af hurtig økonomisk udvikling og urbanisering, som bidrog til en markant befolkningsvækst.

I de efterfølgende årtier, fra 1990 til 2010, fortsatte befolkningen med at stige, men i et langsommere tempo. I 2010 nåede indbyggertallet op på 48.645.528, hvilket indikerede en stigning på omkring 11% over to årtier. Denne aftagende vækstrate kan tilskrives en række faktorer, herunder faldende fødselsrater og en aldrende befolkning.

Fra 2010 til 2020 steg befolkningen yderligere, men igen i et moderat tempo, og nåede 51.825.799 i 2020. I denne periode begyndte Sydkorea at opleve de demografiske udfordringer, der er forbundet med en aldrende befolkning, hvilket har påvirket den samlede vækst. Efter 2020 begyndte befolkningstallet at falde en smule, hvilket blev tydeligt i de følgende år. Fra 2021 til 2025 faldt indbyggertallet fra 51.891.164 til 51.697.094, hvilket reflekterer en begyndende nedgang i befolkningen.

Denne udvikling peger på en overgang fra en periode med hurtig vækst til en fase, hvor befolkningstallet stabiliseres og begynder at falde. Det er en tendens, der ses i mange industrialiserede lande, hvor økonomisk velstand og ændrede sociale normer har ført til lavere fødselsrater og en aldrende befolkning.

Udvikling i befolkningstal i Sydkorea (1950–2025)

År	Indbyggertal i Sydkorea
2025	51.697.094
2024	51.738.086
2023	51.759.392
2022	51.805.631
2021	51.891.164
2020	51.825.799
2015	50.772.791
2010	48.645.528
2005	47.781.349
2000	46.629.108
1995	45.252.428
1990	43.825.750
1985	40.882.930
1980	37.927.933
1975	35.608.904
1970	32.192.690
1965	29.030.502
1960	25.711.703
1955	21.759.829
1950	19.757.089

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Sydkoreas demografi

Aldersfordeling

Sydkoreas aldersfordeling er en væsentlig faktor i forståelsen af landets demografiske struktur. Som mange andre udviklede lande står Sydkorea over for udfordringer forbundet med en aldrende befolkning. Ifølge de seneste data er en betydelig del af befolkningen over 65 år, hvilket udgør omkring 16% af den samlede befolkning. Denne andel forventes at stige markant i de kommende årtier, hvilket vil lægge pres på landets sociale velfærdssystemer og sundhedssektor.

Den arbejdende befolkning, defineret som aldersgruppen mellem 15 og 64 år, udgør omkring 72% af befolkningen. Denne gruppe er afgørende for landets økonomiske stabilitet og vækst. Dog er der en bekymring for, at den faldende fødselsrate, som i øjeblikket er en af de laveste i verden med omkring 0,84 børn pr. kvinde, vil føre til en reduceret arbejdsstyrke i fremtiden.

Børn og unge under 15 år udgør kun omkring 12% af befolkningen, hvilket er et tegn på den lave fødselsrate. Dette skaber en skæv alderspyramide, hvor antallet af ældre stiger i forhold til de yngre generationer. Denne ubalance kan føre til økonomiske udfordringer, da færre unge mennesker vil være tilgængelige til at støtte den aldrende befolkning gennem skatter og arbejdsindsats.

Sydkoreas aldersfordeling har således betydelige implikationer for landets fremtidige økonomiske og sociale politikker. Regeringen har allerede implementeret forskellige initiativer for at håndtere disse udfordringer, herunder incitamenter for at øge fødselsraten og tiltag for at integrere ældre i arbejdsstyrken. Disse foranstaltninger er afgørende for at sikre en bæredygtig demografisk udvikling i de kommende årtier.

Kønssammensætning

Sydkorea præsenterer en interessant dynamik i sin kønssammensætning, som har været påvirket af både historiske og kulturelle faktorer. Traditionelt har der været en præference for mandlige børn, hvilket har resulteret i en skæv kønsbalance gennem årene. I de seneste årtier har denne præference dog været aftagende, hvilket har medført en mere balanceret kønsfordeling. Ifølge de seneste statistikker er forholdet mellem mænd og kvinder i Sydkorea tættere på det naturlige niveau, med en let overvægt af kvinder i den ældre befolkningsgruppe.

