Ungarn indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Ungarn? Den 1. januar 2025 var indbyggertallet i Ungarn på 9.662.547 indbyggere (ifølge officielle estimater fra FN).

Ungarn, beliggende i Centraleuropa, er et land med en rig historie og en mangfoldig kultur. Landet har gennemgået betydelige demografiske ændringer gennem årene, hvilket afspejles i dets nuværende indbyggertal. Med en befolkning, der konstant udvikler sig, er det interessant at dykke ned i de seneste tal og forstå de faktorer, der påvirker denne udvikling.

Fra de travle gader i Budapest til de mere rolige landsbyer på landet, giver en analyse af befolkningens størrelse og sammensætning et indblik i Ungarns sociale og økonomiske dynamik. Samtidig giver en undersøgelse af fremtidige prognoser og historiske tendenser en dybere forståelse af, hvordan landet har udviklet sig, og hvad der kan forventes i de kommende år.

Kort over Ungarn

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Om Ungarn

• Seneste indbyggertal for Ungarn (2025)
• Ungarns demografi
• De største byer i Ungarn (per indbyggertal)
• Fremtidige prognoser for Ungarn
• Ungarns historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Ungarn

Seneste indbyggertal for Ungarn (2025)

Den 1. januar 2025 blev Ungarns indbyggertal estimeret til 9.662.547 personer ifølge FN’s officielle tal. Dette tal er en del af en længerevarende tendens, der har præget landets demografiske udvikling gennem de seneste årtier. Siden 1990 har Ungarn oplevet en gradvis tilbagegang i befolkningstallet, hvilket kan tilskrives flere faktorer, herunder lav fødselsrate og emigration.

I 1990 havde Ungarn en befolkning på 10.383.388, men i de følgende år begyndte antallet at falde. Allerede i 2000 var indbyggertallet faldet til 10.202.563, hvilket markerede begyndelsen på en vedvarende nedadgående kurve. Denne tendens fortsatte gennem 2000’erne og 2010’erne, hvor befolkningstallet i 2010 var faldet til 9.993.288. Det var første gang siden 1960’erne, at befolkningen var under 10 millioner.

Fra 2010 til 2020 blev faldet mere udtalt. I 2020 var befolkningen nede på 9.768.620, hvilket repræsenterede et fald på omkring 2,5% over et årti. Denne udvikling kan delvist forklares med en aldrende befolkning og en vedvarende lav fødselsrate, som ikke har været tilstrækkelig til at opveje antallet af dødsfald. Desuden har økonomiske udfordringer og bedre muligheder i udlandet ført til, at mange ungarske borgere har valgt at søge arbejde og bosætte sig uden for landets grænser.

I de seneste år, fra 2020 til 2025, har befolkningstallet stabiliseret sig en smule, men tendensen er fortsat nedadgående. I 2021 var der 9.730.293 indbyggere, og i 2022 faldt tallet yderligere til 9.685.406. Selvom der var en lille stigning til 9.689.722 i 2024, faldt det igen til 9.662.547 i 2025. Denne svage opbremsning i faldet kan skyldes politiske tiltag for at fremme fødsler og tiltrække tilbagevendende emigranter, men det er endnu for tidligt at sige, om disse tiltag vil have en langsigtet effekt.

Sammenfattende har Ungarn oplevet en markant demografisk forandring siden 1990, hvor befolkningstallet er faldet med over 7%. Denne udvikling afspejler en bredere europæisk tendens, hvor mange lande står over for lignende udfordringer med aldrende befolkninger og lav fertilitet.

Udvikling i befolkningstal i Ungarn (1950–2025)

Kilde: FN’s World Population Prospects 2024 – Compact

Ungarns demografi

Aldersfordeling og befolkningspyramide

Ungarns aldersfordeling er karakteriseret ved en aldrende befolkning, hvilket er et fælles træk for mange europæiske lande. Befolkningspyramiden viser en tydelig tendens mod en større andel ældre borgere, hvor de over 65 år udgør en betydelig del af den samlede befolkning. Denne demografiske struktur er resultatet af flere faktorer, herunder en lav fødselsrate og en stigende levealder.

I de seneste årtier har Ungarn oplevet en stabil, men lav fødselsrate, hvilket har resulteret i en mindre andel af unge i befolkningen. Dette betyder, at basen af befolkningspyramiden er smal, hvilket indikerer færre unge mennesker i forhold til ældre generationer. Samtidig har forbedringer i sundhedsvæsenet og levevilkår medført, at flere lever længere, hvilket udvider toppen af pyramiden.