Denne udvikling har flere implikationer for landets demografi. For det første påvirker det ægteskabsmønstrene, da en mere balanceret kønsfordeling fører til en mere stabil ægteskabsrate. Desuden har den aldrende befolkning, hvor kvinder lever længere end mænd, ført til en større andel af kvinder i de ældre aldersgrupper. Dette stiller krav til sociale ydelser og sundhedssystemet, da ældre kvinder ofte har brug for mere omfattende pleje.

Derudover har den ændrede kønssammensætning også betydning for arbejdsmarkedet. Med flere kvinder i arbejdsdygtig alder er der et øget fokus på at integrere kvinder i arbejdsstyrken, hvilket har ført til politiske tiltag for at fremme ligestilling og støtte kvinder i karriereudvikling. Samlet set er kønssammensætningen i Sydkorea et centralt aspekt af landets demografi, der har vidtrækkende konsekvenser for både sociale strukturer og økonomiske politikker.

Urbanisering

Urbaniseringen i Sydkorea er en markant demografisk tendens, der har formet landets befolkningssammensætning gennem de sidste mange årtier. Med en urbaniseringsgrad på over 80% er Sydkorea et af de mest urbaniserede lande i verden. Denne udvikling har været drevet af landets økonomiske vækst, som har tiltrukket mange mennesker fra landdistrikterne til byområderne i jagten på bedre jobmuligheder og en højere levestandard.

Seoul, landets hovedstad, er et centralt eksempel på denne urbanisering. Byen og dens omkringliggende områder, kendt som Seoul Capital Area, huser næsten halvdelen af landets befolkning. Denne koncentration af mennesker i byområder har skabt både muligheder og udfordringer. På den ene side har det ført til økonomisk dynamik og innovation, mens det på den anden side har medført problemer som overbelastet infrastruktur, stigende boligpriser og miljømæssige udfordringer.

Urbaniseringen har også påvirket den sociale struktur i Sydkorea. Traditionelle familieværdier og livsstile er blevet udfordret, da flere mennesker bor i mindre husstande og ofte langt væk fra deres udvidede familier. Desuden har urbaniseringen medført en aldrende befolkning i landdistrikterne, da yngre generationer flytter til byerne, hvilket skaber en ubalance i aldersfordelingen mellem by og land.

Denne demografiske udvikling har betydelige implikationer for Sydkoreas fremtidige politikker, især inden for områder som bolig, transport og social velfærd. Regeringen står over for udfordringen med at skabe bæredygtige bymiljøer, der kan imødekomme den fortsatte tilstrømning af mennesker, samtidig med at der sikres en rimelig livskvalitet for alle borgere. Urbaniseringen er således en central faktor i forståelsen af Sydkoreas demografiske landskab og dets fremtidige udvikling.

Etniske grupper

Sydkorea er kendt for sin bemærkelsesværdige etniske homogenitet, hvor den overvejende del af befolkningen udgøres af koreanere. Denne etniske gruppe udgør omkring 96% af befolkningen, hvilket gør Sydkorea til et af de mest etnisk homogene lande i verden. Koreanerne deler en fælles kultur, sprog og historie, hvilket har bidraget til en stærk national identitet og samhørighed.

På trods af den dominerende koreanske etnicitet er der en voksende tilstedeværelse af andre etniske grupper, primært som følge af immigration. Blandt disse grupper finder man kinesere, vietnamesere og filippinere, som udgør en betydelig del af de udenlandske arbejdere og gifte immigranter i landet. Derudover er der en stigende andel af vestlige udlændinge, der arbejder i Sydkorea, især i storbyer som Seoul, hvor internationale virksomheder og uddannelsesinstitutioner tiltrækker udenlandsk arbejdskraft.

Immigration har haft en betydelig indflydelse på Sydkoreas demografi, især i lyset af landets lave fødselsrate og aldrende befolkning. For at imødegå disse udfordringer har regeringen implementeret politikker, der fremmer integration og støtte til immigranter. Disse tiltag har til formål at sikre, at de nye etniske grupper kan bidrage positivt til samfundet og økonomien.

Den etniske diversitet, omend relativt begrænset, har også medført en gradvis ændring i sociale dynamikker og kulturelle udtryk i Sydkorea. Der er en stigende interesse for multikulturelle festivaler og begivenheder, der fejrer forskellige etniske traditioner og skikke. Dette skift mod en mere inkluderende tilgang til etnisk mangfoldighed afspejler Sydkoreas tilpasning til en globaliseret verden, hvor kulturel udveksling og forståelse bliver stadig vigtigere.

Fertilitetsrate

Sydkorea står over for en betydelig demografisk udfordring med en af verdens laveste fertilitetsrater. I de seneste år har fertilitetsraten været bemærkelsesværdigt lav, og i 2023 blev den estimeret til omkring 0,78 børn per kvinde. Dette tal er langt under det niveau på 2,1, der er nødvendigt for at opretholde en stabil befolkning uden indvandring. Den lave fertilitetsrate har vidtrækkende konsekvenser for landets befolkningssammensætning og økonomiske fremtid.

Flere faktorer bidrager til denne lave fertilitetsrate. En væsentlig årsag er de økonomiske og sociale udfordringer, som mange unge sydkoreanere står overfor. Høje leveomkostninger, især i byområder, kombineret med en konkurrencepræget arbejdskultur, gør det vanskeligt for mange par at stifte familie. Derudover spiller kulturelle forventninger og kønsroller en rolle, hvor kvinder ofte står over for valget mellem karriere og moderskab.

Den aldrende befolkning, som følge af den lave fertilitetsrate, lægger pres på landets sociale velfærdssystemer. Med en stigende andel af ældre borgere og en faldende arbejdsstyrke står Sydkorea over for udfordringer med at opretholde økonomisk vækst og social stabilitet. Regeringen har indført forskellige politikker for at fremme fødsler, såsom økonomiske incitamenter og forbedrede barselsorlovsordninger, men indtil videre har disse tiltag haft begrænset succes.

Den lave fertilitetsrate påvirker også landets befolkningssammensætning ved at føre til en skæv aldersfordeling. Med færre unge mennesker til at støtte en voksende ældre befolkning bliver det nødvendigt at overveje alternative løsninger, såsom øget indvandring eller teknologiske innovationer, for at opretholde landets økonomiske dynamik og velfærd.

Læs mere:
Demographics of South Korea
Settlement patterns in South Korea

Befolkningspyramiden for Sydkorea er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Sydkorea (per indbyggertal)

1. Seoul: 10.025.770 indbyggere

Seoul, med et indbyggertal på 10.025.770 pr. 1. januar 2025, står som Sydkoreas pulserende hjerte og største by. Denne metropol er ikke blot landets økonomiske centrum, men også en kulturel og teknologisk højborg, der tiltrækker både nationale og internationale migranter. Byens skyline er præget af moderne skyskrabere, der vidner om dens hurtige udvikling og økonomiske vækst. Seoul adskiller sig fra andre store byer i landet ved sin omfattende infrastruktur, der omfatter et af verdens mest effektive offentlige transportsystemer, hvilket gør det nemt for indbyggerne at navigere gennem byens travle gader.

Kulturelt set er Seoul en smeltedigel, hvor tradition møder innovation. Byen er hjemsted for historiske paladser og templer, der står side om side med moderne kunstgallerier og trendy caféer. Denne unikke blanding tiltrækker turister og kunstnere fra hele verden, hvilket yderligere styrker byens status som et globalt kulturelt knudepunkt. Seouls rolle som hovedstad gør den til centrum for politisk beslutningstagning og international diplomati, hvilket yderligere forstærker dens betydning i både national og global sammenhæng.

Læs mere om Seouls indbyggertal.

2. Busan: 3.484.430 indbyggere

Busan, med et indbyggertal på 3.484.430 pr. 1. januar 2025, er en by, der kombinerer moderne dynamik med traditionel charme. Som Sydkoreas næststørste by er den kendt for sin vigtige rolle som landets største havneby, hvilket gør den til et centralt knudepunkt for handel og økonomisk aktivitet. Byens strategiske beliggenhed ved kysten har ikke kun fremmet dens økonomiske udvikling, men også gjort den til en attraktiv destination for både turister og migranter.

Busan adskiller sig fra andre store byer i Sydkorea gennem sin unikke blanding af naturskønne landskaber og urbane liv. Byens infrastruktur er veludviklet, med et effektivt transportsystem, der forbinder de forskellige distrikter og gør det nemt at navigere mellem de mange kulturelle og kommercielle områder. Her finder man alt fra moderne skyskrabere til traditionelle markeder, hvilket skaber en fascinerende kontrast mellem nyt og gammelt.