Denne aldersfordeling har flere konsekvenser for landet. En aldrende befolkning lægger pres på pensionssystemet og sundhedssektoren, da der er flere ældre, der har brug for støtte og pleje. Samtidig kan en mindre arbejdsdygtig befolkning påvirke den økonomiske vækst negativt, da der er færre unge til at træde ind på arbejdsmarkedet og bidrage til økonomien.

For at imødegå disse udfordringer har Ungarn iværksat forskellige politiske tiltag, såsom at fremme familievenlige politikker for at øge fødselsraten og tiltrække udenlandsk arbejdskraft for at kompensere for den faldende arbejdsstyrke. Disse strategier er afgørende for at opretholde en bæredygtig befolkningssammensætning i fremtiden.

Etniske grupper og minoriteter

Ungarn er kendetegnet ved en relativt homogen befolkningssammensætning, hvor den største etniske gruppe er ungarerne, der udgør omkring 85-90% af befolkningen. Denne dominans afspejler sig i sproget, kulturen og de nationale traditioner, som er stærkt præget af ungarsk arv. Dog er der også en række betydningsfulde etniske minoriteter, der bidrager til landets kulturelle mangfoldighed.

Blandt de største minoritetsgrupper finder man romaerne, som udgør cirka 5-7% af befolkningen. Romaerne har en lang historie i Ungarn og har gennem århundreder bidraget med unikke kulturelle elementer, herunder musik og håndværk. Trods deres kulturelle bidrag står romaerne ofte over for socioøkonomiske udfordringer, herunder lavere uddannelsesniveauer og højere arbejdsløshed, hvilket påvirker deres integration i det bredere samfund.

En anden væsentlig gruppe er de tyske ungarere, som historisk set har haft en betydelig tilstedeværelse i landet. Selvom deres antal er faldet siden Anden Verdenskrig, udgør de stadig en vigtig del af den kulturelle mosaik, især i det vestlige Ungarn. Derudover findes der mindre grupper af slovakker, kroater, rumænere og serbere, som hver især har deres egne kulturelle institutioner og skoler, der understøtter bevarelsen af deres sprog og traditioner.

Disse etniske grupper og minoriteter spiller en afgørende rolle i at forme Ungarns demografiske landskab. De bidrager til en rig kulturel diversitet, som er synlig i alt fra gastronomi til festivaler. Samtidig rejser deres tilstedeværelse spørgsmål om integration og social samhørighed, som fortsat er centrale temaer i den nationale debat. Den etniske mangfoldighed er således både en styrke og en udfordring, der kræver opmærksomhed fra både politikere og civilsamfundet for at sikre en harmonisk sameksistens.

Sprog og kulturel identitet

Ungarn er et land med en rig kulturel arv, der i høj grad er formet af dets sproglige og etniske sammensætning. Det officielle sprog, ungarsk, tales af størstedelen af befolkningen og er en del af den finsk-ugriske sprogfamilie, hvilket gør det unikt i forhold til de omkringliggende slaviske og germanske sprog. Ungarsk er ikke kun et kommunikationsmiddel, men også en central del af den nationale identitet, der binder befolkningen sammen på tværs af regioner og sociale lag.

Ud over det dominerende ungarske sprog findes der også anerkendte minoritetssprog, som tales af forskellige etniske grupper. Blandt disse er romani, tysk, slovakisk, kroatisk og serbisk, som alle har en officiel status i visse regioner. Disse sprog afspejler de historiske migrationer og kulturelle udvekslinger, der har fundet sted i området gennem århundrederne. Den etniske mangfoldighed i Ungarn er dog relativt begrænset sammenlignet med mange andre europæiske lande, idet over 90% af befolkningen identificerer sig som etnisk ungarsk.

Kulturelt er Ungarn kendt for sin rige tradition inden for musik, litteratur og kunst, som ofte trækker på både nationale og regionale elementer. Den kulturelle identitet er dybt forankret i landets historie og er en kilde til stolthed for mange ungarere. Traditionelle folkefester, som fejrer alt fra høst til historiske begivenheder, er en vigtig del af det sociale liv og bidrager til at styrke den nationale samhørighed.