Kulturelt set er Busan kendt for sin årlige filmfestival, der tiltrækker internationale filmskabere og entusiaster, og bidrager til byens ry som en kulturel smeltedigel. Byens befolkning nyder godt af en rig kulturel scene, der omfatter alt fra kunstgallerier til musikfestivaler. Denne kulturelle rigdom, kombineret med en stærk økonomisk base, gør Busan til en by, der ikke kun er vigtig for Sydkorea, men også har en stigende indflydelse på den globale scene.

3. Incheon: 2.873.705 indbyggere

Incheon, som pr. 1. januar 2025 havde et indbyggertal på 2.873.705, indtager en særlig plads i Sydkorea med sin strategiske beliggenhed ved kysten. Byen er ikke blot en vigtig havneby, men også en økonomisk motor, der driver en betydelig del af landets handel og industri. Incheon adskiller sig fra andre store byer ved sin moderne infrastruktur, der omfatter en af verdens travleste lufthavne, Incheon International Airport, som fungerer som en central hub for både internationale og nationale flyvninger.

Byens udvikling har været præget af en dynamisk vækst, især inden for teknologi og logistik, hvilket tiltrækker både indenlandske og udenlandske investeringer. Denne økonomiske fremdrift har ført til en diversificeret befolkning, hvor migration spiller en væsentlig rolle. Incheon er kendt for sin kulturelle mangfoldighed, hvilket afspejles i byens mange festivaler og kulturelle arrangementer, der fejrer både koreanske traditioner og internationale påvirkninger.

Incheon skiller sig også ud gennem sin rolle som en smart city, hvor bæredygtige løsninger og teknologiske innovationer er integreret i byens udvikling. Dette fokus på teknologi og bæredygtighed gør Incheon til et forbillede for fremtidens byudvikling i Sydkorea. Med sin unikke kombination af økonomisk styrke, kulturel rigdom og teknologisk fremsynethed, fortsætter Incheon med at være en vital del af Sydkoreas nationale identitet.

4. Daegu: 2.181.081 indbyggere

Daegu, med et indbyggertal på 2.181.081 pr. 1. januar 2025, er Sydkoreas fjerde største by og udmærker sig ved sin unikke blanding af tradition og modernitet. Byen, der ofte omtales som “Apple City” på grund af sin historiske produktion af æbler, har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling fra at være et landbrugscentrum til en moderne metropol. Denne transformation har været drevet af en stærk økonomisk vækst, især inden for tekstilindustrien, som har været en hjørnesten i byens økonomi.

Daegu adskiller sig fra andre store sydkoreanske byer ved sin rige kulturelle arv, der omfatter traditionelle markeder og historiske templer, som står i kontrast til den hastigt voksende moderne infrastruktur. Byen er kendt for sin veludviklede transportnetværk, der forbinder den effektivt med resten af landet, hvilket gør den til et attraktivt sted for både indenlandsk og international migration.

Kulturelt set er Daegu vært for en række festivaler og events, der fejrer både moderne kunst og traditionelle koreanske skikke. Dette kulturelle miks tiltrækker besøgende fra hele verden og bidrager til byens dynamiske atmosfære. I modsætning til Seoul og Busan, der er kendt for deres internationale karakter, bevarer Daegu en stærk lokal identitet, hvilket gør den til et fascinerende eksempel på Sydkoreas regionale diversitet.

5. Daejon: 1.586.182 indbyggere

Daejeon, med et indbyggertal på 1.586.182 pr. 1. januar 2025, er en by, der skiller sig ud i Sydkorea med sin unikke blanding af videnskabelig innovation og kulturel rigdom. Som landets femtestørste by er Daejeon kendt som en central hub for forskning og teknologi, ofte omtalt som “Asiens Silicon Valley”. Byens økonomi er stærkt påvirket af dens mange forskningsinstitutter og universiteter, herunder det prestigefyldte Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST). Denne akademiske og teknologiske tyngde tiltrækker både nationale og internationale talenter, hvilket bidrager til en dynamisk og kosmopolitisk atmosfære.