Den sproglige og kulturelle identitet har også en betydelig indflydelse på landets uddannelsessystem og medier. Ungarsk er det primære undervisningssprog i skolerne, men der er også mulighed for at lære og bevare minoritetssprog gennem særlige programmer. Medierne spiller en væsentlig rolle i at formidle både nationale og internationale perspektiver, hvilket bidrager til en bredere forståelse af verden uden for Ungarns grænser.

Samlet set er sproget og den kulturelle identitet i Ungarn centrale elementer, der ikke blot definerer landets demografi, men også dets plads i den globale kultur. Disse aspekter er med til at forme befolkningens selvopfattelse og landets interaktion med resten af verden.

Urbanisering og landdistrikter

Urbaniseringen i Ungarn har været en markant tendens gennem det 20. og 21. århundrede, hvor en stigende andel af befolkningen flytter fra landdistrikterne til byerne. I dag bor omkring 72% af ungarerne i byområder, hvilket afspejler en global tendens mod urbanisering. Denne bevægelse mod byerne har haft betydelige konsekvenser for landets demografiske sammensætning.

De større byer som Budapest, Debrecen og Szeged tiltrækker mange unge og arbejdskraft, hvilket skaber en dynamisk og ofte yngre befolkning i disse områder. Byerne tilbyder bedre jobmuligheder, uddannelsesinstitutioner og sundhedsydelser, hvilket gør dem attraktive for dem, der søger forbedrede livsvilkår. Som følge heraf oplever disse byområder en befolkningstilvækst, mens landdistrikterne står over for en aldrende befolkning og befolkningsnedgang.

I landdistrikterne, der udgør en betydelig del af Ungarns geografiske areal, er der en tendens til, at befolkningen er ældre, og der er færre unge mennesker til at opretholde de traditionelle landbrugssamfund. Dette fører til en række udfordringer, herunder mangel på arbejdskraft i landbruget og en stigende afhængighed af byernes økonomiske aktiviteter.

Denne skævvridning mellem by og land kan også påvirke den politiske og økonomiske udvikling i landet. Byerne, med deres voksende befolkningstal og økonomiske betydning, kan få større indflydelse på nationale beslutninger, mens landdistrikterne kan risikere at blive overset i den nationale politik. For at imødegå disse udfordringer arbejder regeringen på at forbedre infrastrukturen og levevilkårene i landdistrikterne for at gøre dem mere attraktive og bæredygtige for fremtidige generationer.

Uddannelsesniveau og beskæftigelse

Ungarns uddannelsesniveau har gennemgået betydelige forandringer de seneste årtier, hvilket har haft en direkte indvirkning på landets demografiske sammensætning. Med en stigende andel af befolkningen, der gennemfører videregående uddannelser, har der været en markant forbedring i kvalifikationsniveauet blandt den arbejdende befolkning. Ifølge de seneste statistikker har omkring 30% af ungarerne i alderen 25-64 år en videregående uddannelse, hvilket er en stigning fra tidligere generationer, hvor tallet var betydeligt lavere.

Denne uddannelsesmæssige fremgang har også påvirket beskæftigelseslandskabet i Ungarn. Der er en tydelig tendens til, at højere uddannelsesniveauer korrelerer med lavere arbejdsløshedsrater. For eksempel er arbejdsløsheden blandt personer med en universitetsuddannelse betydeligt lavere end blandt dem med kun en grundskoleuddannelse. Dette har ført til en øget efterspørgsel efter højt kvalificeret arbejdskraft, især inden for sektorer som IT, ingeniørvidenskab og sundhedspleje.

På trods af disse positive tendenser står Ungarn over for udfordringer, herunder en aldrende befolkning og en betydelig udvandring af unge, veluddannede borgere til andre EU-lande i jagten på bedre jobmuligheder og højere lønninger. Denne udvandring har skabt huller i arbejdsstyrken, især i sektorer, der kræver høj specialisering. For at imødegå disse udfordringer har regeringen iværksat forskellige initiativer, der skal tiltrække og fastholde talentfulde unge i landet, herunder forbedringer af arbejdsforhold og lønninger samt investeringer i forskning og udvikling.

Samlet set spiller uddannelsesniveau og beskæftigelse en afgørende rolle i formningen af Ungarns demografiske profil. De påvirker ikke kun den økonomiske vækst, men også landets evne til at tilpasse sig globale forandringer og konkurrere på den internationale scene.