Daejeons infrastruktur er veludviklet, med et effektivt transportsystem, der forbinder byen med resten af landet. Byens beliggenhed i hjertet af Sydkorea gør den til et knudepunkt for både erhvervsliv og transport, hvilket yderligere styrker dens økonomiske betydning. Kulturmæssigt tilbyder Daejeon en rig palet af oplevelser, fra traditionelle markeder til moderne kunstgallerier, hvilket giver indbyggerne og besøgende en smag af både fortid og fremtid.

I modsætning til de mere hektiske metropoler som Seoul og Busan, tilbyder Daejeon en mere afslappet livsstil uden at gå på kompromis med de bekvemmeligheder, der følger med byliv. Denne balance mellem innovation, kultur og livskvalitet gør Daejeon til et attraktivt sted for både bosættere og virksomheder, der søger at drage fordel af byens unikke karakter.

Fremtidige prognoser for Sydkorea

I de kommende årtier står Sydkorea over for en markant demografisk udvikling. Ifølge fremskrivninger fra FN vil landets befolkning begynde at falde efter 2025. Allerede i 2030 forventes indbyggertallet at være reduceret til omkring 51,2 millioner, hvilket markerer begyndelsen på en nedadgående tendens. Denne udvikling skyldes primært en kombination af lave fødselsrater og en aldrende befolkning.

Ser vi længere frem mod 2050, forudser prognoserne en yderligere reduktion i befolkningen til cirka 46,1 millioner. Dette svarer til et fald på omkring 11% fra 2025-niveauet. Den aldrende befolkning vil blive en central udfordring, da andelen af ældre over 65 år forventes at udgøre en betydelig del af den samlede befolkning. Dette vil lægge pres på landets sociale velfærdssystemer og kræve tilpasninger i arbejdsstyrken.

I anden halvdel af det 21. århundrede vil denne tendens fortsætte. Fremskrivninger peger på, at indbyggertallet i 2100 kan falde til omkring 37,7 millioner. Dette vil være en reduktion på næsten 27% fra 2050. En så markant nedgang vil have vidtrækkende konsekvenser for økonomien, arbejdsmarkedet og den sociale struktur. Den gennemsnitlige årlige befolkningsnedgang i denne periode vil være omkring 0,6%, hvilket understreger behovet for strategiske tiltag for at håndtere de demografiske udfordringer.

Sydkoreas fremtidige demografiske landskab vil kræve omfattende politiske og økonomiske tilpasninger. Landet vil skulle overveje immigration som en mulig løsning for at opretholde en bæredygtig arbejdsstyrke, samt investere i teknologi og innovation for at kompensere for den faldende befolkning. Samlet set vil disse prognoser kræve en langsigtet strategisk planlægning for at sikre landets fortsatte vækst og velfærd.

Sydkoreas historiske befolkningsudvikling

Tidlig befolkningshistorie og Joseon-dynastiet

Sydkoreas tidlige befolkningshistorie er tæt knyttet til Joseon-dynastiet, som regerede fra 1392 til 1897. Denne periode markerede en betydelig udvikling i landets demografiske landskab. Ved begyndelsen af Joseon-dynastiet var befolkningen relativt lille, anslået til omkring 5 millioner indbyggere. Dette tal voksede støt gennem dynastiets eksistens, primært på grund af forbedringer inden for landbrug og administration.

Joseon-dynastiet indførte en række reformer, der havde en direkte indvirkning på befolkningsvæksten. Landbrugsreformer, såsom forbedret risdyrkning og introduktion af nye afgrøder, øgede fødevareproduktionen betydeligt. Dette førte til en mere stabil fødevareforsyning, hvilket reducerede hungersnød og øgede den generelle sundhedstilstand blandt befolkningen. Som et resultat steg indbyggertallet gradvist, og ved slutningen af 1700-tallet var befolkningen vokset til omkring 10 millioner.

Desuden spillede Joseon-dynastiets centraliserede bureaukrati en vigtig rolle i befolkningsregistreringen. Dette omfattede folketællinger og skatteopkrævning, som gav et mere præcist billede af befolkningsstørrelsen og dens sammensætning. Disse administrative tiltag bidrog til en bedre forståelse af demografiske ændringer og behovet for ressourcestyring.

Krig og invasioner, såsom de japanske invasioner i slutningen af 1500-tallet, påvirkede også befolkningsudviklingen. Disse konflikter medførte betydelige tab af menneskeliv og forårsagede midlertidige fald i befolkningstallet. Ikke desto mindre formåede Joseon-dynastiet at genopbygge og stabilisere befolkningen i efterkrigstiden, hvilket vidner om dynastiets robusthed og evne til at tilpasse sig udfordringer.