Læs mere: Demographics of Hungary

Befolkningspyramiden for Ungarn er baseret på FN’s World Population Prospects 2024 – Population by Five-year Age Groups.

De største byer i Ungarn (per indbyggertal)

1. Budapest: 1.782.243 indbyggere

Budapest, med et indbyggertal på 1.782.243 pr. 1. januar 2025, står som Ungarns pulserende hjerte og største by. Byens unikke karakter er præget af en harmonisk blanding af historisk arv og moderne innovation. Som landets økonomiske centrum tiltrækker Budapest en betydelig andel af både indenlandsk og international migration, hvilket bidrager til dens dynamiske og multikulturelle atmosfære.

Infrastrukturen i Budapest er veludviklet, med et omfattende netværk af offentlig transport, der inkluderer metro, sporvogne og busser, hvilket gør det nemt at navigere i byen. Denne effektivitet i transportsektoren er en af de faktorer, der adskiller Budapest fra andre store ungarske byer.

Kulturelt set er Budapest en skattekiste af oplevelser, fra de storslåede termiske bade til de mange museer og teatre, der tilbyder et væld af kunstneriske udtryk. Byens arkitektur, der spænder fra gotiske kirker til moderne bygninger, afspejler dens rige historie og kontinuerlige udvikling.

Som landets politiske og administrative centrum spiller Budapest en afgørende rolle i Ungarns nationale anliggender. Byens evne til at tiltrække investeringer og turisme er også en væsentlig drivkraft for landets økonomi, hvilket yderligere cementerer dens status som en uundværlig del af Ungarn.

Fremtidige prognoser for Ungarn

Ungarns befolkningsudvikling står over for betydelige udfordringer i de kommende årtier. Ifølge fremskrivninger fra FN forventes indbyggertallet at falde til omkring 9,4 millioner i 2030. Dette repræsenterer en nedgang på cirka 2,7% fra 2025, hvilket indikerer en fortsat tendens mod en skrumpende befolkning. Årsagerne til denne udvikling kan tilskrives en kombination af lav fertilitetsrate, høj udvandring og en aldrende befolkning.

Når vi ser frem mod 2050, forudser prognoserne et yderligere fald i indbyggertallet til omkring 8,5 millioner. Dette vil udgøre en samlet reduktion på omkring 12% fra 2025-niveauet. Den aldrende befolkning vil fortsat være en central faktor, da andelen af ældre borgere stiger, hvilket kan lægge pres på landets sociale og sundhedsmæssige systemer. Fertilitetsraten forventes at forblive under det niveau, der er nødvendigt for at opretholde befolkningsstabilitet, hvilket yderligere vil bidrage til den nedadgående tendens.

I anden halvdel af det 21. århundrede, frem mod 2100, forudses Ungarns befolkning at falde yderligere til omkring 6,5 millioner. Dette svarer til en dramatisk reduktion på næsten 33% sammenlignet med 2025. Denne udvikling vil sandsynligvis føre til en betydelig ændring i landets demografiske profil, med en endnu større andel af ældre borgere og en fortsat lav fertilitetsrate. For at imødegå disse udfordringer kan Ungarn blive nødt til at overveje politikker, der fremmer indvandring og understøtter familier i at få flere børn, samt tilpasse sig de økonomiske og sociale konsekvenser af en aldrende befolkning.

Sammenfattende peger prognoserne på en vedvarende befolkningsnedgang i Ungarn gennem det 21. århundrede. Dette vil kræve strategiske tiltag fra både regeringen og samfundet for at håndtere de udfordringer, der følger med en skrumpende og aldrende befolkning.

Ungarns historiske befolkningsudvikling

Tidlig befolkningsvækst og middelalderen

I de tidlige århundreder efter ungarernes ankomst til Karpaterbækkenet omkring år 895, oplevede Ungarn en betydelig befolkningsvækst. Denne stigning kan tilskrives både den frugtbare jord og de strategiske handelsruter, som området tilbød. I løbet af det 10. og 11. århundrede blev det ungarske kongerige etableret under kong Stefan I, hvilket medførte en stabilisering af samfundet og en styrkelse af landets institutioner. Dette lagde grundlaget for en mere organiseret befolkningsstruktur.