I løbet af de fem århundreder, hvor Joseon-dynastiet herskede, blev fundamentet lagt for mange af de sociale og kulturelle strukturer, der fortsat påvirker Sydkoreas demografi den dag i dag. Dynastiets indflydelse på befolkningsudviklingen er således en central del af landets historie, der har formet det moderne Sydkorea.

Japansk kolonitid og dens indvirkning

Japansk kolonitid i Korea strakte sig fra 1910 til 1945 og havde en dybtgående indvirkning på landets befolkningsudvikling. I denne periode blev Korea annekteret af Japan, hvilket førte til betydelige ændringer i den demografiske struktur og økonomiske landskab. Ved begyndelsen af den japanske kolonitid i 1910 lå Koreas indbyggertal på omkring 13 millioner. Gennem de næste tre og et halvt årti oplevede landet en markant befolkningsvækst, som i 1945 nåede op på cirka 25 millioner.

Denne vækst kan til dels tilskrives forbedringer i folkesundhed og infrastruktur, som blev indført under japansk styre. Japanerne investerede i modernisering af landets infrastruktur, herunder jernbaner og veje, samt i sundhedsvæsenet, hvilket reducerede dødeligheden og øgede den generelle levestandard. Samtidig blev landbruget effektiviseret, hvilket forbedrede fødevareproduktionen og dermed understøttede en voksende befolkning.

Dog var denne udvikling ikke uden omkostninger. Mange koreanere blev tvunget til at arbejde under hårde forhold i japanske fabrikker og miner, både i Korea og i Japan. Desuden blev en betydelig del af befolkningen udsat for kulturel undertrykkelse, hvor japansk sprog og kultur blev påtvunget, og koreansk identitet blev undertrykt. Dette skabte en social uro, der påvirkede befolkningsdynamikken, da mange koreanere emigrerede for at undslippe undertrykkelsen.

Efter afslutningen af Anden Verdenskrig og Japans nederlag i 1945, blev Korea befriet fra japansk kontrol. Den efterfølgende deling af Korea i en nordlig og sydlig del førte til yderligere demografiske ændringer, da mange mennesker flyttede sydpå for at undgå det kommunistiske styre i Nordkorea. Denne periode markerede begyndelsen på en ny fase i Sydkoreas befolkningsudvikling, præget af politisk ustabilitet og økonomiske udfordringer, men også af en stærk national genopbygning.

Efterkrigstiden og den økonomiske opblomstring

Efter Koreakrigen, der sluttede i 1953, stod Sydkorea over for en monumental opgave med at genopbygge landet. Krigen havde efterladt store dele af infrastrukturen ødelagt, og økonomien var i ruiner. I denne periode var indbyggertallet omkring 20 millioner, og mange sydkoreanere levede i fattigdom. Trods de dystre udsigter begyndte Sydkorea en bemærkelsesværdig rejse mod økonomisk genopretning og vækst.

I løbet af 1960’erne og 1970’erne gennemgik landet en hurtig industrialisering, der blev drevet af en række femårsplaner, der fokuserede på eksportorienteret vækst. Regeringen investerede massivt i uddannelse og infrastruktur, hvilket skabte en kvalificeret arbejdsstyrke og forbedrede levevilkårene. Denne økonomiske opblomstring, ofte kaldet “Miraklet ved Han-floden”, førte til en betydelig stigning i indbyggertallet, som i 1980 nåede omkring 38 millioner.

Den økonomiske vækst medførte også urbanisering, da mange mennesker flyttede fra landdistrikterne til byerne i jagten på bedre jobmuligheder. Dette skift bidrog til en koncentration af befolkningen i større byområder som Seoul, Busan og Incheon. Samtidig blev fødselsraten påvirket af den økonomiske udvikling. I takt med at flere kvinder kom ind på arbejdsmarkedet, og uddannelsesniveauet steg, faldt fødselsraten, hvilket senere skulle blive en udfordring for befolkningsvæksten.

Sydkoreas transformation fra et krigshærget land til en økonomisk magt var en bemærkelsesværdig præstation, der ikke kun ændrede landets økonomiske landskab, men også dets demografiske profil. Denne periode lagde grundlaget for det moderne Sydkorea, som vi kender i dag, med en befolkning, der i 2025 forventes at være stabiliseret omkring 52 millioner.

Urbanisering og industrialisering i det 20. århundrede

I det 20. århundrede gennemgik Sydkorea en bemærkelsesværdig transformation, der i høj grad blev drevet af urbanisering og industrialisering. Efter Koreakrigen (1950-1953) stod landet over for en monumental opgave med at genopbygge sin økonomi og infrastruktur. Denne periode markerede begyndelsen på en hurtig industrialisering, der blev katalysatoren for en massiv migration fra landdistrikterne til byerne.

I 1960’erne begyndte Sydkorea at implementere en række økonomiske udviklingsplaner, der fokuserede på at fremme industri og eksport. Dette skabte et stigende behov for arbejdskraft i byområderne, især i hovedstaden Seoul og andre større byer som Busan og Incheon. Som følge heraf steg urbaniseringsgraden dramatisk. I 1960 boede kun omkring 28% af befolkningen i byområder, men dette tal steg til over 50% i 1970’erne.

Denne urbanisering havde en betydelig indflydelse på landets indbyggertal. I 1960 var Sydkoreas befolkning cirka 25 millioner, men i løbet af de næste to årtier voksede den til over 40 millioner i 1980. Den hurtige befolkningstilvækst i byerne førte til en række sociale og økonomiske udfordringer, herunder behovet for boliger, uddannelse og sundhedspleje.

Industrialiseringsprocessen fortsatte ind i 1980’erne og 1990’erne, hvor Sydkorea blev en af de såkaldte “asiatiske tigre” med en hurtigt voksende økonomi. Denne økonomiske vækst tiltrak yderligere migration til byerne, hvilket yderligere forstærkede urbaniseringstrenden. Ved årtusindskiftet boede over 80% af befolkningen i byområder, hvilket illustrerer den dramatiske skift fra en overvejende landbrugsbaseret økonomi til en urban og industriel nation.

Urbaniseringen og industrialiseringen i det 20. århundrede har således været afgørende faktorer i Sydkoreas befolkningsudvikling, og de har lagt grundlaget for landets moderne økonomiske og sociale struktur.

Demografiske udfordringer i det 21. århundrede

I det 21. århundrede har Sydkorea stået over for en række demografiske udfordringer, der har haft betydelig indflydelse på landets befolkningsudvikling. En af de mest markante tendenser er den faldende fødselsrate, som har været en vedvarende bekymring for landets fremtidige demografiske struktur. I begyndelsen af århundredet, omkring år 2000, havde Sydkorea et indbyggertal på cirka 47 millioner. På trods af en stigning til omkring 51 millioner i 2020, har vækstraten været aftagende.

Den lave fødselsrate, der i 2020 nåede et historisk lavpunkt med en fertilitetsrate på kun 0,84 børn per kvinde, er en af de laveste i verden. Dette skyldes en kombination af faktorer, herunder økonomisk pres, høje boligpriser og en kultur, der lægger stor vægt på uddannelse og karriere. Disse forhold har gjort det vanskeligt for mange unge par at stifte familie, hvilket har resulteret i en aldrende befolkning.

En anden udfordring er den stigende levealder, som har ført til en større andel af ældre i befolkningen. I 2020 udgjorde personer over 65 år omkring 15% af befolkningen, og dette tal forventes at stige markant i de kommende årtier. Denne aldring af befolkningen lægger pres på landets sociale velfærdssystemer og arbejdsstyrke, da færre unge er til rådighed til at støtte en voksende ældre befolkning.

Desuden har urbaniseringen i Sydkorea også påvirket befolkningsudviklingen. Mange unge flytter til storbyer som Seoul i jagten på bedre jobmuligheder og livskvalitet, hvilket har ført til affolkning i landdistrikterne. Denne koncentration af befolkningen i byområderne har skabt udfordringer med hensyn til bolig, transport og infrastruktur.

Sydkoreas demografiske udfordringer i det 21. århundrede kræver omfattende politiske tiltag for at sikre en bæredygtig befolkningsudvikling. Regeringen har allerede iværksat forskellige initiativer for at øge fødselsraten, såsom økonomiske incitamenter og forbedrede barselsordninger, men det er stadig en udfordring at vende de nuværende tendenser.

Nyttige links til Sydkorea