I middelalderen, især fra det 12. til det 14. århundrede, blev Ungarn en vigtig aktør i Centraleuropa. Landet nød godt af sin placering som et knudepunkt for handel mellem øst og vest. Denne økonomiske blomstring tiltrak håndværkere, købmænd og bønder fra omkringliggende regioner, hvilket yderligere bidrog til befolkningsvæksten. Historiske optegnelser antyder, at indbyggertallet i denne periode kunne have nået op mod 1,5 millioner i det 13. århundrede.

Men middelalderen var også præget af udfordringer. Mongolernes invasion i 1241-1242 havde en ødelæggende effekt på befolkningen. Mange byer og landsbyer blev lagt øde, og det anslås, at op mod halvdelen af befolkningen omkom eller blev fordrevet. Genopbygningen efter invasionen tog tid, men den ungarske befolkning begyndte langsomt at komme sig i de efterfølgende årtier.

Trods disse udfordringer fortsatte landet med at udvikle sig, og befolkningstallet stabiliserede sig igen i det 14. århundrede. Den relative fred og velstand i denne periode førte til en ny bølge af vækst, som blev understøttet af en stærk landbrugsproduktion og en voksende urbanisering. Disse faktorer spillede en afgørende rolle i formningen af Ungarns demografiske landskab, som vi kender det i dag.

Befolkningsændringer under det Habsburgske rige

Perioden under det Habsburgske rige, der strakte sig fra det 16. til det 20. århundrede, var en tid med betydelige demografiske forandringer i Ungarn. Efter slaget ved Mohács i 1526 blev Ungarn delt, og den centrale del af landet kom under osmannisk kontrol, mens de vestlige og nordlige dele blev integreret i det Habsburgske rige. Denne opdeling havde en varig indflydelse på befolkningsstrukturen.

I det 18. århundrede, efter den osmanniske tilbagetrækning, begyndte Habsburgerne en aktiv politik for genbefolkning af de affolkede områder. Dette førte til en betydelig indvandring af tyskere, slovakker, serbere og andre etniske grupper, hvilket skabte en mere mangfoldig befolkningssammensætning. I 1787 blev Ungarns indbyggertal anslået til at være omkring 8 millioner, hvilket var en markant stigning sammenlignet med tidligere århundreder, hvor krige og epidemier havde reduceret befolkningen betydeligt.

Den industrielle revolution i det 19. århundrede medførte yderligere vækst i befolkningen, især i byområderne, hvor økonomiske muligheder tiltrak folk fra landdistrikterne. I 1910, kort før Første Verdenskrig, nåede indbyggertallet i det daværende Kongeriget Ungarn, som inkluderede områder uden for de nuværende grænser, op på omkring 20 millioner.

Det Habsburgske riges politik og de efterfølgende demografiske ændringer har haft en varig indflydelse på Ungarns etniske og kulturelle landskab. Den blandede befolkningssammensætning, der blev etableret i denne periode, har bidraget til landets rige kulturelle arv, men har også skabt udfordringer i forhold til national identitet og integration.

Demografiske konsekvenser af verdenskrigene

Ungarn, som mange andre europæiske lande, oplevede betydelige demografiske ændringer som følge af de to verdenskrige i det 20. århundrede. Før Første Verdenskrig havde landet en befolkning på omkring 20 millioner, men krigens afslutning og den efterfølgende Trianon-traktat i 1920 reducerede drastisk Ungarns territorium og befolkning. Traktaten førte til, at Ungarn mistede omkring to tredjedele af sit territorium og over halvdelen af sin befolkning, hvilket bragte indbyggertallet ned til cirka 7,6 millioner.

Anden Verdenskrig havde også dybtgående konsekvenser for Ungarns demografi. Krigen medførte store tab af menneskeliv, både blandt soldater og civile. Holocaust ramte den ungarske jødiske befolkning hårdt, og mange mistede livet i koncentrationslejre eller under deportationer. Efter krigen, i 1949, var befolkningstallet steget til omkring 9,2 millioner, men dette tal var stadig præget af de demografiske huller skabt af krigens ødelæggelser.

De demografiske konsekvenser af verdenskrigene strakte sig også ind i efterkrigstiden, hvor Ungarn oplevede en periode med økonomisk genopbygning og politiske omvæltninger. Befolkningens sammensætning ændrede sig, og der var en betydelig migration, både indenrigs og udenrigs, som påvirkede landets demografiske landskab. Disse begivenheder har haft langvarige effekter på Ungarns befolkningsstruktur, som stadig kan spores i dag.

Befolkningsudvikling i det kommunistiske Ungarn

Perioden fra 1949 til 1989, hvor Ungarn var under kommunistisk styre, markerede en tid med betydelige demografiske forandringer. Efter Anden Verdenskrig oplevede landet en relativt hurtig befolkningsvækst. I 1949 var indbyggertallet omkring 9,2 millioner, og det steg til cirka 10,7 millioner i 1980. Denne vækst blev delvist drevet af en politik, der tilskyndede til højere fødselsrater gennem forskellige sociale programmer og økonomiske incitamenter.

Kommunistregimet implementerede en række sociale reformer, der havde til formål at forbedre levevilkårene, såsom bedre adgang til sundhedspleje og uddannelse. Disse forbedringer bidrog til en stigning i den forventede levealder, hvilket yderligere påvirkede befolkningsvæksten positivt. Samtidig blev urbaniseringen fremmet, hvilket førte til en betydelig migration fra landdistrikterne til byerne. Dette skabte en koncentration af befolkningen i større byområder, hvilket ændrede den demografiske sammensætning.

Trods disse vækstfaktorer begyndte fødselsraten at falde i 1970’erne, hvilket skyldtes økonomiske udfordringer og ændringer i familiemønstre. Kvinder begyndte at få færre børn, og der var en stigende tendens til at udskyde ægteskab og fødsler. Dette fald i fødselsraten blev ikke fuldt ud opvejet af den tidligere befolkningsvækst, hvilket førte til en stagnation i befolkningsvæksten mod slutningen af den kommunistiske æra.

Desuden havde emigration en betydelig indflydelse på befolkningsudviklingen. Efter opstanden i 1956, hvor en stor del af befolkningen forsøgte at gøre oprør mod det kommunistiske styre, flygtede omkring 200.000 ungarere til Vesten. Denne udvandring havde en varig effekt på befolkningsstrukturen, især blandt de yngre og mere uddannede segmenter af befolkningen.

Sammenfattende var befolkningsudviklingen i det kommunistiske Ungarn præget af en indledende vækst, der blev fulgt af en periode med stagnation og demografiske udfordringer. Disse tendenser har haft langvarige konsekvenser for landets demografiske profil, som stadig kan spores i dag.

Overgang til moderne tid og nutidige tendenser

I det 20. århundrede oplevede Ungarn betydelige demografiske skift, der har formet landets befolkningsudvikling frem til i dag. Efter Første Verdenskrig og Trianon-traktaten i 1920 mistede Ungarn to tredjedele af sit territorium og en stor del af sin befolkning. Dette resulterede i et markant fald i indbyggertallet, som i 1920 var omkring 7,6 millioner.

I løbet af de følgende årtier, især efter Anden Verdenskrig, oplevede Ungarn en periode med genopbygning og befolkningsvækst. I 1950’erne og 1960’erne steg indbyggertallet støt, og i 1960 nåede det op på cirka 9,8 millioner. Denne vækst blev drevet af en kombination af højere fødselsrater og forbedrede levevilkår, der fulgte med den økonomiske udvikling under den socialistiske regering.

Men fra 1980’erne begyndte nye tendenser at dukke op. Økonomiske udfordringer og politiske omvæltninger, især efter kommunismens fald i 1989, medførte en stagnation og efterfølgende fald i befolkningstallet. I 1990 var indbyggertallet omkring 10,4 millioner, men det begyndte snart at falde som følge af lavere fødselsrater og stigende emigration, især blandt unge, der søgte bedre muligheder i Vesteuropa.

I de seneste årtier har Ungarn stået over for en aldrende befolkning og en fortsat lav fødselsrate. Disse faktorer har bidraget til en vedvarende nedgang i indbyggertallet, som i 2020 var faldet til omkring 9,7 millioner. Regeringen har forsøgt at modvirke denne tendens gennem forskellige familiepolitiske tiltag, der skal fremme fødselsraterne, men udfordringerne ved at vende den demografiske udvikling er betydelige.

Sammenfattende har overgangen til moderne tid i Ungarn været præget af både vækst og nedgang, formet af krige, politiske omvæltninger og socioøkonomiske forandringer. Disse historiske begivenheder har efterladt et varigt aftryk på landets demografiske landskab, som fortsat udvikler sig i takt med nutidens udfordringer og muligheder.

Nyttige links til Ungarn